Naturfag i stormvejr - Skole Magasin

Naturfag i nedgangTINE ØSTERGAARDRedaktørSensommeren er over os og vi nærmer os med hastigeskridt efteråret med vind, blæst og kuldemen forhåbentligt også et lille solstrejf i ny og næ. Jeghåber at I læsere vil tage godt imod denne udgave afMånedsmagasinet Skolen og at det kan være med tilat sætte lidt kulør på det nærtstående efterår.Der er meget debat om september måneds temasom handler om Naturfagets nedgang. I år har derigen været katastrofalt få lærerstuderende som harvalgt naturfag. Derudover er faget i gevaldigt stormvejrog bliver alvorligt kritiseret på læreruddannelsenog i naturfaglige kredse.Undervisningsministeriets mål er at på sigt skal allelærere være uddannet i de fag som der undervises i -men særligt når det gælder naturfag ser virkelighedenhelt anderledes ud. I folkeskolen i dag, er flertallet afunderviserer i naturfag ikke uddannet indenfor faget.Følgegruppen for læreruddannelsen med Per B.Christensen i spidsen foreslår Bertel Haarder at ændrenaturfag på læreruddannelsen – dette kan du bl.a. læseom i denne udgave af Skolen. Du får også lektorens,lærerens, naturfagskonsulentens og formanden for natur/teknikforeningens bud på hvad og hvorfor det ergået så grueligt galt for naturfaget. Hvorfor mener voreseksperter at det er vigtigt at bevare naturfag oghvad kan der gøres for at naturfag bliver mere attraktivtfor lærerne og ikke mindst de lærerstuderende?Når vi i Skolen taler om naturfagene i folkeskolen,forstås de fire undervisningsfag: Fysik/kemi, geografi,biologi og natur/teknik.Udover vores tema har vi naturligvis også en masseandre spændende artikler at byde på. Du kan bl.a.læse om sanseintegration og indlæring set i forhold tildet at være skoleklar af Vibeke Schultz, Claes SolborgPedersen om anerkendelse og inkludering af det enkeltebarn i klassen, Vagn Madsen i en kronik om sitsyn på de svage har slået de stærke af banen.Sidstnævnte artikel leder os hen på vores næste udgaveaf Skolen som udkommer i november. Temaet bliverom ”De højtbegavede børn i og udenfor folkeskolen,”et spændende område med en meget interessantmålgruppe, som fortjener lidt opmærksomhed.Afslutningsvis vil jeg gøre vores læsere opmærksompå at vores hjemmeside www.skole-magasin.dk for alvorer kommet i luften, på siden kan du gå ind og findeinformationer om Skolen og som et nyt tiltag kandu læse Skolen online – så kig venligst forbi.Rigtig god læselyst til alle. •Tine Østergaard - Redaktør4 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Forsøg med naturfagi læreruddannelsenUndervisningsminister Bertel Haarder igangsætter forsøg med naturfagpå læreruddannelsen for nye studerende i studieåret 2008/2009.Studerende som vælger det naturfaglige fællesforløb får automatiskundervisningskompetence i linjefaget natur/teknik samt i enten geografi,biologi eller fysik/kemi. Forsøget følger følgegruppen for læreruddannelsensanbefalinger fra 20. juni 2008 til ministeren.AF PER B. CHRISTENSEN,FORMAND FOR FØLGEGRUPPEN FOR LÆRERUDDANNELSENOG BØRNE- OG KULTURDIREKTØR I NÆSTVED KOMMUNEFØLGEGRUPPENSom led i forliget om den nye læreruddannelse fra2007 besluttede forligskredsen bag læreruddannelsen,at der skulle nedsættes en faglig følgegruppe til atovervåge lovens virkninger, herunder balancen mellemde studerendes valg af linjefag og folkeskolens behov.Følgegruppen er beskikket i perioden 2007-2012. D. 20. december 2007 holdt følgegruppens syvmedlemmer sit første møde. Følgegruppen består af:Formand Per B. ChristensenBørne- & Kulturdirektør i Næstved KommuneDirektør Agi CsonkaDanmarks Evalueringsinstitut (EVA)Skoleinspektør Søren Christian JensenHolmegårdsskolen i HjørringDekan Nils-Georg LundbergDet pædagogiske område på ProfessionshøjskolenUniversity College NordjyllandProfessor Jens RasmussenDanmarks Pædagogiske Universitetsskoleved Aarhus UniversitetProdekan Henrik BuschDet Naturvidenskabelige Fakultet påKøbenhavns UniversitetLektor Birgitte PontoppidanVIA University College, læreruddannelsen i AarhusDEN NYE LÆRERUDDANNELSED. 1. juli 2007 trådte Bekendtgørelse om uddannelsentil professionsbachelor som lærer i folkeskolen i kraft.Lov og bekendtgørelse skitserer de nye rammer forlæreruddannelsen.Rammerne og hovedstruktureni den nye læreruddannelse er:• Faglig styrkelse af læreruddannelsen ved færre ogstørre linjefag, specialisering og indgangsforudsætningertil linjefag.• Integreret samarbejde mellem linjefag og almendidaktiki de obligatoriske linjefag (dansk, matematikog naturfag).• Praktikken knyttet til de obligatoriske linjefag ogpraktikkens progression som uddannelsens rødetråd.Den nye læreruddannelse adskiller sig fra den tidligerelæreruddannelse ved først og fremmest at bygge pådet store obligatoriske linjefag og aldersspecialisering.Styrken ved den nye uddannelse er en større fagligfordybelse i ét fagområde og et øget fokus på professionsfagligheden.Formålet er at uddanne en faglig og specialiseretlærer indenfor to eller max. tre faglige områder.NATURFAG 1I foråret 2008 har følgegruppen været meget optagetaf naturfag i læreruddannelsen. Dels fordi undervisningsministerenhar bedt følgegruppen for læreruddannelsenom at tage fat på fagområdet i den nyelæreruddannelse som et af de første emner. Dels fordidet fremgår af følgegruppens kommissorium: ”at føl-6 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

TEMA katastrofal nedgang til naturfaggegruppen skal følge og vurdere effekten af reformensærligt med fokus på faglig styrkelse af læreruddannelsenved færre og større linjefag, specialisering, nymodel for naturfag og krav til indgangsforudsætningertil linjefag”.Følgegruppens drøftelser er resulteret i konkrete anbefalingerom naturfag, som er i overensstemmelsemed anbefalinger i Et fælles løft fra arbejdsgruppenfor natur, teknik og sundhed.Følgegruppen anbefalinger tager udgangspunkt inedenstående anbefalinger fra Et fælles løft.Følgegruppens anbefalinger er én mulig løsning indenfor naturfag i den nye læreruddannelse. Da følgegruppenpræsenterede sine anbefalinger i juni 2008havde kun én årgang valgt første obligatoriske linjefagpå læreruddannelsen samt specialiseringsdel.Det er derfor for tidligt for følgegruppen at kommemed en endelig stillingtagen til behovet for en ny modelfor naturfag.Følgegruppen afventer fremadrettet mere informationom nye lærerstuderendes valg af første linjefag samtførste årgangs valg af andet og evt. tredje linjefag.• Linjefagene ligestilles inden for det naturfaglige område.Valg af linjefag bør ske et stykke inde i studietog efter undervisningen i det obligatoriske NTS-fag.• De naturfaglige linjefag skal bestå af et fælles didaktiskmodul (det naturfaglige felt) og et specialefag(biologi, fysik/kemi, geografi eller natur/teknik).Det fælles modul skaber en fælles begrebsrammeog en erkendelsesteoretisk og flerfagligbaggrund fornaturfagsundervisningen. Modulet skal indgå i CK-F’erne for læreruddannelsens naturfaglige linjefag.Kilde: Et fælles løft. Link:http://www.uvm.dk/08/documents/nts.pdfNATURFAGSMODELLENFølgegruppen foreslår konkret, at naturfagene i læreruddannelsenligestilles, og at de naturfaglige linjefagbestår af et fælles didaktisk modul.Når de studerende vælger det obligatoriske naturfagligefællesforløb på 72 ETCS-point, opnår de både undervisningskompetencei natur/teknik og i enten fysik/kemi,geografi eller biologi.Forløbet er illustreret i eksempel 1.September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 7

TEMA katastrofal nedgang til naturfagBEGRUNDELSER FOR MODELLENModellen tager hensyn til mange af de kendte problemstillingervedrørende linjefag i folkeskolen:• At små skoler og indskolingen/mellemtrinnet i denfaseopdelte skole har brug for lærere med flere linjefag.• At faget natur/teknik i en årrække har været undervisti folkeskolen af lærere uden linjefag, fordider mangler lærere med dette linjefag.• Imødekommer folkeskolens krav til volumen ogfaglig bredde.• Ligestiller naturfagene på 7. – 9. klassetrinstofområder. Specialiseringsdelen går i dybden meden naturfaglig disciplin og undervisningen i denne.5 Praktikken følger de gældende regler, dvs. i praktiki alle linjefag og i alle fire studieår.6 Samspillet mellem fællesfag og linjefag følger degældende regler, dvs. at det pædagogiske elementpå 6 ETCS-point skal indgå i det naturfaglige fællesforløb,og der skal indgå 6 ETCS-point i hvertaf specialiseringsforløbene.FORSØG I STUDIEÅRET 2008/2009Undervisningsministeren har valgt at følge følgegruppensanbefalinger om naturfag. Det betyder konkret,at undervisningsministeren udbyder modellen, til deprofessionshøjskoler som ønsker det, som forsøg efter§10 i Lov om uddannelsen til professionsbachelorsom lærer i folkeskolen.For at indgå i forsøget skalprofessionshøjskolerne opfylde nedenstående krav.1 Professionshøjskolen skal oprette mindst èt holdfor studerende, som vælger det naturfaglige fællesforløbefter den nye model. De studerende vælgerfaget ved optagelse på uddannelsen eller på førsteårgang.2 Forsøget gælder kun de studerende, som vælger detnaturfaglige fællesforløb efter den nye model.3 Forsøget omfatter ikke studerende, som vælgerdansk eller matematik som første linjefag. Studerendesom vælger dansk eller matematik kanuændret vælge biologi (36 ETCS-point) og/ellergeografi (36 ETCS-point) som deres andet ellertredje linjefag.Forsøget er blevet positivt modtaget. Kun tre læreruddannelsesstederønsker ikke at deltage i forsøget.Undervisningsministeriet er igang med at udarbejdeændringer til de centrale kundskabs- og færdighedsområderog eksamen knyttet til forsøget.Der er endnu ikke taget stilling til en fortsættelseaf forsøget i næste studieår.FØLGEGRUPPENS VIDERE ARBEJDEI efteråret 2008 får følgegruppen travlt med at færdiggøresit evalueringsprogram. Det kommer til atrumme en lang række behov for ny viden. I slutningenaf oktober 2008 holder følgegruppen sit første mødemed relevante interessenter fra sektoren. Det ser følgegruppenmeget frem til. Følgegruppen er nemlig megetoptaget af at være i konstant dialog med sektorenom læreruddannelsen. •1: Naturfag dækker i det følgende over naturfagene i folkeskolen,dvs. de fire undervisningsfag: fysik/kemi, geografi,biologi og natur/teknik.4 Forsøget betyder, at det naturfaglige fællesforløbbestår af en fællesdel (36 ETCS-point), som giverundervisningskompetence i natur/teknik samt enspecialiseringsdel (36 ETCS-point) i enten fysik/kemi,biologi eller geografi efter den studerendes egetvalg. Fællesdelen har fokus på natur/teknik-delen,naturfagenes og naturfagsundervisningens fælles8 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Naturfag-skoles akilleshæl og en af mangestore udfordringer i læreruddannelsenArtiklen ser på naturfagsudfordringen i skolen og læreruddannelsen,herunder samspillet.Folkeskolen har i øjeblikket – og fremover - problemer medat sikre kvalificeret undervisning i de fire naturfag(natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi).AF KLAUS BRUUN, SEMINARIELEKTOR PÅPROFESSIONSHØJSKOLEN KØBENHAVN, ZAHLES SEMINARIUMMANGLENDE NATURFAGSLÆRERE TILUNDERVISNINGENDet undrer, at kommuner og specielt Undervisningsministeriet(UVM) accepterer en så ringe dækning afliniefagsuddannede lærere. Specielt at det accepteresmht. til de nye prøvefag: biologi og geografi.Det ses, at kun 18% af lærerne i natur/teknik harliniefag (de første lærere med natur/teknik blev uddanneti 2002). Specielt i natur/teknik er det vigtigt, atde fagdidaktiske kompetencer er til stede, da lærerenskal evne at koble undervisning til elevernes personligeudvikling og derigennem sikre elevernes læring,samt at naturfagene får en god start i et langt forløb.Et andet problem er, at faget introducerer eleverne forde naturfaglige arbejdsmåder og faglige elementer,som skal sikre elevernes mulighed for at få det fuldeudbytte af de tre andre naturfaglige fag i 7.-9. klasse.Problemet erkendes i rapporten: ”Et fælles løft”fra 2008, hvori det anbefales at natur/teknik fra 3.-6.klasse fra 2010 skal varetages af liniefagsuddannede(eller tilsvarende) og i 1.-2- klasse fra 2012, hvilket ermeget svært at opfylde uden en efteruddannelse aflærere, da udsigten med tilførsel fra læreruddannelsener yderst ringe med den nuværende læreruddannelse.UVM MÅ AKTIVT PÅ BANENFor at afhjælpe manglen på naturfagslærere er detnødvendigt at UVM forholder sig mere aktivt og lyttendeend tidligere. UVM må komme med brugbareløsningsforslag både her og nu og på længere sigt forat sikre en opkvalificering af naturfagsundervisningeni skolen.Jeg har været i læreruddannelsen de sidste 14 år ognaturfagsområdet har aldrig været højt prioriteret afde studerende. I læreruddannelsen 1998-2007(LU97)tog en ret stor del et naturfagligt liniefag. Hos os varder en ”produktion” på ca. 140 naturfaglige liniefagpr. årgang i LU97og i den ny (LU2007) vil der kommeca. 30 en reduktion på ca. 78%.I arbejdet med den ny læreruddannelse (LU2007)påpegede samtlige naturfaglige foreninger på skoleogseminarieområdet, at den ville medføre en katastrofalnedgang i antallet af valg af naturfaglige liniefag.Undervisningsministeren valgte at overhøre detog påstår i et interview i Politiken 2008 efter at foreningernefik ret, at ingen kunne forudse dette!For at dokumentere problemet medvirkede ”Natur/teknikForeningen” i en undersøgelse af valget afnatur/teknik og fysik/kemi. På landets 18 seminariervar der ca. 170 der maksimalt, hvis alle gennemførte– der vil få liniefag i de to fag i LU2007.»I arbejdet med den ny læreruddannelse(LU2007) påpegede samtlige naturfagligeforeninger på skole- og seminarieområdet,at den ville medføre enkatastrofal nedgang i antallet af valgaf naturfaglige liniefagSeptember 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 9

