Nr109 CS3.indd - Roklubben Furesø

ROKLUBBEN »FURESØ«Medlem af Dansk Forening for Rosportunder Dansk IdrætsforbundAdresse: Furesøbad, Fiskebæk, 3500 VærløseKlubtelefon: 4495 0157Girokonto: 6550509http://www.rofu.dkNR. 1 JANUAR 2009 - 41. ÅRGANG4 travle vinterroere.Fra venstre Bo, Marianne, Oleog Bo.Generalforsamling 19. februar - se side 3

Supperoning anno 2008GeneralforsamlingDa supperoningen var annonceretblev der samtidig opsat en deltagerliste.Listen voksede og voksede og tilsidst var der mere end 40 navne. Dervar mange spekulationer om hvordandet nu kunne lade sig gøre. Var derbåde nok? Ville det vare en evighedat få flåden på vandet? Hvordankunne så mange både lægge til vedKollekolle?Alt blev løst på bedste vis idet JensChristian havde lavet liste med bådhold.I forvejen havde han været vedKollekolle for at opmåle broen.15 liter suppe og Ellis’s dejlige flutesblev sejlet i klubbens motorbåd tilKollekolle med Frederik som kaptajnog Jesper som letmatros. Da suppenankom, havde fyrbøderen alleredegod gang i bålet i hytten på skrænten.Jens Christian var klar ved broen ogdirigerede tillægningerne af bådenesom ankom i en lind strøm.Roerne fik serveret en dejlig varmsuppe med lækre flutes til. I det skønneklare efterårsvejr blev der hygget,snakket og spist op og alle drog gladeog mætte tilbage til klubben til næstetraktement.Endnu et succesfuldt arrangementdirigeret af supperoningsformandJesper.PS: Desværre mangler nogle deltagerestadig at betale de 20 kr. suppenkoster.Fyrbøderen, 217torsdag den 19. februarkl. 19.00på Furesøbad Marinai det store lokaleDer indkaldes herved til Ordinær Generalforsamling.Dagsorden ifølge lovene:1. Valg af dirigent.2. Formandens beretning for det forløbne år.3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskabog budgetforslag.4. Indkomne forslag.5. Valg af bestyrelse.6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.7. Eventuelt.Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skalskriftligt fremsendes til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.Der serveres kaffe og kage. Øl og vand kan købes i baren tilrestaurantens sædvanlige priser.BestyrelsenKlubbens regnskaber for 2008 ligger til gennemsyn i klublokaletfra 8 dage før generalforsamlingen.23

Silkeborg langtur5.-7. September2008.Helle, Marianne og Bent havdeigen arrangeret en langtur tilSøhøjlandet.16 roere mødtes i Silkeborg roklub iløbet af fredagen. Efter dejlig aftensmadhyggede vi alle og gik tidligt tilkøjs.Næste morgen kl. 9 begav vi os udpå den første rotur, med Ry som mål.Vejret var dejligt og turen megetsmuk. Vel ankommet til Ry roklubbænkede vi os på terrassen for at indtageden medbragte mad. Midt underfrokosten kom der en voldsom regnbyge.Heldigvis kunne vi komme indi bådhallen i læ for regnen og kunnespise færdig.Vi forventede medvind på vejen hjem;men ak, som det så ofte sker påFuresøen, var vinden vendt og vi varderfor godt brugte ved hjemkomsten.Efter et forfriskende bad kom dergang i forberedelserne til festmiddagen.Grillen blev tændt til oksemørbraden,lækre salater og tilbehør blevtryllet frem. Det må nævnes at Runeog Ole lavede en udsøgt æbledessert.Hanne overraskede med en kæmpeæske chokolade til kaffen. Det kneb,for nogle få, at få afsluttet aftenen.En Silkeborg roer fortalte os om etsted de kalder ’brillerne’. Så søndagmorgen gik turen direkte mod brillerne.Indsejlingen var meget smalså vi måtte ro med kvart åre for atkomme ind i den første del af brillerne,som viste sig at være meget smuk.Vi måtte lede lidt for at finde kanalentil den