Helene Holsts rejse til Equador 2012

Turen til Ecuador
Til dimissionen i 2012 fik jeg overrakt et rejselegat fra Sydbanks Fonden på 10.000 kr., da jeg
skulle arbejde frivilligt i Ecuador. Jeg rejste med den danske organisation, Exis, der hjalp med
at planlægge min tur.
Formålet med min tur var at få udviklet mit spanske sprog samt opleve den ecuadorianske
kultur.
Første dag:
D. 2. September tog jeg flyveren fra Hamborg lufthavn mod syden – en 22 timers lang rejse
med 4 stop. Jeg landede i Quito lufthavn kl. 22.00 i lokal tid, hvilket vil sige kl. 04.00 i dansk
tid. Her blev jeg mødt af mange hostfamilier, der ventede på deres udviklingsstudenter. Jeg så
en lille, fin dame som holdte et skilt med mit fulde navn samt Exis. Denne dame var min
hostmor, Nelly, og begyndte straks at snakke spansk til mig, hvilket var en smule
skræmmende oplevelse, da jeg intet forstod. Vi ankom til huset i taxi, hvor Nelly’s søn, David,
modtog os. Jeg blev kort vist rundt i huset og snakkede kort med David og Nelly. Men som sagt
havde jeg glemt alt til det spanske, jeg havde lært i gymnasiet, så David prøvede at gøre sig
forståelig på gebrokken engelsk, hvilket jeg forstod i store trak. Kl. 24.00 gik jeg i seng.
Sprogskolen Academia Latinoamericana de Español:
Jeg gik 6 uger på sprogskolen Academia Latinoamericana de Español i hovedstaden Quito. Her
var der nationaliteter fra hele verden: Tyskere, schweizere, amerikanere, koreanere, indere,
englændere osv.. Der var kun 2 danskere på sprogskolen, som tilfældigvis også rejste med
Exis. Den første dag skulle vi alle nye lave en sproglig- og mundtlig test for at måle vores
niveau, så vi blev inddelt på de rigtige hold. Hvert hold var mellem 2-6 elever. Der var også
mulighed for at få individuel undervisning.
En skoledag var fra kl. 08.30 – 13.00. Undervisningen foregik kun på spansk. Vi lavede
grammatiske – og mundtlige opgaver samt film. Hver fredag sluttede vi dagen med en
grammatiskprøve, der omhandlede det grammatik, der blev gennemgået, f.eks.

datidsformerne. Nogen gange skulle man også fremlægge om et emne, hvor grammatikken
blev brugt.
Hver mandag fik man en ny lærer samt et nyt grammatisk emne og nye klassekammerater.
Efter undervisningen tog vi ud at spise frokost eller så noget af Quito.
Hver weekend tog vi elever på udflugter til forskellige steder, hvor vi udviklede tætte bånd til
hinanden.
La Hesperia:
Jeg startede på mit første frivillige projekt i naturreservatet La Hesperia. La Hesperia ligger 2-
2 ½ time væk fra Quito i nærheden af den lille by, Tandapi.
Her skulle jeg bo i 2 måneder sammen med 8 andre frivillige samt de lokale fra området. Vi
frivillige havde vores eget hus, der var delt op i pige- og drengeværelse. Jeg boede sammen
med en tjekkisk pige, Zuzka, og en amerikansk pige, Robyn.
Til hver morgenmad uddelegerede voluntørchefen, Erick, de opgaver, der skulle udføres i
løbet af dagen. Disse opgaver kunne være fra at plante træer og frø til at undervise på den
lokale skole eller gå med det ny malkede mælk med parkens stædige æsel.
Vi arbejdede i de flotteste opgivelser, hvor vi så vilde aber, fugle og farverige insekter. Om
natten faldt vi i søvn til cikadernes sange, abebrøl og muen fra parkens køer. Kl. 8.00 + kl.
13.30 + kl. 18.00 var der måltider, hvor Elsie, kokken, kokkerede. Lækkert og mættende mad.
Et typisk måltid bestod i en grøntsagssuppe, derefter ris, linser, kød samt vand. Det var utrolig
store måltider, så man tog hurtigt på.
Efter aftensmaden slappede vi af med at spille kort og så film med Elsie, Maria, kokkepigen, og
Jennifer, Elsies datter. Hermed lærte vi hinanden bedre at kende. Ligesom i Quito tog vi også
på weekendudflugter, der egentligt bare stod på afslapning på kysten, f.eks. Canao, hvor vi
lærte at surfe på 3-4 meters høje bølger.
Det eneste, der var negativt i La Hesperia, var, at mellem os frivillige foregik samtalerne på
engelsk, da de andre frivillige enten ikke kunne spansk eller ikke havde lyst til at snakke
spansk. Så jeg snakkede kun spansk med de lokale arbejdere, da de ikke kunne et ord på
engelsk. Hver gang vi arbejdede med de lokale, lærte vi hinanden engelsk og spansk, hvilket
var lærerigt men også meget morsomt.
Alexandra var La Hesperias overhoved. Hun kunne engelsk og spansk. Hun både i parken med
hendes mand og 2 drenge. Hver tirsdag underviste hu os frivillige på engelsk om et emne

