Forskningsberetning 2011 - Hospitalsenheden Horsens

More documents

Recommendations

Info

Peger på flere tendenser Projektet (Clinical routine rehabilitation of patients with chronic obstructive pulmonary disease at regional hospital) viser, at patienterne i lungerehabiliteringsforløbene ikke opnår de forventede forbedringer. Færre end 10 % af de patienter, der i undersøgelsesperioden blev behandlet for KOL, deltog i rehabiliteringsforløbene. Desuden er det kun ca. halvdelen af de patienter, som starter på et lungerehabiliteringsforløb, der gennemfører det. Patienter, der gennemførte rehabiliteringsforløbet, følte sig bedre tilpas, men det var ikke muligt at måle forbedringer af udholdenhed og helbred. Undersøgelsen viser, at lungerehabiliteringsindsatsen skal tilpasses den enkelte KOL-patient, hvis de forventede forbedringer skal indfries. KOL-rehabilitering som indsatsområde Projektet er en forskningsmæssig opfølgning på det KOL-rehabiliteringsprogram, som Hospitalsenheden Horsens har udviklet og implementeret på baggrund af nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Projekt på Medicinsk Afdeling Ph.d. projektet er gennemført på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens i samarbejde med faggrupper involveret i KOL-rehabilitering på hospitalet og i kommunen. Projektet er finansieret af 1.200.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond samt midler fra bl.a. Boehringer Ingelheim, American Thoracic Society, Trygfonden, Dansk Sygepleje Råd og Hospitalsenheden Horsens. 2. Telemedicinske konsultationer til KOL patienter Kontaktpersoner: sygeplejerske Anne Friis Jørgensen og overlæge Tina Brandt På Hospitalsenheden Horsens er tilbud til patienter med KOL bygget op omkring forløbsprogrammet. I december 2010 fik medicinsk afdeling, i samarbejde med innovationsafdelingen og via projektmidler fra forebyggelsesfonden, mulighed for at oprette et telemedicinsk tilbud til udvalgte patienter efter indlæggelse med exerbation. Funktionen, som udføres af en KOL case manager, har til formål at understøtte og øge patienternes mestringsevne i livet med den kroniske sygdom. Metode KOL- casemanager har samtaler med inkluderede patienter under indlæggelsen. Umiddelbart efter udskrivelse installeres den telemedicinske løsning - (en terminal med kamera og diverse måleudstyr) i hjemmet og patienten oplæres i anvendelse af udstyr. Der gennemføres telekonsultationer op til 7 gange over 2-4 uger, ved hver konsultation måles lungefunktion, iltsaturation og puls. Der gives vejledning i håndtering af dyspnø, medicinsk behandling, ernæring og der ydes psykosocial støtte. Ved behov inddrages hospitalets lungeteam. Patienten kan herefter overgå til en asynkron løsning (en terminal uden kamera men med samme måleudstyr) i op til 3 måneder. Monitorering og betydning Forskningsberetning 2011 Side 14
Der gennemføres kvantitativ og kvalitativ monitorering. Da hospitalet har en af landets korteste indlæggelsestider, forventes det ikke kan den gennemsnitlige indlæggelsestid kan forkortes væsentligt, men der ses tendenser i retningen af, at ambulatoriekontroller kan udskydes. Der se dog en svag tendens i retningen af, at patienter der har haft telemedicinske konsultationer har færre og kortere indlæggelser i det år de fik tilbuddet end året før. Patienttilfredsheden er meget høj, 44 af de 46 patienter, der har haft et telemedicinsk forløb, har alle brugt ordet ”tryghed”, når de er blevet spurgt om det telemedicinske forløb har gjort en forskel for dem efter udskrivelsen. De udtrykker ligeledes at , at konsultationerne giver konkrete handleanvisninger. Livskvalitetsscore målt via CAT peger i retning af større mestrings kompetencer. Perspektiv Kvalitetsudviklingsprojektet har været medvirkende til, at hospitalet nu er inddraget i et større forskningsprojekt omkring hjemmeteknologi via DIS. Der pågår i øjeblikket drøftelser omkring muligheden for at gennemføre et randomiseret studie af effekten af det telemedicinske tiltag, ligesom en MTV undersøgelse kan være en mulighed for at skabe større klarhed over konsekvenser i relation til patient, organisation, økonomi og teknologi. Ingen af disse initiativer er på nuværende tidspunkt afklaret. Projektet blev præsenteret via poster på Dansk Selskab for Sygepleje Forskning forsknings- og udviklingskonference på Aarhus Universitetshospital og vandt ved denne lejlighed posterkonkurrencen. 3. Evidensbaserede retningslinjer fra Center for kliniske retningslinjer Medicinsk afdeling har samarbejdsrelationer med Center for kliniske retningslinjer ved Århus Universitet, hvor udviklingssygeplejerske Karen Ersgard er tilknyttet som ekstern bedømmer af retningslinjer. Karen Ersgard har været medforfatter på retningslinjen ”Ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation” som udkom i januar 2011. Medicinsk afdeling deltager i en hospitalsdækkende gruppe der udarbejder udkast til implementering af evidensbaserede retningslinjer indenfor sygeplejen. Publikationer: Titel: Alle vinder ved nærværende kommunikation Artikel publiceret i fagbladet Sygeplejersken nr. 13, 2011 Kontaktpersoner: Marie-Louise Ulsøe, Oversygeplejerske på Anæstesiafdelingen, og Birgit Daugård, Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske på Medicinsk Afdeling Forskningsberetning 2011 Side 15
Page 1 and 2: Forskningsberetning Enhed for klini
Page 3 and 4: Ansatte og tilknyttede i 2011 i Enh
Page 5 and 6: Forskning i sundhed og sygepleje p
Page 7 and 8: patienter. Der udover kan projektet
Page 9 and 10: syntese, at indkredse en dybere for
Page 11 and 12: Årets Videnskabelige møde, afhold
Page 13: Karen Grønkjær ved posterudstilli
Page 17 and 18: Artikler: Toppenberg MD, Uhrenfeldt
Page 19 and 20: Resultater Forberedelsesstuen er nu
Page 21 and 22: o Kontakt: Sygeplejerske Virpi Niel
Page 23 and 24: 2. Caroline Kado Rasmussen (2011) A
Page 25 and 26: Bjoernshave B, Korsgaard J, Jensen

Forskningsberetning 2011 - Hospitalsenheden Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?