anden del af brillerne. For atforcere kanalen måtte vi tage tilløbmed 3 raske åretag og åren langs også gled vi igennem sivene ind i denanden del af brillerne.Her var utrolig smukt, træerne spejledesig i vandet, vi blev enige om atholde pause og lagde de 4 både sammenmidt i søen for at nyde naturenog få en tiltrængt forfriskning.Vel ude af brillerne igen gik turenvidere til Borre sø hvor vi roede ind ien bugt med små øer. Herefter tilbagetil roklubben hvor vi fik frokost, ryddedeop og forberedte os på at tageafsked med hinanden. Det var svært,for det havde været alle tiders weekendbåde på vandet og i klubben.En stor tak til arrangørerne for detvellykkede arrangement.Birthe 216Vedligehold afvore bådeBådene bliver slidte efter mangetusinde kilometers roning i sæsonen.Almindelig brug skader ikke bådene.Ulykker på bådene laves, når de sættesi vandet, ved tillægninger, vedskift på søen og når bådene trækkespå land. Skaderne på årene hovedsaligtnår bladene slår mod broen.Hvert år vaskes alle bådene medstærk sæbe og de gennemgås minutiøstfor at optegne alle skader ogslitager som skal udbedres og repareres.Derudover udvælges to både,som får den store tur. Alle laklagfjernes omhyggeligt, således at træetstår rent og klart uden misfarvninger.Slibningen er et kæmpe arbejde,og man lærer bådene at kende nedtil mindste detalje. Når båden erslebet helt ned, og alle reparationerog udbedringer af slidte dele udført,påføres lakken. At lakere en båder svært og kræver megen erfaring.Det kræver også megen viden for atkunne kende forskel på de mangetræsorter, bådene er lavet af og sluttelig,hvilken type lak som kan benyttes.I år er det Gråanden, der får denstore tur. Gråanden er en to åresinrigger bygget af Jørgen Anderseni 1980. Hvert år har den gået mereend 2.000 km. De sidste fem år i snit45

OnsdagsholdetVinterroning2.416 km. Det vil sige Gråanden hartilbagelagt omkring 67.000 km i de28 sæsoner, den har været i gang.Det er virkelig en båd af exceptionelfin kvalitet.I år, som i de foregående år og i årenefør, har klubben nydt godt af en gruppemedlemmer som hver onsdag i vinterhalvåreter mødt op i klubben ogbrugt formiddagen på at vedligeholdevor bådpark under kyndig vejledningaf Ib Madsen. Det er rutinerede folksom leverer et flot arbejde.Den første søndag i hver måned møderdesuden et godt hold op for at slibe ogyde en god indsats for bådende.Og når de mørke dage bliver lysereog vandet varmere og foråret nærmersig – Ja, så står vore både klartil endnu en sæson på Furesøen.Nylakerede og flotte med nyvaskedevimpler og flag – for det kan vi takkede flittige medlemmer som møder opfor at vedligeholde materiellet.Tak til Jer alle!Ved siden af den omtalte vedligeholdelseaf vore både holder JørgenAndersen to kurser for DFfR. Deter Materiale Kursus I og MaterialeKursus II, hvor der bliver undervisti de grundlæggende vedligeholdelseog reparations arbejder. I år er dissekurser planlagt til november måned.Klubberne betaler DFfR for at kunnesende medlemmer på disse kurser.De holdes i vor klub og husforvaltermed hjælpere udfører et stort arbejdemed afviklingen.Vinterroning har haft fine betingelseri år og dyrket med stor entusiasme.Vintersæsonen startede i år 25.oktober, på denne årstid er det mørkt,mørkt, mørkt. Egentlig er det kunmuligt at ro i de lyse dagtimer og detvil i praksis sige i weekenden.Siden standerstrygningen er der roetknap 1.200 km. Ifølge roprotokollener roningen kun foregået i gigbådeog i outriggede både. I opgørelsen erikke medregnet roningen fra kaproernefra Rocentret ved Bagsværd,som også har trænet fra vor klub.Har man vinteroningsret er detmuligt at ro i to typer både: Inriggereog outriggere.