Bygherrerapport TAK 1370 - Kroppedal Museum

KROPPEDALMuseum for Astronomi ● Nyere tid ● ArkæologiAfdeling for ArkæologiRapport om de arkæologiske udgravninger vedSkagensgade i Høje Taastrup.Bygherrerapport nr. 20, 2007Susan Pallesen, august 2007Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • ArkæologiKroppedals Allé 3, 2630 TaastrupTlf.: 43 30 30 00, Fax: 43 30 30 03, E-mail: kontakt@kroppedal.dkwww.kroppedal.dk

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupIndholdsfortegnelseINDLEDNING ..................................................................................................... 2UDGRAVNINGENS HOVEDRESULTATER...................................................... 3LANDSKABET................................................................................................... 6UDGRAVNINGSMETODE ................................................................................. 6NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER ............................................. 7DATALISTE ..................................................................................................... 11IllustrationerFigur 1 Kort med markering af lokaliteten (1:50.000)Figur 2 Billede af brønd efter muldafrømningFigur 3 Billede af bøgeplanke fra brønd.Figur 4 Billede Østersøkeramik.Figur 5 Gravemaskinen under udgravning af brønd.Bilag 1 Tidstavle.IndledningI nærværende rapport præsenteresresultaterne af den arkæologiskeudgravning, som blev foretaget i maj2007 ved Skagensgade 2 i HøjeTaastrup (figur 1). Arealet på 2.230 m²ejes af Miljø-Bo A/S, som derforfinansierede udgravningen. Byggerietforetages af G.V.L. Entreprise A/S.G.V.L. Entreprise A/S adviseredeKroppedal Museum i forbindelse medpåbegyndelsen af byggeriet, og museetforetog en overvågning i forbindelsemed muldafrømningen. Da der underafrømningen fremkom spor eftergrøftesystemer, stolpehuller samt størrenedgravninger, foretog Kroppedal enfredelig standsning af byggeriet, ogefterfølgende arkæologisk udgravningaf området.Den arkæologiske overvågning ogundersøgelse blev foretaget i perioden30. april til 30. maj 2007. Budgettet forden arkæologiske overvågning samtudgravning blev godkendt af Kulturarvsstyrelsenden 3. maj 2007.Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 2

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupOmrådet i og omkring Høje Taastrup eraf interesse for Kroppedal Museum, daden middelalderlige Høje TaastrupLandsby ligger umiddelbart vest for detundersøgte område, og man i den forbindelseer interesseret i det bebyggelsesmæssigeudviklingsforløb i ogomkring Høje Taastrup landsby.I området er der derudover tidligereregistreret omfangsrige bebyggelser frajernalderen, der ligeledes er med til atøge kendskabet til bebyggelsesudviklingeni området, samt det kulturhistoriskelandskab i jernalderen.Museet på Kroppedal er detarkæologiske ansvarsmuseum i (detgamle) Københavns Amt og museetsarkæologiske afdeling varetog undersøgelsen.Originaldokumentation ogoldsager opbevares på museet.Figur 1 Kort over området med markering af det udgravede areal (1:50.000)Udgravningens hovedresultaterDer blev på det udgravede områderegistreret anlæg, i form af gruber, grøfter,stolpehuller og brønde, samtgenstande, der kan dateres til bondestenalderen(3900-1700 f. Kr.), og tidligKroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 3

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje Taastrupmiddelalder (1050-1200 e. Kr.) (bilag3) 1 . Derudover registreredes en delbyggeaktiviteter fra 1900-tallet.En del af anlæggene i området, stammerfra den landsby, der har ligget i områdeti 11- til 1200-tallet i umiddelbarforlængelse af den nuværende HøjeTaastrup landsby. Navnet Taastrupkendes fra skriftlige kilder fra omkringår 1150 og er sammensat af mandsnavnetThorsten og efterleddet torp.Ordet ”Høje” ses først tilføjet navnetTaastrup fra midten af 1600-årene.iagttages. Brøndene er ofte blevetopfyldt med affald ved endt brug.Brønden kan også have haft en andenfunktion end at skaffe rent drikkevand.Det stillestående vand, der har været ibrønden, kan f.eks. have været brugt tilat rødne hør.Under udgravningen på Gadehavegårderkendtes en ca. én meter dyb brønd,hvori der blev fundet dele af etkeramikkar, dateret til bondestenalderen.Der er sandsynligvis tale om enbrønd der har hørt til en bebyggelse iden umiddelbare nærhed af arealet.Fig. 4 – Brønden som den så ud eftermuldafrømning.AnlægBrønde er nedgravninger brugt til atskaffe vand til bopladsen. Brøndene hartit stået åbne over en længere periode,hvorfor en hvis tilsanding ofte kan1 Se side 8 for generel beskrivelse afbondestenalderen og middelalderen i Danmark.Fig. 2 Billede af egetræsplanke fundet i brøndI den østlige del af området lå to knapotte meter dybe brønde, hvoraf den enedateres til den tidlige middelalder, ogden anden ikke er dateret. I den ene afbrøndene blev der fundet to tilvirkedetræplanker, hvoraf den ene er af bøg, ogden anden endnu ikke bestemt.Plankerne er påvirkede af ild, og der ersandsynligvis tale om bygningstømmerKroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 4

