Oslo Tennisklubb 1900-1925

Klubbens [orste [ornuuui A Il Schmidt.
j
,
YNGLINGE-SAGA
Schmidt het en mand. Hans søn het Schmidt og dennes
søn het Schmidt. Om disse mænd berettes intet i denne saga.
Schmidts søn het Alf Schmidt. Han levde omkring aar
1900 i Oslo som da kaldtes Christiania.
Sagaen beretter at en dag gik Alf Schmidt og talte med
venner og frænder paa Christiania Roklubs generalforsamling.
Saaledes begyndte tennisklubben for 25 aar siden.
Nu viker sagaen østover til Tivoli, hvor Schmidt og hans
venner leiet den saakaldte festsal (nu Raadhusbiografens sal.)
Man enedes om at medlemmernes antal ei skulde overstige
tolv, og at der hver maaned skulde holdes en samling (generalforsamling)
hvor det spørsmaal skulde drøftes om klubben
skulde forts ætte en maaned til.
Den 3lte oktober 1900 blev tennisklubben stiftet og til
klubbens styre blev valgt:
Formand: Alf Schmidt, kjøbmand.
Instruktør: Einar Simonsen, fuldmægtig.
Kasserer: Gotfr. Bjerknes, fuldmægtig.
Finch, stud. jur.
Kobro, Ernst, kontorchef.
Smith, George, ingeniør.
Somerville, D. M. Chrichton, Esq.
Halvorsen, Trygve.
Kielland, Birger, dekorationsmaler.
Langberg, Carl, ingeniør.
Smith, Hjalmar.
Tjersland, Bernt, kjøbmand.
7

8
li
I
Fra klubbens første turneringer.
Saaledes var det da slik ordnet at alle medlemmer av
klubben ogsaa var medlemmer av klubbens styre. Paa denne
vis blev strid mellem medlemmer og styre undgaat.
Om spillet i den første tid av klubbens historie berettes
det at dette blev ledet av Simonsen og saa beretter sagaen
at Simonsen var en vakker mand, stor og sterk og dugelig
med sin racket efter datidens maalestok.
George Smith og Somerville var ogsaa djerve spillere,
men
ingen andre hadde før holdt en racket i haanden.
Om klubbens bedste spillere fra den tid beretter sagaen
at de undertiden fik en lav bal over nettet. Alle sa da at
det var djerv mands færd.
H. K. Borchgrevink het en mand. Han laante klubben
to store Luxlamper og skaffet derved klubben dens første
belysning. Han er nu ute av denne saga.
Kvinder blev optat i klubben i 1901 og om denne begivenhet
berettes det at vistnok hadde klubben skiftet karakter
c
~
I

Fra Graakasnmen 1901: Frk. Nerdrum, Iru lrgens, frk. Gade, Fincb, frk. Haslund, fru Tidemand,
fru Backer, Mads Jacobsen, Irk. farmann, George Smith, ir« Petersen, Edsø, Gray, Ernst Kobra,
H. Hom, Alf Schmidl.
ved damernes optræden paa banen, men den blev ikke mindre
hyggelig for det. Tvertimot.
En skald het dr. Julius Nicolaysen. Om ham beretter
sagaen at han var kvindekjær og kvad viser til kvindenes pris.
Av hans kvad er kun et bevaret paa folkemunde :
Naar du spiller betages vi alle av svimlen
thi ball erne stiger som lærker mot himle n
og var ei lampenettet
min kjære Antoinette
var resultatet dette (en knust lampe).
Om skalden Nicolaysen skal senere andre ting berettes.
Saa fortæller sagaen at i den første tid spillet kvinderne
for sig to dager i uken.
Nu viker sagaen vestover til Skøien hvor klubben tinger
en bane sommeren 1901. Medlemsantaliet steg efterhvert;
dog hadde klubben kun en bane og antallet av medlemmer
blev derfor begrænset.
9

1.
2.
R. Steen, S1:gfid Steen, fru Nicolaysen, M. Bjurstedt,
\ l'
a) Gros. H. Jak/ull1/.. b) Kontorchej Kobra. e) Kaptein B. Nicolaysen. d) Cand. il/r. Fincb.
e) E. Sundt (Paris). I) Frk. M. Bjurstedt. g) Iwg. Lessing J:) Konsut Gray, ,) 111g. Heyerdahl
(Darmstadtl. il 111g. Orre. kl Skibsreder Seurelt. Il Frk. V. Bjurstedt. ml Fru lrgens. nl Frk. S. Steew
10
Frk. R. Steen, [rk: V. Bjurstedt.
11

Helga Birch-Reichenwald, Ragnhild Steen og Sigrid Steen
het tre kvinder fra Grimsøen. De var flinkere end klubbens
egne kvinder og blev indmeldt i klubben.
Nu viker sagaen nordover.
En mand het Sejersted. Han anla tennisbaner paa Graakammen.
Dit flyttet tennisklubben senere utpaa sommeren
1901 og der holdtes klubbens første friluftsturnering som var
meget vellykket og efter turneringen var der gilde paa
Holmenkollens Turisthotel.
Ved denne turnering blev dobbeltspil for herrer med
handicap vundet av Simonsen og Finch. Mixed blev vundet
av frk. Jahrman og Simonsen. Enkeltspil for damer blev
vundet av fru Backer som slog frk. Jahrman i finalen. Enkeltspil
for herrer blev vundet av George Smith som slog H. Horn
i finalen.
Vinteren 1901-1902 beretter sagaen at da blev den
første vinterturnering holdt i turnhallen og dette gav anledning
til at kronprins Gustav blev medlem av klubben. Han
var langt dygtigere end de andre spillere i klubben.
Her slutter ynglingesaga.
I,
DEN NYERE TID
Alf Schmidt het klubbens første formand.
Hans eftermand var P. A. M. Melbye.
>} ->}- >} H. Horn.
>} ->}- >} Peter Bang.
» ->}-- >} H. K. Nicolaysen.
>} ->}- » H. J akhelln.
>} ->}- » O. Midelfart.
» ->}- >} Ths. Fearnley jr.
>} ->}- >} H. Horn.
}) ->}- >} Einar Beer.
>} ->}-
» C. W. Eger.
>} ->}- >} T. Dahr.
>} ->}-
» Knud Dahl.
>} ->}- » Johan Collett.
l'
!
Kronprins Gustavs interesse for tennisklubben ga støtet
til en rask utvikling.
Vaaren 1902 sendte klubben efter kronprinsens ønske,
representante~ til de internationale tennisturneringer i
Stockholm.
Representanterne var ingeniørerne Horn, Mohr og Smith.
Like før avreisen til Stockholm skrev klubben til kronprinsen
med forespørsel om han vilde gjøre klubben den ære
at stille sig som dens høie beskytter, og under besøket i Stockholm
meddelte han at dette vilde han meget gjerne. Senere
blev prins Gustav Adolf og prins Wilhelm klubbens æresmedlemmer.
12
13

1.
Joh. Dahl.
Sommeren 1902 avsluttet klubben leiekontrakt med
Hukselskapet for 5 tennisbaner som selskapet vilde anlægge
ved Folkemuseet. Ingeniør Horn ledet arbeidet og høsten
samme aar var banerne færdig, hvoretter de straks blev tat i
bruk, endskjønt de endnu ikke hadde faat tid til at sætte sig.
Paa samme tid blev klubbens navn forandret fra Christiania
Tennisklub til Kristiania Lawn-Tennisklub,
Efter svensk mønster fik klubben sit merke og efter en
konkurrenee blandt medlemmerne blev et utkast av ingeniør
Johan Kinck antat. Av andre begivenheter fra 1902 maa
ogsaa nævnes at søstrene Molla og Valborg Bjurstedt da kom
ind i klubben.
Omtrent samtidig blev ogsaa Dickinson og Grays vandrepokal
for herre-doublespil, samt kronprinsens pokal for herresinglespil
opstillet. Disse pokaler spiltes der om i mange
aar og listen over pokalholderne viser for en lang aarrække
hvem der har vært de førende spillere i klubben.
14
Vindere av H. K. H. kronprins Gustavs vandrepokal:
1903:
1903.
1904.
1905.
1906.
1907.
1908.
1909.
1910.
1911.
1912.
1913.
1914
1915.
1916.
C. W. Eger.
Charles Sundt.
H. Horn.
Charles Sundt.
Trygve Smith.
Einar Beer.
Edouard Sundt.
do.
R. M. Peterson.
Einar Beer.
Conrad Langaard.
Trygve Smith.
do.
do. (Til eiendom).
\ I
1. K. L. T. K. vandrepokal i dobbeltspil for herrer.
Opstillet 1919. Vundet i 1922 av C. Langaard og J. Nielsen.
2. Ths. Fearnleys vandrepokal i enkeltspil for herrer.
Opstillet i 1907. Vundet til eiendom av Conrad Langaard
i 1919.
3. Gray & Dickinsons vandrepokal i enkeltspil for
herrer. Opstillet i 1904. Vundet første gang av kronprins
Gustav og prins Gustav Adolf. Vundet til eiendom: av
H. T. Knudtzon og Conrad Langaard i 1914.
4. Kronprinsens vandrepræmie i enkeltspil for norske
herrer. Opstillet 1903. Vundet til eiendom av T. Smith 1915.
5. Næss's vandrepokal i dobbeltspil for herrer. Opstillet
1910. Vundet til eiendom av Herman Bjorklund og
T. Smith 1913.
6. C. Langaards vandrepokal i enkeltspil for herrer,
opstillet 1911. Vundet til eiendom av T. Smith 1913.
15