Ønsker man at ro inrigger, er derudvalgt både til dette for sæsonen.Inriggere er stabile både, og er derglid i båden, er de dejlige at ro.Problemet med at ro inriggerneer, der stilles krav til styrmandenspåklædning. Styrmanden skal holdeslun og have redningsvest på udenpåtøjet. Normalt skiftes styrmand påturene, det temmelig besværligt, daman foruden at skifte plads også skaljustere påklædningen.Det er noget nemmere at ro outriggerroning.Her er det en forudsætning,at roeren har scullerret, errutineret og der ros ifølge med eninstruktør.Henrik og Sofus træner67

Aktive roere. Forpladsen en lørdag i januarFuresøen om vinteren føles som omden er gået i hi, når vi sammenlignermed sommerens milde, lyse og solrigeroning. Alligevel er det en dejligoplevelse. Enkelte svaner og et årsællinger overvintrer, men ellers erdet tamænderne og mågerne som eraktive. Baggrunden er kysterne medde nøgne træer og en tung vinterhimmel.Marianne, Ole, Bo og BoRoturene er altid tæt påbredderne. Aldrig mereend 50 meter fra land. Detkan være svært at orienteresig da vi ofte følges afkano og kapkajak roere.I mere end en månedhar vi haft besøg afRolandsholdet fra Rocentreti Bagsværd. Bagsværdhar været frosset til i mereend en måned, og sidenda er træningen foregåetpå Furesø fra vor klub.Rohallen har været fyldtmed kostbare kaproningsbådeog så længe det ermuligt at ro på Furesøenhar vi besøg af de friskepiger og drenge omweekenden. Det er sjovtmed alt den aktivitet enellers stille og kold vinterweekend.Indendørs aktiviteterne, først ogfremmest med roning i ergometreneog i bassinet i hallen, giver præcisden same motion. Men der manglernoget, nemlig bådens bevægelser,vandsprøjtene og den skarpe og koldeluft (hvis der ikke er en som pjasker ibassinet og portene er rullet op).Det er glædeligt at Ergometrene bliverflittigt benyttet, og man kan seJørgen og Henrikpå km tællerne, at de bliver benyttetmed stor entusiasme og energi. I dager summen af kilometrene i ergometreneoppe på 3.132 km, siden de blevopsat ved standerstrygningen.Foruden ovennævnte aktiviteter skalblot nævnes klubbens svømning oggymnastik.Invitation til klubaftenmed søhistorier… og det som er værreOnsdag den 25. Februar 2009 i klublokaletklokken 19:00.Medbring eventuelle fotos, digitalt eller på papir. Komog beret om din weekendtur/langtur og hør på andre,som har været afsted. Jeg ved allerede nu, at vi fåret par spændende indlæg.89

Lidt om Furesøen10I den periode vi i dag kalder istiden,som sluttede for 10-15000 år siden,var Sjælland flere gange dækket afismasser. Sidste gang isen trak sigtilbage, dukkede det landskab frem,som vi stort set kender det i dag.Den smeltede is frigjorde enormemængder sten, grus og ler. Dissematerialer udgør en væsentlig del aflandskabets nuværende overflade.Vandmasserne fra den smeltede istrængte ned i sprækker i isen ogdannede store floder under isen oguden for isranden. Herved opstod desåkaldte tunneldale i landskabet.I området Farum, Slangerup, Måløvog Stenløse findes et stort antal tunneldale,de går stort set alle øst/vest,De største tunneldale i området er:Én i hvis nordvestlige hjørne Søndersøligger i dag.Én, der dannede dalen fra Klampenborgtil Furesøen over Lyngby- ogBagsværd sø.