TEMA katastrofal nedgang til naturfagDet skal sammenholdes med, at der var ca. 900 ud afen afsluttende årgang i 2006 som havde et af de tofag. Valgene til biologi og geografi viser en reduktionpå 60-65%.Så den ift. det naturfaglige område, uigennemtænkteny læreruddannelse giver problemer med atsikre nok kvalificerede lærere til skolen.En mulighed brugt af UVM i 2007-09 er ressourcertil efteruddannelse. For at sikre en øget undervisningaf liniefagsuddannede lærere kunne UVM afsættemidler de næste 3-5 år og i samme periode få lavetet eftersyn af læreruddannelsen på et kvalificeretværksted, foreningerne stiller sig gerne til rådighed.ET OPLAGT SPØRGSMÅL ER, HVORLEDESNATURFAGENE I SKOLEN OG SPECIELT PÅLÆRERUDDANNELSEN KAN GØRES MEREATTRAKTIVE FOR ELEVER/STUDERENDEDet vil hjælpe skolen hvis der kom liniefaguddannedelærere i alle naturfag. Det kan ske ved omprioriteringi skolerne, en øget efteruddannelse og et større antalliniefagvalg på læreruddannelsen. Problemet kan ikkeløses ved at tage ”folk” ind fra gaden, da de manglerfagdidaktisk viden til at tilrettelægge, gennemføre ogevaluere elevernes læring på en kvalificeret måde.På læreruddannelsen er det svært at se, hvorledesdet kan ske under nuværende struktur. En muligheder, at alle studerende på 1. år har et naturfagligt modul,hvori man angriber arbejdet på en mere nuanceretmåde, så den studerende erkender, at naturfagenekan bruges ift. en selv. Fokus kan være klima, bæredygtighed,sundhedsaspektet og egen krop, m.m. Moduletkan vise, hvor stor en rolle naturfag spiller i deresdaglige liv og ift. at deltage aktivt i vores samfund.Vi havde hos os meget positive erfaringer med etsådant bredt naturfagsmodul i den læreruddannelseslovsom gik forud for LU97. En anden mulighed er atsamtlige studerende vælger mindst et fag fra en puljebestående af naturfagene og matematik”FØLGEGRUPPEN FORLÆRERUDDANNELSEN 2007-2012”Er barslet med et forslag til ny struktur på naturfagsområdet.Det er dog grotesk, at den netop har valgtikke at beskæftige sig med det største problem, som errekrutteringen til de naturfaglige fag.Ved LU2007’s vedtagelse var der en opprioritering afde to naturfag: natur/teknik og fysik/kemi så de blevpå 1,2 årsværk, et kraftigt signal om de to fags betydningpå det naturfaglige område. Det undrer, at følgegruppenforeslår at halvere natur/teknik i deresløsningsforslag, uden at begrunde hvorfor natur/teknikkan reduceres ift. begrundelsen for faget iLU2007. Endnu mere undrer det, at UVM acceptererdette uden sværdslag, da de i arbejdet før LU2007 advokeredekraftigt for netop dette fag.Forslaget vil medføre lidt flere studerende med naturfagligtliniefag, men det er sikkert at stigningen vilvære minimal og slet ikke bringer den samlede ”liniefagsproduktion”på en årgang nærmere end 40-50%af det den var i den LU97 – der er altså stadig brugfor en større ændring i LU2007’s struktur, hvis det eret reelt ønske fra UVM at give naturfagene en meremarkant rolle i læreruddannelsen til glæde for såvelden selv som skolen og dens elever. •»Det vil hjælpe skolen hvis der kom liniefaguddannedelærere i alle naturfag.10 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Natur/teknik et fag med en fortid!Hvad med fremtiden?AF ERLAND ANDERSEN,FORMAND FOR NATUR/TEKNIK FORENINGENWWW.NATURFAGSKURSER.DKOp gennem tresserne og halvfjerdserne indtil 1993var naturhistorie (biologi), naturlære (fysik/kemi)og geografi de eneste naturfag i folkeskolen.Biologi og geografi optrådte både på mellemtrinnetog i de ældste klasser medens fysik/kemi begyndtei sjette klasse.Med Folkeskoleloven fra midt halvfjerdserne blevfagene ændret så biologi og geografi startede i fjerdeklasse og stoppede efter syvende, medens fysik/kemistartede i syvende og stoppede i niende/tiende klasse.Op gennem halvfjerdserne og firserne var mangelærere utilfredse med naturfagenes placering, specielt fysik/kemimanglede på begyndertrinnet og mellemtrinnet.Mange lærere gik med hjælp fra Fysisk Institut påDanmarks Lærerhøjskole i gang med ”fysik” for desmå - efter amerikansk forbillede.I slutningen af firserne søsatte daværende undervisningsministerBertel Haarder et stort forsøgs- og udviklingsprogramfor at forberede en ny Folkeskolelov.En lang række af forsøgene omfattede ”fysik i desmå klasser” og netop disse forsøg kom, sammen meddet inspirationshæfte som UVM udsendte, til at dannebaggrund for et helt nyt fag natur/teknik. Fagetblev indført med den nye folkeskolelov som blev vedtageti 1993 hvor Ole Vig Jensen var undervisningsminister.»I natur/teknik er det elevernes egneoplevelser og deres eget praktiskearbejde der skal danne udgangspunktfor undervisningenDet nye naturfag – natur/teknik - optræder fra førstetil sjette klasse og er første led i naturfagsundervisningen.Faget blev beskrevet som et integreret naturfaghvor elementer fra biologi, fysik/kemi og geografi er ligeværdigepartnere i forskellige undervisningsforløb.I natur/teknik er det elevernes egne oplevelser ogderes eget praktiske arbejde der skal danne udgangspunktfor undervisningen ligesom det ikke er de enkeltenaturfag der skal undervises i.Natur/teknik blev bl.a. beskrevet med fire centralekundskabs- og færdighedsområder 1 som har holdtselv om der i mellemtiden både er kommet Klare Mål,Fælles Mål og også med Fælles Mål II 2 på vej.Natur/tekniks tredelte formål slog klartfast at natur/teknik er et fag der:• Bygger på elevernes egne oplevelser og erfaringermed natur og teknik• Skal medvirke til udviklingen af praktiske færdighederog evnen til samarbejde.• Skal vedligeholde og fremme elevernes glæde vedat beskæftige sig med bl.a. naturen.• Skal udvikle forståelse for samspillet mellem menneskeog natur både i eget og fremmede samfund.Natur/teknik skal også være med til at udvikle tanker,sprog og begreber der har betydning i det daglige liv.Der er altså lagt et niveau ind, vi taler om elever fraførste til og med sjette klasse, ikke om hverken gymnasieteller universitetet.Vi der skrev faghæftet var og er stadig meget tilfredsmed det oprindelige hæfte som vi stadig synes holder pålangt de fleste punkter, og som også blev vel modtaget!September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 11

TEMA katastrofal nedgang til naturfagMen hvordan er det så gået med det nye naturfag –natur/teknik?Faget fik sin debut i skoleåret 94/95 efter et retstort informationsarbejde om den nye Folkeskolelovbl.a. med en central uddannelse af en række konsulentersom kunne komme ud på skolerne og informereom loven.Man kunne også forestille sig at der kom en centraludmelding om uddannelse af lærere til det heltnye fag, men desværre nej! Der blev vedtaget en nylæreruddannelse hvor natur/teknik kunne vælges somlinjefag, men den trådte først i kraft i 1998 og så gikder yderligere en årrække før den først uddannede linjefagslærermed natur/teknik fik sin eksamen og kunnekomme ud og undervise i skolen.Det skal retfærdigvis også siges, at en lang rækkekommuner etablerede kortere eller længere kurser forderes lærere i det nye fag natur/teknik.Natur/teknik fik derfor en ret svær fødsel medmange usikre lærere uden den nødvendige erfaring oguddannelse inden for naturfagsområdet. En rækkelærere havde erfaring fra biologi og geografi og enkeltefra fysik/kemi, men det store flertal havde ingeneller kun et kort kursusforløb i natur/teknik.Altså ikke den bedste start for et nyt fag med enbeskrivelse som klart voldte problemer at forstå hvisman ikke havde en naturfaglig baggrund.Det er efterhånden blevet væsentligt bedre og ganskemange lærerstuderende har valgt natur/tekniksom linjefag således blev der i sommeren 2004 givet685 karakterer ved linjefagseksamen i natur/teknik.De nye linjefagsuddannede natur/tekniklærerekom faktisk til at brænde for faget i stor modsætningtil mange af de lærere der uden baggrund blev sat tilat undervise i hvad de kaldte ”natur og panik”!Fra både politikere og medierne hardet i en del år lydt:”Alt for få unge interesserer sig for naturfagene” 3Derfor har regeringen og folketinget længe haft fokuspå naturfagene og undervisningen i dem. Der harværet tiltag for at øge antallet af unge der vælger ennaturfaglig uddannelse på alle niveauer og sidst meden ny læreruddannelse hvor linjefagene blev ændret.I den nye læreruddannelse der trådte i kraft01.08.07 skal de lærerstuderende ved studiets startvælge mellem:• Dansk• Matematik• Naturfag(aldersspecialiseret),(aldersspecialiseret)(fysik/kemi og/eller natur/teknik)Alle tre fag er på 1,2 årsværk, så det er blevet megetstore linjefag.De naturfaglige foreninger ved læreruddannelsen advaredepå forhånd mod denne konstruktion da vifrygtede at meget få ville vælge naturfag idet kun godt20% starter læreruddannelsen med en naturfagligbaggrund.Desværre fik vi ret!»Natur/teknik fik derfor en ret svær fødselmed mange usikre lærere uden dennødvendige erfaring og uddannelse indenfor naturfagsområdet12 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

