Lærervejledning - Elevunivers

HIP HURRA for ASTRIDLærervejledningJonna Byskov og Marianne KeinickePå vej til

Intentionerne med bogenEt værdifuldt forfatterskabAstrid Lindgrens forfatterskab har en lødighed og spændvidde der gørat det er værdifuldt at beskæftige sig med, både i og uden for skolen.Tre generationer af børn, forældre og bedsteforældre kan være sammenom mødet med de litterære figurer, de kan le af og græde over de stærkeog levende begivenheder som fortællingerne byder på. Naturligvis erAstrid Lindgren først og fremmest svensk, men hun er fuldt integrereti den danske børnekultur. Det værdisyn som Astrid Lindgren står for,svarer til det mange forældre og folkeskolen har for vore børns opdragelse,og de etiske problemstillinger der rejses i bøgerne, er væsentligefor både ung og gammel.I hjemmene, i institutionerne og i skolen møder de danske børn AstridLindgrens værker som oplæsning, film, medieprodukter og selvstændiglæsning. Det er relevant at beskæftige sig med forfatterskabet på flereklassetrin, også på tværs af årgange.Hip hurra for Astrid er rettet mod 2.-3. klasse, og ud over de mangeaktiviteter med at lytte, tale, læse og skrive der lægges op til, kan arbejdetmed bogen være en forberedelse til en mere omfattende forfatterskabslæsningsenere i skoleforløbet. Verdens bedste Astrid (Dansk I Midten,2. udgave, Alinea 2007), kan danne rammen om forløb i 4.-5.klasse, oghjemmesiden Astrid Lindgren – fuld af fortællinger kan være afsæt for etmere selvstændigt arbejde i 5.-6. klasse. (Se litteraturlisten).Fejring – et kulturhistorisk fænomenDet at samles i fællesskaber af forskellig art for at feste for det manfinder værdifuldt, må siges at være alment menneskeligt, og det er indlejreti alle kulturer til alle tider. Herhjemme har vi en stærk tradition forat fejre fødselsdage i familien, i skolen og i det danske samfund. Dennetradition har mange danskere med anden etnisk baggrund og berigetmed deres egne skikke.Der er ingen tvivl om at det er af stor betydning ikke kun at fejreindividet, men også fællesskabets værdier. Det kan være den første skoledag,den afsluttende eksamen, åbningen af en ny institution, en storkulturpersonligheds jubilæum, Danmarks befrielse, Grundlovsdag.Vi mener at det er traditioner som det er værd at fastholde, og at forståelsenaf deres betydning kan styrkes gennem arbejdet i dansk.

Danskfaglige områderI tråd med de prioriteringer der gælder for danskfaget i de yngre klasser,er der i Hip hurra for Astrid lagt vægt på de grundlæggende sprogligefærdigheder: at læse og skrive, at lytte og tale. Eleverne vil møde flereteksttyper og udtryksformer. De skal arbejde på egen hånd og sammenmed andre. Forløbet lægger i egentlig forstand op til at den enkelte kanbidrage til det fælles arbejde.At læseLærerens oplæsning af gode tekster er et meget væsentligt led i elevernesudvikling af læsefærdigheder. Ad den vej møder de litteratur som deikke kan læse på egen hånd, og motivationen for læsningen styrkes.Der bliver brug for at eleverne genlæser og nærlæser, både i de fællestekster og i det selvstændige arbejde med læsning af billedbøger.At tale og lytteDe varierede arbejdsformer i Hip hurra for Astrid giver anledning tilmange former for samtale, i klassen og gruppevis. Elevernes sprogudvikles ved at fortælle om egne oplevelser og erfaringer og ved at lyttetil hvad andre har at sige. Evnen til formidling styrkes ved at delagtiggørekammeraterne i hvad man er nået frem til.At skriveLæsning og skrivning er integreret for at give det bedst mulige udbytte.Brug af stikord og noter øger opmærksomheden på teksternes sprog,indhold og opbygning, og det at skrive korte forklarende tekster er velegnettil at fokusere på den præcise sprogbrug.Til det at fejre er der knyttet genrer som gratulationskort, fødselsdagssang,festtaler og digte. Der er hjælp at hente i bogen til stavning afcentrale ord.At arbejde med litteraturUddragene fra tre af Astrid Lindgrens romaner (elevbogen side 4-23) eroplagte til at arbejde med personbeskrivelse. Ved at nærlæse, finde citateri teksten, tegne portrætter og udforme replikker kommer eleverne tilat beskæftige sig med centrale elementer i det at lære en litterær personat kende.Når klassen skal forholde sig til personerne, er der anslag til en tolkningaf teksterne og et godt afsæt for vurdering.

At arbejde med en sagtekstDen korte, men fokuserede biografi med titlen Hvad Astrid holder af(elevbogen side 28-32) bliver anvendt til brug af tankekort for at elevernekan iagttage hvordan en sagtekst kan bygges op. Klassen arbejderogså med overskrifter og med forholdet mellem billede og tekst.Der peges endvidere på hvor vigtigt ordstoffet er for at tilegne sigindholdet i en sagtekst, fx sammensatte ord og egennavne.UdtryksformerSelvfølgelig bliver der brug for mange måder at udtrykke sig på nårAstrid Lindgrens forfatterskab er emnet! Eleverne skal læse op, holdetaler og spille små skuespil. Og otte teaterdukker sættes i spil til leg ogdrama.EvalueringBogen afsluttes med en grundig evaluering, både individuelt og fælles.Oversigt over arbejdet med bogen• Bogens længste afsnit består af tre romanuddrag om at fejrefødselsdag. Klassen læser og arbejder i fællesskab litterært medde tre tekster.• Næste afsnit fokuserer på hvordan eleverne fejrer fødselsdagi familien.• Klassen læser en sagtekst om Astrid Lindgren og får ad den vejviden om hendes liv og personlighed.• Gennem mødet med en række billedbøger fra forfatterskabetudbygger eleverne deres kendskab til de litterære figurer, og deanvender det i form af drama.• Den viden eleverne har tilegnet sig, tages i brug ved at planlæggeog gennemføre en fejring af Astrid Lindgren.• Til sidst lægges der op til fastholdelse af det der er lært.Til indhold