Én, der dannede dalen fra Vedbækover Søllerød sø og Vejle sø.Og sandsynligvis også en tunneldalfra Vedbæk til Furesøens nordligedel, Storekalv.På Naturskolen ved Furesøbad kanses en model af Furesøens bund, ogher viser det sig at Furesøens bundpasser ind i mønstret af øst/vestgåendedale - fladt i Storekalv, og modsydvest, hvor de store strømme løbsammen, to store bassiner med dybderned til omkring 36-38 meter.Efter isens tilbagetrækning var derdannet en del større eller mindresøer. Længst mod vest findes Buresø,hvis vandspejl ligger 26 meter overhavet. I retning mod øst Bastrup sø(29 m.o.h.), Farum sø og Furesøen(20 m.o.h.), Lyngby sø og Bagsværd(18,5 m.o.h.). Og endelig Søndersøsom er 13 meter over havet. Vandetsom løb under isen løb fra øst modvest - altså »op af bakke«, som kunnelade sig gøre på grund af det storevandtryk, ikke så underligt, at vandetkunne spule disse store dalsystemerog ændre landskabetTunneldalene som går fra Bastrupsø via Farum sø , Furesøen, LyngbyogBagsværd sø, er forbundet afMølleåen, som slutter sit løb ud iØresund ved Strandmøllen.ERIK.Vor daglige ro farvand!Furesøen er ved at genfinde sit gamlesunde jeg, efter 100 år med tiltagendeforurening. Det er faktisk sågod en historie at Danmarks dybestesø skal på verdenskortet som et finteksempel på at natur genopretningkan lykkes.Furesøen er Danmarks og Skandinaviensklassiske sø, som har gåetrigtig meget igennem på grund afmenneskers uforstand.Vigtige hændelser i Furesøens historie.Før år 1200 var søens kote på ca.18,00 meter, vandspejlet var ureguleret.Omkring 1200 kom første mølledriftved Hjortholm ved Mølleåens fraløb,og vandstanden blev hævet ca. 0,75meter i Furesøen.I 1250 blev borgen Hjortholm bygget,og der var mølledrift på Hjortholmmølle, som lå tæt ved borgenHjortholm.Billede af Furesøen fra artikel om ådalen fra Buresø til Furesø11

Borgen Hjortholm nedlægges 1635,og møllen flyttes til Frederiksdal tilden nuværende placering.I 1650 ombygges møllen, og Furesøenskote hæves med yderligere 1,75 meter,Koten svarer næsten til den vi kenderi dag.I 1890 fastsættes sommervandstandentil 20,47 meter, og vinter vandstandentil 20,60 meter1900 bliver der lavet en stor undersøgelseaf søens fysiske og biologisketilstand. På dette tidspunkt er deten meget ren sø, med et rigt dyre- ogplanteliv.1950 konstateres en kraftigt faldendevandkvalitet, på grund af udledningaf spildevand fra den hurtigt voksendebebyggelse omkring søen.1988 fastsætter man at vandfladenskal være kote 20,605, som reguleresaf slusen ved Frederiksdal. Kote20,605, svarer til vi ror godt 20 meterover havets overflade.2000 er alarmen om vandkvalitetenblevet hørt, og en storstilet genopretningstarter, men først i 2003.Oprensningen af Furesøen.Genopretningen af Furesøen så denigen kunne blive en sund og ren sø,startede i foråret 2003. Der blev opsatrigtig mange Bundgarn, hvorfra derblev fanget mange ton fisk. Rovfisksom Gedde , Aborre og Sandart blevsat ud igen, så kun fredfisk somSkalle og Brasen blev til dyrefoder.Det er rovfiskene som regulerer fødekæden.Det er Aborre som lever pådybt vand, og Gedde som jager langsbredden.Vi har også set to ”fiskerbåde”, specialbyggede– Knold og Tot, som trakvod med net på op til 1000 meterslængde.Furesøen trænger også til Ilt. IStavnsholdt blev der opsat tanke medren Ilt, som opbevares flydende, herfraledes ilten ud til de tre dybestesteder i søen, til tre Diffusorer, hvorfraet antal slanger på 100 meterslængde udløber.i alt ligger der 5000meter slanger, som skal op en gangimellem for at blive renset. I slangerneer der 1000 vis af små huller,således ilten kan sive langsomt ogoptages i bundvandet.Fra 2003 til 2006 har man kunnereducere den daglige ilttilførsel fraca. 