TEMA katastrofal nedgang til naturfagKursus i ReykjavikFor at rette op på den katastrofale mangel på lærerstuderendeder har valgt naturfag er der nu indført etstandard forsøg!• Fællesmodulet (naturfag) er blevet ophøjet til linjefagetnatur/teknik! 4• Hvis man vælger linjefaget natur/teknik skal manogså senere vælge enten biologi, fysik/kemi og/ellergeografi som linjefag.Ingen tvivl om at både folketinget og regeringen harde bedste intentioner og gerne vil styrke naturfagene ilæreruddannelsen, men hvad med!• De lærere der gerne vil undervise på begynderog/ellermellemtrinnet?• De skoler der er faseopdelt så en lærer kun underviserpå bestemte klassetrin?• De lærere der gerne vil undervise i natur/teknik,men ikke er specielt interesseret i naturfagene i 7.til 9/10. Klasse?September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 13

TEMA katastrofal nedgang til naturfagErland underviser på kursus i ReykjavikDe foreløbige tal visere desværre igen at meget få vælgernaturfagene i læreruddannelsen!Linjefagslærerne på lærerseminarierne er ved at søgeandet arbejde på grund af de usikre tider i læreruddannelsenmed få lærerstuderende.Det vil betyde, at naturfagene på bare lidt længere sigt– forsvinder fra både læreruddannelsen og folkeskolerne,for der vil ikke være veluddannede naturfagslæreretil at undervise.Så det kunne tyde på at naturfagene ikke har nogenlys fremtid, men der er stadig tid til at gribe ind, mendet haster!»Så det kunne tyde på at naturfagene ikkehar nogen lys fremtid, men der er stadigtid til at gribe ind, men det haster!JEG TROR SELV PÅ AT:• Der skal indføres et obligatorisk almendannende naturfagfor ALLE lærerstuderende i starten af studiet.• Naturfagene biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknikskal ligestilles -både i læreruddannelsenog i grundskolenFor at fastholde linjefagslærerne på seminarierne indtillæreruddannelsen bliver ændret bør staten givefuld dækning for efteruddannelse af naturfagslæreretil folkeskolen! •NOTER1 Den nære omverden, Den fjerne omverdenMenneskets samspil med naturen, Arbejdsmåder og tankegange2 Fælles Mål II skal træde i kraft 01.08.093 Der bliver fra mange sider talt om at det er vigtigt at øgeinteressen for naturfagene, men interessen har aldrig væretstørre! Ganske vist er der specifikke problemer med at der ernogle naturfaglige uddannelser som for få vælger4 Der sker en lille justering af indholdet så det passer bedretil natur/teknik.14 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Naturfagets vigtighed- interview med Søren KruseSøren Kruse giver her sin mening og synspunkter om naturfaget .Læs også hans kommentarer på nogle af følgegruppens udsagn.AF REDAKTØR TINE ØSTERGAARD I SAMARBEJDE MED SØREN KRUSE.SØREN KRUSE ER LEKTOR I NATURFAGENE PÅ LÆRERUDDANNELSEN OG IFOLKESKOLEN VED DPUDEN NYE LÆRERUDDANNELSE HAR KNAP EKSI-STERET I ET ÅR, MEN ALLIGEVEL HAR FØLGE-GRUPPEN VALGT AT UDDYBE NATURFAGSDELEN. –HVAD MENER DU OM DET?Søren: Det er meget positivt at følgegruppen så hurtigtpeger på konstruktive forslag til at styrke naturfageneog sammenhængende mellem disse i læreruddannelsen.Ja det ville vel nærmest være pinligt, hvisikke udvalget eller ministeriet i samarbejde med læreruddannelsernetog et initiativ. Der er brug for både atgøre naturfagene mere attraktive for studerende ogfor at øge uddannelsens naturfaglige og naturfagsdidaktiskeomfang til gaven for både de studerende ogskolen. Men øget omfang gør det ikke alene! De foreslåedesintegrationsmuligheder mellem natur- ogteknik og fagene fysik-kemi, geografi og biologi måskabe en faglig logisk progression og struktur, ligesom det må skabe bedre rammer for en sammenhængendefaglig og fagdidaktisk fordybelse for at øge uddannelsenskvalitet og attraktivitet. Forskning viserret entydigt at det er lærernes ekspertise i at undervisei et fag der er afgørende for at opnå elevresultater.Der er ingen tvivl om at skolen, som det er sket mednatur og teknik kan styrke naturfagligheden gennemet integreret naturfag, men vi kommer ikke uden omudfordringerne med det naturfaglige indholds omfangog kompleksitet uanset om undervisningsfaget kaldesfysik, kemi, biologi, geografi eller natur og teknik ellernoget halt andet. Men netop dette forhold gør aten ekspert i at undervise i naturfag må have et naturfagligtoverblik, en specifik viden og samtidig må kunnestøtte elever i at faglig fordybelse. Jeg syntes at følgegruppenforslag om at koble natur og teknik sammenmed et eller flere af fagene er en god idé der børprøves.Dernæst er det vigtigt at uddannelsen give fleksibilitetset både fra skolens synsvinkel og måske vigtigst setfra de lærerstuderendes synsvinkel. Den vigende søgningtil naturfagene skyldes formentlig et samspil afflere forhold, men set fra en studerendes synsvinkelkan det jo sammenlignes lidt med boligmarkedet, dethandler om forventninger og vurdering af hvilke mulighederde studerendes investering i en naturfagliguddannelse giver dem sammenholdt med andre mulighederpå uddannelses- og arbejdsmarkedet. Derforer det afgørende, at en naturfaglig læreruddannelsekan tilbyde de studerende muligheden for at blive eksperteri at undervise i naturfagene - og at denne uddannelseåbner eller i det mindste ikke lukker for fleksiblemuligheder for videreuddannelse nationalt og internationalt.På alle disse punkter trækker følgegruppensforslag i den rigtige retning.FØLGEGRUPPEN FORESLÅR AT DEN NYE MODEL IM-PLEMENTERES SOM STANDARDFORSØG, PÅ DE PRO-FESSIONSHØJSKOLER SOM ØNSKER DET, FRA STUDI-EÅRET 2008/2009. – HVAD TÆNKER DU OM DET?Søren: Igen meget positivt. Der er formentlig ingenlette løsninger på de udfordringer skolen og læreruddannelsenstår over for i forhold til den fremtidige rekrutteringaf kompetente lærer, så frem for et lovindgreb.Frem for at ændre loven mener jeg det positivtat der gennemføres systematiske forsøg som foreslået,men det er også vigtigt at dette følges op af systematiskeevaluering er og jeg ser gerne at der hurtigst muligtiværksættes forskellige og gerne vidtgående forsøgmed læreruddannelse, herunder i naturfag. Dette måhave uddannelsespolitisk stor bevågenhed, men der erførst og fremmes brug for at udvikle alternative læreruddannelse og solid viden.September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 15

TEMA katastrofal nedgang til naturfagDEN FORLAGTE MODEL AF FØLGEGRUPPEN ME-NER AT ALLE NATURFAGSLÆRERE OGSÅ UDDAN-NES SOM NATUR/TEKNIK LÆRERE. – ER DETTE ENGOD IDE?Søren: Ja, det skaber fleksibilitet, øger muligheden forfaglig sammenhæng og progression .HVAD MENER DU DER KAN GØRES FOR ATNATURFAG BLIVER MERE ATTRAKTIVT FORLÆRERE OG STUDERENDE?Søren: Uddannelsen må kunne overbevise kommendelærer om at de bliver eksperter i at undervise i naturfagene:Hvis I investere jeres liv i uddannelsen får I enunik kompetence I kan bygge videre på i skolen og andresteder.HVORFOR ER NATURFAG SÅ VIGTIGT ATBEVARE PÅ LÆRERUDDANNELSEN OG IDEN DANSKE FOLKESKOLE?Søren: Naturfaglig viden, indsigt og kompetence udgøren fundamental del af kulturen som skolen skaloverlevere til næste generation på en måde så de bliveri stand til at tage vare på naturens ressourcer oglivet omkring dem, i dem selv og hos andre. Fordi deter grundlag for både vores forståelse af verden, af voreslivsgrundlag og vores handlemuligheder personligtog samfundsmæssigt. Naturfagligheder er blandt devæsentligste optikker vi har til at forstå vores omverden,men også at forstå os selv og forstå den måde viforstår verden på. Hvis den opvoksende generationskal kunne begå sig i og forholde sig til, ja tage del idet hyperkomplekse, globaliserede, risiko-, og videnssamfundetsmuligheder og konflikter og til deres egeneksistens - må de bl.a. have en vis adgang til disse naturfagligeoptikker. Derfor er naturfaglig viden ikkeblot hamrende interessant men også livsnødvendig. •16 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

At bevare naturfag– interview med Jens Jakob EllebækJeg har talt med Jens Jakob Ellebæk for at høre hans mening om naturfagetog bedt ham kommenterer på nogle udsagn fra følgegruppens naturfagsrapportaf d.20/6-08 med Per B. Christensen som formand.AF REDAKTØR TINE ØSTERGAARD I SAMARBEJDE MED JENS JAKOB ELLEBÆK.JENS JAKOB ELLEBÆK ER LEKTOR I NATUR/TEKNIK OG BIOLOGI VED UCS.FØLGEGRUPPENS NYE TILTAG ER, AT UDOVER FÆL-LESDELEN MED FOKUS PÅ NATUR/TEKNIK OG PÅNATURFAGENES FÆLLES STOFOMRÅDER, SKAL DERVÆRE EN SPECIALISERET DEL, HVOR DEN STUDE-RENDE KAN VÆLGE BIOLOGI, GEOGRAFI ELLER FY-SIK/KEMI. – HVAD SYNES DU OM DETTE TILTAG, OGVIL DET VÆRE REALISTISK AT UDFØRE I PRAKSIS?Jens Jakob: Tiltaget indeholder mange gode intentionerog er besnærende da vi jo har katastrofale rekrutteringsproblemertil naturfagene i den nye læreruddannelse,men det kan desværre også kun betragtessom et velment og tiltrængt forsøg på en akut redningsplanog et ”brandslukningstiltag” for naturfagenei læreruddannelsen. – Det er ganske simpelt ikkegodt nok. Her skal en ny læreruddannelseslov til forat ændre på situationen, hvor naturfagene bl.a. skal ligestillesog ud af den obligatoriske blok. Følgegruppensforslag påstås bl.a. at ligestille naturfagene ilæreruddannelsen, men dette er kun tomme ord udenegentlig hold i virkeligheden for professionshøjskolerneudenfor universitetsbyerne. Natur/teknik er mereeller mindre blevet gjort til et ”adgangsfag” til overbygningsnaturfagene(biologi, geografi og fysik/kemi),og meget ser ud til at fysik/kemi også bliver den rigtigtstore taber i dette spil. Vælger en læreruddannelseat følge dispensationsordningen, er det vel næppe realistiskat forestille sig det vil ændre væsentligt på optagettil naturfagene som sådan, da disse jo stadigt liggeri konkurrence med dansk og matematik i den obligatoriskeblok. Når optaget ikke øges forværres problemernebare for fysik/kemi, da de studerende nukan vælge at tage biologi og geografi i stedet for. Destuderende som fysik/kemi og NT skulle konkurrereom på 2. årgang skal nu deles ud på tre mulige fag:biologi, geografi og fysik/kemi. Dette vil blot endemed at de mindre professionshøjskoler trods sammenlægningsforsøgikke kan udbyde nogen af naturfagene,da så små hold er en kæmpe underskudsforretning.– De syv naturfaglige foreninger på læreruddannelsesog folkeskoleniveau, som sidder inde medspecialviden om feltet, gik helt ekstraordinært sammenog kom med et fælles forslag inden man lavededen nye læreruddannelseslov, men blev ikke hørt. –Det er dog ikke første gang vi ser politikere, som trorde ved bedre end eksperterne på området. Kommerder ikke en ny læreruddannelse som denne gang vil tagehensyn til bl.a. de naturfaglige foreningers udmeldingerender det i løbet af 1-2 år med at kun universitetsbyernekan udbyde naturfag.Følgegruppens forslag kommer formentligikke til at ændre på dette.NATURFAG ER ET AF DE TRE STORE FAG SOMSKAL KONKURRERE MED MATEMATIK OG DANSK.HAR DET ALTID VÆRET ET PROBLEM?Jens Jakob: Nej det er en helt ny problematik. Naturfagenebør ikke konkurrere med folkeskolens storefag som dansk og matematik. En lærerstuderendemed tanke på sit fremtidige virke vælger et af folkeskolensstore fag som dansk og matematik for at få etsammenhængende lærerliv, og her bliver naturfagenealtså taberen. Der skal en ny læreruddannelse med etobligatorisk grundmodul til for at løse de markanterekrutteringsproblemer, som naturfagene i læreruddannelsener havnet i.FØLGEGRUPPEN UDTALER AT EN AF HOVEDÅRSA-GERNE TIL MANGLEN PÅ NATURFAGSLÆRERESKYLDES AT NATUR/TEKNIK ER ET RELATIVT NYTLINJEFAG. – ER DU ENIG HERI OG HVAD TÆNKERDU OM DET?Jens Jakob: Ja – det er rigtigt at den store mangel påspecielt natur/teknik lærere skyldes at de første lære-September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 17

