E:\Tidsskriftet - opsætning og - Center for Ungdomsforskning

ungdomsforskningårg. 3, nr. 1 - marts 2004UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Unge påvirker andre unge, ogden påvirkning har ung-til-ungmetoden sat i system ogdermed gjort konstruktiv.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 1Center for Ungdomsforskning

ungdomsforskningUng-til-ung: Virker det?Årg. 3, nr. 1 - jan. 2004Citat på forsideClaus Tonsberg, artikel side 24,“Tavle-terror på den fede måde”UdgiverCenter for UngdomsforskningAnsvarshavendeBirgitte SimonsenRedaktørNiels-Henrik M. Hansennhmh@ruc.dkRedaktionssekretærLiselotte KlintLayoutLiselotte KlintAbonnement for 20044 numre: Kr. 100,-Løssalg1 nummer: Kr. 30,-Bestilling af abonnement og løssalgungdomsforskning@ruc.dkISSN 1602-0324TrykGlumsø Bogtrykkeri A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001CopyrightCenter for Ungdomsforskning2

REDAKTØRENVi kan se det virker!Denne gang sætter Ungdomsforskning fokus på ung-til-ung som en metode i ungdomsarbejdet. Somnummeret viser, er ung-til-ung mange forskellige ting, og man burde måske rettere tale om ung-til-ung,som en fællesbetegnelse for en masse forskellige tilgange, hvor den eneste fællesnævner er, at derindgår et udvekslingselement mellem unge. Hvad der kommunikeres, og hvordan det sker, kanselvsagt variere voldsomt.Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at uanset hvilken form for ung-til-ung, der bedrives, er deinvolverede enige om, at det rent faktisk virker. Ung-til-ung kan råbe de unge op, og få dem til atlytte og måske endda ændre adfærd, hvis det er dét, man er ude efter.Man kan altså se, det virker! Det bemærkelsesværdige ligger i, at der stort set ikke er nogen, somhar sat sig ned og videnskabeligt undersøgt om det passer. Som Bibi Hølge-Hazelton skriver i sinartikel i dette nummer af Ungdomsforskning: „Den videnskabelige evidens for dokumentationen afung-til-ung som pædagogisk metode i forebyggelsesarbejdet må betegnes som modsætningsfyldt.“Hun afviser ikke ung-til-ungs mulige effekt, men bemærker blot, at der er klar mangel på videnskabeligdokumentation. Man kan med andre ord konstatere, at ung-til-ung muligvis har en effekt, menikke om den er større end ved andre metoder, eller om den holder på længere sigt.Det er udfra dette paradoks, at artiklerne i dette nummer kan læses. På den ene side er der enmasse mennesker, der bruger metoden, og som er ivrige fortalere for den. På den anden side er deret væsentligt behov for at få lavet en videnskabelig evaluering af metoden – at få systematiseret ogmålt virkningerne på kort og længere sigt: Virker metoden bedre end andre tilgange? Virker den påalle unge? Eller er der nogle grupper, som er mere modtagelige end andre?Dette nummer indeholder også en omtale af Flemming Røgilds’ nye bog „De udsatte“, som undersøgerudbredelsen af bander blandt nydanskere. Røgilds prøver at vise, hvorledes forståelsen afnydanskere ofte medvirker til at fastholde dem i nogle bestemte stereotyper, som er vanskelige atbryde ud af.Derudover byder dette nummer af Ungdomsforskning også på en præsentation af aktuelungdomsforskning. Denne gang præsenteres der en undersøgelse af praktikken i henholdsvis socialrådgiver-og socialassistentuddannelsen.God læselyst!Niels-Henrik M. HansenRedaktør af Ungdomsforskningungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 5

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Columbusægget?Af Niels-Henrik M. HansenEn elegant løsning på et tilsyneladende uoverstigeligtproblem: Hvordan råber man de ungeop, får dem til at tænke sig om og måske enddafår dem til at ændre deres adfærd? Det kunnevære overskriften, når man taler om ung-til-ungsom et redskab i dagens ungdomsarbejde. Ogde unge er vanskelige at komme i kontakt ogdialog med! Særligt, hvis man samtidigt har etønske om at påvirke dem og ændre deres adfærd.Tænk blot på de utallige antiryge-, sundhedsognarkotika-oplysningskampagner en almindeligung gennem sin opvækst udsættes for udendog, at det tilsyneladende afskrækker unge fraat ryge, spise junkfood og prøve hash.Det er her ung-til-ung kommer ind. Hvem erbedre til at tale de unges sprog og koder end deunge selv? Man fjerner eventuelle aldersbarrierer,og ligestiller afsender og modtager – på papireti al fald. Tilsyneladende den ideelle løsning i enverden, hvor alder og erfaring ikke længere automatiskgiver autoritet og vægt. Hvor officiellemyndigheders formaninger og retningslinier langtfra respekteres og måske også mødes med mistro.Ung-til-ung kommer i mange aftapninger,hvilket artiklerne i dette nummer af Ungdomsforskningogså afspejler, og det er vanskeligt attale om én forståelse af, hvad ung-til-ung er, oghvad det indebærer i praksis. Bibi Hølge-Hazeltondefinerer, i sin artikel i dette nummer af Ungdomsforskning,ung-til-ung som den proces, hvorunge formidler deres erfaringer til andre unge.Hun påpeger samtidig, at der i udlandet anvendesen bredere definition, hvor de unge formidlereikke nødvendigvis har personlige erfaringermed det de kommunikerer, men i stedet fungerersom en slags rollemodeller, der transmitterer budskaber,som andre – typisk voksne - har fastlagtsom vigtige.ParadoksetMen uanset hvilken definition, der anvendes, erder et centralt spørgsmål ved ung-til-ung: Virkerdet? Og det spørgsmål er ikke så dumt, som detumiddelbart lyder. Der er ingen tvivl blandt dem,der anvender metoden i det daglige, om at denrent faktisk virker. Den kan påvirke unge. Ogsåde unge, der normalt er svære at råbe op. Mendet paradoksale er, at der ikke er megen videnskabeligforskning i metodens virkning. Der erdog dokumentation for, at ung-til-ung påvirkerde unge, der formidler de forskellige budskaber,men ikke for virkningen blandt modtagerne.6

Nu er en mangel på videnskabelig dokumentationikke det samme som, at metoden ikkevirker, men det peger på et behov for dokumentationaf, hvem ung-til-ung virker for, hvordanden virker bedst og særligt metodens begrænsningerog problemer.Man kan bl.a. pege på, at metoden måske nokhar en effekt, men at meget af denne effekt måskeligger i den anderledes formidlingsmåde – sommåske i den aktuelle situation fungerer som etkærkomment afbræk fra de traditionelle oplysningsmåderog den almindelige undervisning.Samtidig kan man pege på, at ung-til-ungstiller væsentlige krav til de unge, der skal formidlederes viden. Kan man undgå, at det bliveren blottelse for den unge – en blottelse, der fungerersom en katalysator for vedkommendes egenudvikling, snarere end modtagernes? Flere af artiklernepeger i al fald på, at det er vigtigt med engod ”uddannelse” af formidlerne, hvis ung-til-ungskal fungere optimalt. Det er her manglen på dokumentationspiller ind? Hvordan og hvor megetskal de rustes før mødet med andre unge, hvis manskal bibeholde det autentiske og det personlige?Implicit kan man spørge, hvilken rolle de involveredeparter får; modtageren kan måske fåoverskredet sine grænser, fordi afsenderen er såtæt på – alders og erfaringsmæssigt. Omvendtkan afsenderen måske også ende i en utilsigtetekspertrolle, som vedkommende i virkelighedenikke er klædt på til.Endelig er der også risikoen for, at formidlerebliver sat i stedet for en professionel indsats medde risici, det indebærer. Det kan bl.a. ske i de tilfælde,hvor økonomiske betragtninger spiller ind.Der er kort sagt mange spørgsmål. Nogle afsvarerne kan måske findes i artiklerne i dettenummer.Bidrag i dette nummerBibi Hølge-Hazelton lægger for med en gennemgangaf dokumentationen eller manglen på detsamme, i hendes artikel. Under overskriften”Virker det?” beskriver hun sin jagt på videnskabeligdokumentation for ung-til-ungs virkning.Konklusionen er, at det er vanskeligt at findedokumentation for metodens virkning, hvis manstiller krav til dokumentationens kvalitet.I den efterfølgende artikel tager JimmieGade Nielsen over. Han arbejder på UdviklingsogFormidlingscenteret for Børn og Unge, ogbeskriver i sin artikel de problemer og begrænsninger,man skal være opmærksom på, når ungtil-unganvendes. Han har særlig fokus på formidlernesrolle, hvor han peger på, at det ernødvendig med en klar afgrænsning af deresrolle, samtidig med de lærer at sige fra og kendegrænserne for deres formidling. Hvis dette ikkeer tilfældet, løber man en risiko for et misbrugaf de unge.I artiklen ” Muligheder og begrænsninger iunges selvorganisering” skifter perspektivet.Her sættes der fokus på, hvorledes ung-til-ungkan medvirke til at standse de unges medlemsflugtfra foreningsarbejdet. Sideløbende meddette sætter artiklen spot på, hvilke problemerder er med unges selvorganisering inden foreksisterende strukturer og foreningsformer.Claus Tonsberg, som er koordinator forKøbenhavns kommunes Center for vejledning,beskriver i sin artikel ” Tavle-terror på den fedemåde” meget levende, hvordan ung-til-ung anvendestil at give en alternativ og supplerendevejledning om ungdomsuddannelser. Han ermeget positiv over for metodens fordele, menbeskriver også, hvorledes metodens effekt giverde unge vejledere et stort ansvar. Et ansvar somdet er vigtigt, at støtte op omkring, hvis ung-tilungskal fungere optimalt.Ung-til-ung kan også anvendes til at hjælpeunge ud af ensomhed og til at tage kontrol overderes eget liv. I artiklen ”Ung-til-ung i Ventilen”fortæller Lisbet Castberg Thuesen om foreningen”Ventilens” succes med at bruge ung-til-ung til athjælpe ensomme unge. Artiklen giver et konkretbillede på de udfordringer, unge møder i dag, ogsom ung-til-ung kan hjælpe dem med at håndtere.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 7

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Endelig beskriver Christoffer Erichsen depersonlige erfaringer han har haft med ung-tilungi forskellige sammenhænge. Han har bl.a.været med at etablere foreningen Stop Volden,og arbejder nu for ”Bagmændene”, som er projekt,der bruger aktive stofmisbrugere og forhenværendestofmisbrugere til at informere andreunge om risikoen ved stofmisbrug. Han har bl.a.en pointe med, at ung-til-ung med fordel kananvendes til at informere om tabuiserede emner,og at metoden ofte også er effektiv, fordi denforegår i sammenhænge, der er mere interessantefor de unge end f.eks. traditionel undervisningeller foredrag.8

Virker ung-til-ung?Af Bibi Hølge-HazeltonBibi Hølge-Hazelton stiller i sin artikel det centraleog potentielt kildne spørgsmål, om ung-tilungvirker, og om der findes videnskabelig dokumentationfor virkningen. Artiklen beskriver,hvilken dokumentation der aktuelt findes, oghvilke forudsætninger den baserer sig på.Virker ung-til-ung? Det er den korte version afdet spørgsmål, jeg i foråret fik stillet af SundhedsstyrelsensVidens og Dokumentations Enhed. Påbaggrund af et stigende antal henvendelser tilSundhedsstyrelsen vedrørende ung-til-ung, vardet blevet presserende at producere en systematiskbeskrivelse af ung-til-ung som metode.Undersøgelsesfeltet skulle være forebyggelse afalkohol og stofmisbrug blandt almindelige ungei folkeskolens ældste klasser, samt i ungdomsuddannelsernei Danmark.Videns- og Dokumentationsenheden anmodedeom, der blev anvendt en særlig skabelon,som beskrivelsen skulle udarbejdes efter og følgeligvar toneangivende for, hvilke spørgsmål derskulle rejses. Formålet var at sikre, at der blevreflekteret over, det man fra dette perspektivfandt, var de centrale spørgsmål. Beskrivelsenskulle give overblik over den aktuelle viden påområdet og bygge på allerede kendt materiale,primært i form af videnskabelig litteratur.Videnskabelig litteraturDet blev pointeret, at der ved videnskabelig litteraturforstås artikler, der er bedømt af videnskabeligeeksperter og publiceret i anerkendtetidsskrifter. Dette er, inden for især det sundhedsvidenskabeligefelt, men også i stigende gradinden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige,måden hvorpå videnskabeligt arbejdebedømmes som kvalificeret.ForudsætningerMine forudsætninger for at påtage mig opgavenvar, at jeg har skrevet en humanistisk ph.d. afhandling(1) om unge, der er kronisk syge ogderfor har et indgående kendskab til litteratureninden for dette felt, og herudover har jeg en praksisbaggrundsom sygeplejerske.Mit konkrete kendskab til ung-til-ung varmeget begrænset, men i mit arbejde med ungemed sukkersyge var jeg flere gange stødt påunge, der efterlyste kontakt, vejledning ogungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 9

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?undervisning af andre unge i samme situation.Flere af de unge i min undersøgelse fortalte iinterviews, at en af hovedårsagerne til, at de f.eks.dukkede op til den undervisning de professionellepå sygehuset tilbød dem, og hvis indholdde i parentes bemærket ofte kendte på forhånd,var mødet med de andre unge.Derfor var mit udgangspunkt i forhold til begrebetung-til-ung positivt, om end jeg var overrasketover at høre, at det var noget man brugte idet direkte forebyggende arbejde.Hvad er ung-til-ung for noget?Men først måtte jeg spørge: hvad er ung-til-ungoverhovedet for noget? Eller sagt på en andenmåde: hvad er det, der udveksles mellem ungeog på hvis og hvilket initiativ?Ifølge Svend Lauersen og Svend Mørch (2)er ung-til-ung en meget bredt defineret og internationaltanvendt pædagogisk formidling/metode.I USA har ung-til-ung været anvendt siden1950’erne, i England har ung-til-ung siden begyndelsenaf 1980érne været meget anvendt.Begge steder er ung-til-ung primært rettet mod,at individuelle unge påtager sig undervisende ogpersonudviklingsorienterede opgaver over forjævnaldrende. Ung-til-ung er i disse og andrelande velorganiseret og ofte knyttet til offentligeinstitutioner.I DanmarkI dag i Danmark anvendes begrebet ung-til-ung iforhold til mange og forskellige sammenhængeog aktiviteter, herunder ung-til-ung kampagner,ung-til-ung metoder og ung-til-ung pædagogik.Ung-til-ung kobles oftest til mindre grupper afunge, ikke individuelle unge som flere steder iUSA. På trods af at det er det samme begreb deranvendes, dækker det altså det over forskelligeaktiviteter, der er organiseret forskelligt. Noglefå projekter er selvorganiserede, det vil sige, atde unge har selv taget initiativ til at etablere ogudvikle ung-til-ung formen og indholdet, men ide fleste grupper er der dog voksne involveret,og projekterne knyttet til forskellige organisationer,for eksempel via Landsforeningen Ungdomsringeneller amternes misbrugscentre.Den erfaringsbaserede metodeI Danmark handler ung-til-ung med andre ordom, at unge formidler deres erfaringer til andreunge, hvilket også er baggrunden for ung-til-ungi nogle sammenhænge knyttes til begrebet denerfaringsbaserede metode. I min rapport var detdenne variation af ung-til-ung jeg søgte dokumentationfor. Lauersen og Mørch definerer ung-tilungsom:Den proces der udvikles når ungediskuterer et budskab, som de selvoplever som vigtigt med andre unge.Budskabet er ikke nødvendigvis i formaf oplæg og dialog, men kan lige sågodt være i en kreativ form, musik,digte, billeder osv (2:15).RollemodellerI udlandet, specielt i USA, fremstilles de unge,der indgår i ung-til-ung aktiviteterne som enslags rollemodeller, der ikke nødvendigvis harerfaringer med det de formidler viden om. Detrisikerer at medføre, at disse unge kan virke docerendeeller moraliserende på andre unge ogdermed få den modsatte effekt end intenderet (3,4). Andre steder, f.eks. i Norge, er ung-til-ungorganiseret omkring ungdomsafholdsforeninger(se f.eks. www.juvente.no) med et ideologiskeller religiøst grundlag.Denne type ung-til-ung er der flere i Danmark,der tager afstand fra, herunder såvel praktikere ifor eksempel Ungdomsringen og misbrugskonsulentersamt forskere i feltet, idet man mener,at såfremt ung-til-ung ikke er erfaringsbaseret,er det slet ikke ung-til-ung (2, 5).10

