F&B2012.industriforandring - Kroppedal Museum

Industrikvarterer i forandringGladsaxe, Herlev, Albertslund og GlostrupAf Mette Tapdrup Mortensen14Jeg mener godt, vi kan tillade os at betragte dagen i dag somhistorisk. 1) Udtalte borgmester i Gladsaxe Kommune og formandfor Ringby-Letbanesamarbejdet, Karin Søjberg Holst (A)i juni 2011, da Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11kommuner indgik endelig aftale om etableringen af en letbane franord til syd langs ring 3 gennem det storkøbenhavnske forstadslandskab.Letbanen er en infrastrukturaftale til ca. 3,7 milliarder kr.,og med projektet følger en række omfattende planlægnings- og udviklingsprojekter.2) Både hos de enkelte kommuner og i regionaltperspektiv er der store forventninger til fremtiden; forventningerder samlet udtrykkes i byvisionen Loop City/Ringbyen (2010), hvissyn på den fremtidige udvikling i Øresundsregionen genfindes imange kommunale planpapirer fra ca. 2007 og frem. 3) Det historiskei aftalen ligger i flere ting, men centralt er graden af samarbejde mellemkommunerne, projektets udviklingspotentiale og endelig detregionale perspektiv, der har været et planlægningsideal siden midtenaf det 20. århundrede, men sjældent har fungeret i praksis.Loop City visionen tager udgangspunkt i to overordnede betragtninger;1) at en stor del af fremtidens udvikling vil være i forstæderne,og 2) at udviklingen skal være bæredygtig. Og visionen er etbud på løsning af ti af samtidens og fremtidens store udfordringer:mobilitet, energi, affald, vand, global opvarmning, biologisk mangfoldighed,re-industrialisering, sundhed, fødevarer og migration.Særligt de mange industri- og erhvervskvarterer langs ring 3udgør et enormt fremtidigt udviklingspotentiale, fordi de i stadigtmindre omfang huser produktionsvirksomheder, og derfor kanomdannes til andre formål med mere blandende funktioner.Kvartererne er anlagt i perioden fra slutningen af 1930’erne, hvorpladsen i Københavns og Frederiksberg Kommuner blev for trang,til begyndelsen af 1970’erne, hvor bl.a. energikrise og miljølovgivningigen ændrede industriens geografiske lokaliseringsbehov, ogder ikke længere blev udstykket store industriområder i københavnsområdet.Fælles for kvartererne er, at de både materielt ogimmaterielt, er udtryk for velfærdssamfundets idealer og planlægningensmuligheder og rammer i storformat. Det gør også kvarterernetil potentielle områder med bevaringsværdier. 4)Et væsentligt spørgsmål at stille i forbindelse med planlægningenog etableringen af letbanen er derfor: Hvordan påvirker etinfrastrukturelt projekt af dette omfang eventuelle bevaringsværdierog dermed den nationale, industrielle kulturarv? For atsvare på spørgsmålet bliver vi nødt til at vide noget mere omområderne, end det er tilfældet i dag. Hvad er deres planhistorie?Hvilke karakteristiske materielle og immaterielle historier og typologierkarakteriserer dem? Hvilke nutidige og fremtidige forandringerplanlægges for dem? Hvordan ser disse perspektiver ud i etkomparativt, kommunalt perspektiv?Et væsentligt element i undersøgelsens metode harværet at gå på opdagelse i områderne. Her opleverman bl.a., hvordan det grønne er tænkt ind; særligt ikvartererne fra 1960’erne. Det grønne skulle skærme,og har mange paralleller til samtidens planlægning afparcelhuskvarterer (Kroppedal Museum fot. 2011).