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje Taastrupfra et nedbrændt byggeri, smidt ned ibrønden i forbindelse med at denne ersløjfet. Brønden har sandsynligvis hørttil gården, og da gården brænder nedeller nedrives, sløjfes brønden også.Stolpehuller, er spor efter nedgravningertil stolper. Når stolpehuller snittes,dvs. halvdelen graves væk, så denresterende del kan ses fra siden/i profil,kan man i heldige tilfælde se spor efterden stolpe, som har stået i hullet. Dennestolpe er enten rådnet og formuldet påstedet eller den er hevet op og overfladejordener faldet ned i hullet. Noglegange kan man ved at se på indholdet afdet fyld som er stampet ned omkringstolpen, da den er sat ned, udlede nogetom tidligere aktiviteter på stedet.Jordgravede stolper blev i oldtid,middelalder og renæssance brugt tilmange former for konstruktioner: bygninger,hegn, stativer med meget mere.Men bygningen kunne også i stedetbygges på syld af træ eller sten, itræfattige egne som vestegnen begyndteman meget tidligt, dvs. i yngrevikingetid omkring år 1000 at bygge påsyld. Det skyldes, at bygningerne holderlængere, når stolperne ikke er jordgravede,fordi jordgravede stolper rådneri løbet af få årtier. Overgangen frajordgravede stolper til syld var sandsynligvisglidende.På Gadehavegård registreredes en delstolpehuller, hvoraf der dog for størstedelenaf dem ikke var meget bevaret.Derudover var det ikke muligt at semulige sammenhængende konstruktioner.Umiddelbart øst for brønden medtræplanker lå dog et ca. 35 cm dybtstolpehul, hvori der blev fundet etjernfragment og såkaldt Østersøkeramik.Østersøkeramik kom oprindeligt tillandet fra områderne syd for Østersøen,og var som type meget populær frem tilomkring år 1200. Disse potter erkendetegnet ved at være gråbrændte,fladbundede og ofte med ornamentik ivandrette linjer omkring bugen i form afzig-zag, skrå indhak eller streger.Figur 3 – Østersøkeramik fra stolpehulKroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 5

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupGrøfter kendes fra de fleste gårde fraældre middelalder fra 1000- til 1200-tallet. De er enten skelgrøfter, altså enjuridisk afgrænsning af gårdensområde/tofte eller de er praktiskemarkeringer af toftens opdeling iområder med forskellige funktioner,f.eks. kålhave og indhegning til kalve. Iskriftlige kilder (Jyske Lov, Sjællandskelov m.fl.) fra denne tid er omtale afmange forskellige dele af en gårds tofte”lægård”, ”abildgård” m.m.Grøfterne er kun rester af denoprindelige konstruktion grøft + dige ogdet er kun bunden af grøfterne vi ser iundergrunden. Grøfterne er ikke retstore, og det har digerne næppe hellerværet. Ofte ses grøfterne som ca. 50 cmbrede og stikkende 10-50 cm ned iundergrunden, De har naturligvisoprindeligt været gravet ned gennem etmuldlag og var derfor både bredere ogdybere end de synes i dag.De registrerede grøfter på Gadehavegårder øst-vest-vendte og ses nogenlundemidt på arealet. Der er muligvistale om grøfter til opdeling af toften.LandskabetDet berørte areal afgrænses mod nord afGadehavegårdsvej, mod øst af Skagensgade,mod syd af bebyggelse og modvest af Halland Boulevard. Arealet udgøresaf et jævnt plateau, og undergrundsjordenbestår overvejende afsandet ler.Arealet bar præg af byggeaktiviteter framiddelalderen og op igennem nyere tid,og der registreredes en del bebyggelsessporfra nyere tid.Den sydlige del af området er i denforbindelse blevet planeret med byggeresterfra tidligere aktiviteter i området.UdgravningsmetodeI forbindelse med påbegyndelsen afbyggeriet foretog Kroppedal Museumen overvågning af muldafrømningen.Da der fremkom anlægsspor i områdetforetog museet en fredelig standsningog anlægssporene blev undersøgt. Derblev registreret ca. 80 anlæg, der alleblev målt ind af museets teknikere vha.GPS, hvorefter anlæggene blev undersøgtnærmere. Der var først og fremmesttale om stolpehuller og derudovergruber og brønde, samt nyere tidsbebyggelsesspor. Under udgravningenblev der udover ovennævnte keramik ogtræplanker også fundet en del dyreknogler,samt mere recent byggemateriale.Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 6