TEMA katastrofal nedgang til naturfagre med dette linjefag blev færdigt uddannede i 2001.Vi har altså ikke uddannet nok til at varetage timernei skolen endnu, og KALK-undersøgelsen fra 2003 dokumentererda også at kun 48% af lærerne som underviseri natur/teknik har et naturfagligt linjefag i bagagen.Man skal dog huske at vi havde stor succesmed natur/teknik på den forrige læreruddannelse, oghos os i Haderslev havde vi helt op til 4 hold pr. årgang.Faget var ganske simpelt en kæmpe succes. Nukan vi ikke engang samle et halvt hold.HVORFOR MENER DU DER ER MANGELPÅ NATURFAGSLÆRERE?Jens Jakob: Her er svarene ikke så enkle. Vi må gøreos klart at de studerende som læreruddannelsen hartiltrukket primært er humanistisk orienterede. ”Naturfagsnørderne”vælger universitet, og det er måskemeget godt, fordi det der gør lærerjobbet så fantastisker fornemmelsen af at gøre en forskel for eleven. Denprofessionelle lærer ser vejene til læring i den enkelteelev, og det at udfylde denne rolle og se glæden i elevenover en opnået faglig erkendelse er det primæreanliggende for en lærer. – Det er her at lærerjobbet erunikt og det fantastiske ligger. Dette kræver primærten humanistisk orientering – en interesse for det andetmenneske.Er den ikke til stede kan man som lærer være nok sånaturfagskompetent uden at evne formidlingen. Gennemnatur/teknik på den tidligere læreruddannelse evnedevi at få fat i dem som godt kunne lide naturfag,men som ikke vidste de kunne. Studerende som pludseligtoplevede glæden i de naturfaglige spørgsmål ogsvar.Mange af dem har allerede indtaget en pladssom ildsjæle for faget i skolerne.-Disse studerende vælger i den nuværende læreruddannelseandre fag. En anden gruppe vi har mistet erde initialt naturfagligt dygtige som også er humanistiskorienterede. – Altså studerende som kan bliv alt.Mange af dem vælger universiteterne fordi lærerjobbethar historisk lav status i dagens Danmark. Negativpolitisk retorik og afprofessionalisering (tiltagendecentral styring) af lærer jobbet er absolut en af svarenepå den lave status, men det ændrer jo ikke ved atjobbet grundlæggende er fantastisk. – Det er bare enskam at mange ikke er klar over det eller bliver gjortbekendt med det. – Der er selvfølgelig også andresupplerende grunde til manglen på naturfagslærere,men i ovenstående mener jeg den primære kausalitetligger.HVORFOR ER NATURFAG SÅ VIGTIGT ATBEVARE PÅ LÆRERUDDANNELSEN OG IDEN DANSKE FOLKESKOLE?Jens Jakob: At bevare naturfag i skolen er helt centraltfor at bevare vores position som et af de førende videnssamfund i verden. Naturfagene giver anledningtil at stille spørgsmål om og få svar på ”hvordan verdenhænger sammen”. – Det er i høj grad her at nyetanker og innovative løsninger på eksisterende problemerskabes. Desuden er naturfagene vigtige dannelsesfagi et demokratisk samfund. – Kan man eksempelvisdeltage kompetent i en demokratisk beslutningom anvendelse af atomkraft uden at have en basalviden om hvad atomkraft egentlig er for noget?Ofte glemmer man også at naturfagene har en kulturelbetydning i vores samfund. Naturfagene har ganskesimpelt spillet en markant rolle i hvordan kulturernei den vestlige verden er formet.Desværre har vi gennem de seneste 20-30 år ikkeværet gode nok som naturfagsundervisere til at fåglæden ved at beskæftige sig med naturfag frem. Vihar måske fokuseret lidt for meget på at lære børnenesvarene i naturfagene og for lidt på at arbejde medspørgsmålene.Det ændrer dog ikke på at naturfagene grundlæggendeer gode undervisningsfag, - fag som kan åbne dørenetil naturen for eleven. Tag bare natur/teknik someksempel. Faget er fantastisk at undervise i, med godemulighed for både at arbejde praktisk og teoretisk, også er 1. til 6. kl. naturligt nysgerrige, og i den grad klartil at stille og gå ind i de mange spørgsmål om verdensom naturen giver os anledning til. – Vi har virkelig idette fag muligheden for at påvirke den kommendegeneration til også kan gå ind i spørgsmålene om naturenog ikke blot recitere svarene. •18 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

En lokal naturfaglig kultur- eller hvordan arbejder vi sammen om at udviklenaturfaglig læring på vores skole?Naturfagligt samarbejde er vejen frem for at støtte og udvikle naturfagliglæring på skolen - både elevernes læring og lærerens læring omde komplekse og spændende processer det er at undervise naturfagligt.AF IBEN DALGAARD, LÆRER OG NATURFAGSKONSULENTAT MØDE, GRIBE OG BEGRIBE VERDENNår vi ser naturfag sådan lidt fra oven, så handler naturfagenei den danske grundskole om at møde, gribeog begribe verden. Mødet med verden, måden verdengribes på og de konstruktioner, der dannes i mødet –alt det tager deres afsæt i det vi kan, ved og mener iforvejen. Vores levede liv med alt, hvad det indebærer,har dannet den viden og forståelse, som vi så kan anvende,når vi lige om lidt igen skal møde nye aspekteraf verden, som også skal gribe og begribes.NATURFAGLIG KULTUREt fagudvalg i naturfag vil på mange skoler varetagenogle af de rammer, som skal være opfyldt for at fagetkan fungere. En naturfaglig kultur er en proces,hvor lærere samarbejder om alt det, der vedrører naturfagenepå kort og på lang sigt. En naturfaglig kulturer alle de handlinger og relationer, som lærerne ogderes netværk er en del af.VELFUNGERENDENATURFAGLIGE UDVALG- rygraden i en lokal naturfaglig kulturTANKER, EFTERTANKE OG OMTANKELæring handler om at få alle de personlige forståelser,færdigheder og konstruktioner, som ligger på denmentale og fysiske harddisk i spil. Det er en del afgrundlagt for at lære og være lærer. Det er rimeligsammensat og vildt udfordrende. Vi skal danne og uddanneeleverne til at tænke, tænker over, tænke efterog handle med omtanke også i naturfag.FRA NATURFAGLIGT FAGUDVALG TILEt velfungerende naturfagsudvalg erkendetegnet af lærere:• der har en anerkendende skoleledelse• der kan og vil naturfag• der er tovholdere i fagenes daglige drift• der deler viden og refleksioner• der har en et tæt og engageret dialog om læring ogundervisning – i hverdagen og på lang sigt• der arbejder aktivt med lokale planer og tiltag• der skaber og formidler udvikling• der arbejder samarbejder med skolebiblioteket, mednaboskoler og indgår i andre netværk• der løbende efteruddannes.September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 19

TEMA katastrofal nedgang til naturfagNATURFAGLIGE FAGUDVALG KAN ENTEN VÆRE:• de enkelte naturfags fagudvalg med fagudvalg fornatur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi• et fælles naturfagsudvalg for alle skolens naturfag.Fagudvalg kan være fagudvalg for et af naturfageneog kan det på fornemste vis udvikle faget eller ”blot”varetage de opgaver, som vedrører indkøb af bøger oggrej til faget og evt. det at holde orden på samlingerne.Der findes mellem disse to yderpunkter en mangfoldighedaf mellemløsninger. Det fælles naturfagligefagudvalg består af lærere fra alle naturfag og kanvære den naturfaglige dynamo eller en flerfaglig ”indkøbsforening”.Hvilken slags naturfaglige udvalg, harI på jeres skole?FÆLLES MÅL II LÆGGER OP TIL ET TÆTTERENATURFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ SKOLENMed Fælles Mål II, som gælder fra 1. august 2009, fårnaturfagene i overbygningen nogle fælles trinmål,som naturfagslærerne nødvendigvis skal samarbejdeom, så sammenhængskraften mellem fagene også blivertydelige for eleverne. Nogle udvalgte trinmål bliverfælles for fagene to og to eller for alle tre De flestetrin- og slutmål vil dog forsat være fagspecifikke.Fælles Mål II for natur/teknik tydeliggør nogle af defaglige begreber i de tre forløb og viser fagets progression.Med Fælles Mål II er vi kommet et skridt nærmereen sammenhængende progression i naturfagene fra1. – 9. kl. I alle naturfag bliver faglig læsning og fagligskrivning en del af trin- og slutmål. Gennem tættenaturfaglige kontakter på skolen og grundige overleveringerved lærerskift kan den naturfaglige læreprocesse lysere tider i møde.NATURFAGUDVALG OG SKOLELEDELSEVelfungerende fagudvalg findes som regel på skoler,hvor dialogen mellem fagudvalg og ledelse er åben oganderkendende. I forhold til ledelsen og fagudvalgetsarbejde kan nedenstående indikere, hvor man er i processen:• Ledelsen giver tid til fagudvalgsarbejdet, deltageraf og til i møderne og læser referater fra fagudvalgetog spørger ind til det, det sker!• Ledelsen er lydhør overfor ønsker og giver udviklingstidtil konkrete projekter og tid til efteruddannelse• Ledelsen ser også de naturfaglige udvalg som en afde bærende søjler i læringens hus og tilstræber, atalle naturfag på skolen læses af lærer med linjefagi naturfag.20 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

TEMA katastrofal nedgang til naturfagNATURFAGUDVALG OG LÆRERE, DER KAN OG VILI den bedste af alle verdener er lærere uddannet i defag, de underviser i. De kan både faget og de kan udvikleeleverne læringspotentialer på bedste vis. Megetfå skoler befinder sig i den bedste af alle verdener!Lærere, der kan og vil naturfag og er med til at løfteog har ofte en vi-følelse i forhold til både fag, ogfagudvalg og naturfaglige læreprocesser.”Vi skal mødes i vores fagudvalg og planlægge,hvordan kommunens biotoper bliver en aktiv del afundervisningen”, eller en kommentar i et frikvarter:”Denne øvelse virkede godt i min 8. kl. Vil du prøveden? Så taler vi bagefter om den.”NATURFAGUDVALG ER TOVHOLDERE IFAGENES DAGLIGE DRIFTJeg skrev måske lidt provokerende, at fagudvalg kanvære reduceret til en gruppe lærere, som danner denfagfaglige indkøbs- og oprydningsklub klub. Det betyderabsolut ikke, at denne funktion er uvæsentlig.Det er vigtigt, at fagudvalget er tovholder i denne proces.Uden en sikker daglig drift kan selv de bedste intentionerom naturfaglig udvikling strande på hverdagenshelt basale udfordringer.NATURFAGUDVALG BESTÅR AF LÆRERE,DER DELER VIDEN OG REFLEKSIONERFor at dele må man mødes og tale sammen. Der skal væretid til fagudvalgsmøder, der skal være tid til at få den dagligedrift på skinner og der skal være tid til at tale om:• lærebøger, øvelser og udstyr• årsplaner med trinmål, slutmål og evalueringsmulighederog langsigtede progressionsplaner• hvilke ekskursionsmål, museer og oplevelsescentremm. har de bedste tilbud til det, vi skal og vil?• hvordan får jeg bedst forklaret ion-begrebet i en 7.klasse?• hvordan tacklede I den nye karakterskala i forbindelsenmed afgangsprøven?• hvordan kommer vi igang med klimaundervisningeni indskolingen?Nogle spørgsmål kan slet ikke vente til næste møde,så alle må spørge alle om alt fagligt, altid.For at dele må man have tydelige rammer for, hvadder ligger hvor på det lokale net. Er alle fagenes årsogprogressionsplaner, link, ekskursionsmål og andreguldkorn samlet på en måde, så de er til at gå til ogsåfor nye kollegaer? Checker alle deres fagudvalgs mailbokshver dag! Uddyb selv listen.NATURFAGSFAGUDVALG BESTÅR AF LÆRERE,DER LØBENDE EFTERUDDANNESLokale naturfagsudvalg kan rigtig meget, men udenefteruddannelse går processen i stå. Der skal fortsatbrændstof på den fagdidaktiske motor for at kunneudvikle naturfaglig læring.Rigtig god og glædelig arbejdslyst med at skabe, udvikleog videreudvikle jeres lokale naturfaglige udvalgeller videreudvikle jeres naturfaglige kultur til dem,der er så langt i processen. •September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 21