Om HIP HURRAog det eleverne skal arbejde medElevbogenside 3ASTRID er Astrid Lindgren som har skrevet mange børnebøger.Mon ikke I kender nogle af dem?Astrid Lindgren har tit fortalt om fest og fejring.Hun er også selv værd at fejre med et HIP HURRA!Til fødselsdag hos Lisa, Pippi og Karlsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Min allerbedste fødselsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Til fødselsdagsfest i Villa Villekulla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdag . . . . . . . . . . 18Tillykke til Lisa, Pippi og Karlsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24I dette afsnit skal I læse, tale og skrive om hvordantre af Astrid Lindgrens figurer fejrer deres fødselsdag.Sådan holder vi fødselsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26I fortæller hinanden om hvordan I fejrer fødselsdaghjemme i jeres familie.Hvad Astrid holder af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Her kan I læse lidt om Astrid Lindgren oghvad hun godt kunne lide.Goddag til Astrid og alle hendes påhit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Her kommer vi! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Sammen kan I læse nogle af Astrid Lindgrensbilledbøger og lave små skuespil med figurerne.Astrid Lindgren – værd at fejre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Nu ved I meget om Astrid Lindgren og hendes figurer.Planlæg hvordan I vil fejre hende.Astrid Lindgren og hendes fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Til sidst skal I tænke over og tale om alt det I har lært.GOD FORNØJELSE!Forord og indholdsfortegnelse er bygget op så eleverne kan få et bedrekendskab til hvordan en lærebog kan være disponeret. Denne form forforforståelse har eleverne brug for i deres videre skoleforløb.Læreren læser forordet på sidens fire første linjer, og eleverneudveksler viden om de af Astrid Lindgrens bøger og film som de kender.Hvad har klassen læst og set i fællesskab? Hvem kender andre af hendesværker? Er der nogen der har været på besøg i „Astrid Lindgrens Verden“ved Vimmerby? Hvem ved noget om hendes barndom? Den festlige ogindholdsrige forside der er tegnet af Bente Bech, kan give inspiration.

Aktiviteter med udgangspunkt i forside og plakatDen festlige og indholdsrige forside, der er tegnet af Bente Bech, kanogså fås som plakat.Hæng plakaten op i klassen, og lad først eleverne gå på opdagelse iforsidebilledet nogle minutter.Figurerne på billedet ( – lige for en sikkerheds skyld!)Nederst til venstre med lam: Lisa fra Bulderby-bøgerneNederst i midten på knæ: Kitte KryNederst til højre gående: GrynetI midten til venstre på gærdet: Kalle fra En tyrefægter fra Småland.I midten på Astrid Lindgrens skød: Dragen med de røde øjneI midten med blå kasket: Emil fra LønnebergØverst til venstre: Karlsson på tagetØverst til højre: Pippi LangstrømpeBilledsamtaleLæreren stiller eleverne én iagttagelsesopgave ad gangen, som løsesparvis.Efter hver opgave taler klassen om det parrene har fundet ud af.Hvad forestiller billedet? Hvilken situation viser det?Læreren beder eleverne fortælle om lignende situationer som de selvkender til.Hvem er den vigtigste person på billedet?Hvilket indtryk får I af hende?Der er uden tvivl nogle af eleverne der ved at tegningen forestiller AstridLindgren. I første omgang er der ikke brug for at uddybe dette; det tagesop i forbindelse med gennemgangen af forord og indholdsfortegnelsetil Hip hurra for Astrid. (Se denne lærervejledning, side 5 nederst).Hvordan er stemningen? Hvordan kan man se det?Her kan klassen komme ind på farverne i billedet samt på figurernesansigtsudtryk og kropsholdning og den måde de forholder sig til hinandenpå.Hvad kan man smage? Hvad kan man lugte? Hvad kan man høre?Eleverne kan finde på tre ting til hver af sanserne.Klassen taler om nogle af eksemplerne på smags- og lugtesans, fxhindbærsaft og duften af græs.

Parrene får lov til på skift at imitere én lyd indtil der ikke er flere forslag,fx lyden af Emils snittende kniv, lammet der bræger og Kárlssonssnurrende propel.StatuerParvis får eleverne udleveret en kopi af forsiden på Hip hurra for Astrid.Læreren har tegnet en ring om én af figurerne på hver kopi.Parrene øver sig på at indtage nøjagtigt den samme kropsstilling somderes figur har på billedet, og en elev fra hvert par viser frem.Klassen gætter hvem det skal forestille.Måske er der nogle af eleverne der kan sætte navn på figuren?Gæt en figur!Eleverne arbejder sammen i grupper på tre og udvælger en figur somde vil arbejde med. Læreren kan evt. igen tegne en ring om en bestemtfigur til hver gruppe.Grupperne udformer fem sætninger om deres figur.Sætningerne siges én ad gangen med de mest generelle først, fx det eren pige, og de mest specifikke til sidst, fx han har en propel på ryggen.Efter hver sætning byder klassen ind med forslag, men kun ét efterhver sætning.Vi vil gerne vide …I grupper på tre finder eleverne på noget som de gerne vil vide om hveraf de otte figurer på billedet. Det skal formuleres som et hvorfor-spørgsmål.Hvorfor har han bare fødder?Hvorfor har hun så fin en kjole på?To grupper går sammen og fortæller hinanden om det de gerne vilvide.Dernæst læser og gennemgår læreren indholdsfortegnelsen afsnit forafsnit, og klassen får lejlighed til at spørge og kommentere.Det betaler sig at bruge god tid til denne indledende samtale så klassensforventninger til både arbejde og fornøjelser kan blive afstemt. Alleelever får indsigt i arbejdsprocessen og kan dermed også få indflydelsepå den.Til indhold