omkring Ecuador, f.eks. økonomien i Ecuador. Dette var meget spændende og god måde at
lære om Ecuador.
Covi:
I starten af december 2012 flyttede jeg tilbage til Quito hos en anden hostfamilie, hvor der kun
var en mor, Berta og en datter, Alejandra. Utrolig sød familie, der boede i en 3-værelset
lejlighed med badeværelse til hvert værelse.
Med denne familie holdte jeg jul, hvilket var en god oplevelse. Vi fejrede jul hos Bertas søster,
der havde inviteret hele familien, så samlet var vi 40 mennesker. Vi spiste os mætte i kalkun,
fisk, kartofler, is og frugt. Festen varede fra kl. 20.00 - kl. 02.30.
Jeg boede 10 minutters fra organisationen Covi, som jeg skulle arbejde i resten af mit ophold.
Covi er en organisation for børn, der kommer fra familier, der enten ikke har ressourcerne til
at hjælpe deres børn eller er kriminelle. Børnene er mellem 5-17 år og kommer mellem kl.
09.00 – kl. 17.00. Her får de et gratis måltid, hjælp til lektier og den omsorg, de mangler. Covi
ligger i den store park El Parque de la Carolina, der har gode omgivelser til leg.
I Covi hjalp jeg for det meste Maria, kokken i køkkenet, da der var omkring 6 andre frivillige,
der passede børnene. Det var dejligt at arbejde med Maria men og med de andre børn samt
frivillige, da det hele foregik på spansk. Når jeg ikke hjalp i køkkenet, hjalp jeg børnene med at
lave lektier, børste deres tænder efter måltidet og legede med dem. Man kunne mærke på
børnene, at de var vant til, at vi frivillige hele tiden kom og gik. Hver dag kom de med det
største smil og var klar til at lege.
Nogen gange var det hårdt at høre om børnenes baggrund, men så kunne vi frivillige altid gå
indtil Maria eller Tamaria, der var Covi’s leder.
Min arbejdsdag var fra kl. 10.00-17.00, men jeg kunne også gå tideligere, hvis jeg skulle noget.
De var altid så taknemmelige for ens hjælp.
De frivillige var også fra forskellige land så som USA, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Brasilien
osv.. Men der var også lokale, der kom for at hjælpe frivilligt.
Covi modtog mange gaver fra andre organisationer, tidligere ansatte/frivillige og skoler.
Det har været en utrolig oplevelsesrig tur, som jeg altid vil tænke tilbage på. Mit spanske
sprog blevet meget bedre samt mit indblik i den ecuadorianske kultur, hvilket jeg vil få gavn
af, når jeg skal studere internationalvirksomhedskommunikation og spansk.

Sabrina, Shannon og jeg i Otavalo
Udsigt udover Quito
Urtehaven i La Hesperia + Zuzka
En af pigerne fra Covi