Naturfag hvorfor?”Jeg kan da godt lide at have fysik/kemi, det er sjovt atlave forsøg og eksperimenter og alt det der…men altsåhvorfor det nu lige er som det er…altså hvorfor fx tingfalder lige hurtigt ned er lidt kedeligt”.AF MIKAEL SCHEBY, PÆDAGOGISK KONSULENTFOR NATURFAGENE CFU SLAGELSEElever i 7. klasse er ikke bange for at udtale sig om,hvad de mener og synes om at have fysik/kemi.Den oplevelse jeg har med mine elever er, at de genereltoplever Fysik/kemi som et interessant og spændendefag, også selvom de skal lave en beskrivelse i dereslogbog af de fleste forsøg, eksperimenter og projekter.Men hvorfor skal elever i folkeskolen overhovedetbeskæftige sig med naturfag?Den norske professor i naturfagsdidaktik SveinSjöberg opstiller fire argumenter for naturfagenes berettigelse:• Økonomiargumentet: naturfag som lønsom forberedelsetil erhverv og uddannelse i et højteknologiskog videnskabsbaseret samfund• Nytteargumentet: naturfag til praktisk mestring afdagliglivet i et moderne samfund• Demokratiargumentet: naturvidenskabelig kundskaber vigtig for oplyst meningsdannelse og ansvarligdeltagelse i demokratiet• Kulturargumentet: naturvidenskaben er en vigtigdel af menneskets kultur.Jeg har i denne artikel valgt kun at fokusere på demokratiargumentet.Demokratiargumentet lægger vægt på, at naturfagligkompetence er en nødvendig ballast for de fleste isamfundet - nødvendigt for at demokratiet skal kunnefungere. I et demokratisk samfund er der ytringsfrihed,og idealet er at de afgørelser, der træffes i samfundet,baseres på viden og fornuftige argumenter. Alle borgerei et demokratisk samfund har mulighed for at påvirkederes egne levevilkår. En mulighed der kræver at vier i stand til at forstå og skelne mellem gode og dårligeargumenter. Vi bliver dagligt sat i situationer, hvorvi skal argumentere eller træffe et valg – situationer,som ofte har tilknytning til naturvidenskab fx:• Genteknologi, fostervandsdiagnostik• Kloning af organismer, fåret Dolly• Mulige alternative energikilder, vandenergi,bølgeenergi• Drivhuseffekt og klimaændringer• Stråling og sundhed, kernekraft som miljøproblemET EKSEMPELEnergi er grundlaget for næsten alle processer i samfundet.Samtidig med at gamle energikilder tømmes,har vi brug for at finde nye måder at skaffe energi på- her står vi overfor meget vigtige overvejelser. Vi ernødt til at tænke på miljøet og den globale opvarmning,når der udledes drivhusgasser ved afbrænding afolie og gas; fuglebestanden kan påvirkes ved opstillingaf mange vindmøller og atomenergi kan resulterei miljøkatastrofer, hvis uheldet er ude. Skal vi somsamfundsborgere tage stilling til sådanne problemstillingermå vi:• beherske en del grundlæggende begreber, love ogteorier for at kunne følge med i diskussionen.• kende lidt til videnskabens metoder og processerfor at kunne vurdere, om argumentationen virkergyldig og troværdig eller om vigtige data bliver undervurderet.• vide lidt om videnskabens og teknologiens forholdtil samfundet for at kunne gennemskue skjulte alliancer,se mulige interessekonflikter, vurdere troværdighedosv.Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal være eksperter,men det betyder, at vi skal være i stand til atskelne mellem gode og dårlige argumenter fra eksperterne,men i endnu højere grad i forhold til de politikere,som styrer vores samfund.22 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

TEMA katastrofal nedgang til naturfagNATURFAG I GRUNDSKOLENSom Pædagogisk konsulent for naturfagene på CFUSlagelse har jeg kontakt med mange lærere og skoleri hele Region Sjælland i forbindelse med faglig pædagogiskvejledning – specielt i faget natur/teknik. Henvendelsernedrejer sig typisk om hjælp til udarbejdelseaf årsplaner i natur/teknik, idéer til nye temaer pågivne klassetrin og hjælp til valg af nye bogsystemer.Mange af de lærere, der underviser i natur/teknik,har ikke linjefag i et naturfag, men de gør alligevel enkæmpe indsats for, at eleverne skal opleve faget natur/tekniksom spændende. Og det er her, at det lokaleCenter for Undervisningsmidler kommer på banen.Her kan man som lærer altid få inspiration, hjælp tilårsplanen eller faglig sparring i natur/teknik, og det erder mange, der benytter sig af.Siden natur/teknik blev et fag i grundskolen er det megetforskelligt, hvordan skoler og kommuner har prioriteretfaciliteterne til faget. Der er eksempler på skoler,som råder over utrolig flotte natur/teknik-faciliteter,og hvor man har gennemtænkt naturfagsforløbeti grundskolen fra 1. til 10. klasse.Men der er desværre også eksempler på skoler, derigennem flere år har brugt penge på omfattende omogtilbygninger, men hvor natur/teknik ikke er blevetprioriteret med hverken et lokale eller som minimumet område med et par vaske og lidt udstyr til feltarbejde.Desværre, fordi det for eleverne har meget storbetydning, at undervisningen foregår i nogle fagligemiljøer, der svarer til det, der skal undervises i. Når jegmodtager elever i 7. klasse i fysik/kemi oplever jegnogle elever, som har meget store forventninger til fagetog er meget optagede af, at de nu skal til at arbejdemed naturfag i de ”rigtige” naturfagsmiljøer. Det erbåde vigtigt for elevernes og naturfagslærernes engagementfor fagene, at de rette miljøer er til stede.Spørgsmålet er hvilken opfattelse af faget vi ønsker ateleverne skal have?SAMMENFATNINGDet er ikke ”in” at læse til lærer i øjeblikket, svigtendeoptag på seminarier stort set over hele landet bliveret problem for grundskolen om få år. Ca 40 % afde danske lærere er over 50 år, og der kommer i dengrad til at mangle kvalificeret arbejdskraft indenforskoleområdet efterhånden som de går på efterløn. Udaf de studerende som på nuværende tidspunkt vælgerat læse til lærer var der i 2007 kun omkring 200 studerendepå landsplan der valgte den nye retning mednatur/teknik & fysik/kemi. Både som kommende oguddannet lærer vil man gerne tages alvorligt og respekteresfor det fag, man underviser i og den følelsekan på mange skoler være meget svær at mobilisere inatur/teknik med de vilkår, som mange engageredenatur/teknik-lærere arbejder under. Sæt natur/teknikpå dagsordnen ude i kommunerne, få skabt nogle ordentligeforhold for de lærere der underviser i faget,og sørg for at give dem relevant efteruddannelse, deter mindste krav, hvis vi fremover vil have mulighed forat holde på og rekruttere nye natur/teknik lærere.Vi har som samfund ikke råd til, at et stigende antalunge fravælger naturfagene, og da den grundlæggendeinteresse for naturfag skabes i natur/teknik,er det her, der for alvor skal sættes ind i de kommendeår. •Noter:Sjöberg, Svein (2005)“Naturfag som almendannelse”.September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 23

Naturfagslærer i Danmark –fagnørd eller generalist ?AF TRINE HYLLESTED, PH.D., LEKTOR, LÆRERUDDANNELSEN HOLBÆKFolkeskolen er en af de sidste fælles institutioneralle danske borgere kommer i kontakt med. Udviklingeni folkeskolen er tæt forbundet med udviklingeni læreruddannelsen. Denne blev sidst ændret2007, den tredje ændring af uddannelsen i løbet af 12år. Har man fulgt regeringens omhyggelige rettevisningertil lærere om, hvorledes de skal teste og evaluerederes elever, kunne man jo naivt forestille sig, atændringer af dansk læreruddannelse foregår efter evalueringog grundig forskning. Men vi er et af de få landei Europa, der ikke har en målrettet forskningsindsatsvedr. læreruddannelse. Ændringer i læreruddannelseer derfor ofte politiske manifestationer ogbrandsluknings øvelser. Følgende beretning om naturfagetsskæbne i den nye læreruddannelse taler sit tydeligesprog.»Ændringer i læreruddannelse er derforofte politiske manifestationer ogbrandsluknings øvelserØNSKER OG BEHOVEn af konsekvenserne af den nye læreruddannelse2007 blev en stærk fagspecialisering af den enkeltelærerstuderende. Som studerende skulle man vælge atkoncentrere sig de to første år om et af de tre fag:dansk eller matematik eller naturfag. Man skulle såsupplere med pædagogisk/psykologiske fag, praktikog et alment dannende kulturfag om kristendom, livskundskabog medborgerskab. De sidste 2 år af uddannelsenskulle man så vælge andre linjefag på 1 åreller få, større på 2 år. Det praktisk musiske aspektblev kraftigt beskåret.Et toårigt naturfag skulle altså have været en afgrundpillerne i læreruddannelsen. Men denne fejltænkningblev en politisk udfordring til Bertel Haarder.De studerende ville ikke have det. De valgte førstog fremmest et af folkeskolens grundfag med stort timetal,dansk eller matematik. På vores seminarieuddannelsei provinsen betød det, at 2 studerende i 2007valgte naturfag, hvor vi før havde 60 - 80 studerende ifeltet. Økonomien er stram på grund af taxameterordningenog afhængig af antallet af studerende, der gennemfører.Man opretter ikke hold med mindre, der erstudentergrundlag for det. Vi fik sidste år ingen hold,og sådan gik det over det meste af landet. Der var ennedgang i naturfagsstuderende på ca.80 % i på dennye uddannelse på landsplan (Folkeskolen 20.11.07).Bertel Haarder nedsatte i hast et udvalg, der i 2008barslede med en såkaldt løsning for naturfag. De tregrundpiller i læreruddannelsen blev bibeholdt, menden naturfaglige dybde og bredde i det store naturfagblev reduceret, og den studerende skal så til gengældblive formelt kvalificeret til at undervise i to naturfagi stedet for et, både natur/teknik rettet mod 1-6 klasseog et af overbygningsfagene biologi, geografi ellerfysik/kemi. Jeg er bange for, at det er en lappeløsning,der ikke får reel praktisk gennemslagskraft. Det toårigenaturfag blev igen valgt af meget få studerende i2008. Hos os er det 5 studerende.AT KENDE SIN STUDENTERGRUPPESHVAD KAN FORKLARINGEN VÆRE PÅ DEMANGLENDE NATURFAGSSTUDERENDE ?De studerende, der vælger at blive lærere, vælger førstog fremmest at blive lærere for at arbejde med menneskerog ikke nødvendigvis for at blive formidlere afet bestemt fag. Hvis de vælger et fag, er det først ogfremmest dansk eller matematik.Naturfag udgør ikke engang 10% af timerne i folkeskolen,så de vil aldrig kunne få hovedbeskæftigelsei dem. Naturfag vil altid blive en bibeskæftigelse.Jeg har de sidste 3 år spurgt mine linjestuderendepå den gamle uddannelse om deres faglige baggrundog deres begrundelse for at blive natur/tekniklærere.Disse studerende målretter sig mod naturfag i 1.-6.kl.Spørgeskemaerne afslører, at de er interesserede i atundervise børn i en større praktisk forståelse af omverdenen,deres faglige baggrund er primært humanistisk,evt. med en HF eller studentereksamen med ethøjst to naturfag på grundniveau. Nogle har også en24 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

