hemmeligheder! - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Århus

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Studiebesøg og WorkshopsSom personligt medlem får du gratis adgang til følgende fede arrangementer:11. sep Brandslukning på den fede måde22. sep Fossiljagt i felten3. okt Byg din egen robot16. nov Astronom for en aften11. dec Besøg Skejby Sygehus5. feb Laboratoriebesøg i dyrekælderen9. mar Gå på opdagelse i indre organers anatomi27. mar Studiebesøg til Cheminova6. apr Byg en luftballon16. apr Besøg på StudstrupværketBliv medlem af UNF Aarhus!For 75 kr. kan du blive medlem af UNF – Danmarks fedeste forening for unge med interessefor naturvidenskab. Medlemskabet gælder i et år.Som personligt medlem af UNF Aarhus kan du komme med til alle vores studiebesøg,workshops og ikke mindst foredrag. I skrivende stund har vi planlagt 54 arrangementertil sæsonen 2012/2013, og der kommer ofte flere til i løbet af året. Hold øje med hjemmesidenog vores nyhedsbrev!Støt naturvidenskabenUNF arbejder for at udbrede kendskabet til og interessen for naturvidenskab blandt unge.Kendskab til den naturvidenskab og teknologi, som vores samfund er bygget op omkring,er i vores øjne en vigtig del af den demokratiske dannelse; kommende generationer skalvære i stand til at tage stilling til problemstillinger på et oplyst grundlag.De 75 kr. lyder umiddelbart ikke af meget, men da UNF modtager støtte fra tipsmidler gennemDUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), som uddeles efter medlemstal, kan et medlemskabudløse op mod 1000 kr. i støtte. Vigtigst er dog, at vi i kraft af et højt medlemstal blivertaget alvorligt som interesseorganisation indenfor naturvidenskab og formidling i Danmark.Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har siden 2005 været protektor for UNF.MedlemsfordeleDu kan også deltage i aktiviteterne hos de andreUNF-lokalforeninger i København, Odense og Aalborg- tilsammen har vi næsten 150 arrangementeri støbeskeen til denne sæson.Som personligt medlem af UNF får du også rabatpå tidsskifterne Aktuel Naturvidenskab og KVANT.Send os en mail, hvis du har gode forslag til andremedlemsrabatter, så vil vi gerne prøve at arbejdefor det.89

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseDen genetiske evidens forHomo Sapiens’ oprindelseTorsdag d. 4. oktober 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Overlæge og forfatter Peter K. A. JensenAarhus UniversitetIsær tre fagområder bidrager med viden om det moderne menneskes oprindelse og udbredelsepå kloden: Den fysiske antropologi (fossiler), arkæologien og genetikken (den molekylæreantropologi). Den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp afligheder og forskelle i morfologi og adfærd, mens den molekylære antropologi rekonstruererudviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i arvemassen.Når folk flytter, tager de deres gener med og videregiver dem til deres efterkommere i detnye hjem. Derfor rummer hver eneste nulevende befolkningsgruppe spor efter de gamlerødder. Fælles herkomst kan bekræftes, og folkevandringer i fortiden kan efterspores vedat sammenligne arvemassen fra nulevende populationer. Det vil også være muligt at synliggørede historiske og forhistoriske stier, der knytter os alle sammen på trods af de mereeller mindre åbenlyse fysiske, kulturelle og geografiske forskelle nulevende befolkningsgrupperimellem.LigningerOnsdag d. 10. oktober 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Mie SørensenInstitut for Matematik, Aarhus UniversitetDu er nok allerede stødt på mange ligninger, ligninger, din lærerhar bedt dig løse, måske endda flere ligninger med flere ubekendte,eller det kan være, du har prøvet at oversætte dagligdagsproblemer til et spørgsmålom at løse ligninger.Nogle ligninger har en geometrisk betydning. En ligning af typen y = ax+b genkender dumåske som ligningen for en ret linje, ligningen y = ax 2 +bx+c svarer til en parabel, og selvcirkler og kugler kan vi finde ligninger, der beskriver.Enhedscirklen og de trigonometriske størrelser som for eksempel sinus og cosinus giverogså anledning til en lang række interessante ligninger, som blandt andet kanhjælpe os, når vi regner på