1.
Trygve Smith, H. Bjerklund, C. Langaard, E. Beer.
Ingeniar Orre, ingeniør Horn.
Vindere av Dickinson og Grays vandrepokal:
1904. H. K. H. kronprins Gustav. H. K. H. prins
Gusta v Adolf.
1904. H. Fiirst, H. Horn.
1905. Bj. Orre, E. Bruun.
1905. J. Dahl, E. F. Gray.
1906. H. Horn, Bj. Orre.
1907. Thos. Fearnley, R. M. Peterson.
1'908. Thos. Fearnley, P. T. B. Sewell.
1909. Ed. Sundt, H. T. Knudtzon.
1910. Conrad Langaard, H. T. Knudtzon.
1911. H. T. Knudtzon. Thorry Kiær.
1912. Conrad Langaard, R. M. Peterson.
1913. Trygve Smith, H. Bjørklund.
1914. Conrad Langaard, H. T. Knudtzon (til eiendom).
Efterat klubben hadde faat sine egne baner kom der for
første gang op planer om at skaffe et eget vinterhus.
1.8
Tanken var jo dengang meget nærliggende, idet tennisspillet
var begyndt her som et indendørs spil.
Kronprins Gustav interesserte sig meget for tanken om
et vinterhus og likeledes fik tanken støtte fra kong Oscar
efterat han hadde besøkt banerne paa Bygdø.
Der blev nedsat en' komite bestaaende av Horn og Kobro
for tennisklubben og overretssakfører Chr. Hansson for Hukselskapet.
Planen var først at bygge huset ved siden av tennisbanerne
paa Bygdø. Der blev, efterat planerne var utarbeidet,
ogsaa sammenkaldt et møte paa slottet, hvor en række av
byens mest fremtrædende borgere efter tilsigelse møtte ap
for eventuelt at la sig flaa til' fordel for planerne.
Alt var saaledes i den bedste gjænge.
Imidlertid blev det hele forpurret ved at der fra enkelt
hold fremkom forslag om at kombinere tennishuset med ride-:
baner etc. og planernes utvikling trak derfor i langdrag og ,
19:

1.
sluttelig kom saa unionens opløsning om hvis heldige følger
for landet i sin almindelighet der vistnok nu hersker fuld
enighet, men som utvilsomt var meget uheldig for tennisklubbens
indebane-projekt.
Omkring 1903 begyndte et stort opsving for tennis-.
t
sporten. Dette aar fik klubben sin første træner (Hearn)
og avholdt sin første store
internationale
turnering.
Den raske utvikling av
spillet
paa dette tidspunkt skyldtes
ikke mindst de spillere som nu
begyndte at komme tilbake fra
Dresden, deriblandt Willy Eger
og Trygve Smith. Samtidig begyndte
brødrene C. og E.
Sundt
fra Paris at delta i klubbens
turneringer og præmierne i
aarene 1903-1904 blev for en
meget stor del vundet a v disse
fire herrer, samt paa damesiden
av Molla Bjurstedt.
I 1906 avholdt klubben den
første gutte-turnering hvor første
præmie blev vundet av Jacob
Dybwad.
Kronprins Olav,
I 1907 optraadte Einar Beer
for første gang, men det var først i 1908 at han kom op
paa førsteplassen, hvor han holdt sig i flere aar.
I 1909 ser man første gang Conrad Langaard, som siden
den tid altid har figurert høit oppe paa præmielisten ved
klubbens turneringer.
Paa initiativ av tennisklubben blev Lawn-tennisforbundet
startet i 1910 med ingeniør H. Horn som første formand.
20
Til at begynde med fik tennisforbundet et aarlig bidrag

a
v
5
0
'
0
k
r
o
n
e
r
a
v
d
e
t
b
e
l
ø
p
s
o
m
s
t
a
t
e
n
tillet til disposition
for landsforbundet for idræt.
Denne meningsløse anvendelse av statens midler vakte
dog misnøie i stortinget og bevilgningen blev kort efter
stoppet av stortinget efter en lang og hidsig debat.
Tennisklubben har i det hele tat vært uheldig i de tilfælder
hvor den er kommet i berøring med den nationale
eller internationale politik, hvad man vel forøvrig maa si
taler til klubbens fordel.
I 1911 blev der dannet et aktieselskap for utvidelse av
baneanlægget paa Bygdø og der blev bygget to nye baner
med en samlet utgift av kr. 3500. Et andet aktieselskap
blev startet omtrent samtidig for opførelse av et nyt klubhus.
Noget senere blev der fattet beslutning om at utbytte ikke
skulde utdeles i nogen av disse aktieselskaper og denne beslutning
er saavidt vites blit nøiagtig overholdt. '
I 1912 sendte klubben representanter til Olympiaden i
Stockholm hvor Molla Bjerstedt vandt tredje præmiei damesingle.
Jack Nielsen begyndte at spille paa klubbens baner i
1912. Han viste meget gode anlæg for tennisspill, men han
optraadte med buksesæler, hvad han med rette blev sterkt
kritisert for, blandt .andet av Valborg Bjurstedt. Laarenes
løp har saavel hans paaklædning som hans spil gjennemgaat
en heldig utvikling.
I 1913 foregik der adskillige ting av interesse. For det
første blev der rettet en henvendelse til H. K. Nicolaysen
om at skrive klubbens historie. Efter hvad man erfarer skal
arbeidet hermed fremdeles være i god gjænge. Vinterturneringerne
i Fæstningen og Turnhallen blev indstillet og blev saavidt
vites først gjenoptat i 1924.
I 1913 indførte klubben likeledes den nu igangværende
system med utfordringsmatcher og allerede det første aar blev
der spillet 80 matcher med det resultat at Conrad Langaard
21
s

til· turneringen i 1915 maa nævnes Felding, Prytz, Tegner og
Løvenskiold fra Danmark.
Høsten 1914 fik klubben tilbud om kjøp av eiendommen
paa Bygdø. Dette blev der imidlertid intet av; idet klubben
J ack Nielsew.
kom som nummer l paa herrelisten og Molla Bjurstedt som
nummer l paa damelisten. Kronprinsens pokal blev vundet
av Bjørklund og Dickinson & Grays pokal av Trygve Smith
og Bjørklund.
Der blevansat ball-gutter for at spillene skulde kunne
a vvikles hurtigere.
I 1914 kom klubben desværre igjen i berøring med politikken,
stadig med de samme uheldige følger. Klubben hadde
nemlig i 1914 planlagt en international turnering som skulde
avholdes den 13de august og til hvilken der var meldt ca. 30
utenlandske. spillere.
Verdenskrigen ødela denne turnering som saa meget
andet.
Blandt begivenheterne i 1915 er det at nævne at fru Car o
Dahl blev optat som medlem denne sommer. I august 1915
avholdtes den første skandinaviske turnering og denne turnering
var det i virkeligheten som indledet klubbens forbindelse
med utenlandske spillere. A v utlændinger som møtte
22
lY alla Biufstedt M allory falder under kampen o'm det amerikanske mesterskap, som hun
tapte ta miss Helen Wills.
-kun kunde by 27 000 kroner mens der blev forlangt 30 000
kroner.
Der blev i aaret 1915 optat arbeide for at utvikle spilledygtigheten
hos de yngre medlemmer idet en del unge spillere
fik øratis trænertimer samtidig med at der blev oprettet
barnepartier .
Høsten 1916 kom der forslag fra Kjøbenhavns Bollklub
om en aarlig pokalkamp. En pokal blev stiftet av Langaard
og blev først spillet om i 1917. Kjøbenhavns bollklub vandt
5 aar i træk.
I 1916 utmerket to av klubbens spillere sig i utlandet.
For det første vandt Molla Bjurstedt for første gang U. S. A.'s
mesterskap paa overdækket bane. For det andet vandt Trygve
Smith det internationale mesterskap for Schweiz paa overdækket
bane.
r 1917 opstillet Conrad Langaard to nye pokaler, den
ene for enkeltspil for damer og den anden i mixed handicap ..
Samtidig opstillet klubben en vandrepokal i dobbeltspil for
herrer. 23