TEMA katastrofal nedgang til naturfaghelt anden baggrund som pædagogmedhjælpere, handelsuddannedem.m. Man finder hovedsageligt enfaglig lyst til at arbejde med børn og ikke specifiktmed naturfag, hvis man undersøger den type lærerstuderende.At få vakt børns interesse for naturfag,hænger ikke kun sammen med stor naturfaglighed,men også respekt for en syvårig, at kunne se det storei det små og at kunne udfordre børn på deres eget niveau.Så mine potentielle studerende vælger ikke etstort fagligt anlagt naturfag som det første, men derforkan de godt blive dygtige naturfagsundervisere !Ministeriet var blevet gjort opmærksom på dette før2007-uddannelsen.Skal man have fat i ”fagnørderne” til at undervisei folkeskolen, kunne man give naturfagsbachelorer ogingeniører en tillægsuddannelse og lade dem undervisei skolen ! Det ville give nyt fagligt blod !HVAD MED FREMTIDENS BØRN ?Mere problematisk er det, at færre studerende vælgerat blive lærere (i 2008 ca.8 % færre end i 2007 og ca.40% færre end i 2002 – ifølge KOT) og nyuddannedeforlader erhvervet. Ca 5% af folkeskolens børn underviseslige nu af folk uden en læreruddannelse ogdette tal tegner til at vokse de kommende år (DLF2008). De lokale skoleledere løser det ved at brugelærerstuderende som undervisere. Hvis de studerendekan administrere det ved siden af deres studier, er deten god ide, ellers er det ikke. De ustrukturerede studerendehar ikke tid til at fordybe sig og udnytter såikke vores seminarietilbud. Det bliver så ikke en kvalificeringaf uddannelsen. Bertel Haarder kommermed brandslukningsforslag om tidsmæssig udvidelseaf læreruddannelsen, så man kan få de studerende tilat løse lærermanglen. Fagforeningen protesterer ( Folkeskolen5.8.08).»At tænke helt nyt kunne være at læggelæreruddannelsen ind under universiteterneog give seminarielærerne efteruddannelseDer kommer til at mangle naturfagslærere, og der bliverproblemer med de linjefag kun få studerende vælger,f.eks. musik og tysk. Der fyres lige nu seminarielærerepå grund af mangel på studerende. Det bliveret stort videnstab for uddannelsen af folkeskolelærerepå længere sigt.Samtidig har Folketinget foruden den nye læreruddannelseigangsat et udfordrende kæmpe eksperimentmed uddannelsen generelt. 1. januar 2008 blev lærerseminariernenedlagt og uddannelsen lagt ind underde såkaldte University Colleges. Alle de administrativeomlægninger, økonomi- og magtkampe medførerforringelser af kvaliteten af undervisningen. Geografiskset bliver der færre provinsuddannelsessteder,taxameterordningen betyder økonomiske problemer.Det er ved at være sidste udkald for politikerne.Tænk læreruddannelse ! En gennemgribende løsninger nødvendig. Seminarierne må sikres via et økonomisktilskud. At tænke helt nyt kunne være at læggelæreruddannelsen ind under universiteterne og give seminarielærerneefteruddannelse. Man kunne lade seminarierneuddanne de lærere, der skal undervise de 6-12 årige, og lade universitetet uddanne akademikere,som efter en pædagogisk tillægsuddannelse på seminarierne,så kunne undervise de ældre børn og unge.Gør noget !En læreruddannelse, der er økonomiskmisligeholdt kombineret med den storelærermangel, kan blive en katastrofefor demokratiet på sigt. •September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 25

Den gamle degn fortællerMagasinet Skolen har bedt mig om at fortællelidt om ”de go’e gamle dage”´- var de nu sågode? Næppe sammenlignet med nutidens overflod!Jeg har valgt at gå tilbage med min skolestartunder Besættelsen.AF KURT MÜLLER PAWLOWSKIProfil: Kurt MüllerPawlowski født 1937. Soldatfra 1955-60, hjemsendtsom oversergent.Læreruddannet i Tønder,lærer i 33 år på LøsningSkole. Ungdomsskoleinspektørnogle år, aftenskoleleder/afdelings-lederVUC fra 1975-2007.MIN SKOLEGANGDen første april 1944 begyndte min skolegang i Broager,ja det vil sige, vores skole var besat, besat af tyskesoldater. Så vi snottede og underernærede ungerstartede i vores gamle børnehave. Nutidens unger vilnok synes, at vi havde det som blommen i et æg, kuni skole én eller to dage om ugen. Først dansk ved frk.Hansen, sirligt skrev hun bogstaver og ord på den eneside af tavlen, vi skulle så skrive på tavlen, når vi komhjem, pause, så hed det regning. Lærer Jørgensenskrev regnestykker op, også dem skulle vi regne viderepå: 2 + 2 = 4. Når vi lavede en fejl, greb vi en stumpsvamp og vores lille flaske med vand, så var vi klarigen. Når flasken var tom, hentede vi vand ude pågangen, så ku’ det ske, at en eller anden skarnsungehældte vand i et par træsko.De tyske soldater havde besat vores skole over toomgange, første gang fra november 1943 til februar1944 og anden gang fra sidst i november til nytårsdag1945. Hvorfor kom min årgang så ikke i skole denførste april? Skolen var simpelthen nedslidt til sokkeholderne.RIGTIGT I SKOLEEndelig kom vi rigtigt i skole, sikke en svinesti, menefterhånden blev lokalerne gjort rene. Foran på voresskoleborde var der en rille til penneskafter og blyantermm. og den blev også brugt som datidens ”lommeregner”.Rillen blev efter lærerens anvisninger fyldtmed sten, tre sten og to sten giver fem sten let og anskueligundervisning. Når det ringede ind, stod vi ungeri kø for at få lov til at ringe med den store bronzeklokke.Lærer Carstensen løftede os op efter tur også lød klokkens toner ud over skolegården. Stille op irækker syvende ind først, som regel var der altid etpar af de store lømler, der skulle ha’ én på skrinet fordide kom for sent, havde røget i smug ude på lokummerne.Skolepladsen var et eldorado, her fandt viknægte tyske ikke afskudte patroner og så kan detnok være, at vi spurtede hen til frk. Hansen med byttet,hun var lige ved at tisse i de lakse-farvede hvergang.LÆRTE VI NOGET?Lærte vi noget? Ja, vi tærskede lille og store tabel, vilærte alle landene udenad på det store vægkort, lærteat læse både de almindelige samt de krøllede bogstaver(indtil 4. Klasse.) Lærte at skrive med blæk. I skabetfandtes en stor flaske blæk, der så blev fyldt på voressmå bordflasker, vi fik penne enten de såkaldte elastikpenneeller kongepenne, fælles for dem var, at deskulle slikkes rene for olie inden brug. Smagte detgodt? Næh, men slikkes rene sku’de!Når vi havde sang, skulle enten en eller to syngesolo hver time og gik det ikke så godt, ku’ violinbuenudmærket bruges som ”huskekage”. Gymnastikkenenten ude i skolegården eller inden døre var mest: Armebøj, arme stræk, alt i takt – og vé lille fede Frede,hvis han kom ud af takt.Vi fik sandelig kærligheden at føle, masser af lektier,som skulle kunnes! Vi sled som bæster, stilene skullevære fejlfrie også tegnsætningen, så kryds og bollesystemetblev øvet og øvet. En dag var det hele slut, vivar færdige med anstalten, ak nu skulle det hårde arbejdslivstarte. For mit vedkommende var valget taget,ville være officer, men efter næsten seks år vedForsvaret, sagde jeg farvel og tak. Det gav stødet til enlærer-uddannelse med historie, formning og seneredansk som linjefag og 33 år i skolens tjeneste.26 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

NUTIDENS SKOLEELEVERGenerelt er ungerne langt bedre i dag til deres fag, deved meget mere om stort set alt, de bor langt bedre, deer mere sunde og raske og oplyses langt bedre end voreårgange. Dette takket være tv og edb. Jeg vil sluttemed et ønske, hvis jeg kunne bestemme: Skolen skullehave tre ”linjer”, én for dem, der ikke gider ellermagter det boglige. Denne linje skulle have en megetstor pose penge til fx værkstedsfag. Linje nr. to skullevære boglig for dem, der elsker denne form for lærdomog så en tredje linje: Den kreative linje, hvor alletre mødes –DA INTET BARN ELLER ELEV MÅSÆTTES UDENFOR FÆLLESSKABET. •September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 27

Er barnet sansemotoriskskoleklart?Debatten raser for tiden, hvad angår, hvornår et skolebarn er modent til attage imod indlæring. For tiden mener mange politikere ikke, at elevernekan være unge nok, men forskning viser, at barnets hjerne først er modenti 6-7 års alderen. Argumentet baserer sig på den viden, man har påvistomkring modenheden af nervesystemet i hjernen. De dele af hjernen sombarnet bruger, når det starter skole ligger i frontallappen, og disse celler erførst modne, når barnet er omkring 7 år.Et andet argument der taler for, at man ikke skal sende børn for tidligt iskole og sikre, at de er skolemodne, er de sansemotoriske evner.AF VIBEKE SCHULTZ, SANSEMOTORISK KONSULENTSANSERNE OG DERES BETYDNINGNår der tales om børns sansemotoriske udvikling, erdet den bevægelsesmæssige udvikling, der menes. Vedat sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem.Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriskeevner, kan det føre til vanskeligheder for detenkelte barn. Disse vanskeligheder kan være sprog,indlæring, socialisering, adfærd, opmærksomhed, koncentration,bevægelse og psykisk/fysisk balance og dermedogså problemer med at starte i skolen.De primitive sanser er afgørende for kroppens bevægelseog hjernens evne til at modtage læring. De primitivesanser er følesansen, muskel/led/stillingssansenog labyrintsansen. Også synssansen er meget centralher. Disse sanser udgør til sammen balancen af kroppen.Hjernens opfattelse af for eksempel retningsopfattelse,tidsbegreb, afstand og størrelse er også bestemtud fra sanserne. Af andre sanser kan nævneshøresansen, lugte og smagssansen. Alle sanser bruges,når kroppen skal bevæge sig. Sanserne giver feedback,så beskeder kan sendes via nerverne til de forskelligemuskelgrupper. Alt dette sker på brøkdele af et sekundog kaldes også for sanseintegration. Sanseintegrationer hjernens evne til at koordinere og bearbejde sanseindtrykfra alle dele af vores sanseapparat.Følesansen sidder eksempelvis i huden og kaldestaktilsansen, mens vestibulærsansen eller labyrintsansen,som den også kaldes er et lille organ, der sidder iøret. Hvis labyrintsansen er understimuleret, giver detsig udslag i svimmelhed, køresyge og søsyge. Symptomerherpå kan være et meget stille barn der helst undgårat gynge og rutsje, og som ikke deltager i vilde lege.Barnet kan også være urolig i sin adfærd, måske”tage føringen” ved hele tiden at være i front for påden måde at få styr på situationen. Beder man dissebørn om at dreje rundt om sig selv, bliver de med detsamme meget svimle.Et barn, der har en overreagerende følesans, følersmerte ved bare den mindste berøring. En overfladiskberøring, smerte eller temperatursvingninger får barnettil at trække sig væk, og de undgår ofte social kontakti f.eks. skolegården.»Sanseintegration er hjernens evne til at koordinereog bearbejde sanseindtryk fra alledele af vores sanseapparat.Et barn kan også have følesanser der underreagerer,og de har modsat andre svært ved at mærke, når manhenvender sig til dem fysisk. De kan slå sig uden at reagere,da de knap nok registrerer det, og derfor har deogså ofte en meget kraftig måde at behandle andremennesker på.BØRN MED SANSEMOTORISKE PROBLEMER ERFRUSTREREDE BØRN MED DÅRLIG SELVVÆRDSkolebørn med sansemotoriske vanskeligheder harogså indlæringsvanskeligheder. Disse børn har sværtved at sidde stille, modtage kollektive beskeder samtfinmotoriske problemer. De har meget svært ved atindgå i sociale sammenhænge og vanskeligt ved atkoncentrere sig. Undersøgelser har vist at sansemotorisktræning/behandling af disse børn forbedre deresindlæring markant og endnu vigtigere, det øger deresselvværd. Nogle børn er understimuleret i den kinæstetiskesans eller muskel/led-sansen. Det har be-28 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