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupDer er tale om en såkaldt fladeudgravning.Ved en fladeudgravningfjerner man muldlaget over et størreareal med maskinkraft. Muldlaget eromrodet efter århundreders pløjning.Formålet med muldafrømningen er, atfå en glat ren flade af uberørtundergrundsjord. På denne flade fremstårde såkaldte fyldskifter, som viserhvor der har været nedgravninger iundergrundsjorden. Ved nedgravning aff.eks. en pæl i jorden vil man typiskgrave en del undergrundsjord op. Nårhullet igen fyldes med den opgravedeundergrunds-jord vil den være blevetblandet med muldjord og en mørkereplet opstår. Det kaldes et anlæg.Optræder sådanne anlæg i systemer kande vise, hvor der har stået huse ellerhegn før i tiden.De anlæg, der bliver erkendt vedudgravningen bliver elektronisk indmåltmed GPS og nummereret. Derefterbliver de udgravet ved at fjernehalvdelen af anlægget, så der fremkommeren profil af det. Denne profilbliver registreret ved tegninger,beskrivelser af jordens konsistens ogfarve og indimellem fotodokumenteret.I forbindelse med de større anlæg påGadehavegård anvendtes entreprenørensmaskiner til at lægge et snit igennemdem. Alle fund, samt trækulsprøver ogjordprøver til videre analyser bliverhjemtaget til museet, hvor den viderebearbejdning foregår.Fig. 5 Gravemaskinen under udgravning afbrønd.NaturvidenskabeligeundersøgelserUnder udgravningen blev der frabrøndene taget jordprøver tilmakrofossilanalyse, det vil sige analyseraf korn med videre, der kan fortællenoget om, hvad der blev dyrket påmarkerne. Ingen af de naturvidenskabeligeprøver er d.d. undersøgt.Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 7

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupOldtid og middelalder i DanmarkBondestenalder (3900 - 1700 f. Kr.).Omkring 4000 år før hvor tidsregningblev man i Sydskandinavien agerbrugere.I agerbrugssamfund ernærer mansig gennem korndyrkning oghusdyrhold. Det betyder, at man i størreudstrækning bliver bofast inden for etnærområde, og kun lejlighedsvis gørudflugter væk f.eks. for at udnyttesæsonbetonede jagt- eller fiskeriressourcer.Agerbruget opstår i Nærorientenca. 9000 f. Kr. og breder sigherefter op gennem Europa. Omkring4000 f. Kr. kan man i Danmark spore enkulturændring væk fra jæger- ogsamlersamfundet. Skiftet har dog ikkeværet så dramatisk i første omgang. I deførste 1000 år har husdyr-hold ogkorndyrkning formentlig blot været etsupplement til husholdningen, og manhar i stor udstrækning stadigvækbenyttet sig af naturlige ressourcer iform af jagt, fiskeri og indsamling. Afhusdyr har man primært holdt svin,kvæg, får og geder. Tamkvæget og -svinet, som har sine rødder i hhv.uroksen og vildsvinet er ikke et resultataf en lokal domesticering, men erformentlig indført sydfra sammen medviden om, hvordan man kunne dyrkejorden.Middelalder (1050 - 1536 e. Kr.)I modsætning til den viden man har omtidligere perioders samfundsforhold, ermiddelalderen særdeles velbelyst. Detteskyldes i høj grad de skriftlige kilder,som dækker alt fra lovsamlinger omblandt andet landskabskontrol, ejendomsretog strafferet, juridiskedokumenter af forskellig art og kirkekrøniker,der fortæller en samtidshistorie,dog ofte set fra kirkenssynspunkt. Megen information kanhentes fra de bevarede sten- og teglbyggedekirker og borge, der stadigvækstår i hele Danmark. Ligesom kristendommenbygger en mental bro mellemfortid og nutid, idet vi deler et grundliggendefælles kulturelt univers.Danmark i middelalderen er etkongedømme, som slår sin egen mønt,opkræver skatter og afgifter og harinddelt landet i administrative enheder iform af herreder. Samfundet er særdelesklasseopdelt. Overklassen baserer sinrigdom på jordbesiddelser, mellemklassenbestår af bønder og håndværkereog underklassen er jordløsedaglejere. Man regner med et befolkningstalpå mellem 750.000 og 1million, hvoraf 90 % bor på landet.Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 8

