Scenarieanalyser – kort og langt sigtIgen i år har scenarieanalyser spillet en vigtig rollei <strong>Ea</strong>s arbejde. Vi har blandt andet arbejdet medenergi- og klimascenarier for Teknologirådet, Europa-Parlamentetsinstitut for teknologivurderingSTOA (Scientific Technology Options AssessmentPanel), Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd.Danmarks fremtidDen 17. september <strong>2007</strong> blev teknologirådsprojektet”Det fremtidige danske energisystem”afsluttet med en konference i Folketinget, hvorpolitikerne i Energipolitisk Udvalg deltog. Projektet,som inddrog en bred gruppe af interessenteri energisektoren, har haft til formål at belyse forskelligeteknologiske udviklingsspor, som kan føretil, at energisektorens CO 2-emissioner og olieforbrugkan halveres i 2025. I projektets anbefalede”kombinationsscenarie” er de vigtigste virkemidlermere effektive biler, øget satsning på energibesparelserhos private og hos virksomheder samt størreanvendelse af vedvarende energi. På konferencenblev der uddelt en række projektstafetter til centraleaktører i energisektoren.Som et led i projektet er der i samarbejde medRisø DTU og Energinet.dk udviklet et modelværktøj– kaldet STREAM – som siden er brugt i en rækkescenarieprojekter og til undervisningsformål.Modellen udmærker sig ved at kunne modellerealle energistrømmene i energisektoren, herundersamspillet mellem energi- og transportsektoren.Helge Ørsted Pedersens indlæg fra folketingskonferenceni september kan ses og høres på <strong>Ea</strong>shjemmeside www.eaea.dk, og på Teknologirådetshjemmeside er det muligt at hente den afsluttendescenarierapport og anden dokumentationaf projektet....og EU’sI samarbejde med Teknologirådet og Risø DTU har<strong>Ea</strong> undersøgt, hvordan EU’s mål om øget forsyningssikkerhedog mindre udledning af drivhusgasserkan nås på en økonomisk hensigtsmæssigmåde. I forbindelse med projektet er STREAMmodellenblevet videreudviklet og indeholdernu offentligt tilgængelige data fra alle EU-lande.Første fase af projektet – som er iværksat afEuropa-Parlamentets institut for teknologivurderingSTOA – blev afsluttet med en konference iEuropa-Parlamentet den 20. november <strong>2007</strong>. Herblev projektets bud på et bæredygtigt energiscenariefor Europa i 2030 præsenteret. I fase II, somløber frem til efteråret 2008, vil der blive arrangeretmøder med medlemmer af Europa-Parlamentetog centrale interessenter, som har til opgave atvurdere virkemidler inden for forskellige områder,som fx energieffektivisering og besparelser, transport,elforsyning og energiinfrastruktur.Scenarier for 2020 og 2050I samarbejde med Risø DTU har <strong>Ea</strong> analyseret, hvilketeknologier og teknologimix der kan anvendesi det danske energisystem, inkl. transportsektorenog aktiviteterne i Nordsøen, for at nå fremtidigereduktionsmål for drivhusgasser på 30-40 pct. i2020 og 60-80 pct. i 2050 på en omkostningseffektivmåde. Analyserne tager bl.a. udgangspunkti de scenarier og scenarieværktøjer, der erudviklet i forbindelse med teknologirådsprojektet”Det fremtidige danske energisystem” samt deberegningsmæssige forudsætninger, Energistyrelsenanvender i sine fremskrivninger. Projektetblev udført for Miljøstyrelsen/Energistyrelsen isamarbejde med Risø DTU. Analyserne kan hentespå Energistyrelsens hjemmeside.Nordiske scenarierFor Klimagruppen under Nordisk Ministerråd har<strong>Ea</strong> sammenfattet resultater og konklusioner fra enrække nylige studier af, hvordan de enkelte nordiskelande og Norden som helhed kan reducereudledningen af drivhusgasser i perioden frem til2050. Konklusion er, at det er teknisk muligt at reducereemissionerne betydeligt (over 50 pct.) fremmod 2050, at dette langt hen ad vejen kan ske vedbrug af kendte teknologier, samt at det kan skemed relativt beskedne omkostninger (under 1 pct.af BNP). Notatet kan hentes på Nordisk Ministerrådshjemmeside www.norden.org.Klimaændringers effekt på elsektorenNordisk Ministerråd har igangsat et fireårigtforskningsprojekt, der belyser, hvordan klimaændringer,fx i form af ændrede nedbørsmængder ogændrede vindforhold, kan påvirke energisektoreni løbet af de næste 20-30 år. I projektet vil <strong>Ea</strong> bl.a.bidrage med at skitsere scenarier for den fremtidigenordiske energisektor og vurdere elsektorenssårbarhed over for ændrede klimatiske forhold.10
Udsigt fra <strong>Ea</strong> – for 100 år sidenStormbroen 1907: Udsigtfra taget over det hus,hvor <strong>Ea</strong> i dag har kontorpå første og anden sal.Billedet er taget afAnders Kofoed-Wiuffsoldefar, Charles Hansen,på børnehjælpsdagen i1907. I familiens fotoalbumstår der, at det ersprøjtetoget nederst tilhøjre i billedet.Charles Hansen var blikkenslagerog opfinder.Alle pengene fra sin blikkenslagerkarrierebrugtehan på opfindelser, somhan dog aldrig blev rigpå. Apropos energi varhans mest indbringendeopfindelse det såkaldte”kolde gaskomfur”.Udsigten over Stormbroen fra 1907 viser et bybillede, hvor der ikke er megetforandret. Veje og bygninger er stort set uforandrede på trods af 100 årshektisk udvikling. Dette kan minde os om, at meget infrastruktur har langelevetider. Selv om de konkrete kraftværker er skiftet ud om 100 år, så vil dervære mange spor af dagens beslutninger. Det er vigtigt, at de konkrete beslutningerinden for energi- og miljøområdet ikke sker med for kort tidshorisont.Udfordringen med klimaproblemer kræver et langt perspektiv.Ølhandel på Frederiksholms Kanal 1J. Jensen var ølhandler og ølaftapper på Frederiksholms Kanal 1 i 1880-81. Påden tid blev øllet kørt ud fra bryggerierne i tønder, hvorefter ølhandlerne tappedeøllet på flasker. Ølhandlerne satte selv deres egne etiketter på flaskerne,og J. Jensens etiket er et eksempel på en sådan. Flere mindre samvittighedsfuldeølhandlere blev imidlertid grebet i at sætte en etiket på flasken, som ikkeafspejlede indholdet. En række sådanne sager tilbage i 1870’erne og 80’erneførte til, at bryggerierne indførte autorisering af ølhandlerne og regler om, atølhandlerne skulle anvende bryggeriets etiketter. Senere overtog bryggeriernetapningen af øl på flasker helt, og ølaftapning forsvandt som erhverv.Øletiket fra 1880-81 hvor J. Jensen solgteog tappede øl på Frederiksholms Kanal 1.I dag har <strong>Ea</strong> kontor på adressen.11