1.
Paa klubbens generalforsamling i 1918 kom spørsmaalet
om de nye tennisbaner paa Madserud op. Der blev besluttet
opkrævet en ekstra kontingent paa kroner 100 av alle aktive
medlemmer og det indkomne beløp blev anvendt til deltagelse
i AlS Lawn-tennis-banerne.
Om AlS Lawn-tennis-banerne som siden den tid har vært
i jevn omend ikke rask utvikling, skriver Knud Dahl jr.
følgende:
«Der var engang» - at norske kr. 30000 var ganske
overordentlig mange penger. Det syntes iallefald vort styre
da det i 1914 hadde anlægget paa Bygdø paa haanden for
denne sum. Men krigen var brudt ut, det panikgrepne publikum
stormet bankerne, - og faa hadde anelse om de gyldne tider
som skulde komme. Styret nølet - og en vakker dag hadde
Hans Aall snappet anlægget ut av vor e hænder og vi stod
overfor muligheten av at bli uten baner, naar Folkemuseet
om kort tid skulde begynde at bygge. Hans Aall var saaledes
nær blit klubbens «bane»-mand.
Men Hans Aall er en fornuftig kar, - og eftersom lønningerne
steg under krigen utsatte han bygningen, og saaledes
fik klubben fornyet leieforholdet med et aar ad gangen.
Saa kom de gyldne tider. 30 000 kroner var bare smaapenger
og heisan, her skulde bli anlæg. Utebaner - indebaner
- og alt som godt var. Og Eger satte sig i spidsen for arbeidet.
Og tomt fik han paa haanden og penger fik han løfte om, -
~en ikke rigtig nok. Der manglet en smule for at gjøre det
store anlæg komplet. Og mens han arbeidet for at skaffe
denne smule faldt bunden ut av guldtanden - og løfterne
var desværre kun git mundtlig. 30000 norske kroner var
atter blit en vakker sum og det er rart hvor hukommelsen
a v og til kan slaa klik. Baneproj ektet gik op i røk og Egers
banebrytende arbeide ga ingen øieblikkelige resultater.
Men tomten lokket, 23 maal glimrende beliggenhet og
faren for at klubben skulde bli uten baner var overhængende.
Kapital blev samlet og tomten kjøpt. Saa laante vi litt paa
den og arbeidet begyndte. Idag er 8 baner planert, dræneringen
og meget andet arbeide er gjort, men saa er ogsaa
pengene opbrukt. Og nu maa vi ha flere. For 25000. kroner
til vil 8 baner bli færdige. For skarve 25 000 kroner VII klubbens
fremtid være sikret. Faar vi dem isommer vil vi til næste
aar kunne disponere over 8 fin-fine baner med plads til 5 til,
til øvelsesbaner og indehal, klubhus og alt hvad der skal til.
25 000 kroner maa altsaa skaffes. Husk paa, at naar vi kommer
ind til Madserud vil tennissporten bli en god forretning for
klubben, hvad den er i alle storbyer med tennisanlæg i kommunikationernes
nærhet. Bygdø er for langt borte. Paa
. Madserud vil publikum strømme til. De vil efterlate sig de
mange to og femkroner som er nødvendige for at faa det hele
anlæg færdig.
DERFOR! . HVER ISÆR! TEGN AKT lER I AlS
LA WN TENNISBANERNE! Har De ingen penger, saa la an
dem, stjæl dem, eller hvad De vil, men det er absolut nødvendig
at tegne aktier. Ellers er det Deres egen skyld at
klubben om et aar eller to ingen baner har. Det kan forresten
godt hænde at aktierne med tiden vil gi utbytte. Personlig
tror jeg det. Og desuten, - vi har faat øl og vimet paa de
nye baner»
24 Conrad Langaard.
25

Fra venstre: Dahl, fru Dahl, fm Fick og Angell.
I 1920 opstillet Finland Nordiske Pokalen som de fire
nordiske lande spiller om efter tur i de forskjellige lande.
Om denne pokal blev der i 1920 spillet i Helsingfors.
1921 i Oslo. 1922 i Kjøbenhavn, 1923 i Gøteborg, 1924 i
Helsingfors og 1925 skal der igjen spilles i Oslo. Ved disse
kampe har Norge hittil vært representert ved medlemmer
av Oslo Tennisklub.
I 1922 opstillet direktør Albert Nielsen en vandrepræmie
i enkeltspil for damer med handicap. Denne præmie blev
1922 vundet 2 gange av fru Car o Dahl, i 1923 av frøken Lilly
Strømberg (nu fru v. Essen) og i 1924 av fru Fick. Der blev
spillet den første klubkamp med Gøteborg Lawn-tennisklub
om Conrad Langaards pokal som maa vindes 5 gange for at
bli eiendom.
26
Bela v. Kehrling, Ungarn,
Oslo tennisklub har vundet den de tre første gange,
mens den i 1925 blev vundet av Gøteborg.
I 1923 blev den første klubkamp med Stockholms Allmanna
Lawn-tennisklub avholdt. Der blev spillet om Conrad
Langaards vandrepokal i herrespil og Bjarne Angells vandrepokal
i damespil. Begge pokaler maa vindes fem gange itræk
for at bli eiendom. Pokalen i herrespil er de to første gange
vundet av O. T. K. og pokalen i damespil av Stockholms
Allmanna L. T. K.
I 1923 blev endvidere avholdt den første klubkamp med
Porsgrund Lawn tennisklub om Chr. S. Hanssens vandrepokal.
Denne pokal maa vindes 3 gange for at bli eiendom.
O. T. K. har vundet den de første to gange.
Ved klubbens internationale turnering høsten 1923 møtte
27

1.
flere fremragende spillere fra forskjellige
europæiske lande, deriblandt fru Fick og
frøken Strømberg fra Sverige, von Kehrling
og von Fittler fra Østerrike og Demasius og
Kupsch fra Tyskland.
I 1924 deltok representanter for Oslo
Tennisklub i de olympiske mesterskapsspil
paa Stade Colombes ved Paris. Saavel
Jack Nielsen som fru Caro Dahl gj orde sig
fordelagtig bemerket, skjønt ingen av vore
spillere, som ventelig kunde være kom op
i finalekampene.
Paa generalforsamling 1925 blev klubbens
navn forandret til Oslo Tennisklub.
Som en sjeldenhet vil vi nævne at fru
Agnes Petersen har været aktivt medlem i
Arvid Reraas, samtlige 25 aar.
Likeledes nævnes at 2 av klubbens stiftere, Ernst Kobro
og Bernt Tjersland fremdeles er passive medlemmer.
En beretning om en klubs virksomhet i 25 aar maa
nødvendigvis bli temmelig tør og kjedelig. For at muntre litt
paa den har redaktionskomiteen forsøkt ved henvendelse til
forskjellige av de mere kjendte spillere at faa samlet anekdoter
og smaa historier fra de forskjelliges befatning med klubben
og med tennisspillet i det hele tat.
Enten maa imidlertid forholdet være det at det i og for
sig ikke er noget humoristisk ved tennisspillet eller spillernes
hukommelse maa være blit svækket ved den flittige bruk av
racketten, for det viser sig kun at være nogen faa som kan
huske nogen humoristiske oplevelser i forbindelse med tennisspillet.
En hæderlig undtagelse danner fru Caro Dahl som paa
redaktionskomiteens henvendelse har meddelt følgende:
«Min morsomste oplevelse i min tenniskarriere ~ Tja, det
28
har jo næsten bare vært morsomt
alt sammen og det er ikke let at
si hvad der har moret mig mest.
Da husker jeg bedre min pinligste
oplevelse - jeg glemmer den
,I
aldrig. Jeg var netop begyndt at
bli litt bedre end folk flest, og jeg
syntes selv at jeg var en kløpper.
Drog paa turnering til Sydtyskland
og møtte i finalkampen en kjendt
tysk størrelse, mens hele verden - . . .. ,
syntes jeg - stod rundt banerne .~. '=".~. _
og saa paa. ! . .~,.
Hun begyndte at serve med en
forfærdelig screw og jeg rørte ikke
ballen. Aha, tænkte jeg, du lurer
TorMldsen.
ikke mig - og jeg stillet mig i position.
Men dennegangen var screw'en en rent anden, og
j eg saa ikke ballen.
Sandelig hadde hun en tredje screw ogsaa, og gamet
blev vundet love. Da hendes næste serve game gik likedan
tok min fortvilelse overhaand. Jeg satte mig pladask ned og
storgraat. Og det hjalp ikke at min motstander lovet ikke at
cutte en eneste bal. Jeg negtet at spille mere mot hende.
J eg besluttet høitidelig aldrig mere at røre en racket».
Tennisklubben maa utvilsomt være fruen teknemmelig
for at hun senere har hat karakterstyrke nok til at ombestemme
sig.
2
9