Gruppernes portrætter med ord og vendinger hænges op og præsenteresfor klassen. I en opsamlende klassesamtale sørger læreren for atdet der er karakteristisk for netop Lisa (Pippi, Karlsson), står klart foreleverne.Min allerbedste fødselsdagHvordan er Lisa?Kik igen i teksten, ogfind steder der fortællerhvordan Lisa er.Tegn et stort billedeaf Lisa.Skriv alt det I ved omhende, ind på billedet.Lisas fødselsdagHvad sker derpå Lisas fødselsdag?Lav en tidslinje.Skriv hvad der sker ligefra tidligt om morgenen.Hvad synes Lisa?Og hvad synes I?Find sætninger der viserhvad Lisa synes om sinegen fødselsdag.Hvad synes I om hendesfødselsdag?Hvordan passer fødselsdagentil Lisa?Tidslinjen om Lisas fødselsdag kan klassen udarbejde i fællesskab vedat læreren noterer tidspunkter på tavlen eller på en bred bane papir, evt.i form af ure med visere der tegnes på. Eller en mindre gruppe kan lavetidslinjen, måske som hjemmearbejde.Læreren forklarer hensigten med opgaven „Hvad synes Lisa? Og hvadsynes I?“. Eleverne kan parvis finde sætninger i romanuddraget derviser det, og læse dem højt for klassen.Igen vil notaterne fra tidligere komme til gavn. Klassen drøfter hvad demener om den måde at fejre fødselsdag på, og hvordan den passer tilLisa.Til fødselsdagsfest i Villa VillekullaHvordan er PippiKik igen i teksten, og find stederder fortæller hvordan Pippi er.Tegn et stort billede af Pippi.Skriv alt det I ved om hende, indpå billedet.Hvordan synes I Pippis venner,Tommy og Annika, er?Pippis festHvordan holder Pippi fest?Skriv en liste med alt det der sker.Hvad er vigtigt for Pippi?Hvad synes Tommy og Annika om festen?Hvad synes I om Pippis fest?Er der noget som I synes godt om?Er der noget som I ikke kan lide.Hvordan passer festen til Pippi?Klassen finder i fællesskab frem til alle de ting der sker til Pippis fødselsdag,og læreren noterer dem på tavlen eller på en bane papir.10

Læreren læser spørgsmålene i opgaven „Pippis fest“ højt, og klassendrøfter dem. Der lægges i samtalen vægt på at tage stilling til den mådePippi fejrer sig selv på, og hvordan det passer til hende.Måske kan klassen slutte af med at synge „Her kommer PippiLangstrømpe“ som kan findes i flere sangbøger.Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdagHvordan er Karlsson?Kik igen i teksten, ogfind steder der fortællerhvordan Karlsson er.Tegn et stort billedeaf Karlsson.Skriv alt det, I ved omham, ind på billedet.Karlsson og LillebrorHvad gør Lillebror forat fejre Karlsson?Hvordan har Karlssonog Lillebror det medhinanden?Find nogle steder iteksten der viser det.Karlssons ekstra fødselsdagHvordan vil Karlsson fejres?Hvad er særligt vedKarlssons fødselsdag?Hvad synes I om Karlsson?Læreren forklarer hensigten med opgaven „Karlsson og Lillebror“ hvordet drejer sig om at fokusere på Lillebrors person og hans forhold tilKarlsson. Eleverne kan parvis finde passager i romanuddraget der visernoget om det, og læse dem højt for klassen. Notaterne fra arbejdet medde tre portrætter kan igen anvendes.Klassen drøfter hvad de mener om Karlssons måde at fejre fødselsdagpå, og hvordan den passer til det indtryk de har af hans kompleksepersonlighed.Her kan læreren også spørge til hvad Karlsson mener når han kaldernoget for ‘en biting’. Eleverne kan nærlæse de to citater hvor „biting“nævnes.Til indhold11

PippiLisa ,Tillykke tilKarlssonogElevbogenside 24-25Klassen deles op i grupper med 2-3 elever. Hver gruppe arbejder medén person, enten Lisa, Pippi eller Karlsson, i de næste tre opgaver. Lærerensørger for at der er mindst én gruppe der tager sig af hver person.En dejlig fødselsdagsgaveFremgangsmåden er nøje beskrevet i elevbogen, og læreren læser førstdenne forklaring til opgaven højt for klassen. I gavevalget bygger elevernepå det forudgående arbejde med personkarakteristik.Gruppen får et eksemplar af kopiside nr. 1 eller 2. Det foldes sådanat gaven kan tegnes på indersiden, og verset skrives i det lille felt påydersiden.Mind eleverne om at de både kan bruge enderim og bogstavrim ideres gavevers. En fra gruppen øver sig på oplæsning.Alle gruppers ark sættes op på opslagstavlen, foldet, så man ikke kan setegningerne af gaverne.Vi gratulererI de samme grupper løser eleverne sammen opgaven med at skrive etgratulationskort og tegne en forside der passer til modtageren. Elevernefår en halvt ark A4-karton hertil.De færdige kort sættes op på opslagstavlen, og en af eleverne øveroplæsning.Hurra, hurra, hurra!Endelig digter alle grupper et par vers til deres figurs fødselsdagssang.De grupper der arbejder med samme figur, vælger også den sammemelodi, gerne én der passer godt til enten Lisa, Pippi eller Karlsson.Læreren retter versene inden de skrives rent i hånden eller på computerog limes op på en af de dekorative rammer på kopiside nr. 11-16. Husk at skrive hvilken melodi der skal synges. Fødselsdagssangenedekoreres med farver og kopieres over på en transparent.12

Tillykke tilLisa , Pippi og KarlssonNu kender I de tre figurerfra Astrid Lindgrens bøger godt.I grupperne skal I arbejde med opgaverne nedenfor.Bagefter skal I vise de andre hvad I har lavet.En dejlig fødselsdagsgaveHvad mon Lisa, Pippi og Karlsson ønsker sig?Tal om hvilke gaver der passer til de tre personer.Mangler de noget? Hvad ville de blive glade for?Tegn jeres fødselsdagsgaver til dem.Vi gratulererSkriv et lykønskningskort til Lisa,Pippi eller Karlsson.Tal om hvad man kan skrive til énder har fødselsdag.Tegn en festlig forside til kortet.Hurra, hurra, hurra!En fødselsdagssang må gernepasse til den man fejrer.Digt nogle vers til jeres fødselsdagsbarn,Lisa, Pippi eller Karlsson.Brug en melodi som alle i klassen kender.Så er der fødselsdagsfejringNu skal I høre hvad der står pålykønskningskortene til Lisa.Så skal I lytte til versene og gættehvad hun får i fødselsdagsgave.Til sidst synger hele klassen Lisasfødselsdagssang.Bagefter skal I fejre Pippi og Karlsson.Digt et lille vers der passer til hver gave. Skriv det på kortet.Verset skal sige lidt om gaven, men I må ikke røbe hvad det er.Hjælp hinanden med at få det til at rime.Fold tegningerne sammen så man kun kan se pakken oglæse kortet med verset.I kan lukke papiret med en nål så gaven er en hemmelighed.24 2513