DEBAT sanseintegration og indlæringSansemotorisk træningtydning for om barnet kan udføre præcise bevægelserog er kropsbevidst hvad angår koordineringen afkroppen. Kroppens evne til at bevæge sig kan ses påmuskeltonus og afspejler sig i barnets holdning.Også synssansen spiller ind, når det gælder barnetsskoleparathed. Synscenteret modtager sanseimpulserfra hjernestammen, men nogle gange kan barnet foreksempel ikke skelne bogstaver fra hinanden, eller derer dele af ord, som ikke registreres.BRILLER ER IKKE ALTID LØSNINGENÅrsagen til synsproblemet kan skyldes manglendesamsyn. Det vil sige at synscenteret modtager to forskelligeindtryk i stedet for kun et. Derfor kobler hjernenpr. automatik det ene indtryk fra, uanset om deter det rigtige eller det forkerte. Her er synstræningkombineret med sansemotorisk træning den ideelleløsning. Dette fordi barnet her genoptræner øjnenesmuskulatur, til bevægelsesfrihed og præcis fokusering.Briller vil ofte være en dårlig hjælp, da de kun afhjælperevnen til klartsyn og ikke styrker øjenmusklernesevne til samarbejde.Mennesket har mange forskellige sanser. De er placeretoveralt på kroppen, og sender konstant signalerop til hjernen. Mange af sanserne arbejder sammen,og det er ofte også flere sanser, der er svage samtidig.INDIVIDUEL TRÆNINGFor at hjælpe børn med sansemotoriske vanskelighederskal der en individuel træning til, hvor man trænerden enkelte sans, så man får en velstimuleret sanseintegration.Trænes følesansen, stimuleres barnets hudpå mange forskellige måder. Ved labyrintsanstræningudsættes barnet for øvelser, hvor hovedet og kroppener i vandret stilling eller barnet har hovedet ned ad.Når det gælder muskel/led-sansen, lader barnet hoppeog hinke. Det er dog vigtigt at arbejde med barnet påen måde, så det ikke provokerer de understimuleredesanser. Ved nogle sanseforstyrrelser begynder manf.eks. med at masserer barnet indpakket i en dyne, nårman vil stimulerer følesansen, og så kan man stille ogroligt bygge på. Træningen tilpasses det enkelt barn,der til gengæld får frigivet en masse energi som kanbruges til at indlære.AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGUanset hvordan vi snakker barnets skoleparathed,kommer vi ikke udenom at tage den forskning alvorligtsom peger på, at barnet neurologisk ikke er modentfør 6-7 års alderen, ligesom vi også er nødt til atse på barnets sansemotoriske modenhed - om barnetssansemotoriske udvikling er velstimuleret. •Artikel skrevet af Vibeke Schultz. Uddannet sundhedsplejerskeog sansemotorisk konsulent. Arbejder i dag udelukkendemed sansemotorisk træning af børn fra egen kliniki Bjerringbro. Er også træningskonsulent indenfor synstræningi samabejde med optometrist.www.sansemotrik.netSeptember 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 29

Undervisningsmiljø og pædagogiskkvalitetsudvikling i skolenAF OLE JUHL, CENTERLEDER,DANSK CENTER FOR UNDERVISNINGSMILJØUndervisningsmiljøloven kan bruges som afsætfor udvikling af den pædagogiske praksis – tilgavn for elever og studerende i offentlige og privateskoler og på uddannelsessteder. Værktøjet er den lovpligtigeundervisningsmiljøvurdering, UMV’en.Med undervisningsmiljøloven og undervisningsmiljøvurderingenhar skoler og kommuner fået et redskab,der skal bruges til at inddrage elevernes oplevelseraf skolens kvalitet. Undervisningsmiljøvurderingenkan give lærere, skoleledere, politikere og andrebeslutningstagere informationer til det løbende arbejdemed at kvalitetsudvikle og skabe helhed og sammenhængi skolernes og uddannelsesinstitutionernesundervisning og øvrige opgaveløsninger.Undervisningsmiljøvurderinger kan være med til atopbygge en ny tradition for at inddrage elevernes ogde studerendes oplevelser af deres eget miljø – og dermedsættes elevernes trivsel i fokus. Med undervisningsmiljøvurderingenhar skolernes ledelser og læreresamt beslutningstagere på alle niveauer mulighedfor at kunne bidrage væsentligt til at skabe helhed iden sammenhængende uddannelsespolitik lokalt ogpå landsplan og dermed skabe basis for nye pædagogiskehandlemuligheder i praksisfeltet, hvor lovensbogstav og ånd omsættes til hverdagens liv og lyst.• hvordan kan undervisningsmiljøvurderingen,UMV’en, bidrage til:• arbejdet med at kvalitetsudvikle uddannelsesområdet?• forebyggelse af belastende social arv og udelukkelsefra fællesskabet?• at sikre demokrati og medbestemmelse for brugerne?• kulturel og værdimæssig rummelighed for alle brugere?• dokumentation af pædagogisk praksis, set medbrugernes øjne?• en sammenhængende børne- og uddannelsespolitikmed helhed i opgaveløsningen?Opfordringen lyder: Brug de muligheder I har fået forat lægge kvalitet og indhold i arbejdet med UMV’en,så det ikke kun bliver en sur pligtdokumentation, mentværtimod får chancen for at blive en »øjen-åbner«.Arbejdet med undervisningsmiljø, og med inddragelseaf elevernes og de studerendes perspektiv på deresdaglige vilkår, er en invitation til pædagogisk kvalitetsudvikling.Brug den! •I undervisningsmiljøloven er der inspiration at hentefor såvel politikere som forvaltninger, bestyrelser, ledere,pædagoger og undervisere. For alle parter er detrelevant at drøfte en række punkter ud fra lovens kravog intentioner:30 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Anerkendelse og inkluderingDen største udfordring for den inkluderende skole er utvivlsomt elevernemed de mange tilnavne, AKT-børnene, børnene med sociale ogemotionelle vanskeligheder, de såkaldt adfærdsvanskelige børn. Densidste betegnelse er både den oftest benyttede og i virkeligheden denmest uanstændige, da den rent sprogligt synes at lægge ansvaret foradfærdsvanskelighederne på barnet i stedet for at fokusere på derelationer, barnet indgår i, og dermed sætte lærernes relationskompetencei centrum.AF CLAES SOLBORG PEDERSEN, CAND PÆD PSYK, SENIORKONSULENTVED KEMPLER INSTITUTTET (WWW.KEMPLER.DK)PÆDAGOGISK RELATIONSKOMPETENCEBETYDERPædagogens/lærerens evne til at ”se” det enkelte barn pådets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefteruden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnentil at være autentisk i kontakten og som pædagogens/lærerensevne og vilje til påtage sig det fulde ansvarfor relationens kvalitet.Juul og Jensen: Pædagogisk Relationskompetence(Apostrof 2002)At blive set skal opfattes som en modstilling til det atblive set på; børn med forskellige former for handicaps(også psykiske og følelsesmæssige) oplever ofte,at andre ser på eller betragter dem. Den autentiskekontakt kræver, at den ansvarlige voksne er personligtnærværende i relationen, og ikke blot indtager en(lærer)rolle.Oversat til mere dagligdags sprog handler begrebetom den professionelle voksnes evne og vilje til at skabeog vedligeholde frugtbare relationer til de børn,hvis læring og udvikling hun har del i ansvaret for.I folkeskolen, som reelt kan opfattes som vores samfundseneste tvungne fællesskab, skal læreren værerammeskabende for udviklingen af såvel faglige somsociale kompetencer. Selvom denne artikel stort setudelukkende beskæftiger sig med sidstnævnte, er derikke tale om et forsøg på at foretage en i øvrigt absurdprioritering mellem disse to hovedområder.De små skolebørn er netop ikke kompetente på etcentralt område, idet de ikke kan tage ansvaret forden grundlæggende stemning og fællesskab i deresklasse; dette sociale ansvar påhviler læreren, og detkan ikke uddelegeres, selv ikke i demokratiets navn..Børn i 1. klasse har ikke brug for ”søde” lærere derdeler alt med dem, men derimod for lærere som påtagersig lederskab og er tydelige rammesættere forklassens sociale liv.Lærere, som endeligt aflægger sig den autoritære stiluden dermed at fralægge sig deres autoritet. Lærere,som opgiver illusionen om at kunne ændre elevernesadfærd og i stedet fokuserer på deres behov – som detkompetente barn altid meddeler sig om via sine ytringerog adfærd.»De små skolebørn er netop ikke kompetentepå et centralt område, idet de ikkekan tage ansvaret for den grundlæggendestemning og fællesskab i deres klasseSeptember 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 31

DEBAT ligeværdighed og anerkendelse i klassenLEDERSKAB BETYDER• interesse• inddragelse• anerkendelse• beslutning• konflikthåndteringEn grundlæggende værdi for relationerne mellemlærer og elev er lige værdighed. Ligeværdighed betyderikke lige ret til at bestemme, men først og fremmestlige ret til at blive hørt. Vi lærere siger ofte, at vitaler med eleverne, hvor det der i virkeligheden skerer, at vi taler til dem og om dem. Ligeværdighed betyder,at vi skal blive bedre til at lade eleverne kommetil orde, blive bedre til at lytte til dem, og blive bedretil at høre efter, hvad de siger, således at deres meningerkan inddrages i vores beslutninger.En klar parallel findes i skolens organisation:Lærerne ikke har samme beslutningsret som lederne:Lederens fornemste opgave er at sikre, at alle bliverhørt, medarbejdernes tilsvarende opgave er at muliggøreledelse. Det værste er ikke ikke at få ret, men derimodikke at blive hørt. Tænk blot på alle de organisatoriskeovergreb på skoler og institutioner, der ersket i forbindelse med kommunalreformen.»Ligeværdighed betyder ikke lige rettil at bestemme, men først ogfremmest lige ret til at blive hørtDernæst, og måske vigtigst af alt, er lærerens evne tilat anerkende alle sine elever. Lærerne får først ogfremmest deres hyre for hver eneste dag og time atsende et utvetydigt signal til eleverne med budskabet”Jeg gider dig godt!” således at alle elever føler sig setog hørt på egne præmisser. Eller sagt på en anden måde,at deres forskelligheder respekteres.ANERKENDELSE BETYDERJeg ser dig som et individ med retten til at have dineegne erfaringer og dine oplevelser. Jeg behøver ikkegodtage dem som rigtige, men jeg er villig til at ladedig have dit syn på verden (Juul og Jensen 2002)Værdien er her respekt for forskellighed . Den skalfremhæves, fordi vi grundlæggende i vores kultur harproblemer med denne værdi. En indisk antropolog,Gopal Kusum, var i 2002 på feltstudier i Danmark.Før hun tog hjem, blev hun interviewet (Weekendavisen19.-25. juli 2002) om sin ret store begejstring forvores samfund; hun havde dog én anke: Hun menteikke at vi danskere var ret gode til at tænke lighedsammen med forskellighed, og pegede på, at ”enshed”for danskerne var en forudsætning for lighed. Udlændingedebattenblev anført som det oplagte eksempel.Det er nærliggende her at minde om Janteloven:”Du skal ikke tro du er noget…………”Jeg tror én af de største udfordringer for den inkluderendeskole er og bliver vanskelighederne ved atanerkende alle børn. Anerkendelse betyder hverkenaccept eller enighed, men grundlæggende: ”Jeg møderdig hvor du er…………..”.Læreren bør indse, at også et såkaldt adfærdsvanskeligtbarn er et barn, der på en eller anden mådesamarbejder med de betingelser det er blevet tilbudtgennem livet. Det bliver lærerens opgave først at anerkendedette barn på dets gældende præmisser, ogderefter at være en god og tydelig rammesætter.I modsætning til rosen, som styrker elevens selvtillid,er anerkendelsen det, der styrker elevens selvfølelse.Det er nemt – og ikke særlig ligeværdigt - at rose(vi giver blot karakter), hvorimod vi hver især må findeud af, hvordan vi på en personlig måde anerkenderden enkelte elev, således at budskabet bliver ” det erfint for mig at være sammen med dig”, underforstået:Det er også fint du er der, i din egen ret.Selvværd består af en passende blanding af selvtillid(Hvad kan jeg ?) ogselvfølelse (Hvem er jeg?) Det sidste udspilles altidsom noget personligt og subjektivt i forhold til denanden, man lige nu indgår i en relation med.Herefter handler lederskab om at læreren tager debeslutninger, som det står i hendes magt at tage, ogendvidere tage ansvaret for de konflikter som måttefølge efter.»Jeg tror én af de største udfordringer forden inkluderende skole er og bliver vanskelighederneved at anerkende alle børn32 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

