DOF Travel - Avian Watch Uganda

Onsdag den 10. september 2008Vejr: NØ 1-2, 0-4/8, 18-25°CVi skulle tidligt op i dag, men Alfred skubbede afgangstiden en time til kl. 6. Vi får vores frokostpakker udenproblemer – Alfred har sørget herfor. Afgang kl. 06.10. Kampala er trafikmylder uden lige, men vi varforberedte og relativt tidlig på færde, og det gled da også nogenlunde. Alfred kørte os til et vekselbureau,for her var kursen bedre, siger han (og måske får han provision?). Herefter skulle landroveren haveoptankning med 143 liter diesel á 2510 shilling (ca. 8 kr.), så nu skulle vi da forhåbentlig have brændstof tilde første par dage, selvom den kun kører 6,5 km/liter.Vejen til Mazindi er de første 20 km ud af Kampala ”Under construction”, så der er kamp om den ledigevejbane fra alle trafikanter, herunder de gående. Vi stopper i Luwero for at købe ananas. Landskabetskifter karakter. Færre – og mindre – træer og længere mellem bebyggelserne. Vi bliver stoppet af politiet.Er forsikringerne i orden? Har alle spændt deres sikkerhedsseler? Nej, løftede pegefingre, og så et ønskeom en god tur.Vi passerer floden Kafu og spiser frokost i tidsrummet kl. 12.45-13.45 små 3 km fra Gulo-vejen modMazindi. Et par lokale drenge kommer forbi på en cykel, og Alfred sørger for at de får resterne af voresfrokost. Da portionerne er rigelige, er der masser af mad, som de kan tage med hjem. Vi iler videre modMurchison Falls National Park. Vi kører ned ad plateauet mod Lake Albert og stopper et par gange for atse på fugle fra bilen. Ikke de bedste betingelser, specielt når man sidder i den forkerte side. Men det giveralligevel stort afkast. Adskillige arter finder vej til bogen. En flot Martial Eagle (Kelds ædelart nr. ”jeg-vedikke-hvad”!).Herudover en White-thighed Hornbill siddende flot i et træ, da vi er ved at køre ind til KaniyoPabidi i Budongo Forest Reserve for at bestille chimps-trek om tre dage.Vi kører ad ”bagvejen” via en sekundær vej langs Lake Albert til ressorten i Murchison Falls, og tagerdermed ikke Masindi-vejen. Vi er i tidsnød til at være fremme inden mørkets frembrud. Bagvejen er blot ethjulspor/en markvej med masser af glade og råbende børn langs vejen. Regnen har gjort vejen temmeligufarbar, hvis man da ikke lige sidder i en landrover. Nogle gange tipper bilen så meget, at vi nærmestkører på hjulkapslerne. Endelig fremme til Nile Safari Camp, og vi får info og bliver indkvarteret i nogledejlige hytter. Restauranten er udendørs, og der er dækket op med stearinlys og olielamper.Dagens fugl: White-thighed Hornbill.Torsdag den 11. september 2008Vejr: N2, 8-2/8, 19-31°C.Afgang fra Nile Safari Camp kl. 06.10. Vi ser lyn i det fjerne, men indtil videre har vi ikke haft andet end enlille regnbyge. Vi kører mod Paara, og tager færgen over Nilen til den nordlige bred i Murchison Falls NP.Her skal vi på game-drive. Vi ser hurtigt de første dyr: Uganda Kob, Hartebeast, Oribi og selv elefanterlangt væk skal vi stoppe for, selvom Alfred synes at vi er mærkelige, når vi nu på et senere tidspunkt fårdem tæt på. Men det er jo vores første, så det skal der være tid til. Senere på dagen ved færgelejet ser vida også en lille flok med flere unger spankulere lige tæt på, hvor bilen holder klar til at køre ombord påfærgen.Vi ser en flok Red-throated Bee-eaters ved en flodbrink. Herefter kører vi rundt på palmesavannen, hvorgræsset stor meterhøjt. Højt nok til at gemme en løve eller to. Vi møder andre hold, som har set løver, ogder er – efterhånden 3-4 biler – der spejder ud over det område, hvor løverne var set. En flok bøfler bisser,men ingen løver i sigte. Vi kører videre til deltaet ved Lake Alberts nordlige ende, hvor vi ser dagens andenDenhams Bustard på tæt hold. Pludselig vender William bilen, og kører tilbage. Da vi beder ham stoppe,så vi kan få nogle billeder af trappen, kører han rask videre, og spørger om vi skal stoppe, når der nu ermeldt leopard? Næ, skidt da, du må godt fortsætte, så vi kan se den lille kat. Og sørme ja, vi var heldige.Den lå bag et træ, så vi kunne kun se hovedet. Da der kom 3 biler efter os, som holdt ind bag os, så fortrakden, og luntede videre i det lange græs uden for synsvidde. Vi satsede på at den måske ville krydse vejenforan os, så vi kørte et par hundrede meter videre, og jo, den smuttede lige over vejen længere fremme oglagde sig til hvile under et væltet træ. Vi kunne så forsigtigt sidde i bilen og se den relativt tæt på vejen,men da en bagfrakommende bils guide gik ud af bilen, for at gå op på bilens tag, så blev leoparden så10