1. 2.
.~.
~~,
.... _..,-- ~
3.

o
~

\ri
N
\
o

LITT AV HVER T OM TENNIS
A v dr. ing. Jack Nielsen,
Beslutningen om at sende ut et jubilæumsskrift kom paa
i en fart, saa nogen lang frist til en omfattende artikkel er
ikke blit levnet bidragsyderne. Efterfølgende vil derfor kun
være nogen tanker og erfaringer som jeg i hast har sat sammen,
og vil ikke behandle grundtrækkene i spillet saasom de enkelte
slags utførelse, grep paa racketen etc.
Ikke saa sj elden har j eg faa t det spørsmaal: H vad er
det vigtigste for at kunne spille godt tennis? Det er sandelig
ikke saa godt at svare paa, men blev spørsmaalet til mig ledsaget
av et «liv eller dødi vilde jeg rop~: «Se paa ballen»!
Det er ikke bare vigtig for nybegynderen, men ogsaa for selv
den bedste spiller som har opdaget placeringens hemmelighet,
og derfor ofte ser mere paa hvor motstanderen staar end paa
ballen. Det er vist en av de berømte brødre Doherty som sa
man skulde se saa nøie paa ballen, at man kunde se hvilket
merke det var! Nybegynderen maa ha hele sin opmerksomhet
henvendt paa at træffe ballen, derved utvikler han det at
træffe mitt i racketen, det som er grundlaget for et sikkert
spil. Alt «volleyspil», specielt det lave, fordrer absolut ballen
midt i racketen. H vor ofte har ikke bedre spillere set
formeget paa det sted han vil placere ballen, og forlitet
paa ballen og derved «kikset» den. Pladsen paa den
anden side er j o saa meget større end ballen, saa man kan
nøie sig med at skimte hvor motstanderen staar, og heller
se paa ballen og træffe den rigtig, da lykkes placeringen langt
42
w. T. Tilden i "Smash H •
oftere. H vor mange netballer er ikke reddet ved at man
nøie har set paa ballen og derved kunnet følge dens uventede
hop over nettet, istedenfor at holde racketen der ballen «burde»
ha kommet. Ikke nok med at man skal se paa ballen naar
man selv slaar til den, men man skal skarpt iagtta motstanderens
bevægelser idet han sla ar ballen tilbake. Om mulig skal
man av hans krops stilling forsøke at slutte sig til hvor han
agter at placere ballen, og efter slagets utførelse maa man
43

være paa det rene med hvor ballen skal hen. Det gjælder
nemlig at være paa stedet hvor ballen kommer saa tidlig
som mulig for at være i rigtig position og i balance naar en
selv skal utføre slaget. Er man for sen i starten rækker man
saavidt ballen mens man er i fart, og faar bare (dempet» den
over nettet, - rutcher et par skridt forbi, snur for kanske
saavidt at naa den næste placerte ball, - og tilslut naar man
den ikke, efter at være blit jaget som et vildt dyr fra side
til side. Man har brugt en masse kræfter til ingen nytte, -
men det er j o netop fornøielsen for motstanderen, den tilfredsstillelse
en god placering gir. Derfor: iagtta motstanderen
nøie, se hurtig hvor han slaar ballen, og start momentant!
For imidlertid at kunne starte fort bør man staa paa taa og
litt foroverbøiet. Er en bal returneret bør man søke ind til
midten av grundlinjen, derfra behersker man eventuelle
placeringer bedst.
Hold ballen paa god avstand saa arm og racket kan faa
frit sving. Se paa billedet av Melle VIasto, hvilken fri, let og
vel avbalanceret stilling hun har og hvor øinene er fæstet paa
ballen!
Nybegyndere gjør altfor ofte den feil at de holder for
. slapt paa racketen. Naturligvis skal man ikke holde krampagtig
hele tiden, men idet slaget skal utføres, maa man klemme
godt om haandtaget. I paus erne mellem ballene løsner man
atter grepet, uten derved at forandre ha andens stilling formeget,
hvis den først er rigtig. For om man holder fast om
racketen, behøver ikke slaget at bli stivt, hva d det «for all
del» ikke maa bli. Et mykt og bøielig haandled er det vigtigste
ved flere slag, som f. eks. «stop volley» og «smash». I det
første tilfælde skal haandleddet «fj ære» saa ballen ikke spretter
for hurtig og langt tilbake fra racketen, og i «smashen» skal
haandleddet tvinge racketen og ballen fra høiden og ned.
A propos smash saa ga ar den største % av feilslagene i nettet,
og det er fordi man har ballen foran sig i luften naar man slaar
44
", "
!
l
MeUe Vlaslo.
til, og ikke like over sig, ja gjerne litt bak. I «smashen» bør
man heller ikke anvende for megen kraft; smashen er i og for
sig en pointball, og ved at placere den vinder man som oftest
med mindre kraftutfoldelse end ved at slaa haardt til, og man
bør økonomisere med kræfterne. Det er som oftest dem det
kommer an paa i en 5 sets kamp.
Idet hele tat at placere er meget vigtigere end at spille
haardt. Med hensyn til placering er det vistnok endnu endel
som anser en kort ball over nettet for litt «unfair», men
placering vil jo kort og godt si, at spille ballen der hvor motstanderen
ikke er. Staar han mere tilhøire paa pladsen spiller
man tilvenstre. Er han langt tilbake, er en kort ball meget
effektiv; er han ved nettet, spiller man en lang bal over ham,
eller placerer forbi ved nettet. For at kunne placere godt
trænges ved siden av hurtig opfattelse av situationen (specielt
i double) ogsaa ro. Kan man beholde roen naar motstanderen
4
5
511

ved et angrep løper op til nettet og likesom trykker en ut
av pladsen,: vil en placering meget ofte lykkes; det er ikkesaa
vanskelig hvis man bare holder hodet klart.
Suzanne Lenglen's træner lærte hende sikkerhet i placeringen
paa følgende maa te:
Han tegnet op paa den ene siden a v pladsen en række
cirkler med ca. l meters diameter - og Suzanne maatte fra
forskjellige steder paa den anden side, øve sig paa at spille
baller indenfor cirklene. Det er en glimrende maate at opnaa
sikkerhet i placering paa, og man lærer ogsaa at spille ballene
med den nødvendige styrke, og i de forskjelligste retninger.
Jeg har set en træner, staaende paa baklinjen placere 7 baller
rundt langlinjen og baklinjen i ikke større avstand fra disse
end ca. l fot. - et bevis paa hvor vidt sikkerheten kan
drives - hvis man bare hadde tid til at træne!
Sideordnet med placering kommer: variente spil. Søk
at beherske flest mulig forskjellige slag, saa spillet kan bli
varierende, - det forstyrrer og vildleder motstanderen engang
at faa en ha ard bal, saa en løs, - la en «cut» efterfølge
en med «topspinn», la en ball sprætte høit, helst langt bak,
spil saa en flat ball. Naturligvis, - har man en speciel ball
som ligger godt for en, skal denne anvendes ofte, men kun
naar man derved tror at kunne skaffe sig et point. Anvendes
den for ofte, uten kritik, saa lærer motstanderen at ta den,
og det virker deprimerende paa en, naar ens «sikre» ball ikke
synes at genere motstanderen.
De fire hovedplaceringsballene er: linjeballene, (langs
yderlinjene) for- og bakhaand, og «cross-court» for- og bakhaand.
Disse baller er grundpillene i «drivespillet» og burde
øves saa man kunde dem i søvne. En av dem blir anvendt
naar motstanderens «serve» skal slaaes tilbake, og er man sikker
i disse slag nytter det ikke for motstanderen at løpe
frem til nettet paa «serven», han blir uvægerlig forbiplaceret.
Den korte tennissæsong herhjemme uten indehall hindrer
46
vore spillere i at faa den fornødne sikkerhet. - Det er son
regel den det skorter paa i konkurrancen med utlændinger;
men jeg tror at det ogsaa skyldes at mange begynder træningen
om vaaren galt. De tror de kan begynde der hvor
de sluttet aaret i forveien, og klager over at de kommer saa
sent «i slag». Hvis de derimot tok et litet repitionskursus
paa sig selv og begyndte med først og fremst at tvinge øiet
til at se paa ballen, og gjennemgaa de forskjellige slag med
rolige, gjerne litt langsomme baller, - saa tror jeg de vilde
opnaa sikkerheten paa kort tid.
Sikkerheten har bragt mangen en tennisspiller seir over
en motstander som igrunden var en bedre spiller. At nogen
staar og slaar baller og benytter øvelsesspillene til at opøve
sikkerheten istedenfor at søke at vinne, ser man sjelden. Det
er godt og vel at man vil vinne over motspilleren, men det er
vigtigere at overvinde sig selv, og træne paa sikkerheten.
Lykkes ikke en «returm paa serve f. eks., saa bør man næste
gang man tal' imot samme serve igjen forsøke den ball som
mislykkedes. - Tilslut vil man kunne ta den serve og man
har føiet et plus til sikkerheten. Træn i øvelsesspil specielt
paa slag man ikke kan; bruk i turnering derimot de man kan.
En ting vil jeg specielt indprente nybegyndere og haabe
at de vilde ta med, selv om de senere blir «cracks». Det er at
søke at være uavhængig av ballernes og racketens kvalitet,
og ogsaa av forhold som forstyrrelser fra publikums side,
gale dommeravgjørelser etc. Husk det er den som holder
racketen og slaar ballen det kommer an paa. Er ballen paa
grund av slitage blit lettere, saa maa man slaa litt forsigtigere,
og er racketen litt bløt maa man sla a haardere. Men netop
dette at variere trykket mellem ball og racket alt eftersom
disse er lette, tunge, ha arde eller bløte træner finfølelsen i
haandledd og arm, det som er saa overmaade vigtig i tennis.
Saa mange spillere. vil ha knaldhaarde racketer, i. enkelte
tilfælder egner det sig naturligvis for vedkommendes spil;
47