Vi må fokusere på et skolemiljø med tydelige socialenormer og en relationsorienteret lærer/pædagog rolle,i tillæg til et nært skole-hjem samarbejde ( i det tvungnefællesskab er udvikling af social kompetence etfælles (og lovbundet) anliggende for fagpersoner ogforældre).INKLUDERINGEN KAN EFTER MINOPFATTELSE FREMMES VED• at bevare klassen som den grundlæggende organisationsform.De elever, der har svært ved at begå sig socialt, erilde stedt, hvis mindre eller større dele af skoledagenopløses i grupper af forskellig størrelse ellersammensætning.• at sikre, at ikke alle udfordrende elever uden videreinkluderes i den almindelige skole uden nødvendigressourcetilførsel til klassen.Støtten skal principielt gives til klassen, ikke blottil de enkelte elever – specialuddannede støttelærereskal inkluderes i lærerteamet, der så i fællesskabtilrettelægger den undervisning, der kan tilgodeseinkludering af alle elever.Nødvendig inspiration hertil kan bl.a. findes i Norditalien.• ”pædagogisk relationskompetence” som obligatoriskfag i læreruddannelsenJeg kunne ønske mig læreruddannelsen suppleret medet ”kandidat-år”, hvor Den nyuddannede lærer underviser80% af tiden og bruger 20% = én dag omugen på Professionshøjskolen, hvor en begyndende efteruddannelseog nødvendig supervision kan findested. For min skyld kan lønnen så også være 80% ogde 20% bruges til at betale for efteruddannelsen, ellerhvordan det nu kan ordnes på rimelig vis. På dennemåde vil den nyuddannede lærer kunne støttes ogfastholdes i en fælles refleksion over praksis, som kandanne baggrund for den altafgørende relationsbevidsthed,hvor hverken læreren eller eleven er i fokus,men derimod ”rummet” mellem dem. Det eneste reeltdestruktive, en pædagogisk institution kan foretagesig, er at undlade fælles og systematisk refleksion oversin praksis. •( Artiklen er en omarbejdet version af oprindelig artikel, bragti ”Unge Pædagoger” nr. 7-8, 2004 kan læses i fuld længdepå www.u-p.dk )September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 33

Læringsstile somudviklingsprojekt i folkeskolenDen pædagogiske metode læringsstile blev udviklet af den snart 80-årige amerikanskeprofessor Rita Dunn tilbage i halvfjerdserne, hun rejser stadig verdenrundt for at fortælle om læringsstile.I begyndelsen af august besøgte hun Danmark og var bl.a. på Gauerslund Skoleved Vejle for at høre om skolens arbejde på at rykke op i verdensklasse.AF JOURNALIST LENE ANKER RASMUSSENI SAMARBEJDE MEDREDAKTØR TINE ØSTERGAARDEn af de danskere, der ved mest om læringsstile, erskolekonsulent Svend Erik Schmidt, han skalhjælpe Gauerslund skole med projektet. Metoden, derkaldes ”læringsstile” er et princip som tager udgangspunkti, om den enkelte elev lærer bedst ved at se,høre, røre eller gøre.Filosofien bag læringsstile er, at alle lærer på forskelligmåde. Nogle lærer bedst ved at se. De trivesgodt med den traditionelle tavleundervisning, sompraktiseres mange steder i den danske folkeskole. Andreforstår og husker bedst det, de får fortalt ellerhører. Nogle skal helst have materialet i hånden. Dehar behov for at røre det, de skal lære. Andre igen skalhelst bevæge sig og bruge kroppen, mens de tilegnersig ny viden. De er gøre-børn.Første trin på skolen var at undersøge, hvordanhver eneste af Gauerslund skolens 487 elever lærerbedst. Undersøgelsen viser, at 53 procent af eleverneer gøre-røre-børn og dermed ikke harfået nok ud af undervisningen. Næstetrin var en før-test af fagligheden i dansk,matematik og naturfag og elevernes trivselpå skolen. Trivselstesten viste, at stortset ingen af eleverne trives med den traditionelleklasseundervisning, og at to udaf tre elever ikke har god energi til undervisningen.Faglighedstesten var endnuværre. Især i matematik var resultatetnedslående.Magnus te Pas som er skoleleder påGauerslund Skole udtaler: Jeg var megetspændt på, hvordan skolen ville klare sigi før-testen. Jeg havde nok en ide om resultatet,men blev alligevel meget overrasketover, hvor skidt det stod til. Vi syntesselv, vi var en god skole, og vi mente,at vi gjorde det rigtigt, men når en undersøgelse i begyndelsenaf projektet så viste, at 53 pct. af eleverneikke havde udbytte af undervisningen, så skulle vi davære nogle skarn, hvis vi ikke gjorde noget ved det.Vi fik en enestående mulighed for at udvikle skolenog os selv. Metoden blev læringsstile, og det er jegglad for, men det kunne også have været noget andet.Det vigtigste er, at vi gjorde noget, siger Magnus dergodt tør anbefale andre at sætte gang i lignende udviklingsprojekter.-Men anbefaler at man skal sættesig et konkret og realistisk mål og give sig selv en tidsrammepå f.eks. et år. Det er også meget vigtigt at fåhjælp udefra, vi kunne ikke have gjort det udenlæringsstilseksperten Svend Erik Schmidt. Han harbåret projektet igennem. Og så skal alle være villige tilat bruge en masse energi, for det er benhårdt arbejdeudtaler Magnus te Pas. •Magnus te Pas - Skoleleder Gauerslund Skole34 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14

De svage har slået destærke af banenAF VAGN MADSEN, VICESKOLEINSPEKTØRDet er en kendsgerning, at intet er så livgivende ogudviklende for den produktive pædagogiske debatsom tilstedeværelsen af såkaldt bogligt svage elever.Fandtes disse ikke, måtte man opfinde dem. Bagdet for vor uddannelsesniveau så fatale mord i 1975på den delte folkeskole lå i hvert fald udadtil uselviskhedensblødende omsorg for de svage og den poltisk/ideologiskbestemte aversion overfor, at nogen varuforskammede nok til at hæve sig over de svagesuboglige niveau. For hvis man nu engang ikke kanløfte de svage op over deres naturbestemte niveau, såkan man da i det mindste hindre de dygtige i at nå deresnaturgivne niveau. Og som sagt så gjort. Derforskulle den nye fagre skole - og især den nuværende,som blev indført i 1993 - lægges helt an på at sørgefor de svage og samtidig på at ofre de bogligt stærkeog puttede dem ind i samme klasserum som de svage,fordi dette ville bekomme de svage godt, som man udtryktedet for at skjule overgrebet.Der har altså været tale om en dobbeltstrategi gåendeud på dels at lægge hele skolens virke an på at hjælpede svage og samtidig at indrettede skolen og dens undervisningpå at forsømme de bogligt stærke, såledesat der blev realitet bag det socialdemokratiske sloganom, at “i folkeskolens skal ingen lære, hvad alle ikkekan lære”. Og så startede ellers den pædagogiskesamlebåndsfabrikation af ideer ad libitum med henblikpå at gøre noget for de svage. Og det hele haråbenbart ikke været til nogen afgørende nytte. Desvage blev ved med og vil selvfølgelig blive ved med atvære de svage. Hvordan kan man nu vide sådan noget?»Netop de svage har været guld værdfor skolen og pædagogikkenJo, for i modsat fald ville man jo ikke have haft nødigmed den evige fortsættelse af ideudviklinger til gavnfor de svage på baggrund af en evindelig aldrig ophørendebebrejdelse mod skolerne for ikke at kunnefinde ud af, hvordan de probate råd og vejledningerproduceret af pædagogiske idemagere langt fra problemernesklasserum, skal omsættes til brugbar og effektivpraksis. Netop de svage har været guld værd forskolen og pædagogikken, fordi de er blevet ved med atvære de svage og dermed har holdt liv i den pædagogiskedebat og produktion og skaffet arbejde til ikkeså få såkaldte pædagogiske eksperter, der har kunnetbruge en masse tid på at producere nye ideer, som hellerikke har fjernet fænomenet: de svage. Endviderehar den ensidige omsorgsfulde interesse for netop desvage bortledt opmærksomheden for, at der vist egentligogså findes nogle ikke-svage elever, der i den folkeskole,der gerne vil gå for at være “for alle”, i hvertfald ikke har været for disse ikke-svage, der på detnærmeste er blevet overset i den pædagogiske debat.Man har udpeget den manglende strøm af pekuniæremidler, manglende specialundervisningskapacitet, ellerfor afvekslingens skyld for megen specialundervisning,for megen rummelighed, ja sågar for lidt rummelighed,for megen central styring, for lidt differentieretundervisning osv i det uendelige som skurkene.Og de er der skam endnu, de svage. Og i hele denneorkan af pædagogiske anstrengelser og ideer, er der, såvidt jeg er bekendt med, ikke én eneste, der har interesseretsig for ofrene for hele dette sisyfosarbejde,nemlig de bogligt begavede. Ikke en eneste pædagogiskidemager har produceret én eneste ide om, hvordanskolen kan give disse elever maksimalt udbytte afderes skolegang. Tværtimod har man haget sig fast iudelthedens hersen som den bedste garanti for, at skoleni hvert fald ikke har været og ikke er for de bogligtbegavede. Derfor er denne gruppe indgået i skolehistoriensom gruppen, skolen på skamløs vis harforsømt, selv om det skamløse nok først erkendes en-September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14 35

gang ud i fremtiden, idet det skamløse i tiden nærmesthar bestået i overhovedet at interessere sig for de bogligtstærke og deres boglige begavelsesabnormiteter.At de svage på trods anstrengelserne er tabt i den skole,der skulle være for dem, er skolehistoriens voldsomsteironi, som man ser sig nødsaget til, så vidt detnu er gørligt at sublimere til lærernes manglende formåentil at efterleve folkeskoleloven.I snart et kvart århundrede har forældre til de børn,som naturen har straffet med tildelingen af en særlighøj intelligens, ventet på at folkeskolen ville og kunnegøre noget også for deres børn. Disse forældre har ikkei tilstrækkelig grad forstået, at netop det lighedsideologiskeensartet grundlag for folkeskoleloven af1993 er til for at forhindre, at disse børn skulle få tilgodesetderes berettigede krav på undervisningsmæssigtat blive ført helt ud til kanten for deres boglige evnersformåen. I stedet har man spist dem af med dentraditionelle usle og skolefjendske term om, at deresbørn såmænd nok skal klare sig ved egen hjælp. Resultateter uvægerligt blevet, at den af skolen pånødtelediggang er konverteret til nærmest uløselige adfærdsproblemer,som man i den stædige opretholdelseaf udelthedsdogmet har måtte reagere på ved at sygeliggørede særligt begavede eller henføre dem tilnogle af naturen eller de sociale omstændigheder udvikledeanomalier. Heldigvis reagerer forældrene nuog opretter særlige Mentiqa-skoler og vover hermedat bryde med den hellige tabuiserede udelthed. Menfrygten for en lighedsideologisk udskejelse lurer selvhos disse forældre. Mentiqa ledsages af idelige forsikringerom, at der skam ikke er tale om eliteskoler.Man ved jo godt at det at hælde til noget elitært pådansk grund er at forsværge sig til Fanden. I hvert faldnår det drejer sig om skole og ikke om idræt.Når den første frygt har lagt sig, må man håbe, atMentiqa-skolerne må blive opfattet som de eliteskoler,de i virkeligheden er. Og at dette vink med envognstang må mane til overvejelser over, hvorvidtdanmarkshistoriens elendigste folkeskole ikke snarthar haft sin tid og trænger til at blive ændret til dendelte skole, der dog trods alt indebærer mulighedenfor igen at være for alle. •36 September 2008 - NUMMER 8 ÅRGANG 14