FortalerneFortalere for ung-til-ung, fremfører ofte, at détder er vigtigst er, at ung-til-ung opleves som troværdigaf modtagerne, hvilket sker i kraft af, at”den unge formidler har et erfaringsgrundlag attale ud fra og at han/hun er i stand til at bringedet videre til modtagerne på en troværdig og visionærmåde” (6:4). Dette knyttes til en teoretiskforståelse af, at unge lytter mere til andreunge end til voksne, som de unge befinder sig ien frigørelsesproces i forhold til (7). Det antagesogså, at unge har fingeren mere på pulsen i forholdtil, hvad der rør sig i ungdomskulturen endvoksne (8,9,).Mangel på litteraturJeg er i gang med at søge efter videnskabeligeartikler om emnet. Jeg gik systematisk til værksi litteratursøgningen og fandt, måske ikke overraskende,at det var alt for ambitiøs en målsætningvi havde sat os for.For selvom der er masser af hits, når manf.eks. søger på ung-til-ung i søgemaskinenGoogle og får 114.000 hits, eller på peer to peerog får 6.910.000 hits, så indskrænkes antallet afhits, når man søger på forskellige kombinationeraf søgeord i forskellige videnskabelige databaser,til et meget lille antal nye artikler, hvorimoden del er baseret på mere end ti år gamlestudier.Jeg blev derfor nødt til at søge bredere endpå forebyggelsesfeltet, og også se på andreformer for ung-til-ung. Det der dog efterhåndenblev tydeligt var, at det bestemt ikke så udtil, at der var konsensus, når der blev talt omung-til-ung, uanset hvilke betegnelser der blevanvendt.Cost-benefitFor eksempel diskuteres ung-til-ung i den amerikanskelitteratur ofte ud fra cost-benefit betragtninger,og det understreges ofte, at for de ungeder deltager aktivt har erfaringen meget stor værdi,og flere har ændret karriereplaner i retning afomsorgs og andre hjælpefag. Den type ”peereducation” der her er tale om, er en voksenorganiseretog defineret opgave, hvori de unge derindgår, blev en slags formidlere af budskaber, deikke selv har den store indflydelse på, men somde i en eller forstand tilslutter sig.KritikDenne måde at opfatte og bruge ung-til-ung på,kritiseres indtrængende i andre artikler og liggerpå linje med Svend Mørch og Svend Lauersen,og med psykologen Morten Nissen der herhjemmebeskæftiger sig med gadeprojektet Sjakket.Fælles for dem er, at de siger, at man slet ikkekan bruge begrebet ung-til-ung i sammenhænge,hvor der ikke er tale om erfaringsbaseret udvekslingunge i mellem, men at der derimod ertale om voksenmanipulation og en økonomiskog eller moralsk rationalitet.Mangel på dokumentationDet var ikke muligt at finde den type af dokumentationsom blev efterspurgt om selvorganiseredeung-til-ung projekter, bortset fra en analyseforetaget af CASA, hvor det konkluderes omung-til-ung:Metoden kan anvendes over formisbrugstruede unge og i det forebyggendearbejde. Det er væsentligt, atunge, der informeres gennem dennemetode, selv har erfaringer med forbrugaf alkohol, da metoden er mere debatogdialogskabende end egentligoplysende i sin karakterI dette udsagn ligger noget for mig at se megetvigtigt nemlig, at metoden er mere debat- ogdialogskabende end egentlig oplysende, for sletikke at tale om adfærdsregulerende.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 11

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?EffektenSom en del af opgaven/skabelonen skulle jegundersøge, hvorvidt der eksisterede en dokumentationfor ung-til-ungs effekt og i så fald foretageen vurdering af dokumentationens kvalitet. Detder var karakteristisk for alle de danske beskrivelserog evalueringer, der involverer ung-tilungi forebyggelse (ikke kun i forhold til alkoholog stoffer, men også alle andre forebyggendeindsatser) var, at de var modsætningsfyldte, fordider sjældent foreligger eller dokumenteresnogen målbar effekt for metodens forebyggendekarakter i forhold til modtagergrupperneDet der dokumenteres, er først og fremmesten effekt i forhold til de unge, der involveres somformidlere i ung-til-ung projekterne forstået påden måde, at dem der informerer om de pågældendeemner får mere viden og øget bevidsthedom det emne/problem, de formidler.GadepulsenEt eksempel på dette er projektet Gadepulsen,hvorom der i evalueringen, udført af UdviklingsogFormidlingscenter for Socialt arbejde medunge (UFC), skrives:Den misbrugsforebyggende virkningmå også være åbenbar – i hvert fald forde unge, som blev arrangører afdiskoteksfesterne. Men om gæsternehar været på vej ud i et misbrug ellerhar fået ændret deres rusmiddelvaner,kan man kun gisne om – belæg for atudtale sig med sikker viden er der ikkegrundlag for her (8:106).Uklart billedePå grund af det forholdsvis uklare billede jeg fikpå mine søgninger efter videnskabelig dokumentation,tog jeg kontakt til den europæiske organisationEuropeer, der repræsenterer ung-til-ungprojekter i ti europæiske lande og blandt andeter økonomisk støttet af Europakomissionen. Herbeskrev koordinatoren af organisationen manglenpå videnskabeligt baseret dokumentation som”a hot topic”. Kontakt til organisationens akademiskemedarbejder gav heller ikke noget brugbartudbytte. En lignende kontakt med den amerikanskeorganisation (Association of Peer Helpers)resulterede i en enkelt henvisning til en artikel(10) publiceret i organisationens eget tidsskrift.To fløjeVed al den tilgængelige litteratur fandt jeg, atder tegner der sig to ”hoved fløje”: de der er u-betingede fortalere, og de der er skeptiske, herundernogle enkelte der er direkte negative ogikke anbefaler ung-til-ung.De ubestridte fortalere for ung-til-ung fremhæverofte modtagernes positive holdninger tilung-til-ung som et væsentligt succeskriterium,ung-til-ung er sjovere, mere vedkommende ogde unge er i det hele taget overvejende positiveover for ung-til-ung. Det antages, at den formidlingsformde unge leverer, er mere tidssvarendeend voksnes, fordi de unge selv er unge og hartingene tæt inde på livet. Det antages også ofte,at de voksne formidler mere tørt og kedeligt ogat de ikke skaber rum for dialog. Når ung-til-ungdiskuteres i disse sammenhænge, understregesnytteværdien og vigtigheden af at anvende standarterog gennemarbejdede programmer, for atsikre effektive resultater, og at det ofte skyldesmangel på disse, når undersøgelser eller forskningikke påviser nogen effekt (9).Uklare kriterierDe der er kritiske på grund af manglen på videnskabeligdokumentation (3,11,12), peger på detproblematiske i sammenligningsgrundlaget forde forskellige ung-til-ung programmer. Interventionerneer ofte meget forskellige (12) idetsåvel de unge formidlere, som modtagerne afbudskaberne, har forskellig alder, køn, etnisk og12

socioøkonomisk baggrund. Endvidere er der oftemeget uklare succeskriterier for ung-til-ung. Oftebaseres ”resultaterne” på selvrapporterede forandringeri holdninger og adfærd, og sjældent pålangtidsstudier, der følger op på og undersøgerdette.Ideen om ung-til-ung spredes ofte via netværkog kollegaer, der syntes det er en god ide og somherefter anvender tidligere anvendte projektersom modeller. Et projekts succes anvendes somvalidering i forhold til oprettelsen af nye projekter(10,11), hvilket kan være problematisk, fordidet ofte drejer sig om interne evalueringer udførtaf projektets egne folk, der kan have svært vedat forholde sig kritisk til deres egne ”Darlings”.Er unge bedre formidlere?Ifølge anerkendte forebyggelsesforskere somBotvin og Griffin (4) er der endvidere ringe bevisførelsefor, at unge er bedre formidlere endvoksne/professionelle, og at dette kan knyttestil, at de unge ofte formidler budskaber, der erudviklet af voksne, der i sidste ende har ansvaretfor programmerne. Andre (13,14) er mere positive,og tolker den foreliggende komparativeevidens på området som hældende i retning af,at de unge er mindst lige så effektive formidleresom voksne, men også de maner til forsigtighedpå grund af de analytiske og metodologiske problemer,der betyder at forskningen ikke giver etentydigt svar.De der er mest kritiske over for manglen pådokumentation af ung-til-ung (f.eks. 3) pegerpå, at ung-til-ung kan anvendes manipulerende,med et økonomisk rationale og hviler på et ideologiskgrundlag, der tenderer noget religiøst ogat manglen på evaluering og forskning betyder,at dette kommer til at stå i vejen for en egentligundersøgelse af metodens potentialer.Morten Nissen (5) skriver:Det er meget moderne at inddrage deunge i misbrugsforebyggelse; detkaldes ung-til-ung-princippet. Jeg trordet er en god vej at gå, men det er nokpå sin plads at understrege, at man måtage skridtet fuldt ud. Alt for ofte er derefter min mening tale om at de ungebliver gidsler i en slags organiseretskinhellighed.Evidens og kritiske bemærkningerDen videnskabelige evidens for dokumentationenaf ung-til-ung som pædagogisk metode iforebyggelsesarbejdet må betegnes som modsætningsfyldt.Dette skyldtes først og fremmesfølgende forhold:1)2)3)4)5)6)7)Sammenligningsgrundlaget erkompliceret på grund af de forskelligeinterventioners diversitetProjekternes ”succeskriterier” erofte uklareUng-til-ung projekter formidler oftevoksnes budskaberResultaterne af ung-til-unginterventionerne baseres ofte påselvrapporterede ændringerEvalueringsprojekterne er oftekortvarigeDen eneste klare evidens er effektenpå de unge formidlereDer savnes grundige sammenlignendeforskningsprojekter mellemung-til-ung formidlere og voksne.Det bør her understreges, at det forhold, at dersavner dokumentation for metoden ikke er detsamme som, at metoden ikke virker eller har tilvejebragtvæsentlige bidrag til det forebyggendearbejde med unge. Det betyder først og fremmest,at der mangler den type dokumentation rapportensrekvirenter har efterlyst, og det rejser ogsåspørgsmålet, om det overhovedet er relevant atefterspørge denne type af dokumentation ogendelig, hvorvidt det sundhedsvidenskabeligeungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 13

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?paradigmes krav til videnskabelighed og evidensvil være i stand til at indfange og dokumenterenoget så komplekst som en erfaringsbaseretmetode.Virker ung-til-ung?Spørgsmålet om hvorvidt ung-til-ung ”virker”lader vi hænge lidt i luften men læs her, hvad enung fyr fra et tidligere forskningsprojekt (1), Max,fortalte om mødet med både voksne professionelle,der underviste ”traditionelt” og med andreunge på en diabetesskole:Det med at være sammen med andre,det tror jeg er helt afgørende.Det duer bare ikke at man bare sidderog hører efter hvad de [voksne/professionelle]siger derinde…det er lidtgammeldags.Nej jeg kan ikke rigtig huske så meget,men informationen den skal man barehave, det er ikke personligt. Det erhurtigt ind ad det ene øre, og ud af detandet. Hvis man ikke passer på. Måskekunne man lave nogetgruppearbejde…have hinanden…brugehinanden… som kontaktpersonermåske?Jeg går på biblioteket. Derfor vidste jegmeget allerede inden jeg kom påskolen.Det jeg fik af vide på skolen, var ikkenoget revolutionerende. Det jeg mestbed mig mærke i, det var en ung knægtder havde haft det i mange år.Sådan noget lærer jeg faktisk mere af,end en der står ved en tavle. Jo, det varde andre jeg lærte mest af. (Max)Ung-til-ung er et meget udbredt og differentieretfænomen, som mange praktikere af erfaring veder godt – spørgsmålet er, om det ikke er på tide,at vi herhjemme sætter fokus på, hvordan vibedre kan forske i det.Bibi Hølge-Hazelton, post.doc. stipendiat ved InstitutX, Roskilde Universitetscenter, er tilknyttet Centerfor Ungdomsforskning.Referenceliste1) Hølge-Hazelton, Bibi (2003). Diabetes - en skolefor livet. Roskilde Universitetsforlag2) Lauresen Svend og Mørch Sven.(1998) Ung-til-Ung som pædagogisk metode. Ungdomsringen3) Frankham Jo. Peer education: The unauthorisedversion. I: British Educational Research Journal,april 98, Vol. 24 Issue 2.4) Botvin, G. J., & Griffin, K. W. Drug abuse preventioncurricula in schools. In Z. Sloboda & W. J.Bukoski (Eds.), Handbook of Drug Abuse Prevention:Theory, Science, and Practice (pp. 45-74). NewYork: Kluwer Academic/Plenum Publishers, 2002.5) Nissen Morten. (2000) Oplysning, forebyggelseog misbrug og det levende gode. Nordiske Udkast29, 61-856) Brinkman Birgit Sprogøe mfl. (2001)Ung til ung iDansk perspektiv. Et forsøg på begrebsafklaring ogoperationalisering af begrebet. A&N-Forum iDanmark (UPUBLICERET)7) Dittmar Craig A. Handwerk Julie. The healthadvocates: a peer education program. WellnessPerspectives. Spring 91. Vol.7 Issue 38) Gade Nielsen Jimmie mfl. (2002) Gadepulsen. Tidligererødders sociale arbejde med unge. UFC unge.14