5 ton til 2 ton.Bundgarn er i dag væk, og fiskerbådeneer også væk, men ilttilførslenfortsætter i sommermånederne efterbehov.Det store arbejde kan vi i dag glædeos over. Når vi dagligt kigger ned modbunden, og glæder os over det klarevand.RedVed generalforsamlingen er der bl.a.valg til bestyrelsen.I henhold til lovene er i ulige år (som i år) følgende på valg ifølge §9 styk3: Formand, rochef, og kaproningschef.Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer opstiller, men er der andre, somønsker at bidrage til bestyrelsesarbejdet, opfordres de hermed til at stilleop til en af posterne.I utide afgår Kasserer: Bent Søegaard. Bent bebudede vedGeneralforsamlingen 2008 at han ekstraordinært ville tage en sæson mere.Marianne Henney opstiller til posten.Eventuelle kandidater kan medddele dette via mail på adressen:bestyrelsen@mail.rofu.dk.Nyt fra Frederikssund AvisJomfrueligt vandKontingentforhøjelseforRoklubben Furesø2009Kontingentforhøjelsen er primærttil opsparing til 4 års inrigger.Juniorer (indtil 18 år) 900 kr .(betales halvårlig er kontingentet500 kr)Seniorer 1.400 kr. (betales halvårliger kontingentet 750 kr)Passive 400 krGirokonto: Kodelinie konto 6550509HUSK medlemsnummer ved indbetalingenKontingentet opkræves hel ellerhalvårlig forud. Betaling er en forudsætningfor at benytte faciliteterog materiel, samt at opnå stemmeretved Generalforsamling.Soldater og medlemmer over 18 år,som er under uddannelse, betalerjunior kontingent. Ansøgning medkopi af studiekort o.l. dokumentationsendes til kassereren.Ved rykning betales gebyr på 50kr.Rettidig betaling før Generalforsamlingener den 27. Februar2009. For halvårlig indbetaling erdatoerne 27. Februar og 31. Juli2009.1213

Rochefens beretningfor 2008Jeg har valgt at skrive min beretningog få den trykt i Furore forud forgeneralforsamlingen, da jeg ikke kandeltage i selve generalforsamlingen.Men jeg syntes ikke, I skulle snydesfor min første beretning som rochef.I det år der er gået, har vi prøvet nyeting, men bestemt også holdt liv inogle af de gamle traditionelle.Som det snart er blevet en tradition,har vi afholdt 2 roskoler i 2008, doghar de ikke været helt så fyldte somtidligere år. Men det betyder ikke, atdet ikke blev 2 gode roskoler. Vi fiknogle aktive roere ud af det, selvomder også var en del, som ikke ligefaldt for roning.Brovagterne har været gode til at fådisse nye medlemmer ud og ro medde mange medlemmer, der er kommetpå brovagtsafterne. Det har ikke altidværet lige let at få det hele til at gåop. Når der både skulle tages højdefor de nye, outriggerroningen og søenrundt holdene. Men jeg mener, allebrovagterne skal have en stor tak forden indsats, de har ydet ved pulten.Arbejdet som brovagt er ikke blevetlettere af at flere og flere vil ro outrigger.Der har været meget stort runpå vores outriggede både. Specielthar det givet udfordringer, når derhar været outriggerinstruktion. Forher har instruktøren haft råderetover vores outriggere. Da der harværet rigtig stor søgning på disseaftenkurser, har det været sværtfor de ”almindelige” outriggerroereat komme ud. Men det er da gåetgodt, og det skyldes bestemt også deinstruktører, der har givet en håndmed på disse aftener. Det skal de haveet stort tak for, og så håber jeg, de viltage en tur mere i 2009For at vi kan blive ved med at undervisei vores egen klub, kræver det, atvi får uddannet nogle nye instruktørertil at tage over. Derfor har viselv afholdt styrmandskurser, som erførste trin videre op ad uddannelsesstigen.Styrmandskurserne har væretpænt besøgt, så vi har fået en del nyestyrmænd, som nu først