1.
personlig foretrækker j eg ikke
saa haarde. J eg synes man kan
dirigere en ball meget lettere
med en middelshaard racket.
Ballen sprætter ikke tilbakesaa
hurtig at jeg ikke faar : angit
den den ønskede retning. Med
hensyn til ydre forhold som
gale dommeravgjørelser, forstyrrelser
fra publikum, ser jeg
bort fra muligheten av at en
spiller protesterer eller gir sit
mishag ytring; - det maa
selvfølgelig være banlyst fra en
tenniskamp. Dog kan det ikke
forhindres at det virkelig ind-
Fatteil.
virker paa ens nerver, og da
er det selvbeherskelsen det kommer an p~a, koncentrering
om selve spillet. Selv om det koker i en over at en oplagt,
ualmindelig vigtig ball er dømt i ens disfavør, maa man
under spillet ikke la sig merke med det, motstanderen høster
i motsat fald fordel av det. Si heller til dig selv: «Ja, du har
heldet mot dig idag, men du skal allikevel vinde», og da
er det viljen skal komme ind, da maa alt koncentrere sig
om spillet, - kun leken med ballen frem og tilbake over
nettet er det som interesserer; - publikum, dommer, veir og
vind hører ikke med. Selvbeherskelse og intens koncentration
er de eneste botemidler mot nervøsiteten.
Med hensyn til fotfeil synes j eg den passus i reglene a t
begge føtter skal holdes bak grundlinjen indtil serven er leveret
ikke er retfærdig. - Det er et indgrep i et bestemt
slags utførelse. De fleste spillere tilegner sig en egen maate
at avlevere et slag paa, og hvis han i serven altsaa saavidt
slænger foten over linjen er det feil. Den fot som er paa marken
48
i
t
•
Ikke lotl"l.
y,
Fatteil.
er bak linjen, en grænse maa der jo selvfølgelig være. Paa
grund a v svingning med overkroppen, og søken efter størst
høide, er det at den høire fot saa lett kommer over, det falder
helt naturlig av hensyn til balancen i likhet med smashen
(Se billedet av Tilden). og det er uretfærdig at «beskatte»
den som søker at naa høit! En spiller som er 1,85 m. høi
f. eks. rækker ca. 15 cm. høiere end en middels høi mand,
og har meget stor fordel a v det i serven - han burde staa
længer bak grundlinjen, hvis det skulde være retfærdig. Nu
tror jeg man overdriver betydningen av det 1/10 sekund
det her gjælder, og man kan undgaa at gjøre fotfeil ved at
stille sig ca. 20-30 cm. bak linjen; man naar tidsnok frem
allikevel; og saa længe det er en regel maa man bøie sig for
den. Falder imidlertid serven naturligst med at hæve høire
fot, saa forandre ikke serven, men stil Dem heller litt tilbake.
N ogen fotografier tat for anledningen, skal vise tilfælder
hvor der gjøres fotfeil og hvor serven er rigtig.
r."
49

Gi aldrig op en ball, det hænder saa ofte at man naar en
ball, som synes umulig, hvis man bare forsøker, den kan
komme til at sprætte høiere end ventet, og man vinder tid.
Husk et spil er aldrig vundet før sidste ball er død, matchballen
har saa ofte svinget fra den ene til den anden før spillet
er slut.
Møt altid op til en kamp præcis og med godt humør,
det gjælder ikke liv eller død, men et godt spil tennis, derfor
overdriv ikke træningen saa De er træt og lei tennis naar
turneringen begynder.
*
Fotteil.
Ikke iotieil.
aar jeg læser gjennem det jeg her har skrevet synes
jeg at jeg har git litt av mit hjerteblod; - men skulde en
eller anden ha fundet noget, som var ham til nytte, vil det
glæde mig, selv om det snart skulde føre til mit nederlag.
Hvad taktik angaar maa jeg ved denne anledning indskrænke
mig til at summere det op i Tildens ord: «Never
change a winning game, always change a loosing game».
Kommer man overfor en ukjendt spiller, maa man «sondere
terrænget», finde ut vedkommendes sterke sider og feil, og
lægge sin taktik derefter. Publikum tror saa ofte at spillerne
er til for dem. De skal værsaagod spille morsomt, knaldhaarde
drives, løpe frem til nettet, smashe, etc. - men det er en
stor feiltagelse. Et spil kan være kjedelig at se paa, men allikevel
være det eneste rigtige overfor en saadan motstander.
Den bedste taktik er den som bringer en seiren. En høi bløt
polbal synes vek, og allikevel kan den være spilt med hensikt
for at vinde tid til at komme i position igjen. At trætte motstanderen
i begyndeIsen med gode placeringer selv om man
taper en del baller er en god taktik, for med træthet følger
usikkert øie og haand.
Tilslut nogen korte bemerkninger:
50
51

~~ Største utvalg i
Rackets
[ra
Spalding,
Slazenger,
Williams (Driva),
Gebriider Ham-
" mer (Meister),
I. Boeklage.
lul. ~
y//
, . Rackets omstrenges
. r y av førsteklasses
1.
PROGRAM
~ / fagmand.
OSLO TENNISKLUBS
FOR
STORGT.
20, OSLO
fl. G R E'SVI\;~~~o~~~
VAA8EN·OG SPOI=ITSFORRETNIr1G
CVKLEFABRIK
Tennisspillere !
Vi har komplet utvalg i
Tennisutstyr
for damer og herrer.
Rackets og Baller
i stort utvalg.
-
'
I nternationale Turnering
5. august 19 2 5 og følgende
dage.
STEEN 82 STRØM Als
5
3
5
2