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupLandbruget afsætter sitproduktionsoverskud til byerne, hvorhandlen foregår i en meget regulerettorvehandel. Landbrugsproduktion måkun finde sted på landet, menshåndværkerne kun må bo og virke ibyerne. Undtagelsen er smede og tømre,som gerne må bosætte sig i landsbyerne.Derudover er der livlig kontakt medudlandet hvortil man eksportererlandbrugsprodukter og fisk, mens manimporterer byggemateriale i form afsten, metal, tekstiler, salt, krydderier, øl,gryder, kander, keramik osv.Middelalderen betegnes som Danmarkskatolske periode, men ved overgangentil middelalderen var kristendommenallerede introduceret i Danmark. Medmiddelalderen vokser kirken sig til enstærk organisation, som regulererbefolkningens liv med fastedage ogregelmæssig kirkegang, ligesom deopkræver skatter i form af tiende, dvs.1/10 af ens produktion skal betales tilkirken. Herfor bygges blandt andet etstort antal kirker og klostre. Kirkenopdeler landet administrativt i sogne ogbispesædesogne og overtager efterhåndenstore jordbesiddelser i form afgaver fra overklassen. Kirken bliver såstærk, at den er en parallel magtfaktortil kongen. Den politiske magtkampmellem kongen og kirken udkæmpesgennem hele perioden, men kongenvinder til sidst i forbindelse medreformationen.Latin er det officielle sprog til f.eks.juridiske breve. Typisk var det kirkensmænd samt embedsmænd, der kunnetale, læse og skrive latin, mens detuofficielle skriftsprog var runer i begyndelsenaf perioden. Senere overtogdansk som almindeligt skriftsprog.Organisationen af landsbyerne kendes istor udstrækning fra landskabslovene.Man oprettede et ejerlav for hverlandsby med en fælles drift. Gårdene ilandsbyerne lå omkring en fællescentral plads, mens gårdene varindividuelt indhegnede med privatgårdsplads, urtehave, kålhave ogæblehave. Markerne er nu fastliggende,og en ny dyrkningsform blivernødvendig for ikke at udpine jorden.Man opfinder derfor vangebruget, hvorman opdeler markerne i mindre stykker,og har et planlagt skift mellemafgrødsdyrkning, græsning og brakperioder.Som noget nyt opfinder manhjulploven, som er en tung plov med tometalskær, der vender jorden iKroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 9

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje Taastrupmodsætning til tidligere tiders pløjeredskaber,der kun ridser en fuge ijorden. Det er kun få middelalderlandsbyer,som er undersøgt tilbunds, damange af nutidens landbyer er videreudviklingeraf disse, hvorfor der liggernutidig bebyggelse oven på de gamlelandsbyer. Desuden betyder en nybyggestil, at mange huse kun efterladerfå spor i undergrunden. Man bygger nuhuse af bindingsværkstypen, som oftebliver sat på en fodrem af sten, og hvortaget bæres af vægkonstruktionen.Bøndernes hverdag er sjælden beskreveti de samtidige dokumenter, men kandog ses på nogle af kirkerneskalkmalerier og i små kirkekalendere.Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 10

Rapport over de arkæologiske udgravninger ved Skagensgade i Høje TaastrupDatalisteAnsvarsmuseum: Kroppedal - Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi.J.nr.: TAK 1370.Stednavn: GadehavegårdKulturarvstyrelsens j.nr.: 2003-2123-1365.Stednummer: 020207, sb. 131. Høje Taastrup Sogn, Smørum herred, Region Hovedstaden(Københavns amt).Ansvarshavende museumsinspektør Anne B. Hansen.Studenter: Susan Pallesen.Fundbearbejdning: er foretaget af stud.mag. Susan Pallesen.Gravemaskinen: G.V.L. Entreprise A/S.Opmåling: med GPS blev foretaget af museumstekniker Jan Poulsen og museumstekniker AllanLarsen.Bearbejdning af opmålte planer: museumstekniker Jan Poulsen.Konserveringsarbejde: konserveringstekniker Lone Brorson Andersen.LitteraturMahler, Ditlev L. (red.): Høje Taastrup før buerne – Glimt af 6000 års historie. KøbenhavnsAmtsmuseumsråd 1999.Jønsson; Jens Henrik: Københavns Amt - Kulturhistorisk oversigt – Middelalder 1050-1536.Københavns Amt 2002Kroppedal, Museum for Astronomi • Nyere tid • Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 11