rigtig skal tilat bruge deres viden. Det er vigtigt,at vi alle træner det, vi engang lærtepå kurset, hver gang vi er ude at ro.Så gør nu tingene efter bogen.Det næste trin i vores uddannelsesstigeer vores hjælpeinstruktør/genopfriskningskursus, som igen i årvar et tilløbsstykke. Vi fik flere nyehjælpeinstruktører, samtidig fik depersoner, der deltog, rigtig meget udaf det selv. De blev meget bedre til atro og lærte meget om deres roteknik.Hvis man vil videre i uddannelsesforløbet,er det på Dansk Foreningfor Rosports (DFfR) kurser. Der harvi da også haft nogle afsted. De harlært meget, og jeg håber, de vil meldesig til at hjælpe med det store arbejdeder ligger i klubben, nu når de harfået færdighederne lært.En af de ting, DFfR uddanner, erlangtursstyrmænd, som jo er en nødvendighedfor de mange langture,vi har i klubben. Der har været de”sædvanlige” ture, som Arresøtur ogHavnetur.Til Silkeborgturen stod folk i kø for atmelde sig til. Så den var hurtig fyldtop, og jeg tror bestemt, deltagerne fiksig en rigtig god tur.Som noget nyt i år kom Nivåturentilbage i programmet. Der var stortilslutning til turen, som også foregiki høj sol. Det var bestemt en rigtighyggelig tur, der blev gennemført.Den eneste klublangtur, hvor vejretikke rigtigt var med os i år, var turentil Præstø. Her var det godt at se, atder igen er ved at komme nyt liv iden, så vi kan holde vores gode venskabmed Præstø vedlige.I år havde Rungsted den ære atskulle holde vores VM. Det uheldigeved dette var, at det faldt sammenmed vores egen tur til Silkeborg. Detbetød, at der ikke var så mange, derdeltog fra vores klub. I 2009 er detvores tur til at stå for det. Jeg har taltmed en del, om vi skal kombinere enhyggerotur med en Venskabs Match,og så slutte dagen af med en rigtigroerfest. Jeg håber, at I vil kommemed ideer og kommentarer til denneidé. I må gerne bruge vores hjemmesidewww.roklubbenfureso.dk til atdiskutere dette emne.Udover de langture klubben står for,har en stor del af klubbens medlemmerogså selv lavet ture rundtomkring i landet.Der er også nogle, som har deltaget ide ture forbundet og kredsen arrangerer.Mit indtryk fra disse deltagereer, at de alle har haft nogle rigtig godeture og har oplevet meget spændende.Samtidigt har de fået nogle nyerokammerater rundt om i verden.Men nu er det ikke kun i andrefarvande, at der har været ture. Vihar igen i år haft tur i vores egetfarvand. Her tænker jeg på vores 2Lyngbyture, nattergaletur og supperoning.Disse ture er alle blevet gennemførti godt ro vejr. Der har til alleturene været masser af medlemmer,som har fået sig nogle rigtig godetimer på vandet.Som noget helt nyt i år holdt LionsClub havnefest ovre på stranden. Iden forbindelse var der rigtig megetliv i roklubben hele weekenden. Vihavde en 24-timers roning, hvor viroede ca. 180 km i en 2-åres inrigger.Samtidigt med at denne båd roederundt ude på søen, var der mangemedlemmer, der brugte dagen på athygge i klubben. Også lørdag aften,hvor der var over 60 mennesker, somsad og spiste deres grillmad på terrassen.Da de 24 timer var gået søndagmorgen, stod den igen på rigtigråhygge. For 70 mennesker var mødtop for at deltage i en dejlig brunch.Det var en rigtig hyggelig weekendmed mange timers hygge og få timerssøvn. Det blev også for de fleste medlemmertil en eller flere gode ture påvandet.En anden weekend, hvor det gjaltom at komme på vandet, var daDFfR afholdt ViRorDanmarkRundt.Her handlede det om at få roet rigtigmange kilometer. Næsten alle danskeroklubber var ude at ro den weekend.Vi mødte da også alle de 5 andresøklubber på Furesøen den weekend.Da weekenden var slut, indberettedealle klubberne deres kilometer, somså gav lodder i en lodtrækning ommange fine gaver. Vi vandt en oppusteligredningsvest, hvilke også harværet rigtig vigtig til brugen i voresvinterroning denne vinter.Der er rigtig mange, der har væretude og ro denne vinter. Jeg tror, deter den vinter, der er blevet roet mesti klubbens historie. Samtidig er voresnye romaskiner også blevet flittigtbrugt.