Så er der fødselsdagsfejringSom det er beskrevet i elevbogen, skal fødselsdagskortene læses op, ogforsiden vises frem; gaveversene, der jo er en form for gåde, skal gættes;og så skal fødselssangene afsynges.Som afslutning kan klassen drøfte om der er kort, gaver og sange derpasser særligt godt til den enkelte person.Til indholdElevbogenside 26-27Sådan holder viFØDSELSDAGArbejdet med afsnittet giver mulighed for at eleverne i klassens fællesskabkan overveje hvad og hvorfor vi fejrer noget, og hvordan de selvbliver fejret. Fødselsdagen er et eksempel, men læreren må sørge for atbrede emnet ud så klassen også får talt om andre former for fejring.Formålet er at eleverne skal blive lidt mere bevidste om at der ersåvel fælles som forskellige skikke i familierne. Ad den vej kan de påderes eget niveau få anskueliggjort hvordan kulturel, social og religiøsbaggrund er bestemmende for fødselsdage og andre fejringer. Det erikke helt enkelt at forstå, og vi forestiller os ikke at klassens arbejde medHip Hurra for Astrid vil udtømme dette emne, men vi er sikre på at detkan blive en god begyndelse.Klassens arbejde med afsnittetI grupper på 3-4 taler eleverne om hvordan der fejres fødselsdag hjemmehos dem. Læreren beder 4-6 elever om ganske kort at fortælle om særligefødselsdage fra deres familiekreds.Gruppearbejdet vil give stof til det individuelle arbejde, og i klassesamtalener der mulighed for at komme ind på de kulturelle forskelle.I min familie er det skik …Denne opgave er individuel, men løses meget gerne med støtte fragruppen. Den egner sig også godt som hjemmeopgave så familien kanhjælpe til. Hvis der er elever som af religiøse eller andre årsager ikkefejrer fødselsdag, må de naturligvis gerne beskrive andre familieskikke iforbindelse med fejring.Ordene på opslaget er ment som stavehjælp; klassen kan evt. gennemgåordene sammen. De fleste er sammensatte ord, et område dertages op på side 33.14

Sådan holder viFØDSELSDAGHvorfor fejrer vi fødselsdag?Har I oplevet fødselsdage som var noget helt særligt?Fejrer alle mennesker fødselsdag?Min bedste fødselsdagsgaveHvorfor forærer man hinandenfødselsdagsgaver i de fleste familier?Min bedste fødselsdagsgaveTænk tilbage på alle dine fødselsdage.Hvad har du fået som gave?Hvilken gave var den allerbedste?Min bedste fødselsdagsgaveI min familie er det skik …Skriv om tre ting som I gør i din familie når I fejrer fødselsdag.I min familie er det skik atI min familie er det skik atI min familie er det skik atKOPISIDE 4I min familie er det skik at©Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hu ra. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.Tegn gaven, og skriv hvorfordu blev så glad for den.©Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hu ra. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.KOPISIDE 4Læg alle klassens sedler ud på gulvet.De sedler der handler om det samme, lægges oven på hinanden.Hvad hedder TILLYKKE på andre sprog?Hvilke skikke er mange familier fælles om?Er der skikke der er særlige for en enkelt familie?Hvorfor tror I det er sådan?Gratulerar er svenskCongratulations er engelskHerzliche Glückwünsche er tysk26 2715

Forhåbentlig kan eksemplerne på side 26 også være inspiration til athver elev udfylder 2-4 sedler om familiens fødselsdagsskikke.Brug kopiside nr. 3Bordene i klassen flyttes til side så der er plads til de mange sedler. Delæses op én for én af eleverne på skift. Læreren dirigerer sorteringenaf sedlerne så de skikke der er ens eller minder meget om hinanden,ligger i samme bunke. Det er en god ide at læreren undervejs udfylderen større seddel med overskrift eller emne for en bunke sedler.Som beskrevet i elevbogen taler klassen om de fælles skikke og om demder er specifikke for en enkelt familie, og overvejer hvorfor det forholdersig netop sådan.Min bedste fødselsdagsgaveEfter en kort klassesamtale om gaver og deres betydning skal eleverneindividuelt udvælge en fødselsdagsgave som har en særlig betydningfor dem. På kopiside nr. 4 tegner de gaven i rammen og skriver kort omhvorfor de har valgt netop den. Opgaven egner sig godt til hjemmearbejde.Eleverne øver sig på at læse deres forklaring op og kan ved fremlæggelsenfortælle mere eller svare på spørgsmål fra klassen. Til sidsthænges tegninger og tekster op eller sættes i en fælles mappe.TillykkeKlassen kan samle på hvad ‘tillykke’ hedder andre steder i verden. Elevermed kendskab eller relationer til andre sprog får opgaven for som hjemmearbejde.Til indholdHvad ASTRID holder afElevbogenside 28-33Formålet med dette afsnit er at give eleverne en viden om Astrid Lindgrensliv der har sammenhæng med det at de senere i forløbet skalfejre hende. Samtidig lærer de noget om hvordan en sagtekst kan værebygget op, og hvordan man kan arbejde med den for at tilegne sig densindhold.Artiklen indeholder biografisk stof om Astrid Lindgren der i en enkelform fortæller om nogle af de mange livselementer der havde betydning16

for hende. Artiklen er opdelt i otte afsnit uden overskrifter. Det enkelteafsnit er bygget op sådan at der både gives oplysninger om barndommenog om voksenlivet. Den er altså også et eksempel på den biografiskegenre som eleverne vil møde i deres videre skoleforløb.Emnerne i den rækkefølge de optræder i artiklen:LegeHistorierSangenNaturenDyr og menneskerLæsningenAt skriveFamilienLæg mærke til at artiklen er skrevet sådan at der forekommer en delsammensatte ord som ofte er centrale for indholdet. Desuden er derflere egennavne med tæt tilknytning til Astrid Lindgrens liv.De ni illustrationer er nummererede, men deres rækkefølge er tilfældig.Det giver mulighed for at klassen kan se på forholdet mellem tekst ogbillede, en vigtig del af arbejdet med sagtekster.Tankekortet introduceres som et enkelt og effektivt arbejdsredskab til atfå styr på sagteksters opbygning.Klassens arbejde med afsnittetLæreren læser artiklen op for klassen i et roligt tempo og indlæggerpauser efter hvert afsnit med tid til nogle få kommentarer eller spørgsmålfra eleverne. Eleverne må gerne følge med i teksten hvis de læsemæssigtkan klare det. Illustrationerne skal ikke inddrages i første omgang.Det holder Astrid afPå kopiside nr. 5 er midterfeltet og to ud af de otte emnebobler udfyldtsom en hjælp til det videre arbejde. Opgaven med brug af tankekort kanorganiseres på flere måder.Klassen kan sammen under lærerens ledelse udfylde de manglendeseks ‘emne-bobler’ og derefter skrive 3-4 eksempler ind i ‘detalje-boblerne’.For at bevare overblikket over teksten, er det en god ide at skriveeksemplerne i den rækkefølge de forekommer i artiklen.17