9) Black, David R.; Tobler, Nancy S. et al. Peer helping/involvement:An efficacious way to meet the challengeof reducing alcohol, tobacco, and other druguse among youth? I: Journal of School Health, Mar98, Vol. 68 Issue 310) Hagemann Helle . Unge med et stort forbrug afalkohol og unge potentielle misbrugere - en evalueringaf initiativer under Alkohol-lokalpuljen.. CASA. Kanlæses på http://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Alkohol/Ungem_alkohol/index.html11) Parkin Steve & McKeganey Neil. The Rise and Riseof Peer Education Approaches. I: Drugs:education,prevention and policy, Vol. 7, No. 3. 200012) Lindsey Billie J. Peer education: A viewpoint andcritique. Journal of American College Health, Jan 97,Vol. 45 Issue 413) Mellanby J.B. Rees, Tripp J.H. Peer.led and adultledschool health education: a chritical review of availableand comparative research. Health EducationResearch, Theory and Practice, vol. 15 no. 5 2000 p533-54514) Cuijpers Pim. Peer-led and adult-led school drugprevention: A meta-analytic comparison. I: Journal ofDrug Education, 2002; Vol 32(2):107-119Linkswww.ungdomsringen.dkhttp://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Alkohol/Ungem_alkohol/index.htmlwww.vildelaererprocesser.dkwww.mindblow.dkwww.europeer.lu.sewww.peerhelping.orgwww.juvente.noungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 15

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Mål og indhold skal være tydeligtAf Jimmie Gade NielsenJimmie Gade Nielsen beskriver såvel fordelenesom ulemperne ved at anvende ung-til-ung sommetode i ungdomsarbejdet. Han diskuterer bl.a.de risici, man skal være opmærksom på, og betonervigtigheden af planlægning og afgrænsningaf de unge formidleres rolle og ansvarover for opgaven.Der er mange fordele ved ung-til-ung rådgivningeller formidling, men der er også begrænsningerog risiko for misbrug af de unge. Derforer det meget vigtigt, at indhold og mål for ungtil-ungarbejdet eller indsatsen er grundigt gennemtænktog tydeliggjort for de unge formidlereeller rådgivere, inden ung-til-ung iværksættes ipraksis.Ung-til-ung kan opleves i forskellige formerog sammenhænge. Der kan være tale om ung-tilung-rådgivning,hvor unge rådgiver andre ungeom individuelle personlige spørgsmål og problemstillinger;f .eks. i en direkte kontakt eller i formaf en telefon- eller netrådgivning. Eller der kanvære tale om ung-til-ung oplysning eller formidling,hvor unge oplyser og informerer andre ungeom generelle ungdomsaktuelle temaer eller problemstillinger;f.eks. politiske emner, sex, alkoholeller andre rusmidler eller stimulerende stoffersom f.eks. hash eller ecstasy. Den form for oplysningog formidling sker oftest i større grupperpå temadage eller konferencer.Ung-til-ung i socialt arbejdeUng-til-ung bliver også anvendt i socialt arbejde,hvor opsøgende unge skaber kontakter melleminstitutioner og unge med sociale problemer, derhar behov for støtte, men som er ukendte for deprofessionelle socialarbejdere. Det kan f.eks. væretilfældet i socialpædagogiske projekter, hvorunge, som allerede har kendskab til og er en delaf projektet, skaber kontakt til andre unge, somkan have gavn af den støtte og de aktiviteter,som projektet kan tilbyde.Troværdige og indlevendeFordelen ved ung-til-ung er, at de unge rådgivereog formidlere ofte har et godt indblik i de problemerog spørgsmål, som generelt er aktuelleog vedkommende for andre unge på deres egenalder eller lidt yngre.De unge rådgivere og formidlere forstår og16

taler de unges sprog og har nemmere ved at sættesig i deres sted og forstå de unges situation, ligesomde også ofte har gode forslag til, hvad deter for en professionel støtte eller vejledning, somunge kan have behov for. Måske fordi de selv harstået med de samme problemer. Rådgivningeneller erfaringsformidlingen fremstår som megettroværdig og realistisk for de unge, når den fremføresaf andre unge, som selv har haft problemerneinde på livet.Rekruttering vigtigI en samfundsudvikling hvor forandringerne skerhurtigt, og hvor nye spørgsmål og problemerblandt unge løbende dukker op, er det derfornødvendig, at der hele tiden rekrutteres nye ungesom formidlere og rådgivere, når der arbejdesmed ung-til-ung. I nogle tilfælde sker det, at ungepå 24-25 år oplever, at de er blevet for gamle tilat kunne forstå eller kende til nogle af de problemer,som er aktuelle for unge på 16-18 år. Dethar f.eks. været tilfældet omkring misbrugsproblemer,hvor der er dukket nye rusmidler ellerstoffer/piller op i nogle ungdomsmiljøer.Unge giver også udtryk for, at de ofte følersig mere sikre på, at de kan forblive anonyme,hvis de henvender sig til andre unge, frem for atsnakke med en professionel socialarbejder ellerungerådgiver – selvom de godt ved, at der ogsåeksisterer mulighed for anonym voksenrådgivning.AnonymitetMuligheden for at være anonym er ofte vigtig forunge, når de f.eks. henvender sig til en ung-tilungrådgivning enten personligt eller via telefon.Unge i mindre lokalsamfund giver f.eks. ofteudtryk for, at de godt kunne tænke sig en mulighedfor ung-til-ung rådgivning, men de understregersamtidig, at de ikke vil benytte et sådanttilbud i deres eget lokalområde, men gerne i dennærmeste større by. Det vil give dem en størresikkerhed for anonymitet. F.eks. gav nogle ungepå en ungdomskonference i en københavnsk forstadskommuneudtryk for et ønske om at brugeen ung-til-ung rådgivning, men mange af de ungetilkendegav, at de ville foretrække at benytte ensådan rådgivning i København frem for i lokalområdet,fordi de følte, at de ikke i tilstrækkeliggrad kunne sikres anonymitet i en lokal ung-tilungrådgivning.Grænser og kontakterVed brugen af ung-til-ung rådgivning er det vigtigt,at de rådgivende unge gøres meget klart,hvad deres opgave er, og ikke mindst, hvad deresopgave ikke er. Mål og indhold skal snakkes igennemmed de unge rådgivere, før et sådant tilbudigangsættes. F.eks. er det vigtigt, at det gøresklart for de unge, hvor grænsen for deres funktiongår, og hvornår deres opgave ophører. Derforer det også vigtigt, at de rådgivende unge harkontakter til professionelle socialarbejdere sådan,at de har mulighed for at henvise unge viderehertil, hvis de finder det aktuelt, og hvis deunge, der kommer til rådgivningen, har et ønskeom at benytte et sådant professionelt tilbud.KontaktskabereUng-til-ung kan også bruges til at skabe kontaktmellem f.eks. en ungdomsklub eller et andet tilbudtil unge, som ikke allerede benytter tilbudeteller kommer i ungdomsklubben. Eller unge kanbruges som informanter eller kontaktskabere tilandre unge i forbindelse med ungdomsarrangementeri en kommune. I nogle kommuner harman også benyttet ung-til-ung i forbindelse medudarbejdelsen af en kommunal ungdomspolitik.Her har unge, der f.eks. har været aktive i etungdomsråd eller et ungdomshus, været brugtsom kontaktskabere og formidlere til en bredgruppe af unge i kommunen, sådan at input ogforslag til den kommunale ungdomspolitik erkommet fra en så bred gruppe af kommunensunge som muligt.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 17

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Ung-til-ung som gademedarbejdereOgså i arbejdet med marginaliserede unge er dereksempler på anvendelsen af ung-til-ung, hvorunge har været ansat som unge ”gademedarbejdere”og kontaktskabere til grupper af unge ellerenkelte unge, som socialarbejdere og socialpædagogiskemedarbejdere ikke har haft mulighedfor at få kontakt til.De unge kontaktskabere har været en slags”gademedarbejdere” eller opsøgende ”ungemedarbejdere”,hvis opgave har været at forsøge atskabe en førstegangskontakt til grupper af marginaliseredeeller socialt truede eller belastedeunge. Den form for ung-til-ung har bl.a. væretbenyttet af projektet Gadepulsen på IndreNørrebro i København.Styrken ved denne brug af ung-til-ung er, atde opsøgende unge har mulighed for at få kontakttil marginaliserede unge, som de etableredetilbud og socialarbejdere ikke har haft mulighedfor at få kontakt til. De marginaliserede unge harofte et negativt billede af det etablerede systemog dets institutioner og tilbud, fordi de har enoplevelse af, at de tidligere er blevet svigtet afdisse tilbud, og de føler ikke altid, at de er blevetrespekteret af de professionelle socialarbejdere.Derfor er de ofte som udgangspunkt kritiske ogtilbageholdne med at ville benytte de eksisterendetilbud. Brugen af unge kontaktskabere, somkender de unges miljøer, kan være en måde atskabe eller genskabe en førstehåndskontakt mellemde marginaliserede unge og de kommunalefritidstilbud eller støtte- og rådgivningstilbud.med, at den opsøgende unge skal fungere somde unges talerør ind i det etablerede system. Deter en hårfin balancegang, hvor de opsøgende entenbliver beskyldt af det etablerede system forat være ven med de unge, eller de risikerer at blivebeskyldt af de marginaliserede unge for at værestikkere for en institution eller for den offentligeforvaltning – eller endnu værre – politiet.Men hvis det etablerede offentlige system ogdets institutioner kan acceptere de unge opsøgendesrolle, og de kan se hvilke fordele, der liggeri at anvende de unge som kontaktskabere, såkan ung-til-ung være en brugbar vej, hvorved deeksisterende støtte- og hjælpetilbud kan få enførstegangskontakt til socialt belastede ellermarginaliserede unge.Ung-til-ung som kontaktskabereDe opsøgende unge har ikke hverken kvalifikationereller kompetencer til på længere sigt atkunne hjælpe de socialt belastede unge. Derforer det bl.a. vigtigt, at de opsøgende unge har mulighedfor og kan henvise de unge til brugbarevejlednings- og rådgivningstilbud, som er aktuellefor den enkelte unge, der skabes kontakt tilpå gadeplan.Fordelen ved at bruge de unge som opsøgendekontaktskabere er, at de endnu ikke er og oplevessom en etableret del af det offentlige system, ogat de heller ikke tænker som og har det samme(negative) syn på de socialt belastede unge, somsystemets repræsentanter kan have.Planlægning centralFor at undgå risikoen for, at de opsøgende ungebliver betragtede som ”stikkere” af de marginaliseredeunge, er det vigtigt, at deres opgaver ogfunktion diskuteres og tilrettelægges ordentligt.Funktionen som ung ”gademedarbejder” erofte en svær balancegang, hvor den opsøgendeunge på en og samme tid ofte er udsendt fra ogrepræsenterer en etableret institution samtidigUnge som politiske læremestreUng-til-ung er også blevet praktiseret i forbindelsemed f.eks. arbejdet i ungdomsråd og unges deltagelsei lokalpolitiske spørgsmål og processer.Indholdet af ung-til-ung har her været, at unge,der allerede i en periode har været aktive i f.eks.et ungdomsråd, og dermed kan erfaringer medf.eks. forhandlinger og dialog med de lokalepolitikere og møder med den lokale forvalt-18

ning, lære nye unge op i forhold til at kunneoverskue og forstå f.eks. de lokalpolitiskebeslutningsprocedurer og arbejdsgangene i denkommunale forvaltning.Arbejdet kan også bestå i, at unge fra ungdomsrådet,der allerede har etableret kontaktertil nogle af de kommunale politikere, tager nyeunge med til møderne med politikerne, og dermedoverleverer deres kontakter til fremtidens ungesådan, at de unges politiske netværk og indflydelseholdes ved lige.Konkrete værktøjer nødvendigeMan kunne måske foranlediges til at tro, at ensådan overlevering sker naturligt, når de ungemødes i skolen og på uddannelsesinstitutionereller i fritidslivet. Erfaringerne fra de kommuner,hvor man har arbejdet med ungdomspolitik oginddragelsen af unge i politiske beslutningsprocesser,har dog vist, at de unge efterspørger konkreteværktøjer til, hvordan de kan strukturere ogorganisere formidlingen af erfaringer og læringfra ung-til-ung.Jimmie Gade Nielsen, Udviklings- og Formidlingscenterfor Børn og Unge.Litteratur”Veje til en ungdomspolitik, et inspirationskatalogom kommuners arbejde med ungdomspolitik”. AfJimmie Gade Nielsen og Gitte Klitgaard, UdviklingsogFormidlingscenter for Børn og Unge. Udgivet afUndervisningsministeriet og Socialministeriet 2002.”Gadepulsen – tidligere rødders sociale arbejde medunge”. Udgivet af Udviklings- og Formidlingscenterfor Børn og Unge og Københavns Kommune,Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 19

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Muligheder og begrænsningeri unges selvorganiseringAf Michael VossStørre frihed til selvorganisering kan bidrage tilat tiltrække og fastholde unge i foreningsarbejdet.Især hvis foreningerne bryder med dentraditionelle formelle og hierarkiske struktur.Det er en af Jens Christian Nielsens og AndyHøjholdts konklusioner på deres to-årige forskningsprojekt”Nye tider – nye foreningsformer”.Projektet, som blev gennemført i samarbejdemed Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), DanskeGymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og DanskIdræts-Forbund (DIF) resulterede bl.a. i bogen”Ungdom og Foreningsliv – Demokrati, Fællesskab& Læreprocesser”, der udkommer i slutningenaf marts 2004 på Roskilde Universitetsforlag.Jens Christian Nielsen er forskningsadjunktog ansat på CeFU som projektleder og forskningskoordinator.Andy Højholdt er forskningsassistentsammesteds.I dette interview fortæller Jens ChristianNielsen, hvad undersøgelsen viser om ung-tilungmetoden.En kristen ungdomsgruppe i Vestjylland, tilknyttetKFUM/K, er en af de foreninger, somJens Christian Nielsen og Andy Højholdt går tætpå med kvalitative interviews og deltagerobservationi forbindelse med foreningsmøder.”Her tjener det to adskilte formål, at de ungemødes i deres eget rum.For det første bruger de samværet til at styrkesig selv og deres sociale integration i andre sammenhænge,de indgår i.Som aktive og troende kristne oplever de atvære anderledes i f.eks. skolen, gymnasiet ogkæresteforhold, men gennem samværet ogdiskussionerne i ungdomsgruppen bliver debedre og stærkere til at håndtere det at væreanderledes.Samtidig møder de stærke og strenge kravfra det voksne kristne miljø, som er indremissionsk.Krav til, hvordan de skal leve deres liv ogtil, hvor stor en indsats de bør lægge i foreningen.Men ved at være en adskilt og forholdsvisselvorganiserende gruppe kan de få et frirum fradet kristne voksenliv, og ungdomsgruppen blevderfor også brugt til biografbesøg, rulleskøjtetureog andre ikke specielt kristne aktiviteter.”20