trekanter.Foredraget forudsætter ikke kendskab til ovenstående begrebersåsom andengradsligninger, sinus og cosinus.FRI ADGANG!Fysikken i DNA’et– Nukleobaser som solskærmeTorsdag d. 11. oktober 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Lektor Steen Brøndsted NielsenInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetI 1953 fremsatte Watson og Crick deres dobbelthelix-model for DNA’s struktur i tidsskriftetNature og løste dermed et af naturvidenskabens største gåder. Jeg vil kort gennemgåmodellen, som på smukkeste vis redegør for DNA-replikation, RNA-transskription og proteinsyntese.Men der kan ligge mere end dette i naturens valg af arvemateriale, idet DNAmolekylerhar en særlig stor fotostabilitet.Populært sagt virker nukleobaserne som effektive solskærme. Det kan have spillet enafgørende rolle for livets opståen på jorden for mere end en milliard år siden, før detbeskyttende ozonlag var til stede. Idet kun fotostabile molekyler overlevede den stærkeUV-bestråling, kan vi tale om ”survival of the fittest” på molekylært niveau. Jeg vil gennemgåde basale energiomdannelsesprocesser i DNA, og hvordan vi med avancerede lasere oglagerringe på Institut for Fysik og Astronomi adresserer DNA’s fotofysik.Brug UNF i undervisningenMange gymnasie- og folkeskolelærere bruger UNF som en del af undervisningen.Et UNF-foredrag kan ofte fungere som introduktion til et større emne eller et perspektiverendeindslag undervejs. Samtidigt kan det være en måde at komme lidt ud af huset udende store omkostninger – og en måde at give klassen et lille blik ind i universitetsverdenen.Skoler og gymnasier kan tegne institutionsmedlemskab for 1000 kr. per skoleår, hvor alleelever og ansatte får gratis adgang til alle foredrag med UNF i Aarhus såvel som resten aflandet (København, Odense og Aalborg). Således kan et foredrag også indgå for eksempelpå en studietur til København. Læs mere på aarhus.unf.dk/gym.Eleverne er også meget velkomne til at deltage i workshops og studiebesøg, men væropmærksom på at her som regel kræves personligt medlemskab. Personligt medlemskabskal tegnes af den enkelte elev, blandt andet af hensyn til tilskudsreglerne for tipsmidler.Husk at reservere pladsDa nogle af foredragene er ret populære, er det altid en god idé at kontakte os på forhåndpå tilmelding@aarhus.unf.dk, hvis I kommer en hel klasse eller flere – så holder vi pladsernetil jer og har måske mulighed for at opgradere til et større auditorium.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:1415

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Biotechworkshopfor 8.-10. klasse– lav din egen fluorescerende bakterie!Gådefulde gyroskoperOnsdag d. 7. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Signe Rolighed ThorsenInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetI dette foredrag skal vi ud på en rejse, der vil tage os til de mest mærkværdige steder ifysikkens verden. Omdrejningspunktet for foredraget er roterende legemer, og her holderfysikken op med at opføre sig helt som vi er vant til. Vi skal bl.a. se på gyroskopets mystiskeegenskaber, der vil sætte vores verdensopfattelse på en prøve, når den tilsyneladendeophæver tyngdekraften.Men det er ikke kun avanceret fysiklegetøj som gyroskopet, der kan overraske os. Noget såsimpelt som et cykelhjul eller en snurretop kan også sætte fornuften på prøve. Dette vil jegdemonstrere ved en række simple forsøg, som man selv kan prøve derhjemme.Mest for 8. til 10. klasseBevæbnet med fysiske håndtegn og en god portions nysgerrighed vil vi forsøge at findehoved og hale i denne besynderlige verden af underfundige fænomener.Universets fremtidLørdag d. 3. november 2012 kl. 11.00-21.00 ogsøndag d. 4. november 2012 kl. 11.00-17.00Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUPris: 75 kr. inklusiv. forplejningTilmelding: aarhus.unf.dk/biotechTorsdag d. 8. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Professor Steen HannestadInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetGensplejs din weekend!Med bioteknologi er det blevet muligt at påvirke livet og ændre på det – eksempelvisved at give en organisme en egenskab, den ikke har fra naturens side.Nu har du mulighed for at bruge en weekend i et moderne molekylærbiologisklaboratorium sammen med 19 andre jævnaldrende og blandt andet prøve atgøre en bakterie fluorescerende – altså få den til at lyse grønt, når den udsættesfor UV-lys.Weekenden vil bestå af spændende øvelser med bl.a. bakterier og DNA i laboratoriet,samt hygge og sociale aktiviteter med de andre deltagere.Så går du i 8. til 10. klasse og synes du biologi, bakterier og kemi er sejt, smutda fluks ind på aarhus.unf.dk/biotech og tilmeld dig denne weekend! Det skalnok blive sjovt!I løbet af de sidste 10 år er vores viden om universet blevet voldsomt forøget. Det har vistsig, at omkring 95% af hvad universet består af, er mørkt stof og mørk energi. Ingen af delenekan ses direkte, men vi kan måle, hvordan det påvirker universet: Dannelse af galakser,stjerner (og i sidste ende os) ville for eksempel ikke have kunnet finde sted uden mørkt stof.Den mørke energi har den forunderlige egenskab, at den får universet til at udvide sighurtigere og hurtigere.I foredraget vil jeg fortælle om opdagelsen af den mørke energi, en opdagelse, der udløsteNobelprisen i fysik 2011. Jeg vil også fortælle om den forskning der foregår i øjeblikket forat forstå den mørke energis natur.18Bemærk: Workshoppen forudsætter personligt medlemsskab, som kan tegnespå dagen. Arrangementet finder sted hen over en weekend. Da dagenes indholdhænger sammen forventes det, at man deltager begge dage.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:19

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseKvantemekanikken– ”Still crazy after all these years”Tirsdag d. 13. november 2012 kl. 17.15Fysisk Aud., Bygn. 1523, Institut for Fysik og Astronomi, AUProfessor Klaus MølmerInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetKemikere og fysikere beskriver verdens mindste byggesten med teoretiske formler fraden såkaldte kvantemekanik. Formlerne er utroligt præcise i alle områder af fysikken ogkemien, men de er samtidigt meget mærkelige: Indtil vi måler på dem, er partikler tilsyneladendeflere steder på samme tid, og målingerne giver altid tilfældige resultater. De videnskabsmænd,som selv skabte teorien i perioden 1900-1930, blev aldrig enige om, hvordanvi skal forstå kvantemekanikkens mere paradoksale sider, og der føres stadig intense diskussionermellem fysikere og filosoffer om kvantemekanikkens dybere betydning.Kvantemekanikken er, med titlen på et 70’er-hit ”still crazy after all these years”, og dennyeste forskning sigter mod spændende og snedige anvendelser af dens særeste egenskaberi super hurtige kvantecomputere, i telekommunikation, der umuligt kan aflyttes og i nyeteknologier til hurtige og præcise målinger.Løs puslespil med cykler– Matematikkens dag 2012!Torsdag d. 15. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Ph.d.-studerende Steffen Højris PedersenInstitut for Matematik, Aarhus UniversitetHvor hurtigt kan du løse puslespillet på billedet? Det vil sige: Hvor få gange kan du nøjesmed at skulle ombytte to af brikkerne, inden puslespillet er løst? Begynd!Du vil opdage, at én ombytning ikke er nok, men at det kan være samlet efter to. Hvad nuhvis vi har et puslespil med en million brikker? Vi kan gøre det, at hver gang vi har en brik,der ikke er på sin rigtige plads, bruger vi en ombytning på at få den til det. Men dette kræveri værste fald 999.999 træk, så spørgsmålet er, om vi kan gøre det hurtigere?Vi kalder denne problemstilling: Løs dit puslespil med cykler. En cykel er nemlig bådeet tohjulet køretøj, men det er også et begreb, som vi kan bruge til at findeden hurtigste løsningsmetode af puslespil.Opgaven med hurtigt at sortere nogle elementer optræder ofte.Derfor bruges der mange kræfter på at finde hurtige fremgangsmåderpå netop det problem.FRI ADGANG!Astronom for en aftenFredag d. 16. november 2012 kl. 19.30 til ca. 23.00Mødested: Ole Rømer Observatoriet,Observatorievej 1, 8000 Aarhus CTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Kigger man på billedgallerierne fra NASA og ESO, vil man se en lang række imponerendeog smukke billeder af galakser, tåger og andre astronomiske fænomener. Man fristes måsketil at tro at disse billeder bliver til gennem en lang og dyr proces, og kun eksperternekan få