Telef. 4330I
RADIO
g:~ ~:~: :~~~~~~s~:
Tørelementlampe
Glødelraads-
0.06 amp.
spænding 3-3,5 voll
Slrømforbruk 0,06 amp.
Anode3pænding 20-80 voll
Mælningsstrøm ca. 10 m. a.
Forslerkningsfaklor
9 å 12
Indre molsland 25-35,000 ohm.
Fotball og Tennisartikler
Schous Bøssemaker- og Sportsforretning
D'r o n w i n g e n z g t. 34 - til Karl Jo/;a" - Oslo
ER findes mange dyre svak-
D strømslumper, der hver især
paaberoper sig enkeire speeieIle
fortrin. Radio Micro forener i
e n I a m p e alle de gode egenskaper,
som fordres aven god
all rcund lampe. G I i m r e n d e
baade som f O r S terkerl a m pe
og detektor. Ikke utpræget
mikrofonisk.
SUPER MICRQ
Samme karakteristik som
R a d i o M i c r o, men med
en forsterkningsfaktor paa
15-17
Passer særlig for motstandskoblede hei- og lavfrekvensforsterkere.
Indre motstand 50-60 000 ohm.
TURNERINGSKOMITE
Turneringene opmand:
ALF B. BRYN
Turneringskomite .'
KNUD DAHL JR.
Farmand
V iceopmand:
KURT AIGELTHINGER
EN A SONOAZ OBSERVATORIEGT. 4
GROS S OSLO AXEL L. SCHMIDT JACK NIELSEN
JOHAN COLLET
Fiskeredskaper
Stænger, Fluer, Snører_
A I t t i I b e h ø r. I bedste engelske kvaliteter og
billige priser.
Sommersport
Komplet lagerav alt utstyr for
TEINNIS, FOTBALL, FRI-IDRÆT
Forlang katalog
L U D V. T O R G E R S E N 82 C O. Als
STORTINGSGT. 4
NILS FAGERSTR0M
ARVID RØRAAS
TRYGVE MYKLEGAARD
Handicapper
FRK. M. E. NICOLAYSEN
Suppleanter .'
PER M0RCH HANSSON
54
5
5

56
N
R.
I
2
3
4
5
6
7
8
9
10
r r
12
13
I4
15
16
17
18
19
20
21
22
23
2
4
2
5
2
6
2
7
28
29
3 0
3 1
3 2
33
34
35
3 6
37
3 8
39
4 0
4 1
4 2
43
44
45
4 6
4
7
4 8
49
50
51
52
53
54
55
56
DELTAGER
Frk. Signy Adamsen
« Tordis -«-
S.N. Amble
Tor -«-
Axel Angell
Ole Anker Rasch
Axel Arstal
Einar Askvik
Nils Astrup
Otto Bade
Eiv. Bergh
Ferd. Bie
E. Billington
Alf Blikstad
John G. Boehlke
Fru -«-
Mr. Botsford
Mrs. -«-
Ch. Brackett
Frk. Brehm
Knut Brodersen
Frk. Brunou
Aug. Butenschon
Eric G. Cable
Rolf Christoffersen
Johan Collett
A. P. Currie
Fru Caro Dahl
H. E. Dahr
Trygve -«-
G. Demasius
H.Ditlev-Simonsen
Frk. Marie Eger
Thv. Ellingsen
Paul Eriksen
T. Faale
A. Fagerstrøm
N. -«-
O. -«-
Mac. Farlane
Thos. Fearnley jr.
Fru Sigrid Fick
Peder Findahl
T. Flemming
Frk. Magnh. From
Rich. Furuholmen
A. Grahn
R. Granholm
R. Guthormsen
Per M. Hansson
Frk. M. Harsem
Per Helsing
T. Herstad
H. Heyerdahl
Frk. Blanche Holst
Wilh. Horn
O. T. K.
Oslo
Skien
-«-
O. T. K.
-«-
Ready
Graak.
O. T. K.
Ready
O. T. K.
Rjukan
O. T. K.
-«-
-«-
-~(-
Amerika
-«-
-«-
Danmark
Ready
Finland
Ready
O. T. K.
-{(-
-«-
-«-
-{(-
-{(-
-«-
Tyskland
Ready
O. T. K.
Ready
Stabæk
Stabæk
N. L. T. K.
O. T. K.
N. L. T. K.
England
O. T. K.
Sverige
Rjukan
Ready
Rjukan
N. L. T. K.
Finland
-{(-
Stabæk
O. T. K.
Graak.
Stabæk
Ready
-«-
O. T. K.
Graak.
KL UB
Fortegnelse
I
SPIL
2. 4. 5. 7. 9.
10
10
6B. 8
6B. 8
I. 5. 6A. 8. 10
6B. 8·
I. 3. 6A. 8. 10
6B
5. 6B. 10
6B
5. 6B. 8. 10
I. 6A. 8
6B
6B
I. 6A. 8. 10
7. 10
I. 3. 5. 6A. 8. 10
10
I
2. 4. 5. 7. 9. 10
r. 3. 5. 6A. 8. 10
2. 4. 5. 7. 9. 10
6B. 8
I. 6A
I. 3. 5. 6A. 8. 10
6B. 8. 10
r. 3. 5. 6A. 8. 10
2. 4. 5. 7
I. 6A
6A
I. 3. 5. 6A. 8
r. 3. 6A. 8
2. 4. 5. 7. 9. 10
3.6B. 8
6B
6B. 8
6A. 8
I. 3. 5. 8. 10
6A. 8
I. 5. 6A. 10
I. 6A. 8
2. 4. 5. 7. 9. 10
6B. 10
6B
7. 9
6B. 8
I. 3. 6A. 8
I. 3. 5. 6A. 8. 10
6B
I. 3. 5. 6A. 8. 10
2. 4. 5. 7. 9. 10
6A. 8
I. 3. 5. 6A. 8. 10
3. 6B. 8
2. 4. 5. 7. 9. 10
6B
57
5
8
59
over
60
61
NR-·I-
6
2
63
64
65
66
67
68
6
9
7
0
7
1
7
2
73
7
4
75
7 6
77
7 8
79
80
81
8
2
8
3
8
4
8
5
86
87
8
8
8
9
9
0
9
1
9
2
93
94
95
9 6
97
9 8
99
10
0
101
102
10
3
10 4
10 5
106
10 7
108
1 0 9
IrO
IrI
deltagere
DELTAGER I SPIL
KLUB
Knut R. Jensen
Erik K. Johanssen
Frk. Eva Klaveness
Frk. Ingeborg Krafft
W. Krogh
Rolf Leisner
E. Lidemark
Erling Lind
Frk. M. Lindberg
F. O. Lindley
J ørgen Lorentzen
Bernt Lund
Sig. -«-
Erling Maartmann
Rolf -«-
Sune Malmstrøm
H. Moldenhauer
R. Mourud
0. Mourud
H. Miiller
Frk. B. Nicolaysen
Frk.M. E. -«-
Er!. Nielsen
Frk. Marie Nissen-Lie
Roar Nord
Frk. Jenny Næser
Donald M. Palmer
C. L. Paus
Fru Agnes Petersen
Frk. Wanda Preuthun
Fru Dagmar Rhode
Otto Riis
A. Rynning
A. Røraas
B. Schildt
Axel L. Schmidt
Fru -«-
Fru Selmer-Andersen
Trygve Smith
Frk. A. M. Solberg
« Irlin Sommerfeldt
« Annie Stang
« Heddy -«-
Trygve Stenersen
Magnus Stærnes
S. Sønnichsen
E. Thoresen
T. Torkildsen
Johs. Trosdal
Frk. Asta Voss
Eric Wennergren
.Nils Werring
Frk. Else Wilhelmsen
Ole Østvold
Georg Scheel
Hoffmann
N. L. T. K.
Graak.
O. T. K.
-«-
-{

Ol
00
I
a >-..:J
~
>-..:J
a p)
:AJ
~ p)
~
a
W
~
tJJ ~
V?
V) .~
PJ
):. ~ (D
.~
~
:::r::
() (fl
~
~.~
~
(D
G:: (Ja. '~
O
I
o
a
~I
~
----------------,0'~ ~. ~ :; '~
,
Ol

Spil nr. I
1. 2. 3. 4.
Enkelisbil [or herrer
om «(Islopokalen»
NR.! ISTE OMGANG 2DEN OMGANG ! 3DJE OMGANG
I bye Georg Scheel ~
2 « T. Herstad } J 111 , U }
3 H. Moldenhauer
4 R. Christoffersen
5 Ch Brackett
6 Bernt Lund
7 R Granholm }
8 Donald L. Palmer
l
9 « N, Fagerstrøm
IO « R, Maartrnann
« HOf~ann
II
}
l
V· }
I2 E. Wennergren
I3 A. Røraas
I4 S, Malmstrøm
~
IS Ferd. Bie lV1./ r O '
JlW}(/)
)
I6 A Schmidt / } I
I7 Per M, Hansson
I8 B. Schildt
!!IL'Pd t
I9 E G Cable b- v :fvI~ )
20 J, G. Boehlke ~A } G-.t.,'&-}
2I c L Paus I
22 K. Brodersen ~
23 A, Grahn
24 Thos. Fearnley jr. } )
25 A. p, Currie
26 H, Ditlev-Sirnonsen r
27 T. Torkildsen )
. 28 Ole Østvold }
29 Rolf Leisner
30 Botsford } .1j~~
3 I Axel Angell
3 2 bye H, E. Dahr
33 E. Thoresen
34 « Trygve Smith
35 « H. Mtiller
3 6 0. Mourud
37 E, Maartmann }
'"
3 8
39
Mac Farlane
M. Stærnes
4 0 J, Lorentzen
4 I G. Demasius
~- A. Arstal
'~
~
4DE OMGANG SEMIFINALE FINALE !VINDER
tPAd-
&f~
I
l
r (~}& I{
J
l}
I
J
)
1
>
J
~_u f -~
1
S?
60
61