SelvorganiseringI foreningsverdenen er diskussionerne om ungemeget problemfokuserede: Hvordan løser viproblemet med at tiltrække og fastholde unge?Hvordan sikrer vi de unge indflydelse uden atudvande foreningens grundlag? Og hvordan fårvi de unge til at påtage sig lederopgaver og ansvari foreningerne?Nogle ser en løsning i at lade de unge bestemmemere selv og lade dem organisere aktiviteterneselv.”Selvorganisering er ikke noget colombusæg,men nok en forudsætning for at få unge til atinvolvere sig i foreningsliv,” mener Jens ChristianNielsen og henviser til en oplevelse i SkjernIdrætsforening, hvor et hold unge gymnasterhavde problemer med at finde en erfaren træner:”De unge besluttede så selv at stå for træningen,og det endte med, at de foretrak denne løsning.Ganske vist blev de ikke trænet på så højtet niveau, men det sociale fællesskab blev megetbedre.”Et andet eksempel ligger endnu fjernere frade unge kristne vestjyders miljø:”Råstof Roskilde er et ungdoms- og musikmiljø.Foreningen er skabt til at administrerefordelingen af øvelokaler til unge amatørbands,og det er de unge selv, som organiserer det.Efterhånden er det også blevet et sted, hvorman kan få kontakt til andre bands og udveksleideer og erfaringer. Der er skabt et socialt netværkfor unge musikere, hvor de også får kontakttil de mere voksne musikmiljøer i byen somspillestedet Gimle, Roskilde Festivalen ogRoskilde Fonden, der støtter ungdomsaktiviteterøkonomisk.”FrirumSelv når en forening eksperimenterer med heltuformelle organiseringsformer, dukker behovetfor frirum til unge op:”I Vesterbro Rulleskøjteforening er deringen obligatoriske ugentlige træningsaftener.Rulleskøjteforeningen har ikke engang et klubhus.Den er primært organiseret via foreningenswebsite, hvor medlemmer kan invitere til og organisereaktiviteter, som man kan melde sig tilmed e-mail eller bare ved at møde op.Men også her har de yngre medlemmer fundetsammen i særlige ungdomsgrupper. Den storemedlemsgruppe spænder fra de ”ældre unge” imidten af tyverne, især studerende, og op til 40-års alderen, der mødes og løber på rulleskøjter idet korrekte udstyr. (De har få helt unge medlemmerfordi de helt unge mellem 13-18 år hellerevil mødes uden for de institutionaliserede foreningsrammeri deres egne grupper omkringskateboardbaner, hvor de kan være endnu mereuformelt sammen med deres sprog og i egethverdagstøj.”Selv en helt traditionelt og meget hierarkiskforening som Brøndby IF forsøger sig med selvstændigeungdomsgrupper, men kun til de socialeaktiviteter, der er perifere i forhold til hovedformålet:fodboldspillet. Ungdomsgruppen tagersig af trivselsaktiviteter:”Det er en meget voksenstyret ungdomsgruppe,hvor man dårligt kan tale om selvorganisering.De unge er udvalgt af de voksne. Dersidder voksne observatører, der reelt bestemmeren del. Og selve fodboldtræningen er 100 %træner/voksenstyret.”Lagdeling blandt de ungeMen det er ikke kun BIF, som bryder med denfuldstændig rene ung-til-ung metode. I alle typerforeninger foregår der en voksenpåvirkning afde unges holdninger og aktiviteter. Ofte fungererde ældste i ungdomsgrupperne som en slagstransmissionsbælte fra voksne til unge.”Det var tydeligt i KFUM/K gruppen, at deældste unge formidlede voksenpåvirkningen medforslag om flere bibelmøder, mere udadvendtemissionslignende aktiviteter og fastholdelse afde værdier og holdninger, som Indre Missionstår for.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 21

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Også i Råstof Roskilde har de ældste unge ensærlig rolle. Foreningens form og opgaver kræverikke så meget ledelsesarbejde, men den lilleledergruppe, der trods alt er, består især af deældste i foreningen.Det er dem, som har kontakt til det voksnemusikmiljø i byen. De repræsenterer et elementaf professionalisme, formidler erfaringer meddemo-CD’er og kontakt til spillesteder og skafferde unge bands koncerter. Denne gruppe i foreningenhar en stor – naturlig – autoritet på grundaf deres viden og erfaring.I den forstand oplever man aldrig den fuldstændigeligeberettigede ung-til-ung model. Derer altid nogle unge med flere ressourcer, som vilmere og videre. Faktisk kan man sige, at de mereselvorganiserende foreningsformer især appellerertil de ressourcestærke unge. Selvorganiseringkræver mere kapacitet. Traditionelle voksenstyredeforeninger som BIF tiltrækker og kanrumme mindre ressourcestærke unge, fordi derikke kræves så meget selvstændigt initiativ.Kravet om tilstedeværelse af ressourcestærkeunge i det selvorganiserede ungdomsarbejdegiver problemer for foreninger i små byer og iprovinsen. Her er der nemlig en tydelig tendenstil, at disse unge forlader lokalområdet og søgertil uddannelsesstederne i de store byer.”Begrænsninger for selvorganiseringDet er ikke kun de unges ressourcer, som sættergrænserne for, hvor meget frirum og selvstændighedunge får i foreningslivet.”Mange voksne tøver med at uddelegere ansvar.Begrundelsen er ofte, at foreningen har etansvar for de under-18-årige, men det er også etspørgsmål om, at de føler deres position truet ogudfordret. Især i de holdningsprægede foreningerfrygter de voksne, at de unge vil bruge selvstændighedentil at udvande eller ændre foreningensværdier.Jeg tror, at de voksne må give slip og lade deunge styre mere selv, hvis de ønsker at tiltrækkeunge til deres foreninger. Hvis de også vil fastholdedem i foreningen og motivere dem til atpåtage sig lederopgaver, må de se på hele foreningensfunktion.F.eks. må der være plads til at medlemmerne– og lederne – er aktive på forskellige niveauer.I Skjern oplevede vi f.eks. en ung kvindelig træner,som ikke havde tid til at fortsætte. Det mødtehun ingen forståelse for, men tværtimod stærkebebrejdelser, og det får hende næppe til at vendetilbage, hvis hun igen får overskud til det.Mere flade foreningsstrukturer gør det ogsånemmere for unge at påvirke beslutningerne. Skalde først vente til den årlige generalforsamling ogmåske oven i købet lade sig vælge til en bestyrelseeller et udvalg for at få et forslag igennem,så falder de fra.I de nye foreninger som Vesterbro Rulleskøjteforeningog Råstof Roskilde er vejen tilbeslutningerne meget kortere. Her kan man gådirekte til de ”naturlige ledere” med forslag, somkræver økonomisk støtte.Heller ikke det er selvfølgelig uproblematisk.De flade strukturer risikerer at blive udemokratiske,fordi de reelle ledere ikke er valgte, eller fordiledere med stor autoritet træffer beslutningeruden et demokratisk mandat.”Michael Voss er freelancejournalist og skriverjævntligt i UngdomsforskningLæs mereBogen ”Ungdom & Foreningsliv – Demokrati, Fællesskab– Læreprocesser” af Jens Christian Nielsen,Andy Højholdt og Birgitte Simonsen, udkommer påRoskilde Universitetsforlag i slutningen af marts2004.22

Tavle-terror på den fede måde– et nærbillede af en ung-til-ung vejledningAf Claus TonsbergEn af Claus Tonsbergs centrale pointer er, at ungepåvirker andre unge – og at man igennem ungtil-ungkan systematisere og målrette denne påvirkning– både set fra de unges synsvinkel ogfra afsenderens perspektiv, i dette tilfælde KøbenhavnsKommunes ungdomsvejledning. Denneindflydelse giver dog samtidig de unge vejledereet stort ansvar, som det er væsentligt atstøtte op omkring, hvis ung-til-ung skal fungere.”Ung-til-ung vejlederne gav mig et indblik ien masse forskellige uddannelser – også noglesom jeg slet ikke havde tænkt på kunne værespændende. Men efter at de har været på besøg,er jeg blevet endnu mere sikker på, at det erHhx jeg vil ind på.”Rasmus (folkeskoleelev)”Jeg vil meget gerne på SoSu skolen, men mineforældre synes ikke, at det er en god ide. I daghar jeg talt med en pige fra Ung-til-Ung Vejledningen,som fortalte om SoSu. Nu har jeg fået etgodt indblik og en masse gode argumenter, somjeg tror vil overbevise mine forældre.”Lubna (folkeskoleelev)Det er mandag morgen midt i december –klokken er 9.30 og det ringer ud fra en sjov ognoget alternativ time. Rasmus, Lubna og restenaf 9. U på den lokale folkeskole har netop haftbesøg af tre ung-til-ung vejledere fra Ung-til-Ung Vejledningen i Københavns Kommune.Selvom der er blevet grinet, drukket cola ogsnakket i munden på hinanden, går elevernederfra med værdifulde informationer – for dethandler om ung-til-ung formidling i øjenhøjde!Ung-til-ung om ungdomsuddannelserSiden ung-til-ung metoden første gang så sit lysi slutningen af 1980’erne, har den været anvendti en lang række forbindelser, og har således udvikletsig fra at være en tilgang på eksperimenteltniveau, til at være en decideret konstruktivungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 23

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?pædagogisk metode. Fælles for de mange tiltagog initiativer er, at de sætter fokus på ungdomsrelateredeproblemstillinger, unges deltagelse idemokratiske beslutningsprocesser og ungesudvikling. Ung-til-ung kan således ses som enny pædagogisk tilgang, som er med til at prægeungdomsarbejdet.Center for VejledningI Københavns Kommune har Center for Vejledning(under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)valgt at anvende ung-til-ung metoden iforbindelse med et projekt om vejledning afunge omkring valg af ungdomsuddannelser.Ung-til-Ung Vejledningen har siden 1998 væretet fast tilbud til 9. og 10. klasserne på de københavnskefolke-, privat- og ungdomsskoler. Ordningener siden hen udvidet til også at gælde 7.og 8. klas-serne. Ung-til-Ung Vejledningen harsom formål at tilbyde elever mellem 15 og 19 åren supplerende vejledning med særligt fokus påat:....Kvalificere unges uddannelsesvalg,så flere unge motiveres til uddannelse,og færre vælger forkert.Bidrage til en langsigtet holdningsændring– og dermed gøre det merenaturligt for unge selv at opsøgeinformation om uddannelse.Modarbejde marginalisering aftosprogede unge i det danske uddannelsessystem.Hjælpe unge – uanset etnisk baggrund– til at få et større og merenuanceret kendskab til forskelligeuddannelser.Unge påvirker andre unge, og den påvirkninghar ung-til-ung metoden sat i system, og dermedgjort konstruktiv. Dette betyder imidlertid, at derpåhviler ung-til-ung vejlederne et stort ansvar,som de kun kan efterleve ved at være megetbevidste om, hvad der bliver sagt og hvordandet siges.SkolebesøgTil hvert skolebesøg deltager 3-4 ung-til-ungvejledere fra forskellige ungdomsuddannelser.Banen kridtes op ved at læreren – til elevernesstore begejstring – venligt bliver ”smidt ud” aflokalet. Herefter går de første 45 minutter gårmed tavle-terror på den fede måde – dvs. ungtil-ungvejledningen ønsker at give de ungebedre redskaber til selv at vælge deres uddannelsesvej.De sætter tanker i gang hos de ungeom uddannelse, og de informerer om de enkelteungdomsuddannelser.Ansvarliggørelse af de ungeSamtidigt skal det være klart for eleverne, atvalget af ungdomsuddannelse kun kan træffes afdem selv ud fra deres egne interesser, ønsker ogforudsætninger. Ung-til-ung’erne giver ikke elevernekonkrete råd om, hvilken uddannelse det erbedst at vælge. Ung-til-Ung Vejledningen byggerpå ligeværdig og fordomsfri samtale mellemunge om uddannelse. Ung-til-ung’erne har respektfor de mange forskellige idéer eleverne harom deres uddannelse, og de taler loyalt om alleungdomsuddannelser, der kan vælges mellemefter folkeskolen.Dét de voksne ikke vedUng-til-Ung Vejledningen tager spørgsmål op,som det er svært at tale med voksne om; Hvorsvære er lektierne? Hvordan er lærerne? Er dergode fester? Hvordan er stemningen på skolen?Er der flest piger eller drenge? Hvordan virkergruppearbejdet? Får jeg mon nogen venner?Hvad skal jeg bruge min studievejleder til? Kanjeg overhovedet have et liv ved siden af skolen?Er fagene spændende? Ung-til-ung’erne talerogså om nogle af de følelser, som kommer med24

at tage springet fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse;Kan jeg klare det? Hvad hvis nu jegvælger forkert? De tager udgangspunkt i derespersonlige erfaringer, når de starter en samtaleom uddannelse. De skaber en uformel stemningi klassen, og der tales et ungt sprog, som de ungeforstår. Da Ung-til-ung’erne selv går på ungdomsuddannelserne,kan de desuden give et aktueltindtryk af, hvordan forholdene er.I de sidste 45 minutter opdeler ung-tilung’erneklassen i mindre grupper alt efter, hvilkenuddannelse de gerne vil høre nærmere om.Hermed får eleverne mulighed for at stille de pinligespørgsmål om uddannelse, som resten afklassen ikke må overhøre.Eksperimenterende, men bevidstpædagogikUng-til-Ung Vejledningen i København startedeoprindeligt op med tilbudstænkning som grundprincip.Derfor mener jeg, at det må være Ungtil-UngVejledningens fornemmeste opgave atbasere sin pædagogik på dynamik og situationsfornemmelsesåledes, at man til enhver tid kanafpasse vejledningen for dermed at kunne mødeeleverne der, hvor eleverne befinder sig. Derfordyrkes den eksperimenterende del helt bevidst iUng-til-Ung Vejledningen, hvilket betyder, atder er plads til aktiviteter, der slår helt fejl. I forsøgetpå at retfærdiggøre ung-til-ung som enanerkendt værktøj, analyseres alle erfaringer forat identificere de pædagogiske refleksioner ogudviklinger, der kan medvirke til at udlede pædagogisketeoretiske referencerammer for voresvejledning.Etableringen af en troværdig identitet er særligtvigtigt for os, idet denne er med til at vækkeelevernes nysgerrighed og dermed deres motivationtil aktivt at deltage i skolebesøget. Hvorvidtaktiviteterne bliver succesfulde eller ej, afhængersåledes i høj grad af vores profil, men også afvores synlighed i lokalsamfundet – jo mere vi erforankrede i de unges bevidsthed som værendeinformative på en sjov og konstruktiv måde, jomere aktive oplever vi, at eleverne er.Ung-til-ung’erne som målgruppeUdover vores primære målgruppe er der ingentvivl om, at der ligger et pædagogisk arbejde forledelsen af Ung-til-Ung Vejledningen i at involvereog motivere ung-til-ung vejledere – denpersonlige udvikling internt i projektet har altsåen bevidst plads og sker i forbindelse med tilrettelæggelsen,driften og evalueringen afinformationsopgaverne.Argumentet for at blive ung-til-ung vejlederer for en stor del af de unge, at de selv kunnehave brugt dette tilbud, da de stod i valgsituationen– arbejdet bliver derfor særligt vedkommendefor dem. Ung-til-ung vejlederne udtrykkerstor begejstring ved at kunne deltage aktivt idiskussioner på et ansvarligt niveau sammenmed fagfolk inden for uddannelsessystemet, ogderigennem indgå i perspektivrige relationer.Ung-til-ung’erne giver også udtryk for, at dequa deres arbejde får indblik i og indflydelse påforhold i det at bedrive projektarbejde. Endviderepeger flere på, at de har opnået en personligudvikling, hvor en større selvtillid har bidragettil, at de nu kan klare flere nye situationer.Endeligt er det ganske tankevækkende, at flereat ung-til-ung vejlederne efter de har afsluttetderes ungdomsuddannelse – og dermed er færdigei Ung-til-Ung Vejledningen – har tilbudtderes hjælp uden betaling.En ekstra indsatsDet er min helt klare opfattelse, at ved at givede unge ansvar og ved at inddrage dem i alleprojektarbejdets faser, skaber jeg en projektejerskabsfølelsehos dem – en følelse, som jeg appellerertil i de situationer, hvor der skal ydes enekstra indsats.Denne følelse skabes blandt andet ved at givedem en række spændende og meningsfyldteungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 25