Året har igen budt på en sikkerhedsdag.Denne dag var der flere, der fikaflagt deres svømmeprøve. Samtidigkunne vi så prøve at bruge voresredningsveste. Det var også dennedag, man kunne prøve at kæntre eninrigger og komme op i den igen. Detvar et tilbud mange brugte, men derer plads til rigtig mange flere. Komog får det prøvet, der er sjovt og rartat vide, at man kan gøre tingene, hvisuheldet skulle være ude.Jeg vil slutte af med at sige en STORtak til alle dem, der har hjulpet tilmed at få alle de mange arrangementerop at stå.Samtidig vil jeg opfordre alle til at(fortsættes næste side)1415

En ganske almindeligungdomsaftenEfter aftale med Frederik var jegmødt op med kamera i roklubbentirsdag klokken 17:30. Det var enmørk og blæsende sen eftermiddaghvor trænerne Mads og Frederik stodmed en gruppe ungdomsroere alle ismart træningstøj.Fra venstre: Mathias Larsen, Asbjørn, Rebecca og HelenaKnap nok havde jeg hilst på roernefør løjerne begyndte. Efter stræk- ogsmidighedsøvelser på gulvet gik detfor alvor løs. Et par af bådene varkørt ud, således der var en bred løbebanerundt i hallen imellem bådene.Rundt gik det i fuld løb, svingmed arme, ned og røre gulvet medhænderne, en omgang mere . så tiarmbøjninger, en omgang mere såmavebøjninger, en omgang mere såstræk . . . og sådan gik det rundt i ethæsblæsende tempo. En overganggik turen endog helt ud af hallen ogtilbage igen .Det var tydeligt at ungdomsroernesyntes det var sjovt at bruge kræfterne.Det bliv grinet og pustet ligemeget - og sveden drev. Hver roerkunne stoppe når det blev for meget– men det var bestem ikke meget detblev benyttet.Efter en halv time kommanderededen nådesløse træner Frederik, derselv førte an i løjerne, endelig holdt.Roerne opdelt i to grupper: En tilErgometrene og en til gymnastik pågulvet. På gulvet lavede de seje øvelsermed skiftevis løft af arme og benefterfulgt af sjipning. Så blev derlynhurtigt oprettet stationer. På stationerneskulle man lave de sammeøvelser i et tidsrum, hvor man gavden hele armen i nogle minutter –et kort hvil – og så videre til næstestation. Stationerne var klatring itove, armbøjninger, mavebøjninger,ryg bøjninger og benstræk. Oppepå balkonen snurrede ergometrenelystigt. Nej, de nærmest hylede såhårdt blev der trukket med Madssom indpisker og inspirator.Efter en time havde fotografen mistetpusten af den energi og styrke derblev udvist. Jeg sagde farvel uden atSimon, Tais og BoMathias helt i toveneforstyrre nogen og fik pakket mit grejsammen.Jeg var både glad og stolt, Ja egentligimponeret af de unge. Det var en dejligtime sammen med vore ungdomsroere– en time i et hæsblæsendetempo og godt humør.Tak til: Frederik, Mads, Rebecca,Helena, Asbjørn, Mathias, Simon.Ludvig, Tais, Bo, Mathias L .Ludvig på grineflipkomme med jeres ønsker omkringuddannelse. Det være sig fra deltagelsepå kurser, til at få rettet lidt på dinroteknik på en almindelig roaften.Og man skal ikke tage det ilde op,hvis der er nogle, der retter på én,når man er ude og ro med dem. Devil bare hjælpe dig til at blive enbedre roer. Så hjælp hinanden, tal omtingene, øv jer hver gang. Vi kan alleblive bedre.Tak for dette først år som rochef.Martin N D 1141617