Spil nr.~
Enkelispii for damer om
HOLDER FRIHERRElNDE
lubbens vandrepokal av 19 I 7
-ON ESSEN
NR. I
ISTE OMGA:\'G 2DEN OMGANG 3DIE OMGAt'\'G SEMIFINALE FINALE VINDER
bye Frk. Jenny Næser
2 « Frk Brehm
3 « Frk. r. Sommerfeldt }
4 « Frk. M. E. Nicolaysen
l
5 Fru Agnes Petersen
{ ff ~ O
6 Frk. Marie Eger c
7 /tM 3f !')o-t jfi/ c (fl (ur' tT':
8 Frk. A. M. Solberg { 6';]'
l
Il Fru Sigrid Fick { ft('~ }
14 Frk. Heddy Stang cxJyL 1
9 Frk. Asta Voss ~. Z'" d
10 X. IVÆ
12 Fru B. Schmidt { 11>...,.0 ; G~O t- 0/' [-:6
13 Frk. Blanche Holst
I "ife:ø :ffI }
15 Fru Caro Dahl
16 Frk. M. Harsem } 6- 1 ,'-'1
I
17 Frk. Brunou } /

Radioapparater
og Anlegg.
Forlang vor katalog.
P. H. Schrøder
B l O -m s t e r J o r r e t n l n g
Drik Farris efter Tennis!
TELEFON
16323
Tordenskfoldsgate I
OSLO
STORTINGS-
GATEN 20
Naar De efter et hedt og anstrengende spil
i solen, ser Dem om efter en makelig stol og
en læskedrik i skyggen - naar de lumre
hundedage tar Deres appetit - prøv da
Farris, naturlig mineralvand. Farris egner
sig udmerket til blanding med sherry eller
vermouth, men er i sig selv stimulerende uten
nogen av de efteivirkninger de andre stimulancer
har. Prøv Farris med en skive citron.
De kan ikke ønske en bedre læskedrik og -
De har godt av det. Det er helsebot i Fa~ris!
Paa alle hoteller, restauranter og hos kjøbmænd
eller direkte fra
FARRIS Als
6
4 6
5
TELEFON

1.
I Spil nr. 3
I
Dobbelispil for herrer
NR. I
I
2
3
4
5
6
ISTE OMGANG
7
8 A. Grahn-B. Schildt
9 Brødr. Maartmann
10 Ellingsen-Heyerdahl
I I Botsford-Granholm
12
13
14
15
16
17
18
2DEN OMGANG
bye Y - U
« Moldenhauer-Demasius
« Palmer-0stvold
Bie-G. Scheel
Hansson- Røraas
B. Lund-E. Lind
f-' t:;; r:l,v:~ron"n-
AI"al
y 1. :', j ri .fr,--:-t
bye Christoffersen-Schmidt
« Currie-Paus
« Fagerstrøm-Torkildsen
« J. Lorentzen-Brodersen
« Tr. Smith-Hoffmann
« Miiller-Wennergren
« Leisner-Herstad
3DIE OMGANG
1a-tw~i:r{dtpU }
-", I
,
+1.,
.
u
:
I
, }
SEMIFINALE
t L. '" 1 ,~,' .
"
"-
} /J ,. ~\J - ,,' ;',f./.il)
}
'~
/
)
!
FINALE
rt
I
VINDER
~
~
6
6
~ ..•. ,~ .....•.• ~
•••• ~., '·Ma~~ar.{~~{:t~~'~e;'~ina~ , ,,;:,
~' " " " .. -. .: ..... .
.~9r~.... ~ .. ',', ,
,""",
67,
< < ·.~'f •• i~.d •• ~." . . . .'

Spil nr. 4
2.
1.
Dobbeltspii for damer
_~--S-E-M-IF-I,N~A-L-E-~------'.-----F-I-N-A-L-E--._~-~-----V_IN_'D_E_R ___ ~
NR. I ISTE OMGANG
2DEN O~GANG
l
4 Frk. E. Klaveness-Frk. A. Solberg
I
bye Frk. B. Holst-Frk. B. Nicolaysen}
2 Frk. M. Eger-Frk. A. Stang ~
3 Fich-Frk. Lindberg }
5 Frk. J. Næser- X
6 Fru Dahl-Frk. Sommerfeldt _---"-"""'''''-'~-~--'-7~~:.q'''''-''''---fLCI~-
-_,.
7 Frk. Harsem-Frk. Adamsen
8 b~
9 « Frk Brunou-Frk. Brehm
_________________________________________________~ ___ «_F_ru_A_._S_c_h_m_i_d_t __ Y
________________________________________ _
_ 1
Spil nr. 5
Dobbeltspil for
damer og herrer
NR. I ISTE OMGANG 2DEN OMGANG
I
2
3
4
5
bye Frk. X-A. Angell }
« A. Schmidt og Frue
Frk. Brehm-Hoffmann
Frk. Solberg-Herstad
Frk. Voss-ø. Mourud
>~-
6 Frk. Harsem-N. Fagerstrøm
7 Frk. Y -E. Bergh ~j) /O:-t.
8 Frk. Sommerfeldt-Røraas , - V\Pl431/\.
9 Frk. A. Stang-Hansson ~ C. - , , G - -< }
!O Frk. Wilhelmsen- Werring > __ ----'.t7--'-.::'Ok...:.K"""'-,.,-t-/~i(7·fpr''-''cI&v=''''-''''-W-.---
Il Fru Fick-M;mer ~ f7\. 'f} ~ ~~A •
12 Frk. Holst-Christoffersen ~ ~ _________________ _
1 3 Fru Dahl-Botsford C -tJ . r; -r o }
14 Frk. Klaveness-Mac. Farlane ~ , I
15 A B
16 bye Frk. Brunou-Granholm } •
17 Frk. Eger-Schildt
1 18 Frk. M. E. Nicolaysen-Currie
_ 19 Frk. Lindberg-e-Demasius
20 Frk. Adamsen-Brodersen
2_I _______ ___________________
F_r_k_._I_i_._S_t_a_n~g_N_J_._A_s_t_ru~p~ __ ~
_ -._3_D_IE~O_,M-G-A-~~'G--~~-~S-E--M~IrF+I-N-A-L-E~.~ __ ~
-4.-F-IN-
'A_TL-E----.·~I--VINDERI;
1. ~~,;.J f
/
I
i ,
l
I
~
68
69