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?opgaver, hvor ansvaret tydeliggøres – fx har deunge således været med til at udvikle vores nyehjemmeside (www.kk.dk/ungtilung), de har etableretkontakt til forskellige ungdomsblade ogskrevet artikler til dem, de har deltaget i tre radioprogrammeromkring uddannelse, og så har dedeltaget i diverse møder, kurser og internationalekonferencer med henblik på at videreformidleerfaringer. Dermed kan demokrati og deltagelsetydeligt defineres, og jeg oplever, at netop disseelementer er med til at sikre en høj succes ivejledningen.Muligheder og begrænsninger iung-til-ungI Ung-til-Ung Vejledningens første år måtte ledelsenaf Ung-til-Ung Vejledningen flere gangeunderstrege over for det etablerendevejledningssystem, at vi blot er et supplement,der udelukkende fokuserer på de bløde værdier.Styrken i ung-til-ung ligger i, at ung-tilung’ernegenerelt er bedre til at skabe dialog ogdebat med jævnaldrende unge om de bløde værdierend voksne. De unge tænker, taler og forstårhinanden hurtigere og har dermed andre forudsætninger(læs: gode forudsætninger) for at skabeen god dialog. Det er vores erfaring, at metodeni særlig høj grad er anvendelig i arbejdet medtosprogede unge, da netop disse unge i udprægetgrad mangler positive rollemodeller.Derfor er op mod halvdelen af de ansatte ungtil-ungvejledere tosprogede, som alle har oplevetuddannelsessystemet positivt såvel som negativtpå egen krop. Derfor er den flerkulturelle baggrundog erfaring en efterspurgt kompetence hosos.Naturligvis betyder dette ikke, at voksne kanundværes – de har blot en anden rolle, og bringesdenne kombination i spil, må det nødvendigvisresultere i en mere nuanceret vejledning af eleverne.Begrænsningerne i ung-til-ung ligger i, atde unge helt overtager den voksnes rolle. Ungtil-ungvejlederne er gode, fordi deres dialogmed eleverne er unik, og dette vil forsvinde,hvis de unge påtager sig en bedrevidende og undervisenderolle – dermed ville de påtage sig enautoritet, eleverne godt ved, at de ikke har.Ung-til-ung rykkerIfølge sagens natur er det svært at måle helt specifikt,hvor meget ung-til-ung rykker ved deunge, idet vores tilbud skal ses i forhold til devejledningstilbud, som eleverne i øvrigt blivermødt med, startende meget tidligt i deresskoleforløb.Men resultater fra en tidligere spørgeskemaundersøgelse,samt de foreløbige resultater fraen netop igangsat undersøgelse, viser at eleverneoplever besøget fra Ung-til-Ung Vejledningensom positivt og konstruktivt. De får mulighedfor at snakke med unge om forhold og følelser,som de ikke umiddelbart har lyst til at konfrontereen voksen med. De mener endvidere, at defår en mere nuanceret forståelse for, hvad et valgaf uddannelse indebærer, samt hvad forskellener mellem at være elev på en folkeskole og værestuderende på en ungdomsuddannelse.Pædagogisk indsats skal målrettesMen Ung-til-Ung Vejledningen rykker kun i detomfang den pædagogiske indsats er særlig målrettet,afklaret og diskuterende. Målet må væreat flytte fokus fra informationsopgaven til selvedet bagvedliggende pædagogiske idegrundlag –dette sker naturligvis i tæt dialog med ung-tilungvejlederne. Selvom Ung-til-Ung Vejledningener et tilbud, tænkes der ikke i kvantitet – altsåat succes af indsatsen måles i, hvor mange gangeung-til-ung’erne er på skolebesøg, hvor mangespørgsmål der stilles osv.Netop fordi vi er bevidste om, hvad baggrundener for den ung-til-ung indsats vi ståroverfor – det være sig deltagelse i radioprogrammer,uddannelsesudstillinger eller konferencer –risikerer vi ikke at manipulere med de unge til26

for eksempel at vælge bestemte uddannelser.Ung-til-Ung Vejledningen rykker, fordi vi ganskeenkelt møder eleverne på deres præmisser – heriligger der kvalitet for os.Udfordringer og refleksionerVores erfaringer viser, at der næppe kan hersketvivl om hvorvidt Ung-til-Ung Vejledningenfungerer eller ej. Ung-til-ung sætter i høj gradde unges liv og kvalificering i centrum, og dialogenunge imellem tager udgangspunkt i de ungesegen arena med vedkommende temaer somomdrejningspunkt. Udover at arbejde pædagogiskmed ung-til-ung, åbner metoden også opfor spændende perspektiver for at udvikle heltandre samarbejdsformer mellem unge.Således har Center for Vejledning i fasenmed at etablere et ”Åbent Vejledningscenter”primært gjort brug af unge fra tekniske skolerog TAMU i bygningsarbejdet – dvs. unge byggerfor unge. Endvidere arbejdes der også medideen om, at ung-til-ung vejlederne skal havevagter i ”det åbne vejledningscenter”, hvor de itæt samspil med de professionelle vejledere, skalgive den bedst mulige vejledning til de unge.Endeligt arbejdes der med andre ideer, hvor ungeudgør bindeleddet mellem voksne/systemet også elever/unge. For de unge kan, hvis de ungefår lov!For yderligere oplysninger – kontakt:Center for VejledningKorsgade 302200 København NAtt.: Ung til Ung Vejledningen v. Claus TonsbergTlf.: 39207500Email: ct@suv.dkWebsite: www.kk.dk/ungtilungungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 27

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Ung-til-ung i VentilenAf Lisbet Castberg ThuesenI artiklen giver Lisbet Castberg Thuesen, som erforkvinde for foreningen ”Ventilen” sit perspektivpå ung-til-ung som værktøj til at få ensommeunge ud af deres isolation. Dermed bliver ungtil-ungi Ventilen et værktøj, som hjælper de ungetil at tage kontrol over deres eget liv og de udfordringerdet måtte indeholde. Artiklen præsentereret hands-on perspektiv på ung-til-ungog de udfordringer metoden konkret har.Ventilen er en social frivillig organisation, derstøtter stille ensomme unge mellem 15 og 25 år.Ventilen har seks mødesteder i større byer iDanmark. Mødestederne ledes af frivillige ungemellem 18 og 30 år. I mødestedet handler detom socialt samvær omkring samtaler og aktivitetersom madlavning, biografture, eller rejser tilandre steder i Danmark.Mange unge har gennem tiden været en delaf Ventilen – enten som frivillige eller som brugereaf mødestederne. Med baggrund i historier frade unge og mine egne erfaringer fra arbejdet iVentilen vil jeg give et billede af, hvordan voresværdi og metodegrundlag fungerer i Ventilen.Ventilen bygger på værdier og metoder omung-til-ung og hjælp til selvhjælp. Baggrundenfor vores værdsætning af netop de værdier oghvordan det foregår i praksis beror på de vilkår,vi har erfaring med, at unge lever under i dag.Vigtigst er, at alle der arbejder og brugerVentilen er unge. Og fælles for alle unge er, at deskal lære at navigere i ungdomslivet – både i forholdtil samfundet, til sig selv og især hinanden.Navigation i ungdomslivetMange unge har i dag en central og aktiv rolle iplanlægningen af deres eget liv. Unge har derforet stort ansvar for selv af skabe deres liv, og detopleves ofte som et stort pres. Et pres, som bådekommer fra omgivelserne og fra de forventninger,den enkelte unge har til sig selv.Jeg har valgt at fokusere på tre vilkår, jeg harerfaring med, spiller en særlig rolle for de unge.Den ene er de relationsskift unge gennemgår. Detandet er den selektionsproces de unge er tvungettil konstant at forholde sig til. Det tredje er dekrav unge står overfor.RelationsskifteneUnge skifter social sammenhæng mange gange i28

løbet af en dag. Det kan være mellem bolig,skole, sport, klub, butikker, andres bolig... Detkræver at den unge hele tiden skal forholde sigtil både steder og mennesker, som indgår i dissesammenhænge. Og dem skal de kunne navigereog skifte imellem. Skiftene kan forekomme hurtigeog venskaber og fællesskaber etableres ikkesom en naturlig del. Etableres der alligevel fællesskaberog venskaber, kan de være utroligsvære at stabilisere.SelektionsprocessenUnge har ofte mange muligheder og står overfor at træffe en del valg. Valg som handler omuddannelse, kærlighedsliv, udseende etc. Ulempener, at selektionsprocessen i sig selv kan væreuoverskuelig og kaotisk og ofte føler unge sigalene med det.KraveneNogle af de krav unge oplever i dag er, at de skalvære: ansvarsfulde, initiativrige og kreative, refleksive,selvsikre, socialt ressourcestærke ogkompetente, fleksible, gode til at formidle ogforhandle. Det kan virke som om, at idealet er atvære perfekt og det kan være utrolig svært at leveop til… måske i virkeligheden umuligt.LigeværdighedHvordan er det muligt at navigere under dissevilkår? Hvordan håndterer de unge disse problemstillingeri Ventilen? De unge i Ventilen leveralle med førnævnte vilkår. Det at vide, at andreunge oplever det samme som en selv, giver etnaturligt fællesskab og en nødvendig ligeværdighed,som Ventilen vægter i arbejdet med ung-tilung.Det gør samtidig, at alle har nemmere vedat sætte sig i de andres sted. Alle har eksempelvisoplevet at føle sig ensom i en kortere ellerlængere periode.Det vigtigste i Ventilen er at betragte alleunge som lige værdige og undgå at placere den,der har problemer i en klientrolle og hjælperen iVentilenVentilen Danmark er en social frivillig organisation.Ventilen er mødesteder for stille ensomme unge mellem 15 - 25 årStiftet: 1999, bygget på Ventilen København der startede i 1993Mødesteder: Aalborg, Esbjerg, København, Odense, Roskilde og Århus. Har typiskåben 1-2 gange om ugen.Priser og anerkendelser: Børnesagsprisen fra Børnesagens Fællesråd 2001,Aalborghus’ Y’s Men’s Club’s Børne- og Ungdomspris 2003, Feminas Kvindepris1999.Finansiering: Folketingets satspuljemidler, Dansk Ungdoms Fællesråd, privatefonde, donationer og kommunerne. Ventilen har ingen tilknytning til religion,partipolitik eller lignende.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 29

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?en ekspertrolle. Herved får brugeren ansvaret forløsning af egne problemer.De frivillige ungeI arbejdet som frivillig har det ligeledes stor betydning,at der udelukkende er unge i Ventilen.Der er ikke nogen, der er meget erfarne eller bedrevidende– det handler for alle om at udøve"rollen som sig selv".Der er ingen, der dømmer andre på, hvordande gør. Alle kan debattere med og ingen er ekspertereller professionelle. Alle er på den mådelige stillede og har stor indflydelse på og ansvarfor eget arbejde, hvilket gør det attraktivt formange unge at arbejde frivilligt i organisationeni mange år.Værdier i VentilenI Ventilen værdsætter vi værdier som solidaritet,demokrati, selvstændighed, tolerance, rummelighedog fællesskab. Værdier, som vi byggermetoderne ung-til-ung og hjælp til selvhjælp opomkring. Det handler om at respektere det enkelteindivid, dets valg og ressourcer – eller medandre ord at tage udgangspunkt i det enkeltemenneske, der hvor det er lige nu.ÅndenVærdierne kommer i særlig grad til udtryk iånden – Ventil-ånden. Den har hersket i organisationensiden dens spæde start for 10 år siden.Når frivillige starter i Ventilen bliver de undervistog indsluset i de værdier og metoder, somer kernen i Ventilen. Det er ikke blot et frivilligtarbejde – det er en livsholdning – et menneskesyn,som deles af alle i Ventilen. Det er ofte blevetnævnt som Ventil-ånden. Ofte noget uforklarligt.Men det er en ånd, der holder sammen. Man kunnesammenligne det med et "familie-bånd". Formange både frivillige og brugere kan Ventilenskabe rammen om dette familie-agtige fællesskab.Ånden skaber dermed en grundtanke og etfamiliebånd, som uanset uenigheder vil være denbærende kraft.MetoderneI Ventilen arbejder vi efter metoderne ung-til-ungog hjælp til selvhjælp med to primære formål:Det ene er at forebygge og løse unges problemer.Problemer af eksistentiel karakter – med de udfordringerog kriser livet indebærer. Det andet erat gøre brug af unges ressourcer og medmenneskeligekompetencer.Ung til ungUng-til-ung er en metode, som skal gøre ungebedre til at tackle de udfordringer, de står overfor.Det være sig med hensyn til de mange relationsskiftog valg de skal tage og forholde til,samt de høje krav de står overfor.Det sociale prøverumI Ventilens mødested diskuteres emner, der optagerbrugerne og de frivillige. De udveksler ogdebatterer erfaringer med andre unge. På denmåde har de mulighed for at sætte ord på tankerog drømme og samtidig hjælpe hinanden til fåstruktur på disse. Det kan gøre selektionsprocessenenklere.Mange unge bruger deres kammerater til atdiskutere egne tanker om livet og deres fællesliv, deres drømme for fremtiden og deres tankerom, hvordan de vil opfylde de drømme, men deunge brugere af Ventilen har ikke et sådant netværk.I Ventilen kan de prøve kræfter med allede ting i en tryg atmosfære. Jeg kalder det for etprøverum.De unge diskuterer også værdier, normer ogregler, de synes der skal gælde for mødestedetog aktiviteterne. Ung-til-ung i Ventilen er derforen hjælp til bedre at kunne orientere sig i ungdomslivetudenfor. På den måde finder de unge30

ud af, at andre unge også oplever de store krav,og at alle har problemer med at indfri dem.Skabelse af rum for eget ansvarUng-til-ung kan være med til at lære unge athåndtere det at skulle være selv-ansvarlig. Medandre ord handler ung-til-ung om at lære atforme egen virkelighed både individuelt og ifællesskab.De frivillige tager ansvaret for at skabe etrum, hvori de unge brugere kan øve sig.Der er fem hovedpointer i ung-til-ung i Ventilen,som også indgår i den undervisning nyefrivillige gennemgår. Som frivillig er det vigtigt:1)2)3)4)5)At være åben og betragte brugernesom ligeværdigeIkke at være ekspert på andres liv ogrespektere andres meningerIkke at være bange for sige sinmening, men heller ikke have patentpå "den eneste sandhed"At tage initiativ til debat, men ikkeholde et foredragVære fleksibel og give plads til attingene kan gøres på andre måderHjælp til selvhjælpDet grundlæggende i hjælp til selvhjælp er troenpå, at den, der skal have hjælp, selv kan løse sineproblemer og også er den bedste til det. Og athvert menneske er fuld af ressourcer og muligheder.Det de skal have hjælp til, er at finde disseressourcer frem, tro på at det nytter at brugeog støtte til at bruge dem.De unge hjælper hinanden med athjælpe sig selvI Ventilen har både brugerne og de frivillige envigtig funktion i forhold til hjælp til selvhjælp.Brugerne kan indbyrdes samles om fællesproblemstillinger og dermed være med til atgive hinanden den oplevelse af, at de ikke eralene med deres problem. Det er med til afdramatisereproblemet for den enkelte. Brugernekan fungere som netværk for hinanden både iVentilens regi, men også uden for Ventilen.Brugerne kan give hinanden meget, men fællesfor dem er, at de alle er i en vanskelig situationog har derfor ikke altid overskud til at støttede andre brugere og har svært ved at rumme hinandensproblemer. Det er bl.a. her de frivilligekommer ind, fordi de gerne skulle have det overskudtil at rumme brugernes problemer, fordi defrivillige ikke selv står i en så vanskelig situation,som de unge brugere gør.De frivillige hjælper de unge til athjælpe sig selvSom frivillig er det vigtigt over for brugerne atvære tilstede som et menneske, der har tid, lystog engagement – altså at være et stabilt netværkog at hjælpe dem til at få overblik over deres problemog finde alternative løsningsstrategier ogopmuntre dem til initiativ og handling. Når vi arbejderudfra hjælp til selvhjælp skal vi ikke væreeksperter i løsning af problemer, men mere enekspert i ”fødselshjælp”, som indebærer at væreden lyttende, den spørgende og den udfordrende.I hjælp til selvhjælp vægter vi at den frivillige:. Støtter den enkelte i at tage ansvarfor løsning af egne problemer. Lytter. Hjælper til at skabe overblik overproblemet. Anerkender den enkeltes problem. Kan opmuntre til initiativKonklusionJeg mener, at det er alle unges ret at have etfællesskab med jævnaldrende. Det at blive anerkendtfor, hvem man er og have nogen at deleungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 31

