11.07.2015 Views

Olieforurening i den nigerianske mangrove - Roskilde Universitet

Olieforurening i den nigerianske mangrove - Roskilde Universitet

Olieforurening i den nigerianske mangrove - Roskilde Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

KAPITEL 3. OLIE 16I 1969 skete der en oliespildsulykke i Buzzard Bay i Florida, der havde katastrofale følger.Prammen Florida gik på grund og udledte ca. 4.080-4.400 tønder fyringsolie. Vin<strong>den</strong>skabte bølger, der dispergerede olien, og drev <strong>den</strong> direkte ind i Wild Habour-flo<strong>den</strong>, somer et aflukket område med stillestående vand. Dette havde en øjeblikkelig lethal effektpå flere organismer. Marskgræs visnede, da emulsionen ramte det. Døde fisk, krabber(bl.a. vinkekrabber), snegle, muslinger og mange andre organismer blev skyllet op påstran<strong>den</strong> med tidevandet. I sedimentet, der var mættet af olie, var næsten alle bentiskearter døde (Valiela 2006). De vinkekrabber der overlevede opførte sig unormalt, skiftedefarve (signal for parring) u<strong>den</strong> for sæson og udviste tegn på andre fysiologiske fejl. Detbetød, at de var mere udsatte som bytte for rovdyr (Krebs og Burns 1977). Undersøgelsergennem flere efterfølgende år viste en stigning af oliekomponenter i vævet hos vinkekrabberog andre organismer fra de berørte områder. Mæng<strong>den</strong> og diversiteten af bentiskearter afhang i mange år af koncentrationen af kulbrinter i sedimentet. Den stigendeoliekoncentration i sedimentet førte til en lavere artsdiversitet. Sedimentområder, dervar lagt øde for liv, blev hurtigt koloniseret af orme, som Capitella capita samt andre organismer,der er karakteristiske for forurenet mudder (Bjerregaard 2005). Seks år efterulykken fandt sted, var områdets arts<strong>den</strong>sitet vendt tilbage, selvom koncentrationen afto- og trerings aromater stadig var høj. De sværtnedbrydelige oliekomponenter i dyrenevar væk, og græsset ved saltmarsken var vendt tilbage. 20-30 år efter udslippet varder intet synligt bevis af olieforureningen, dog var oliekomponenterne stadig tilstede10 cm nede i sedimentet (Reddy et al. 2002). Grun<strong>den</strong> hertil skyldtes formentlig, at dervar dannet nyt sediment som resultat af en tilvækst af marsktørv og var ikke et bevisfor, at oliekomponenterne var nedgravet via bioturbation (Valiela 2006).Akutte effekter efter store olieudslip er næsten altid mere voldsomme og udbredte iforhold til effekterne efter flere mindre udslip, der ikke nødvendigvis er lethale. Udslipder sker i kystnære områder, der er beskyttet mod stærke bølger og strømninger, er somnævnt mere udsatte for negative effekter forårsaget af olieudslip. Først i <strong>den</strong> senere tidhar man opdaget, hvor stor skade en konstant tilførsel af olie har på naturen, da fokushidtil har været på de opsigtvækkende olietankerulykker (Valiela 2006).Vi har set, at olieeffekterne på bentiske arter og kystvegetation inde i lukkede bugter ermere omfattende end effekterne ude på åbent hav. I <strong>mangrove</strong>sumpen er der stilleståendelavvande, og derfor formoder vi at effekten vil optræde i samme grad i <strong>mangrove</strong>n,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!