Læreren kan også vælge at eleverne arbejder i grupper med hvert sitafsnit, og at grupperne instruerer resten af klassen i hvad der kan stå iemne- og detaljeboblerne.OPGAVERDet holder Astrid afTankekortet på kopisiden skal vise hvadartiklen handler om.Gør tankekortet færdigt så man tydeligtkan se hvad det er Astrid kan lide.Ord fra Astrids livSammensatte ordHjælp hinanden med at finde desammensatte ord i artiklen.Læreren skriver ordene op påen l a n g liste.Forklar så mange ord I kan for hinanden.EgennavneSkriv alle ord der begynder medstort bogstav på tavlen.Det kan være navne på personerog på steder.Fordel dem mellem jer i klassen.Skriv hvert ord på et ordkort.Skriv en forklaring til.9Da Astrid fyldte7 år, blev hunfotograferet.Læg mærke til deflotte fletninger vedørerne. Det hedder‘kringler’ på svensk.Ved I hvad dethedder på dansk?Billederfra Astrids livSe på de ni billeder.Hvor i tekstenpasser de bedst?Det er en god ide at læreren tegner tankekortet i stort format på to arkkarton der er sat sammen. Så kan alle i klassen følge med mens tankekortetudfyldes. Der kan tilføjes flere detalje-bobler hvis det er nødvendigt.Båndene mellem boblerne i tankekortet kan farves så det tydeligtfremgår hvad der hører sammen.33Ord fra Astrids livPå tavlen afsætter læreren ni kolonner, én for hvert af de otte afsnit iartiklen til sammensatte ord og én til egennavne. I stedet kan ordeneskrives på papirbaner til opslagstavlen.Parvis skimmelæser eleverne artiklen afsnit for afsnit på jagt efter desammensatte ord. Læreren skriver 4-5 eksempler op, og klassen talerom hvad ordene betyder.18

Derefter gælder det skimmelæsning af hele artiklen mens der punktlæsesefter egennavnene, som betegner personer eller steder fra AstridLindgrens liv. Læreren skriver dem alle op, og ordene fordeles mellemelevparrene. Hvert ord skrives med tydeligt skrift på et ordkort og får enkort forklaring ud fra oplysningerne i artiklen inden det hænges op påopslagstavlen.EgennavneI artiklen:Astrid LindgrenAstridGunnarStinaIngegerdNäsSmålandLasseKarinStockholmSamuel AugustHannaAnne-MarieVimmerbyStureI billedteksten:EditEricssonWienBilleder fra Astrids livSammen ser klassen på de ni illustrationer og læser billedteksterne.Derefter kommer eleverne med forslag til hvilke tekstdele billederneknytter sig til. I flere tilfælde er der mere end én mulighed. Opgaven kanogså løses i grupper.Til indholdLæreren kan benytte billede 5til at drøfte ‘det med højre og venstre’,der kan være lidt svært.Astrid har sløjfen i sin venstre sideog Stina i sin højre side, men for osder ser på billedet, er Astrids sløjfe joplaceret til højre og Stinas til venstre.19

hendesalle og Astrid til GoddagPÅHiTElevbogenside 34-39Mange af Astrid Lindgrens fortællinger er blevet til billedbøger, detgælder både enkeltstående fortællinger og episoder fra romanerne. Elevernei 2.-3. klasse kan gennem billedbøgerne øge deres kendskab tilforfatterskabet og få lyst til at læse flere bøger på egen hånd, på kort oglængere sigt også de romaner som de fleste af billedbøgerne er byggetpå.Billedbøgerne er dygtigt illustreret af kendte illustratorer. Billedbogsteksterneer meget forskellige i sværhedsgrad, men illustrationernevil under alle omstændigheder kunne understøtte elevernes læsning.Læreren må i god tid bede skolebibliotekaren om at skaffe billedbøgernefrem, både fra skolens egen bogsamling og evt. fra folkebiblioteket.Bed også forældrene om at måtte låne familiens Lindgren-billedbøgermens klassen arbejder med emnet.Arbejdet med dette afsnit forløber i to faser: Først læser eleverne billedbøgerindividuelt eller nogle stykker sammen, og de bearbejder dereslæsning i små foldebøger (Kopiside nr. 6). Derefter arbejdes der viderei grupper med at opbygge dukkespil med otte af figurerne fra billedbøgerne.(Kopiside nr. 7-10).Der er ikke noget i vejen for at arbejdet med at læse billedbøger kanigangsættes tidligere i forløbet med Hip hurra for Astrid, fx når de tretekster om Lisa, Pippi og Karlsson er læst.Klassens arbejde med afsnittetLæreren læser den indledende tekst på side 34 højt og forklarer arbejdsmådenfor eleverne.Først udvælges der en billedbog, individuelt eller parvis. Den korteannotering under billedbogsforsiderne er tænkt som læseinspiration.Hovedpersonernes navne er fremhævet for at støtte arbejdet med denefterfølgende dramatisering.Billedbogen kigges igennem, og sammen med læreren vurderereleven/eleverne om sværhedsgraden er passende.Bed eleverne om at bruge den støtte som illustrationerne kan give,både før og under læsningen.20