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?sjove oplevelser sammen med, er en menneskeret.Det er bare ikke noget, der altid opstår naturligt.Ung-til-ung som metode til løsning ogforebyggelse af ungdomslivsproblemer er megetgivtig. Vi er med til her og nu at give unge enværdi og en tilkendegivelse af, at de ikke kun eret problem, men også et menneske med en masseressourcer. Med hjælp til selvhjælp løser deunge selv problemerne og det giver dem en tropå sig selv og deres evner. Det giver i det langeløb mere selvtillid og selvværd til at takle demange krav, overskue og vælge i mulighedslandet,samt opbygge nære stabile fællesskaber.Ung-til-ung er samtidig en udnyttelse af de ungesressourcer i dag. Mange unge har et stort hjerteog et værdigrundlag, som svarer til Ventilens.De vil gerne både selv være en del af et fællesskabog gøre noget for andre – og de gør detgerne frivilligt.Lisbet Castberg Thuesen, Forkvinde for VentilenDanmarkKontakt Ventilen Danmark70 208 308www.ventilen.dkinfo@ventilen.dkPortræt af de frivilligeAlder: 18-30 år.Kvalifikationer: Initiativ, modenhed, indlevelsesevner, tid, overskud og engagement.Uddannelse: Må ikke have en formel behandlerbaggrund som for eksempel psykolog,socialrådgiver eller lignende.Udvælgelse: Sker gennem intensive samtaler, grundkursus og tre måneders prøveperiode.Uddannelse: Ventilen Danmark udbyder gratis kurser for alle frivillige. Desuden erdet obligatorisk for alle frivillige at deltage i supervision ved faguddannede psykologermånedligt.Opgaver: Drive mødestedet og formidle kendskabet til Ventilen og ensomhedsproblemerne.Antal frivillige: ca.60 frivillige i mødestederne. ca.15 frivillige i organisatorisklandsdækkende arbejde.32

Praktiske erfaringer med brugaf ung-til-ungAf Christoffer Erichsenmed ung-til-ung gruppen ”Bagmændene”, somjeg er ansat til at støtte og koordinere.I artiklen fortæller Christoffer Erichsen omhans personlige erfaringer med ung-til-ung iforskellige sammenhænge. Han har bl.a. væretmed til danne foreningen ”Stop Volden” ogarbejder nu som koordinator for ung-til-unggruppen ”Bagmændene”. Begge steder harværktøjet været ung-til-ung. Han beskriver bl.a.hvad han ser som ”essensen” af ung-til-ung, oghvorfor me-toden er effektiv til at involvere ogpåvirke unge samt de problemer der kan væreved at organisere en indsats omkring ung-tilung.Denne artikel er ikke et produkt af en videnskabeligtilgang, men derimod et forsøg på atsynliggøre mine personlige erfaringer og overvejelseromkring brugen ung-til-ung metoden(peer group education). Jeg har siden 1993 gjortbrug af ung-til-ung metoden i forbindelse medvolds og misbrugs forebyggende arbejde, medog for andre unge mennesker. Dette i ForeningenStop Volden 1993-2000, og siden i forbindelseStop VoldenStop Volden var kendetegnet ved at være et autonomtung-til-ung initiativ, som jeg var med tilat etablere sammen med fem andre unge københavnerei alderen 16–24 år. Når vi havde brugfor støtte og vejledning fra voksne, gik vi til støtteforeningen”Ung 94”, der blev organiseret affagfolk på det pædagogiske område. Vi kæmpedekonstant for projektets overlevelse og udvidelse.Stop Volden var vores ansvar på godt og på ondt.Dette medførte blandt andet, at vi fik etablereteget kontor, oprettet aktiveringspladser og senerelønnede stillinger. ”Stop Volden sparkede røv” iden forstand, at vores troværdighed i forbindelsemed foredrag, aktiviteter og kampagner var højblandt unge.TroværdighedI forbindelse med en evaluering af de oplysendeog debatskabende foredrag om vold, vurderedeca. 80 % af de adspurgte skoleelever, at de ungeungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 33

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?fra Stop Volden, var mere troværdige end diverseundervisningsmaterialer, politi eller lærere.Ikke sjældent var lærere og pædagoger nærmestjaloux over, at vi kunne skabe en så god debatog dialog, især med rødderne nede på bagersterække.Ingen tvivl om effektenVi var derfor ikke i tvivl om metodens effekt ogfølte, at resultaterne talte for sig selv. Der var pådet tidspunkt ikke nogle offentlige initiativer påvoldsområdet, der kunne måle sig med StopVoldens troværdighed eller omfang af aktiviteter.Stop Volden gennemførte to landskampagner,afholdt 50 ”fredelige fester” og støttekoncerter,events på festivaler, udgav undervisningsmaterialertil alle folkeskoler i Danmark, deltog i internationalesamarbejder, gav interviews til TV,radio og trykt presse. Omkring 30.000 ungemeldte sig som medlemmer i foreningen, somhavde endte med at have lokalafdelinger i syvdanske byer og i Grønland.Dødsstødet til foreningens arbejde kom, langsomtmen sikkert, i forbindelse med en fireårigfinanslovsbevilling. Det naturlige behov for kontrolmed brugen af de offentlige midler og foreningensaktiviteter blev afgørende. Man kunnejo ikke have en løs kanon på dækket, som detblev sagt. Det var ikke ond vilje, men forandringsprocessenendte med at tage pusten fra osi den aktive gruppe af unge. Vi besluttede derfori år 2000, at vi hellere ville lukke foreningen,end at gå på kompromis med de grundlæggendeprincipper.Stort udbytteFor den aktive gruppe i Stop Volden var det enlæreplads, der i høj grad udviklede vores kompetencerog identitet. Vi begyndte som rødder ogkom ud som erfarne projektmagere. Heri liggeren væsentlig pointe omkring den hidtil eneste videnskabeligtdokumenterede effekt af ung-til-ungmetoden, nemlig at den aktive gruppe får et stortpersonligt og fagligt udbytte.BagmændeneSiden 2001 har jeg været ansat som vejleder ogkoordinator i behandlingstilbudet Stof Rådgivningen,der henvender sig til unge med misbrug.Min opgave var og er, at samle og støtte en gruppeunge i en ung-til-ung organisering med fokuspå rusmidler og afhængighed. Ung-til-ung gruppen,der kalder sig ”Bagmændene”, tæller pt. 40unge og består af henholdsvis stoffri og aktivemisbrugende unge i alderen 16-25 år. Gruppenhar til formål at virke som et nyt socialt netværkfor unge, der er på vej ud af misbrug, så målgruppener primært andre unge i misbrug i modsætningtil Stop Volden, der ville inddrage så mangeunge som muligt i problematikken. Gruppen harselv defineret sig og sine spilleregler. Man måikke være stofpåvirket eller besidde rusmidler igruppen.Behandlerne i Stof Rådgivningen henviser tilung-til-ung gruppen Bagmændene og omvendt.Hver tirsdag arrangerer gruppen en middag ilånte lokaler på Nørrebro ligesom, der bliverafviklet stoffri byture og andre aktiviteter. Deunge er utroligt gode til at ”netværke”, og støttehinanden med sms’er, råd og vejledning, hjælpmed job, bolig situation mv.Bagmændene eksisterer på et meget spinkeltøkonomisk grundlag, men har via fundraising oghåndsrækninger skaffet midler til bl.a. at gennemføreen EU ungdomsudveksling i sommeren2003. Blandt de resursestærke stoffri unge bliverder afholdt projektmøder, hvor strategier ogplaner udvikles og aftales. Enkelte af disse ungetager ud på skoler og til forældreaftener, og afholderdebat og foredrags arrangementer.De unge i Bagmændene har i 2002 produceretog afviklet kampagnen ”Banen”, der henvendtesig til unge brugere af kokain og amfetamini nattelivet, med råd om faresignaler og handlemuligheder.I erkendelsen af at fordømmelse af34

misbrug og misbrugerne ikke var vejen frem,blev den skadesreducerende tilgang valgt. Viaen flabet udforming (bl.a. løbesedler der lignersammenrullede pengesedler, som i miljøet brugestil at sniffe med) og et direkte sprogbrug, lykkedesdet at komme i dialog med unge stofbrugerei de svært tilgængelige miljøer. Anden del afkampagnen ”Kan du selv finde ud” fokuseredepå at motivere unge til at tage det svære skridttil gå i behandling. Kampagnen var finansieretog udviklet i samarbejde med EmbedslægeInstitutionen for København og FrederiksbergKommuner, samt med Københavns KommunesSundheds Forvaltning. Kommunikation og grafiskudformning blev lavet i samarbejde med reklamebureauetRepublica, og teksterne blev rettetaf Stof Rådgivningen, så de unge ikke videregavfaktuelt forkerte råd. I 2003 modtog kampagnen”Banen” reklamebranchens pris ”Sølvkorn” ikategorien guerilla marketing.I hvilke forskellige rammer indgårung-til-ung?Ung-til-ung metoden bruges ofte i et forsøg påat opnå en bedre og mere effektiv oplysning,forebyggelse eller indsats omkring tabuiseredeemner. Dog ses metoden også brugt omkringbredere temaer i ungdomslivet. Ung-til-ungforegår typisk i foredrags og debat situationer,der i sig selv er mere interessante end almindeligskolegang.Hvem benytter sig af metoden og medhvilket formål?Hovedparten af de ung-til-ung projekter, jeg kendertil, har været initieret af professionelle voksnei offentlige institutioner eller private velgørendeorganisationer.Et stigende antal private firmaer og organisationerbenytter sig også af ung-til-ung metodenmed profit for øje. En række ungdomsblade,festarrangører og rejsebureauer har unge”repræsentanter” på uddannelsessteder. De voksnebenytter eller udnytter de unges troværdighedog lokalkendskab. Her er det et spørgsmål ometik, hvor langt de skal have lov at gå før institutionerog samfundet, skal sætte grænser.Ligeledes kan ung-til-ung processer ogsåfinde sted mere uorganiseret i diverse ungdomsarenaer, hvor unge deler erfaringer, udvekslerholdninger, diskuterer værdier, moral og ”godopførsel”. Disse processer ses bl.a. i de mangevirtuelle miljøer på nettet, i hip hop miljøet, påskateboard ramper, blandt graffitimalere eller igrupper af unge i det kriminelle miljø.Hvad er ”det aktive stof” i ung-til-ungmetoden?Alderen kan være en markør, der åbner op fordialogen og mindsker tabuerne. Unge forventer,at andre unge, i kraft af deres alder, har ligestilledeeller relevante erfaringsverdener. I modsætningtil voksne, der let opfattes som ”talendened” til unge.Men hvornår er man ung, og hvornår holderman op med at være det? Ungdommen er jo sombekendt et begreb i forandring. Kan en ungdommeligtilgang eller forståelse have en ligeså godbarrierenedbrydende effekt som den biologiskealder i sig selv? Nogle unge, f.eks. elevrådsformændog politisk aktive, lyder mere voksne ogtørre end min far på 60...Unges fokus er anderledesBelastede unge oplever måske i særlig grad, atfornuftige professionelle voksne har ambitionerpå deres vegne. ”Vi ved, hvad der er godt fordig”, er det subtile budskab. Oplevelsen af ikkeat kunne leve op til eller kunne genkende sig selvi de voksne, bliver let til et modsætningsforhold.Voksne taler ofte ud fra et teoretisk, distanceretog samfundsorienteret synspunkt. De unge hartypisk et mere individuelt fokus: ”Hvad betyderdet for mig, og hvad kan jeg bruge det til?”.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 35