-
-
11-
I
I
GULDSMED
K. A. RASMUSSEN
TORVET 13, OSLO
~(J!~~::~
~~~
Forsikringer av alle slags
F.b e,
)torsk lI~rætsbla~ og Sport
Skandinaviens æ l d s t e organ for:
IDRÆT, SPORT OG FRILUFTSLIV
Tilsalgs overalt. Løssalg 40 øre.
Aktuelt, saklig, frit og selvstændig.
Abonnerl Avertert
Als
Utfører al slags
N
TRYK~NING
a t
i o n a l t r y k k e r i e t
Eks
pedi
tion
:

Stensberggt. 29
70 '
Prinsensgt. 2]. Telefon 2234I.
Telefon 6I202
1 ___________________________________________________________________________________ _
·7
1

l
1. 2.
I
1 __ S_P_i1_, _n_r_. _6 ~ "
Enkeltspil for herrer med handicab. KLasse A
NR. I
+'/6 I
+ 4/6
2
+4/ 6 , 3
+15 4
5
+4/ 6 6
+4/ 6 7
-:--2fB 8
9
+ 4/ 6
10
Il
l STE
12
13
14
+ 15 15 Axel Angell
16 M. Stærnes
+%
+ 15 17 Ferd. Bie
+4/
18 Trygve Dahr
6
19 H. Moldenhauer
-j- 15 20 H. E. Dahr
21
3/
22
---:- /6
+ 15
23
+3/
24
6
+ 15 25
-:-- 316
26
27
28
+ 3/ 6
+%
29
+3 6
-:-- 4/ 6
3 0
3 1
-:-- 2/6
33
+ 4/ 6
34
35
OMGAN
G
2DEN OMGANG
3D1E OMGANG
bye J. Boehlke
(' A.' P. Currie
(, A. Schmidt ,
--l
« Thos. Fearnley jr.
(, R. Granholm
« E. Thoresen
« A.Fagerstrøm -~}
(, T. Herstad
(, Ole 0stvold
(' O. Fagerstrøm
B. Schildt .-------'-----}Il
« D. M. Palmer
« A. Grahn
« ~. Ditlev-Simonsen
}-IV-. '~-----
« A. Røraas { /u.J1/ }
(' 0. Mourud ~-T==t ' ~~~
« Mr. Lindley
bye Botsford
« i. ~'ei!':e~S}' }
Mac. Farlane J
J. Lore~tzen ~p.A..
(' E. G. Cable ~
« Per Helsing ~} Ilt
« 'P. M. Hansson b-}', 1-C' '-

, ,. U'
"" . .",.
r- . , . ,-
~ -
,'-
Spil nr, 6 b.
.
Enkel.tspil jor herrer med handicap Klasse B
NR. I ISTE OMGANG I 2DEN OMGANG I 3DIE OMGANG 4DE OMGANG I SEMIFINALE
I
FINALE ' I VINDERI
-';-% I bye K. Jensen l ,
2 (' W. Horn r l
3 « N. Astrup I
o
4
(,
Sig. Lund r
5 « S. N, Amble
7 (, P. Findal i
r
-';-% 8
(,
A. Butenschøn
-';- 4/ 9 « E. Bergh
6 r
-';- 2/6
10
(,
O. Anker Rasch
r r « Tor Amble
f
12 « Otto Bade r
j
-';- 4iG 6 (, R. Mourud i )
13 « R. Furuholmen I
)
14 « T. Flemming I
+%
15 « R. Guttormsen
16 T. Ellingsen } i
+1/6
17 H. Heyerdahl }
-';- 4/
18 A. Rynning
6
+%
19 J. Collet i
I
-';-% 20 bye R. Nord (
r ~,
-';- 15 21 « B. Lund
22 « T Stenersen }
l
23 « X
24 « E., K. Johanssen
}
l
(,
25 S. Sønnichsen . }
« Johs. Trosci.al } ~
(,
-';- 3/ 6 27
T. Faale
1+
}
28 « Otto Riis I
-';-3fG 29 « W. Krogh } J
+%
3 0 « E. Lidemark }
+ 15 2/6 33
3 1 (, Paul Eriksen }
3 2 (' E. Askvik }
« E. Billington \ }
O 34 « E. Lind (
' "
I
I ,h~)
I
L
74 75

-".
~
~"'HI
I'
1
Spil nr. 7.
+IS I /G
-7-
'3°%
+15%
+15
o/G
+ 5fG
+IS2/6
+3°%
+IS
~S
Enkeltspil for damer med horuiicap om\ direktør Alb. Nielsens uandrepræmie
NR. I . ISTE OMGANG 2DEN OMGANG
3DIE OMGANG
I
2
3
4 Frk. Heddy Stang
5 Frk. Magnh. From
6 Frk. A. M. Solberg
7 Frk. Annie Stang
8 Frk. Blanche Holst
9 Fru Agnes Petersen
10 Frk. S. Adamsen
I I Frk. Brehm
HOLDER FRU SIGRID FIeK
SEMIFINALE
bye Frk. E. Klaveness } ________________ _
« Fru Sigrid Fick
U. ·fvtl\ft~hv-
(
\ ,.
/}
+3° 12 Frk. W. Preuthun
~
} ~
l ' t4M.A'"iAr
! _ 1';". ~ /~
~ ____________ ~ _______
-It;-
~
+15
+15%
+3°
+15%
+ %
+
"Is
-7-
'3°
13 Fru Dagmar Rhode
I 14 Frk. Brunou
IS Frk. Nissen-Lie
16 Frk. Asta Voss
17 Frk. M. Lindberg
18 Frk. J. Næser
19 Frk. I. Krafft
20 Fru Boehlke
21 Fru Selmer-Andersen
22
23
24
25
FINALE
VINDER
(J~)
At,
~-----~
I
--------~
76 77

~m.8
1
1
-r'
- ""'!
l
Dobbelispil for her-I rer med harulicap
. I
ISTE OMGANG 2DEN OMGANG
NR I
I
+ I bye Lorentzen-Brodersen
3/ 6
+ % 2 « A. Angell-Boehlke
+ 1/6 3 H. Ditlev-Simonsen-Arstal
4 J
}
ohanssen-Anker Raseh
+IS% 5 Rynning-E. Bergh
+IS% i
6 Tor & Sigw. Amble
+ 4/ G
7 A. & O. Fagerstrøm l
+ % 8 Currie-Paus I
9 X-Y
+IS% }
10 Brødr. Mourud
+IS% I l B. Lund-E. Lind
% i
12 Hansson-Røraas
13 Botsford-Granholm
% 14 Leisner-Herstad }
+ l/G
IS F. Bie-Tr. Smith l
+15'/6 16 Nord-Lidemark
I
+15 17 A. Butensehøn-Stærnes
o 18 Christoffersen-Sehmid t }
19 Moldenhauer-Demasius
20 Collett-Fearnley }
+
2 I Ellingsen-Halvorsen \
22 A. Grahn-B. Sehildt I
+3 0 23 Trosdal-E. Nielsen
24 Palmer-0stvold }
+ % 25 bye S. Lund-Torkildsen
+
"In
26 « N. Fagerstrøm-Furuholmen
+ % 27 « Helsing-Faale
3DIE OMGANG
SEMIFIN ALEN
J;:INALE
N
__ } 1
~ } l
'
. __ f'\' J'-~)I
~ I \
f'l\
)
('
1
I VINDER
,\
I
1-
78
,.--------_---.J
I
·
79

.--.-------~---------------------------~----=~.--=-~~~~~-~~~~~~~--~-~~~~-
=~ Spil nr. 9.
NR.
I
+15% I
15 2
+ %
+15%
+ 't«
+15
+15%
+3 0
3
4 Fru Rhode-Frk. From
5 Frk. Harsem-Frk. Adamsen
6 Frk. Brehm-Frk. Brunou
7 Frk. M. E. Nicolaysen-Frk.
8
9
10
Dobbeltspil jar damermed handicap
I'
------~--------~----~---
l
bye H. Stang-Frk. Wilhelmsen }
« Frk. Solberg-Frk. Klaveness --
~ Frk. Eger-Frk. A. Stang } ------- ________________________________________________________J
I
l---- .---
I STE OMGANG I 2DEN OMGANG SEMIFINALE FINALE VINDER ~
Næser /-------------- li
bye Frk. Holst-Frk. B. Nicolaysen r -----------\- ________________________________________________________
« Fru S. Fick-Frk. Lindberg }
« Frk. Krafft-Frk. Preuthun -------
--------------------------------------------
SPilnr.~
Dobbeltspil for damerog herrer med handicap
NR. f STE OMGANG 2DEN OMGANG 3DIE OMGANG
SEMIFINALE
FINALE
bye Frk. Klaveness-Mac Farlane
1/6 2 Frk. Harsem-N. Fagerstrøm
- % 3 Fru Fick-A. Angel!
+15% 4 J Boehlke & Frue }
+3 0 '/6 5 Fru A. Petersen-Col!et
o 6 Frk. Eger-Røraas
I
7 Frk. Wilhelrnsen=-Werring
+15 }
1 /6 8 Frk. Holst-E. Bergh
f
9 Frk. Brehm-Moldenhauer
+3 }
0 10 Frk. Krafft-Trosdal
+ 3/ 6
Il A. Schmidt & Frue
+15 }
1 /6 12 Frk. Næser-Rynning
1/6 I3 Frk. Solberg-Herstad l
+ IS
I4 Frk. M. E. Nicolaysen-Currie (
+15% IS Frk. H. Stang-Astrup
I6 Frk. Sommerfeldt-Brodersen }
+ % 17 Frk. Adamsen-Christoffersen
+15% 18 Fru Rhode-Findal
o I9 Frk. A. Stang-Hansson {
+ 20 Frk. Voss-Mourud
r
2I bye Frk. Brunou-Granholm
22 « Mr. & Mrs. Botsford
I % 23 Frk. T. Adamsen-Stærnes
-
1
l
l
l
J
)-
- -.
1
1+
24 Frk. Lindberg-Scdildt
81
80

u·
BRYNS PATENTKONTORl
TOSTRUPGAARDEN
ALFRED ]. BRYN. ALF B. BRYN.
THOMAS BERG. A. T. DEINBOLL.
PATENTINGEr\IØRER
ETABL. 1877
Internationalt Bureau
for Patent- og Varemerke-Anliggender.
Prisopgaver og øvrige Oplysninger tilstilles
paa forlangende.
i
82
r