„Astrids påhit“ – anvendelsen af foldebøgerneKopiside nr. 6 opfotograferes til A3-format og foldes efter anvisningenher. Det bliver til et lille hæfte på otte sider med plads til at skrive om trebilledbøger.Skriv bogens titel her:Find det bedste billede i bogen. Side ...........Fortæl hvad billedet viser i historien.Skriv bogens titel her:Hvordan var bogen at læse? Sæt X nedenfor:meget svær svær tilpas let meget letHvor god synes du bogen er?Ét tændt et lys viser at den er meget dårlig.Ti tændte lys viser at den er supergod.Tænd det antal lys som du synes, passer tilbogen.Skriv her hvorfor du synes det eret godt billede:Hvordan var bogen at læse? Sæt X nedenfor:meget svær svær tilpas let meget letHvor god synes du bogen er?Ét tændt et lys viser at den er meget dårlig.Ti tændte lys viser at den er supergod.Tænd det antal lys som du synes, passer tilbogen.1 23 4Find det bedste billede i bogen. Side ...........Fortæl hvad billedet viser i historien.Skriv bogens titel her:Find det bedste billede i bogen. Side ...........Fortæl hvad billedet viser i historien.Hvordan var bogen at læse? Sæt X nedenfor:meget svær svær tilpas let meget letSkriv her hvorfor du synes det eret godt billede:Hvor god synes du bogen er?Ét tændt et lys viser at den er meget dårlig.Ti tændte lys viser at den er supergod.Tænd det antal lys som du synes, passer tilbogen.Skriv her hvorfor du synes det eret godt billede:Navn:Klasse:Fødselsdag:Hip Hurra for Astrid, Alinea. KOPISIDE 656 7©Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra.Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.8Vejledning til at folde „Astrids påhit“1. Foldebogen kopieres i A3-format.2. Eleverne folder selv bøgerne.Fold arket på den lange led med teksten indad. Lav en skarp fold.Fold ud igen.3. Fold arket på den korte led med teksten indad. Lav en skarp fold.Fold ud igen.4. Fold den ene ende mod midten på den korte led med teksten indad.Lav en skarp fold.Fold den anden ende mod midten på den korte led med tekstenindad. Lav en skarp fold. Fold ud igen.5. Fold igen arket midt på den korte led, men nu med teksten udad.Klip langs den stiplede linje mellem siderne 5-2 og 6-1.6. Fold igen arket på den lange led, men nu med teksten udad, og‘skub bogen sammen’, så side 1 og 8 omslutter bogen.7. Lim den med et par strøg limstift de to steder hvor siderne ikkehænger sammen.8. Eleverne udfylder bagsiden med navn og fødselsdato.21

Klassen læser sammen instruktionen øverst på side 35. Begrebet titelrepeteres, og læreren gør opmærksom på at der skal skrives hvilket sidetalden valgte illustration er på.Eleverne arbejder i deres eget tempo med at læse billedbøger og udfyldede to sider om hver. Foldebøgerne er meget velegnede til hjemmearbejde.De udfyldte foldebøger kan ligge i en kasse i klassen og være en godinspiration til elevernes videre læsning.Hvad et påhit kan blive tilNår klassen er ved at afslutte arbejdet med læsning af billedbøger,kan læreren læse teksten på side 37 op. Her beskrives det hvordanAstrid Lindgrens figurer er blevet omformet til flere medier med PippiLangstrømpe som eksempel.Eleverne kan nævne andre eksempler de kender. De bedst kendteer nok filmatiseringerne af Emil- og Bulderby-bøgerne, der er vist i tvmange gange, samt Ronja Røverdatter. Også flere af Astrid Lindggrenskortere fortællinger er filmatiseret, fx Allerkæreste søster.Måske kan klassen se et par filmatiseringer; det kan for øvrigt ogsåvære en hjælp til den selvstændige læsning.Her kommer vi!Tanken er nu at de otte Astrid Lindgren- figurer skal i spil i form af teaterdukkerså eleverne på deres egen måde er med at til videreudvikleforfatterens påhit!Det er en forudsætning for at kunne spille dukkespil at hele klassenkender de otte figurer. Eleverne har allerede mødt Lisa, Pippi og Karlssonog kender dem ret godt. Nu skal Emil, Kitte Kry, Kalle, Grynet og Dragenmed de røde øjne også introduceres. Det gøres ved at fem grupper tagersig af hver sin figur og præsenterer dem for klassen. Så vidt muligt haralle elever i gruppen læst en eller flere billedbøger om figuren.Som beskrevet i elevbogen side 38 er fremgangsmåden den samme somi forbindelse med Lisa, Pippi og Karlsson. Gruppen finder steder i billedbøgerneder fortæller om personen, tegner et stort billede af hameller hende og skriver oplysninger ind på tegningen. Til sidst fremvisesbilledet af personen, og gruppen fortæller hvad de har fundet ud af.22

I klassens samtale om figurerne kan læreren komme ind på både forskelleog ligheder og lægge op til at sammenligne deres egenskaber.Klargøring af teaterdukkerneKopiside nr. 7, 8, 9 og 10 med de otte teaterdukker kopieres i farver.Begge sider af en figur klippes først groft ud og limes op på tyndt karton.Derefter klippes de to sider nøjagtigt ud, og limes sammen om en fladtræspartel eller en blomsterpind.Vi vil foreslå at alle elever får farvekopier af alle otte dukker. Det givermasser af kombinationsmuligheder og gør det let at finde spillepartnere.Desuden kan eleverne spille videre i frikvartererne, tage dukkernemed i fritidsordningen eller lege med dem derhjemme.Komme på besøgI grupper på 3-4 vælger hver en elev en dukke som han eller hun i førsteomgang har lyst til at spille med. I elevbogen side 39 nævnes nogle af demere oplagte ideer til hvordan spillet kan gribes an. Men alle mulighederer åbne for at bruge både sit kendskab til figuren og sin fantasi.Det er tanken at eleverne skal fabulere og improvisere ret frit indenfor den ramme som figurernes personlighed sætter. I sin respons tilspillegrupperne kan læreren pege på at figurerne kan foretage sig ogsige mange ting, men at det der er karakteristisk for dem, skal fastholdesbåde i deres handlinger og i de replikker de får tillagt.Senere kan en eller flere af gruppens dukker udskiftes så der opstårnye muligheder.Selvom der er tale om en fri, fabulerende og legende aktivitet, er dermåske nogle af de små spil der får en form som egner sig til at vise fremfor resten af klassen, og måske kan de blive en del af programmet tilfejringen af Astrid Lindgren. Også her må responsen fokusere på omfigurernes karakteristiske træk fastholdes.Til indhold23