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?Mine erfaringer siger mig at mere erfarne ogældre unge til de lidt yngre unge fungerer bedst.Både på grund af at ældre unge lettere bliver forbillederfor de yngre, men også fordi den korteafstand til det tidspunkt hvor erfaringerne er gjort,giver mulighed for en moden refleksion uden atdet bliver til en distance. Ofte oplever unge atde ældre unge ikke gider dem, respekterer demeller direkte fortier alt det interessante. Når ældreunge endelige tager yngre unge alvorligt, opstårder en meget åben dialog hvor de yngre gernevil vise sig modne og værdige at tale med.SprogetSproget og måden budskabet er blevet leveretpå, er afgørende for, om det lykkes at fænge ogfastholde uimponerede og medievante unge.Unge leger med og udvikler sproget hele tiden.Derfor kan namedropping (af bands, computerspil& tøjmærker.), og brug af nye slangudtryk,være med til at skabe et fælles indforstået rum.ErfaringerneDer er i tiden, om vi kan lide det eller ej, et særligfokus på ægte oplevede erfaringer og følelserf.eks. i ”reality-tv”. Dette bliver nemt en modsætningtil traditionel teori, faktaviden og ekspertudsagn.Igen og igen får Bagmændenesforedragsholdere at vide ”at det du fortæller ertroværdigt, fordi det kommer fra en, der harprøvet det på egen krop”. Ville en uerfaren ungkunne nå ”rødderne” med budskaber om voldeller rusmidler?Det er fra andre sammenhænge kendt, at ligebørn leger bedst, f.eks i selvhjælpsgrupper oglign. Den fælles forudgående erfaringsrammegør, at vi mennesker føler, at vi har noget ellermåske meget til fælles. Når man ser på de unge iBagmændene, er følelsen af at have misbrugserfaringernetil fælles, dét der gør, at de unge tørfinde frem til de generelle ting, som de entenkan have tilfælles eller til forskel.Voksen skepsisDer er en del professionelle, der har givet udtrykfor skepsis omkring ung-til-ung. En del af bekymringenomkring ung-til-ung metoden hængermuligvis sammen med den manglende viden ogerfaring på området.Er det nu det eneste lyksaliggørende at sendeunge ud og tale med andre unge? Er det en ansvarsforflygtigelsefra de voksnes side? Mister vi voksnedermed kontrollen med de unge? Risikerer vi, atde unge kommunikerer, for os, ”forkerte” budskaber?Er der ikke en fare for. at tilhørerne opfatteren tidligere misbruger som et forbillede, ogdermed nedtoner det risikable ved at tage stoffer?Jo. Der er bestemt risici forbundet med metoden,og netop derfor er det vigtigt at forholdesig aktivt til disse. Det er ikke nok at bruge metoden.Det skal som så meget andet også gøresforsvarligt.Ved vi nok?Jeg læste undersøgelsen ”Ung til ung som forebyggendemetode” som Bibi Hølge-Hazelton(CeFU) har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.Det fremgår bl.a. af rapporten, at der er et megetsmalt videnskabeligt grundlag at analysere udfra.Der er derfor et stort behov for at få defineretmetoden og skabt sammenlignelighed i evalueringeraf ung-til-ung indsatser med henblik påyderligere forskning. Jeg deltog i CeFUs megetinteressante temadag om ung-til-ung metoden.Her konstaterede jeg, hvor varierende de deltagendesopfattelse og brug af ung-til-ung metodenvar. Altså kan vi ikke tale om én form forung-til-ung metode, men flere. Vi praktikere, derigangsætter eller understøtter ung-til-ung unge,har endnu ingen vejledning at slå op i eller eksperterat konsultere. Netop derfor er det essentielt,at vi får større viden på området.Spænding – den gode historieMange eks-heroinmisbrugere og tørlagte36

alkoholikere holder foredrag om deres liv og afhængighed.Ofte er de meget marginaliserede oghærgede i deres fremtoning. De er sjældent under30 år. De kan ofte fastholde de unge tilhøreremed utrolige og følelsesladede historier.Spørgsmålet er blot, om tilhørerne relaterer tileks-misbrugeren; om de overvejer egne valgmulighederog holdninger i forhold til rusmidler.De unge sidder desværre for ofte tilbage medoplevelsen ”sådan ender jeg aldrig – han var dalangt ude”. Efter min mening kan et sådant oplægi bedste fald være fordomsnedbrydende, iværste fald god underholdning.Den effektive ung til ungTroværdigheden er et nøgleord i min forklaringaf ung-til-ung metoden. Kombinationen af derette erfaringer, den rette alder og den rette mådeat kommunikere på, åbner kanalerne og mindskerbarriererne.Dernæst er det jo ikke uden betydning, hvadder foregår i den kommunikation. Hvilke budskaberbliver videregivet, og hvilke konsekvenserkan de have for tilhørere og aktive ung-til-ungunge. Her melder spørgsmålet sig: Hvad skal deaktive unge kunne, og hvordan skal de forberedes?Hvad skal formidles?Bibi Hølge-Hazelton nævner, i den tidligerenævnte undersøgelse, risikoen for at erfaringernemed rusmidler bliver forældede inden ung-tilung’ernenår ud på skolerne. Dertil må jeg sige,at det generelle mønster med hensyn til, hvilkeillegale rusmidler der er de foretrukne blandtunge, ikke har ændret sig voldsomt de sidste 5-10 år, blot andelen af unge der prøver dem. Dernæstmener jeg, at den væsentligste del af et velfungerendeung-til-ung foredrag handler omidentitet og grundlæggende følelser – ikke om atvideregive faktuel oplysning. Langt hen ad vejenhandler ung-til-ung om unges værdioverførsel tilandre unge.Efterspørgslen på ung-til-ung passer utroliggodt ind i det vakuum som tabet af de traditionelleautoriteter, har medført. Hvis flere ungeikke retter sig efter fars formaninger, lærernesadvarsler og lovens bogstav – hvad stiller vi så istedet?Hvad skal de unge formidlere kunne?De skal først og fremmest være robuste og afklaredenok til at turde tale med fremmede menneskerom deres liv og problemer. De skal evneat formidle på en måde, der er sammenhængendeog fængende nok til at fastholde tilhørernesopmærksomhed. De skal kunne tage ansvar fordialogen ved at styre spørgsmål og evt. uroligeelementer i publikum. De skal kende deres egnegrænser – er der visse ting, de ikke vil dele medandre eller ikke har en holdning til? De skal eftermin mening også være i stand til at inddragepublikums erfaringer og holdninger, så det ikkebliver en enetale om deres liv. Erfaringer ogholdningsmæssige pointer skal hænge sammen,hvis tilhørerne skal kunne finde en brugsværdi idet fortalte.Hvilke svagheder har metoden?Ungerådgivninger og telefonlinjer gør brug afung-til-ung metoden. Her mener jeg, at det ersærligt vigtigt at være opmærksom på, at de aktiveunge ikke får en ”behandler” status eller opleveret for stort ansvar for andres problemer.Netop her melder behovet sig for den professionellevoksne. Mange unge vil gerne tale om demselv, men har de altid godt af det? Har publikum?Ung-til-ung foredrag skulle jo helst ikke bliveterapi for foredragsholderen på publikumsbekostning...Frivilligt arbejdeUnges valg af og engagement i fritidsaktiviteterkan jo være meget flygtigt. Derfor risikererungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 37

UNG-TIL-UNG: VIRKER DET?ung-til-ung projekter at miste gode kræfter korttid efter, at de er kørt i stilling med kursus etc.Det bliver dermed vigtigt, at den aktive gruppeaf unge oplever sammenhold, succesoplevelserog status i forbindelse med deres frivillige tidsforbrug.Da der ofte er tale om lidt ældre unge,der arbejder, studerer, har fester og kærester atpasse, kan det i visse tilfælde komme på tale atkompensere eller betale for den brugte tid.Det er blevet påpeget, at der kan være en risikofor, at man fra offentlig side af økonomiskehensyn vil udnytte unge, der i sparetider frivilligtvil formidle. Det er bekymrende, hvis mantror, at ung-til-ung dialog kan stå alene, som deneneste forebyggende indsats. Der er stadig brugfor ansvarlige voksne med holdninger, livserfaringog viden.Hvad kræver metoden af professionellevoksne?En del professionelle voksne giver udtryk forholdningen: ”Hvis de unge skal lave det hele,hvad skal vi så lave?” Ung-til-ung aktiviteterbryder med den traditionelle voksen-organiseredeungdomsaktivitet og ungdomskulturelle ramme iinstitutionerne.Min kollega speciallæge i psykiatri HenrikRindom (Stof Rådgivningen) har i den forbindelseskrevet: ”Ved etablering af et ung-til-ungtilbud er det helt afgørende, om de ansvarligemyndigheder er villige til at give de unge detfulde ansvar også økonomisk. Ikke dermed sagt,at man ikke kan indgå et samarbejde med deunge om at løse konkrete praktiske opgaver somf.eks. styring af økonomien. Gennem ansvaretfor projektet giver man dermed mulighed for, atdet ungdommelige vanvid får mulighed for atudfolde sig på godt og ondt.”Det er påfaldende, hvor fornuftige de ungeer, når man som voksen væbner sig med tålmodighed,propper hænderne i lommen, og udskiftersine fordomme med nysgerrighed og tillid.Inden man iværksætter noget ung-til-ung isin institution eller projekt, er det vigtigt at overveje:Med hvilket formål? For hvem? Af hvem?Hvilke forventninger har vi? Hvem bestemmerhvad? Hvordan forbereder vi de ansatte og deunge?Det bliver her for omfattende at komme indpå koordinatorrollen, og hvordan man mere specifiktkan ruste de unge til at bruge metoden.Christoffer Erichsen, ungevejleder i behandlingstilbudetStof Rådgivningen.Læs mere på www.bagmaendene.dk ellerwww.stofraadgivningen.dk38

BOGOMTALE”En hvid perker”Af Maja Skrowny”De udsatte” hedder den seneste bog fra FlemmingRøgilds, der længe har arbejdet hen i moden forståelse af ambivalenserne, modsætningerneog paradokserne i det mulitikulturelle Vesten.Bogen ”De udsatte” er især beslægtet med hanstidligere bog ”Stemmer i et grænseland: En bromellem unge indvandrere og danskere?”Stemmerne i Flemming Røgilds nye bog kommerfra en række pædagoger og socialarbejdere,som har det til fælles, at de især arbejder medmarginaliserede etniske unge. Hverdagsmagerekalder Røgilds dem. Men det er muligvis en lidtkedelig beskrivelse at bruge om disse mennesker,der meget intenst investerer hele deres person(mindre kan nemlig ikke gøre det) i arbejdet medde udsatte. Beretningerne kredser om, hvordande unge opsøges på gaden og lokkes ind i klubbernemed forskellige tilbud, der giver meningfor dem. Det drejer sig om utilpassede og mereeller mindre kriminelle og voldelige unge der,kravler på væggene, som det udtrykkes, fordi deikke kan klare at være i institutioner, og har ondti livet.Marginaliseret og svigtetBogens etniske unge er både sat uden for samfundet,og udsat for svigt rent socialt – og på ethelt banalt plan. For når tilliden er vundet, er détder giver bedst mening i bund og grund en voksen,der gider tale med dem, lytte til dem oghjælpe dem i større og mindre sammenhænge.Herfra kan de udvikle sig til mennesker medressourcer. Har de unge ikke voksenkontakt, erder f.eks. tryghed i at være del af en gruppe. Dethandler med andre ord om miljø og sociale problemer– om et sted at være og noget at lave. Détat være marginaliseret er ikke et problem, somskyldes etnisk oprindelse.Bander eller grupper eller ….?Nu spiller den etniske baggrund alligevel en storrolle, idet majoritetens syn på disse unge er medtil at marginalisere dem som en sådan gruppe.Medierne får en stor del af æren for, at skabe enfrygt og uvilje, som får indflydelse på, at de etniskeunge ikke føler sig accepterede eller lukketind i majoritetssamfundet. I en selvforstærkendeproces udvikler de ligefrem selvhad. Deer usikre og søger tryghed i gruppen. De har forvane at gå flere sammen, og når de ikke har etsted at være, står de på gaden. Ligner det ikkeungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 39

BOGOMTALEen bande? I næsten alle beretningerne afvisesdet, at der er tale om bander. Men når ordetbander bruges, kan det udløse økonomisk støttetil projekter, påpeges det.Bander som identitetSpørgsmålet er, hvorfor Røgilds bruger ordetbander, når det efter hverdagsmagernes meninger misvisende? Der kan gå politik, økonomi ogmedier i ordet, og især pga. af medierne kan detudløse en selvopfyldende profeti: Frygten for, aten bande kan blive identitetsgivende for de unge,når de ellers ikke er noget i samfundet.Flere slags kulturmøderEn af bogens pointer er at nuancere forståelsenaf kulturmøder. Erfaringerne går også på kultursammenstødmellem forskellige etniske grupper,der indebærer vold og tæsk. Der er paradoksaleog skæve brobygningsprocesser, som f.eks.finder sted i etnisk blandede grupper, hvor enetnisk dansk ung et sted kaldes hvid perker, ogtaler dansk på samme måde som de etniske unge.Ligesom der eksisterer ulige seksuelle parforholdmellem jeg-svage danske piger og macho-etniskedrenge. Røgilds formår at få sine informanter tilat fortælle godt. En af dem fortæller således omen etnisk dansk dreng, der kæmper en indre kampom at fralægge sig racistiske tilbøjeligheder, ogåbne sig mod det han i virkeligheden godt kanlide ved de andre.Virkeligheden afspejletRøgilds eksperimenterer med en særlig fremstillingsform.Bogen er opbygget af en række beretninger,der fremstår som flere lange monologerefter hinanden. Indimellem præsenteres stemmen,dvs. afsenderen af beretningen, meget sent, ogman savner at vide, hvem der taler. Beretningerneveksler med teoretiske indskud. Målet er dels,at kunne følge virkelighedens opsøgende arbejde,som læseren får fortolket, når Røgilds træderfrem i de teoretiske afsnit, og dels at bryde enfor-forståelse af problematikken i en problemoffer-symmetri.Det virker, for så vidt som læserenvirkelig får en usædvanlig indsigt i arbejdetmed udsatte unge, og på sin vis bliver motiverettil efterfølgende at læse Røgilds analyse og fortolkningaf erfaringerne. Umiddelbart står detsidste opsamlende og fortolkende kapitel stærkestfrem, fordi Røgilds løfter sig højere op over perspektivernei sit spændende og vigtige materiale.Men hvor er pigerne? De får næsten ingenopmærksomhed i denne relevante samfundsdiagnose.Røgilds skriver dog, at han håber, andreforskere vil rette op på den skævhed.Maja Skrowny, Cand. mag. i religionssociologi ogengelsk. Forskningsassistent på Center for Ungdomsforskning.Flemming Røgilds: De udsatte. Bander, kulturmøder,socialpædagogik. Forlaget politisk revy 2004.40

AKTUEL FORSKNINGUde i virkelighedenAf Anne KofodRapporten ’Ude i Virkeligheden’ er resultatet afen undersøgelse rekvireret af Forbundet af OffentligtAnsatte, Dansk Socialrådgiverforeningog Kommunernes Landsforening. De har sammentaget initiativ til undersøgelsen, der indgårsom led i et projekt med det overordnede formålat indsamle og formidle viden om kommunalpraktik. Formålet med at undersøge praktikdelenaf socialrådgiver- samt social- og sundhedshjælperuddannelsener dels at få afdækket praktikkensorganisering og tilrettelæggelse, dels atbelyse elevernes, praktikanternes og praktikvejledernesrolle og samspil samt sidst og ikke mindstat få indsigt i praktikkens læringsprocesser oglæringsrum. Undersøgelse og rapport er udarbejdetaf Ph.D. Jo Krøjer og cand.mag. AnneKofod begge fra Center for Ungdomsforksning.FællestrækRapporten ’Ude i virkeligheden’ tager afsæt ipraktikdelen i social- og sundhedshjælperuddannelsenog uddannelsen til socialrådgiver.Selvom de to uddannelser er forskellige –henholdsvis erhvervsuddannelse og mellemlangvideregående udannelse – har de også noglefællestræk, der gør det relevant at undersøge demi fællesskab: Der er tale om uddannelser, derveksler mellem skoleperioder (teori) og praktikforløb(praksis); på praktikstedet er praktikantentilknyttet en vejleder, der både er ansvarlig forpraktikkens formelle rammer samtidig med, athun tager hånd om praktikanten i det daglige; også indeholder begge fag en personlig kontakt tilalmindelige borgere, som praktikanten møder1for første gang i praktikken. Disse temaer dannerrammen om nærværende artikel.DatamaterialetUndersøgelsen bygger på fokusgruppeinterviewmed praktikanterne og deres praktikvejledere ini kommuner. Praktikanternes personlige oplevelserhar bidraget med en indsigt i de mulighederfor læring, som praktikdelen af de to1Social- og sundhedshjælper-eleverne oppebærer løn under uddannelsen ligesom, de indgår i praktikstedetsnormering. Socialrådgiver-studerende modtager S.U. under uddannelsen. De indgår ikke i praktikstedetsnormering, og som praktikanter har de ikke noget formelt ansvar. I artiklen skelnes kun mellem praktikanterog elever, hvor det er nødvendigt. For den resterende del benyttes begrebet praktikant som en fælles betegnelsefor begge grupper, når de er i praktik.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 41