18Mug på ydervæg i bådhal mod øst.Igennem de seneste måneder er demørke / sorte belægninger på ydervæggenmod øst blomstret op. Vidokumenterede overfor kommunenat problemet ikke var løst. Det varfor nogle år siden påtalt ved bygningsgennemgangen.Arkitekt Jens Fusager fra FuresøKommune - Teknisk Forvaltning harsvaret at: »Skaden er for længst notereti Caretaker i forbindelse med bygningssynethvor Michael (InspektørMichael Olsen fra Furesøbad) ogsåvar med.Forventer at få afsat beløb til denne ogde øvrige stærkt problematiske skaderpå bygningen.Fordeling af midler sker i startenfebruar i år.«Vi glæder os over kommunen er vågenog har styr på tingene – og så glædervi os til det bliver fjernet.Dansk Rocenter træning af eliteroere, hvor Bagsværd var frosset til.Yderst på broen Henrik Stephansen og Sofus fra Roskilde RoklubKontingent?Kontingentet opkræves halv- ellerhelårlig forud:Juniorer (indtil 18 år). . . . . . 500 krhalv årlig900 kr. helårligSeniorer . . . . . . . . 750 kr halvårlig1.400 kr. helårligPassive . . . . . . . . . . . 400 kr. helårligIndskud seniorer 200 kr., juniorer100.Halvårligt kontingent betales senest27. februar/31. juli.Soldater og medlemmer over 18 årunder uddannelse betaler juniorkontingent.Ansøgning med kopi afstudiekort eller lign. dokumentationtil kassereren.Kontingentet skal betales forud, ogrestance medfører tab af retten tilat benytte klubbens materiel (ligesomtab af stemmeret på general forsamlingen).Ved rykning betales kr. 50.HUSK MEDLEMSNUMMER PÅGIROKORTET!!!KalenderKlubkalenderTorsdag, 19. februar kl. 9.00:GENERALFORSAMLING.Søndag, 15. marts kl. 19.00:SLIBEDAG.Lørdag, 28. marts kl. 16.00:STANDERHEJSNING.En epoke er slut. Kommunen harbestemt at de vil spare penge vedat lukke Hareskov svømmesal iweek-ender.Så jeg vil gerne takke alle dem,der i årenes løb trofast er kommettil svømning lørdag formiddag.Jeg har haft nogle dejlige år, mennu takker jeg af.Med roerhilsenJytte 5Lørdagssvømning foregår i det nye åri Farum Svømmehal lørdage mellemkl. 12.00 og 13.45. Vi har 3 baner.Hanne (347)19

BFormand: Kim Andersen,Skovvej 4, Buresø,3550 Slangerup, tlf. 4733 9233e-mail: formand@rofu.dkSekretær: Hanne ChristensenBøgehaven 24,3500 Værløse, tlf. 4495 4008e-mail: sekretaer@rofu.dkKasserer: Bent Søegaard,Kollemosevej 3A,2840 Holte, tlf. 4541 0170e-mail: kasserer@rofu.dkRochef: Martin Diedrichsen,Kildebakken 42, 1.tv,2860 Søborg,tlf. 3967 3212e-mail: rochef@rofu.dkMaterielforvalter: Bo Jystrup,Sandholmvej 8,3450 Allerød,tlf. 4499 2727e-ml: materielforvalter@rofu.dkBestyrelseUngdomsleder: Jonas Eik Jacobsen,Nybrovej 304, B O46,2800 Kongens Lyngby,tlf. 2872 5517e-mail: ungdomsleder@rofu.dkKaproningschef: Henrik Rong,Toftegårdsvej 283500 Værløsetlf. 2488 9334e-mail: kaproningschef@rofu.dkSuppleanter: Frederik Hermansen,Ryetvej 35, st.th.,3500 Værløse, tlf. 2272 1097e-mail: suppleant_u@rofu.dkAdda Nielsen, Vibevangen 7,3520 Farum, tlf. 4495 6694e-mail: suppleant_s@rofu.dkHusforvalter: Anni Kreutzfeldt,Bavnestedet 71, 3500 Værløse,tlf. 4448 3553e-mail: husforvalter@rofu.dkmobil: 2621 3553Ansvarshavende redaktør:Erik Jacobsen,Fensmarks Alle 5,3520 Farum, tlf. 4495 0804e-mail: ecj@city.dkSats og layout:Regnar Jarnbak, Mølledalen 5,3500 Værløse, tlf. 4497 3042e-mail: layout@rofu.dkNæste nummer af FURORE forventesmedio marts.Stof til bladet skal være redaktioneni hænde senest 22. februar .e-mail: furore@rofu.dkDet er lettest at plukkefolk, når de har enfjer på!