ASTRID LINDGREN – værd at fejreElevbogenside 40-42Afsnittet lægger op til at klassen skal arrangere en fejring af Astrid Lindgrenhvor elevernes viden om hendes liv og forfatterskab formidlesgennem en lang række danskfaglige aktiviteter.Det er naturligvis helt op til den enkelte lærer at afgøre om fejringenskal holdes inden for klassens og skoledagens rammer, eller om der skalinviteres gæster og bydes på et traktement. Derfor er vores forslag førstog fremmest rettet mod det danskfaglige, og de er ret åbne.Klassens arbejde med afsnittetLæreren læser teksten i venstre spalte på side 40 højt i et roligt tempo ogmed tid til kommentarer og samtale undervejs. Har der været fejringeri klassen eller på skolen for nylig? Har vi fejret nogen eller noget her iDanmark? Eller andre steder i verden?Samtalen skal helst munde ud i at det at fejre har en tæt sammenhængmed det vi er glade for og værdsætter, og at Astrid Lindgren oghendes forfatterskab netop har disse kvaliteter.Vi fejrer Astrid LindgrenHvis en fejring skal være vellykket, er det nødvendigt at der er tid noktil at alle indslagene er velforberedte. På opslagstavlen i elevbogen side40-41 er der konkrete forslag til hvordan fejringen af Astrid Lindgrenkan forberedes. Som det fremgår, peger vi udelukkende på indslag derer af danskfaglig karakter:– at læse op– at fortælle– at holde en tale– at skrive digte og sange– at spille skuespilForslagene er knyttet til den viden eleverne har fra arbejdet med Hiphurra for Astrid. Men der er mange, mange muligheder for at sammensætteet festligt program!24

Vi vil foreslå at der dannes arbejdsgrupper på 2-3 elever som vælger hvadde vil bidrage med. Læreren må sørge for at alle arbejder med noget dehar lyst til, og at det har en faglig relevans der gør det rimeligt at brugedansktimerne til forberedelsen.Kopiside nr. 11-16 med de forskellige rammer kan bruges til renskrivningaf sange og digte. De grupper der er først færdige, kan få lov atudarbejde program, gæsteliste, invitation og menu. Måske skal derarrangeres en udstilling med Astrid Lindgrens bøger. Måske skal lokaletpyntes fint op.En sådan fejring kan være tidskrævende, men den kan også give et godtudbytte fagligt såvel som socialt. Den har mulighed for at blive nogetklassen vil huske længe.Til indhold25

LÆRT?VI HAR HVADElevbogenside 43-44For at give eleverne mulighed for at fastholde det de har lært, må dergives rum for at evaluere både det faglige, det personlige og det socialeudbytte. Der vil være mange forskellige delelementer at forholde sig tilhvis klassen har arbejdet med Hip hurra for Astrid som det er beskreveti denne lærervejledning.Først og fremmest må det gælde elevernes personlige møde medAstrid Lindgrens fortællinger der er værdifulde som den enestående litteraturde er. Sprogligt og indholdsmæssigt er de såvel krævende somgivende for den enkelte og for klassen som helhed.De mange varierede faglige aktiviteter og arbejdsformer, der harværet anvendt i forløbet, er alle centrale for danskfaget, og eleverne vilhave gavn af at overveje hvordan det fungerede, også i det sociale samspil.Emnet i Hip hurra for Astrid er ‘fejring’, og det bør der være anledningtil at vende tilbage til i evalueringen med mulighed for personligeftertanke.Klassens arbejde med afsnittetSammen genlæser klassen den udvidede indholdsfortegnelse på side 3i elevbogen for at skabe overblik over det forløb som den enkelte klassehar haft.Læreren læser teksten på side 43-44 højt og forklarer i korte trækhvad de tre dele af evalueringen går ud på, og hvordan det skal foregå.Astrid Lindgren og hendes fortællingerDen første del af evalueringen fokuserer på Astrid Lindgrens forfatterskab,og den er delt op i en fælles og en individuel del. Klassen kommerisær ind på litterær kvalitet og på forholdet mellem en forfatters liv ogværk.Læreren beder eleverne om at nævne en fortælling som de huskersærligt godt. Det vil være en god støtte at læreren opstiller de AstridLindgren-bøger som klassen har haft til rådighed. 5-6 elever kan nævneen fortælling og ganske kort begrunde hvorfor de husker netop den. Detvil støtte de mere usikre elever når de senere selv skal pege på en fortællingog begrunde deres valg.Sammen bladrer klassen den biografiske artikel på side 28-32 igennemså eleverne får repeteret hvad de ved om Astrid Lindgrens liv. De26

HVAD HAR VI LÆRT?Astrid Lindgren og hendes fortællingerSnak i klassen om Astrid Lindgren og hendes fortællinger.Er der nogle fortællinger som I husker særligt godt?Er der noget i artiklen om Astrid Lindgrensom I kan genkende i hendes fortællinger?Det har jeg lært om Astrid Lindgrenog hendes fortællinger©Alinea. Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hu ra. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.43Vælg en fortælling som du synes er god.Find det bedste sted i fortællingen, og lav en tegning til.Fortæl også om det vigtigste du har lært om Astrid Lindgren.Det har vi lærtFind steder i bogen hvor I har arbejdet med at• lære en person i en fortælling at kende• skrive digte og sange• læse billedbøger• lave dukkespil• lære nye ord• lave tankekortSnak om hvordan det gik.Fødselsdag og fejringLisa ligger i sin seng og venter påat hendes familie skal fejre hende helt somde plejer.Synes I at der er nogle ting man helst skalgøre på samme måde hvert år?Karlsson synes at man selv skal bestemmehvornår man fejrer sin fødselsdag.Hvad synes I om det?Pippi vender om på alt detman plejer at gøre når manfejrer fødselsdag.Er der noget som I synes manskal gøre anderledes?Det må vi fejre!Har I ideer til noget som heleskolen burde fejre?44En god fortælling:Det bedste sted:Det vigtigste jeg har lært om Astrid Lindgren:Jeg vil gerne læse mere om:Tegning af det bedste stedNavn:Klasse: Dato:KOPISIDE 1527