AKTUEL FORSKNINGuddannelser rummer. Denne indsigt understøttesaf fortællingerne fra dem som initierer og skaberrammerne for praktikkens læring, nemlig vejlederne.De forskellige perspektiver på praktikforløbhar tjent til inspiration på tværs af både fagog positioner.Teori og praksis”Jeg vil sige, nogen af tingene som vifår at vide på skolen, noget af det kanvære så sukker sødt, altså: Så kan dugøre sådan og sådan. Men det virker jobare ikke ude i virkeligheden. Sådanvirker det bare ikke.”Social- og sundhedshjælper-elevEn målsætning med vekseluddannelsessystemeter, at skole og praktik spiller sammen og udgøren faglig helhed for deltagerne. Ikke destomindre finder mange, at teori og praksis fremstårsom modsætninger, hvad enten der er taleom det sundhedsmæssige eller det socialeområde.FaglighedenDette skal ikke forveksles med, at faglighedener fraværende i praktikken. Det er snarere et udtrykfor, at de faglige udfordringer på praktikstederneer vanskelige at sætte i system sammenlignetmed skoleforløbene, der som udgangspunkter struktureret af pensum og skema. I densammenhæng kan selve praktikvejledningenanskues som en slags bro mellem de to virkeligheder.Fx er der i social- og sundhedshjælperfageteksempler på, at eleverne oplever teorienmere meningsfuld, når den integreres i vejledningen.Det samme sker lejlighedsvis i socialrådgiverfaget.Det skal også understreges, atforskelle mellem teori og praksis ikke nødvendigviser problematiske, men derimod i sig selvkan udgøre produktive læringsrum. For vejledernebetyder det tilsvarende, at de bliver udfordredetil at forholde sig til deres fag.Relevant forholdFor at forholdet mellem teori og praksis kanfremstå som relevant, er det ikke alene et spørgsmålom, at en given teoretisk tilgang viser signødvendig i det praktiske sundhedsmæssige ellersociale arbejde. Det meningsfulde understregesi lige så høj grad af praktikvejlederens konkreteengagement i en given målsætning. Et kardinalpunkter også, at praktikanten oplever at havemedbestemmelse på den individuelle uddannelsesplan, samt at praktikvejlederen er aktiv idenne proces.De formelle rammerI begge fag er praktikken tilrettelagt sådan, atpraktikanterne er tilknyttet en fast praktikvejleder,som skal støtte og bistå deres faglige refleksionog udvikling. Undersøgelsen viser iforlængelse heraf, at mens alle praktikanter haren praktikvejleder, er det forskelligt, hvordanpraktikvejledningen organiseres og udfoldes i2praktikperioden. Her er der stor variation mellempraktikstederne og på tværs af fag.Her er det interessant, at praktikanterne genereltudtrykker stor tilfredshed med netop denvejledningsform, de selv har, uanset hvordan2For social- og sundhedshjælperuddannelsen gælder, at eleven i samarbejde med skolen udarbejder i uddannelsesplanved uddannelsens begyndelse. Det er muligt senere at revidere planen fx i samarbejde med praktikstedet.For socialrådgiveruddannelsen gælder det, at praktikanten udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde medpraktikvejlederen.42

den rent faktisk er struktureret. Undersøgelsentegner et billede af, at kontakten mellem praktikstederog uddannelsessteder ofte er usystematiskog sporadisk. For social- og sundhedshjælper-elevernebetyder det blandt andet, at nogleoplever, at deres ankomst til praktikstedet ikkeer koordineret, og at praktikvejlederen derfor eruinformeret og/eller fraværende på den førstepraktikdag. Det opleves som ubehageligt af bådeelever og vejledere, I den forbindelse ser socialrådgiveruddannelsensforventningssamtale, forudfor praktikken, ud til at være gavnlig, idet denforbereder praktikant og praktikvejleder på denkommende praktikperiode, både med hensyn tilindhold og tidspunkt.ForventningssamtalenForventningssamtalen er også en mulighed for,at parterne kan afklare, hvad de forventer sig afpraktikforløbet, og hvad praktikstedet har at bydepå. Manglen på praktikpladser på socialrådgiverområdetbetyder ikke desto mindre, at praktikanterneikke føler sig i stand til at være ærligeomkring deres forventninger, eller i yderste konsekvenssige fra over for en praktikplads og -vejleder. Hvorimod de praktiserende socialrådgivereshverdag ikke i samme omfang falderog står på deres rolle som vejleder, og det styrkerderes forudsætninger for at stille krav tilsamarbejdet. Det er centralt for forventningssamtalen,at betingelserne for ligeværdighed ertil stede. Det skal ikke forstås som en invitationtil parterne om at vælge hinanden fra, men derimodet udgangspunkt for, at samarbejdet bliverindgået på reelle betingelser.Samspil og relationerRelationen og samspillet mellem praktikant ogvejleder opleves i begge fag som et meget vigtigtog værdifuldt læringsrum. Det er særligtpraktikanterne, der værdsætter relationen til vejlederen,ligesom langt de fleste ser netop deresvejleder som et fagligt og ofte også personligtforbillede. Vejlederne værdsætter omvendt denmulighed, som praktikvejledningen giver demfor at udvikle sig fagligt. Motivationen er grundlæggendeden samme på de to områder: at medvirketil at skabe fremtidige kollegaer med enforsvarlig faglighed. Samtidig stiller rollen somvejleder krav om at organisere arbejdsdagen, såder bliver overskud til at tage hånd om praktikanterne.Vejlederne på social- og sundhedshjælper-områdetoplever en række – primærttidsmæssige – barrierer i forhold til at kunneindfri dette ønske, hvorimod socialrådgiverneudtrykker glæde og tilfredshed over vejlederhvervet.”Det er jo fordi, man vil jo så gernegøre det så godt, og man vil gerne gøreet godt indtryk, og fortælle om detdejlige arbejde, vi i virkeligheden har.Men virkeligheden, den er sgu enanden, når du kommer ned … fordi, derer sgu ikke tiden til det. Og der er ikketid nok til at forklare og tegne ogfortælle og sætte dig ned og snakke.Der er ikke den tid, som man burdehave for at få nogle gode elever.”Social- og sundhedshjælper-vejlederVejlederne fremstår også med en høj grad af bevidsthedom deres funktion som forbilleder forpraktikanterne. Socialrådgiver-vejlederne udfolderdenne funktion ved at påtage sig ansvar forpraktikanternes personlige udvikling underpraktikforløbet. For social- og sundhedshjælpervejledernegiver rollen som forbillede undertidenproblemer, fordi hverdagens tidspres gør detvanskeligt for dem at omsætte deres egne kravtil fagligt forsvarligt arbejde til praksis.RummelighedI begge fag er rummelighed en kvalifikation,som vejlederne ser som et væsentligt mål medungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 43

AKTUEL FORSKNINGpraktikanternes personlige udvikling i praktikken.Relationen mellem praktikant og vejlederer afgørende for de refleksioner, som kan kvalificereden faglige og personlige udvikling. Derforer det afgørende, at denne relation bygger pågensidig tillid. Selvom praktikanterne genereltudtrykker en grundlæggende tillid til deres vejleder,kræver det også tid til selve vejledningen,hvis tilliden skal holde i situationer, hvor praktikantener fagligt og/eller personligt under pres ipraktikken. Det er vejledernes tid til vejledning,som er afgørende for, om praktikanterne opleverde store udfordringer, de møder, som positiveog udviklende.Vanskelige borgere eller svære sagerForuden relationen mellem praktikant og så praktikvejlederudgør relationen mellem praktikantog så borger et væsentligt læringsrum. Det er irelationen til de enkelte borgere, at praktikanteroplever, at de både udfolder, afprøver og udviklerderes faglighed. Ofte er de alene i den praktiskehåndtering af relationen til borgerne, ogdet oplever de generelt som spændende. Praktikanterneser det som et udtryk for vejledernestillid til dem, at de får lov til at løse opgaver påegen hånd.Tilsvarende er det en anerkendelse af deresværd som kollega, som praktikanterne sætter storpris på. Men undertiden kan relationen til denenkelte borger være meget vanskelig – så vanskelig,at praktikanterne føler sig rådvilde elleroplever krænkelser. Praktikanterne føler et stortkrav om at kunne håndtere selv meget svære opgaverpå egen hånd, og undertiden afstår de fraat bede om hjælp, for ikke at virke inkompetente.Faste rutiner nødvendigeHer er det vigtigt at indarbejde faste rutiner ivejledningen, der kan fange sådanne svære opgaver,inden de bliver for stor en byrde for denenkelte praktikant. I den forbindelse peger undersøgelsenpå, at praktikanterne har stor glædeaf at dele deres erfaringer med hinanden. Detkan være en stor lettelse at høre andres erfaringermed noget, man selv har oplevet som problematisk.Og det kan være oplysende at høreom, hvordan andre oplever noget helt andet ipraktikken, end én selv. Erfaringsudvekslingmellem ligestillede undervejs i praktikforløbetser ud til at være et område, der inden for beggefag kan styrkes fremover.”Tør du virkelig lade mig ordne alt detder? Bl.a. måtte jeg sende en kvinde påkrisecenter. Hvor jeg også tænkte, detvar måske slet ikke mig der burde gøredet vel, som praktikant.”Socialrådgiver-praktikantKonklusionOverordnet kan man på baggrund af undersøgelseog analyse i rapporten ’Ude i virkeligheden’konkludere, at praktikdelen i både socialogsundhedshjælper-uddannelsen og socialrådgiver-uddannelsenpå mange måder fungerergodt. Den viden og indsigt om kommunal praktik,som undersøgelsen har genereret, peger på,at social- og sundhedshjælper-eleverne og socialrådgiver-praktikanternegenerelt opleverpraktikperioden som meget givende og lærerig.Praktikvejlederne udtrykker tilsvarende tilfredshedmed praktikordningen, som de ser som enmulighed for at udvikle sig fagligt. Omvendt opleverpraktikanter og praktikvejledere i beggefag et stort tidspres, som er en barriere for refleksionog læring i praktikforløbet.Anne Kofod, cand.mag., er forskningsassistent vedCenter for UngdomsforskningLæs mere:Rapporten ”Ude i virkeligheden” kan hentes påCenter for Ungdomsforsknings hjemmeside(www.cefu.dk).44

Jeg bestiller abonnement(er) på UngdomsforskningAbonnement pr. år, 4 numre i 2004: 100,- kr. (inkl. moms og forsendelse)Jeg bestiller eksemplar(er) af:Unge og ungdomsuddannelser, nr. 1 - marts 2002Unge og sex, nr. 2 - juni 2002Unge og risiko, nr. 3 - oktober 2002Unge og forbrug, nr. 4 - december 2002Unge og kriminalitet, nr. 1 - marts 2003Unge i periferien, nr. 2 - juli 2003Unge og miljø, årg. 2, nr. 3 - sept. 2003Unge og rusmidler, årg. 2, nr. 4 - dec. 2003UNG-TIL-UNG: Virker det?, årg. 3, nr. 1 - marts 2004Nye tider - nye foreningsformer?, særnummer april 2003Pris 30,- kr. pr. stk. (inkl. moms og forsendelse)Pris 27,- kr. pr. stk. ved bestilling af mere end 5 eksemplarerJeg bestiller årg. 1, 2002 og årg. 2, 2003Samlet pris 200,- kr. (inkl. moms og forsendelse)Firma:Navn:Adresse:Postnr.: By:Tidsskriftet kan eventuelt bestilles på ungdomsforskning@ruc.dkeller tlf. 46 74 23 00Center for UngdomsforskningRoskilde UniversitetscenterUniversitetsvej 1, P10+++0847+++DK-4000 Roskildeungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 45

UNGDOMSFORSKNING - et tidsskriftudgives af Center for Ungdomsforskningved Roskilde Universitetscenter ogudkommer fire gange om året.Skrives af forskere, politikere ogpraktikere, der selv arbejder med unge.Ungdomsforskning er let læseligt - menforsimpler ikke tingene. Henvender sigtil alle, der beskæftiger sig med unge.Hvert nummer sætter fokus på etbestemt emne. Siden tidsskriftet blevsøsat i marts 2002, er en rækkeforskellige emner blevet belyst: ungeog ungdomsuddannelser, unge og sex,unge og risiko, unge og forbrug, ungeog kriminalitet, unge i periferien, ungeog miljø, samt unge og rusmidler.Du kan bestille tidsskriftet påungdomsforskning@ruc.dk og findeyderlig oplysning om tidsskriftet ogCenter for Ungdomsforskning påwww.cefu.dk.46

Center for Ungdomsforskning (CeFU) er en forskningsenhed på RoskildeUniversitetscenter. Centrets formål er at analysere forhold omkring ungesdeltagelse i samfundet og koordinere viden og faktuelle oplysninger omunge. Centret tager forskningsmæssigt udgangspunkt i de unges livsstilog de brydninger der præger hverdagen i uddannelsesinstitutioner,demokratiske organisationer og på arbejdsmarkedet.Center for Ungdomsforskning er udviklet som en ny konstruktion indenforuniversitetsverdenen. Centret er tæt knyttet til en forening med medlemmerfra forskellige centrale institutioner, organisationer og virksomhederi Danmark.Center for Ungdomsforskning modtager gerne henvendelser fra alle derinteresserer sig for ungdomsforskning. CeFU hjælper også gerne medhenvisninger og rådgivninger. Hvis det passer ind i vores profil og almeneinteresser, kan vi igangsætte både smalle målrettede undersøgelser ogstørre undersøgelser. Der er også mulighed for at samarbejde med CeFUgennem samfinansierede ph.d. stipendier eller søge om medlemskab afforeningen bag CeFU. Endelig laver vi også foredrags- og konsulentvirksomhedi begrænset og priorieteret omfang.Foreningen Center for Ungdomsforskning’s medlemmer er: Beskæftigelsesministeriet- BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk) - DanmarksIdræts-Forbund - Dansk Industri - Dansk Metal - Dansk Ungdoms Fællesråd- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger - Forsvarets Værnepligt &Rekruttering - Frie Kostskolers Fællesråd - Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd - GODA (Foreningen Gode Alkoholdninger)- Gymnasieskolernes Lærerforening - HK-Danmark - Minsteriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration - Novo Nordisk A/S - RecommendedDenmark - Rigspolitiet - Socialministeriet - Special-arbejderforbundet iDanmark- Undervisningsministeriet.ungdomsforskning - årg. 3, nr. 1 - marts 2004 47

RedaktørenVi kan se det virker!Af Niels-Henrik M. HansenUng-til-ung: Virker det?Columbusægget?Af Niels-Henrik m. HansenVirker ung-til-ung?Af Bibi Hølge-HazeltonMål og indhold skal være tydeligtAf Jimmie Gade NielsenMuligheder og begrænsninger i unges selvorganisering -interview med Jens Christian NielsenAf Michael VossTavle-terror på den fede mådeAf Claus TonsbergUng-til-ung i VentilenAf Lisbet Castberg ThuesenPraktiske erfaringer med brug af ung-til-ungAf Christoffer ErichsenBogomtaleEn hvid perkerAf Maja SkrownyAktuel forskningUde i virkelighedenAf Anne KofodCENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGRoskilde48Universitetscenter Universitetsvej 1, P10 DK-4000 RoskildeTel +45 4674 2300 Fax +45 4674 3070 email cefu@ruc.dk www.cefu.dk