udfyldte tankekort (kopiside nr. 5: Det holder Astrid af) kan ligge påbordet foran eleverne. Parvis kan eleverne sammenholde deres biografiskeviden med det de er stødt på i fortællingerne. Læreren beder allepar om at fortælle et par af deres iagttagelser.Nu uddeler læreren kopiside nr. 17: Det har jeg lært om Astrid Lindgrenog hendes fortællinger og gennemgår hvordan det skal bruges. Elevernesarbejde med denne del af evalueringen er meget velegnet til hjemmearbejde.Vi foreslår at læreren skriver en personlig kommentar tilhver elev bag på evalueringsarket. Derefter kan det indsættes i elevensmappe eller logbogDet har vi lærtNæste del af evalueringen drejer sig om de faglige aktiviteter og klassenssamarbejde.I mindre grupper bladrer eleverne hele Hip hurra for Astrid igennem,ser på det der er ophængt på opslagstavlen fra forløbet og inddragerderes egne arbejder, fx foldebøgerne og tekster fra klassens fejring.Vi forestiller os at gruppesamtalen tager omkring 10 minutter. Lærerenkan evt. bede gruppen om at pege på et par ting der gik særligt godt.I den efterfølgende klassesamtale kan læreren med opfølgendespørgsmål sørge for at både det faglige og det sociale udbytte bliverbehandlet.Fødselsdag og fejringI den sidste del af evalueringen er hensigten at give grundlag for enbegyndende personlig stillingtagen til det at fejre. De tre fødselsdagesom klassen har læst om og arbejdet med i bogens første afsnit på side4-25, er et aldersrelevant udgangspunkt for egne tanker om hvorfor oghvordan man kan fejre. Som nævnt i indledningen til denne lærervejledningmener vi at det er et væsentligt kulturelt fænomen som i sinmangfoldighed og kompleksitet er indgribende i vores liv, personligt ogsamfundsmæssigt. Traditionen er bærende for vores måde at fejre på,men der er mange valgmuligheder, og dem skal eleverne være med tilat bestemme både på kort og længere sigt. Lisa, Pippi og Karlsson kanhjælpe os med at træffe bæredygtige valg!Klassen kigger de tre romanuddrag igennem, ser på illustrationerne ogtaler om hvordan der blev fejret fødselsdag i Bulderby, på taget i Stockholmog i Villa Villekulla.28

Læreren læser de tre kursiverede spørgsmål højt, gerne flere gange isamtalens løb. Læreren kan minde om nogle af eksemplerne på hvordanen familie kan fejre fødselsdag, som blev beskrevet i forbindelsemed opgaven I min familie er det skik på side 26 i elevbogen. Det ernaturligvis på ingen måde meningen at der skal opnås enighed omhvordan en fejring skal være. I stedet skal der åbnes for eftertanke og forbevidstheden om de mange muligheder.Det må vi fejre!Tænk, hvor herligt det kunne være hvis klassen tog initiativ til en helt nyfejring på deres egen skole! Nu ved de hvordan man kan gøre.Til indhold29

LitteraturlisteOm Astrid Lindgren og hendes forfatterskabAstrid från VimmerbyAf Lena Törnqvist. Eriksson & Lindgren, 1998.En rigt illustreret biografi med mange oplysninger om forfatterskabet.Læs om Astrid LindgrenAf Kerstin Ljunggren. Gyldendal, 1992.Letlæst biografi om Astrid Lindgren og om hvordan hendes barndom og opvækstafspejler sig i hendes bøger. Kan læses på mellemtrinnet.Samuel August från Sevedstorp och Hanna i HultAf Astrid Lindgren. Rabén & Sjögren 1985.Dansk udgave: Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult,Gyldendal, 1997.Barndomsminder og essays bl.a. om forældrenes kærlighedshistorie, om læsning ogom at skrive for børn.Verdens bedste Astrid (Dansk i Midten), 2. udgave, Alinea 2007Af Jonna Byskov og Marianne KeinickeElevbogen er beregnet til brug i 4.-5. klasse. Bogen indeholder en biografi hvorlæreren kan hente en del oplysninger. Der er også en oversigt over forfatterskabet.I lærervejledningen findes på side 11-22 en artikel om genrer, motiver og temaer iforfatterskabet, Astrid Lindgren – barndommens sendebud.To skoler beretter om hvordan de har fejret forfatteren. Desuden er der en fyldiglitteraturliste som vi vil henvise til.MusikHujedamej och andra visor av Astrid Lindgren.Rabén & Sjögren, 1998.En lang række af de populæreste viser og sange med noder og becifringer. Mangefarveillustrationer.Hertil findes en cd hvor svenske børn har indsunget viserne. Gammafon, 2005.ComputerspilAstrid Lindgrens eventyrlige verden. Gammafon, 2007.22 spil og lege med bl.a. Pippi, Karlsson og Emil.30

Internetsiderwww.alg.seAstrid Lindgrens Näs, Vimmerby.www.alv.seAstrid Lindgrens Verden, Vimmerby. Her kan også bestilles brochurer.www.astridlindgren.seAstrid Lindgrens hjemmeside hos forlaget Rabén & Sjögrenmed mange gode muligheder for at få aktuelle oplysninger.www.emu.dkUndervisningsideer og stof til eleverne.http://samlaren.se-swed.net/lindgren/En lang række forsider af de svenske originaludgaver af Astrid Lindgrens bøger.http://da.wikipedia.org/wiki/Astrid_LindgrenMange oplysninger i oversigtsform.BilledbøgerUd over de billedbøger hvis forsider er gengivet på side 34-37 i elevborgen, vil vinævne nogle titler der er særligt relevanteBulderbyForår i BulderbyEmilHam Emil fra LønnebergDa Emil skulle trække Lines tand udDa lille Ida skulle lave skarnsstregerIngen smalle steder, sagde Emil fra LønnebergEmil og suppeterrinenPippiKender du Pippi Langstrømpe?Pippi holder festPippi Langstrømpe på Kurre-kurre-dut-øenAndreAllerkæreste søsterManden til Bækholt tager til byenMirabellAntologierDe korte, selvstændige fortællinger egner sig godt til oplæsning.Dragen med de røde øjne og andre fortællingerEn tyrefægter i Småland og andre fortællingerKitte Kry og andre børnPeter og PetraSøndenengTil indhold31