detaljerne og farverne frem så det ser lækkert og flot ud, men tro om igen!Billeder fra store og små teleskoper kan omdannes til filer, man kan arbejde med i et almindeligtbilledredigeringsprogram som GIMP. Faktisk er programmet, som NASA og ESO brugertil det, ganske gratis og frit tilgængeligt sammen med alle deres rå data - klar til brug!Tag din bærbare med til Ole Rømer Observatoriet for en aften og prøv dig frem med atgenskabe et ikonisk billede af f.eks. Krabbe- eller Ørnetågen – og hør hvordan disse rå datatages af teleskoper så de kan behandles på den måde. Og hvis vejret er til det, tager vi selvvores egne billeder – lige til at få med hjem og lege med!Bemærk: Workshoppen kræver medlemsskab, som kan tegnes på dagen.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:22Billede: Lars Kruse / AU Foto23

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseNår mad kan dræbeOnsdag d. 21. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.polyt. Camilla GravgaardFødevareinstituttet, Danmarks Tekniske UniversitetMuggent brød, sur mælk og rådden frugt er tegn, som vi alle kender til, og som fortælleros, at maden i køleskabet ikke længere er sikker at spise. Men hvordan sikrer vi os, at altdet andet mad, vi har i køleskabet, ikke er farligt at spise, og hvorfor kan maden, som viellers plejer at spise, pludselig gøre os rigtigt syge?I løbet af foredraget vil disse spørgsmål blive besvaret og vi vil kigge nærmere på, hvordanog hvorfor mad kan blive farligt. Vi vil snakke om bakterier og svampe, og hvordan de bådekan være vores venner og fjender i køkkenet. Vi vil derudover også snakke om, hvordanmad kemisk kan ændre sig, og hvordan vi kan se, lugte og smage disse ændringer.Higgs-partiklenTorsdag d. 29. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Lektor Hans FynboInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetI juli 2012 blev ”Guds-partiklen” – også kaldet Higgs-partiklen – fundet med 99,99 procentsikkerhed af den fælleseuropæiske forskningsinstitution CERN på grænsen mellemSchweitz og Frankrig.Men hvad er Higgs-partiklen for noget, og hvorfor har vi ofret milliarder af kroner på at findeog studere den? Og hvad har det med Newtons æble at gøre?I dette foredrag vil disse spørgsmål blive besvaret. Herudover vil det blive forklaret, hvordanfysikere kunne forudsige denne partikel for snart 50 år siden, hvordan den dannes og studeresved CERN, og hvilke nye problemer eksistensen af Higgs-partiklen medfører.At a glance:BeredskabsoverblikTorsdag d. 22. november 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Projektleder Preben Holst Mogensen@aGlance, Institut for Datalogi, Aarhus UniversitetProjektet @aGlance (at-a-glance) handler om skabelse af et fælles overblik for alle aktørerneinvolveret i beredskabet på festivaler (politi, vagter, bårehold, samaritter, campingområder,osv.). Dette gøres for at forbedre mulighederne for beredskabet til at handle så hurtigt oggodt som muligt i tilfælde af en ulykke.Teknisk set består systemet i integrationen af en masse levende videobilleder, alm. billeder,positionssporing af en række nøglepersoner (ca. 100), grafisk kommunikation, smartphones,og meget mere. Alt sammen bliver integreret i en stor 3D-model af festivalområdet(typisk ca 5x5 km).Systemet har fra 2008-2012 været afprøvet og testet på Smukfest (Skanderborg Festival),og 2011-2012 på Roskilde Festival. Foredraget vil give en række eksempler på brug fradisse to festivaler samt forklare nogle af de bagvedliggende teknologier.MælkevejenOnsdag d. 5. december 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Nanna Bill AndersenInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetDe fleste ved godt, at Jorden kredser om Solen i det, vi kender som solsystemet. Mangeved også, at solsystemet også indeholder planeter meget forskellige fra Jorden, planeterbl.a. lavet af gas og is, og det er så stort, vi har svært ved at forestille os det. Men defærreste har hørt, hvad der foregår i verden udenfor vores eget solsystem - her bor vi iMælkevejen, et navn du nok har hørt, men måske ikke helt ved hvad er.Det, vi kalder Mælkevejen, er vores galakse, og her er solsystemet kun en lille prik! Menhvad er en galakse egentlig, og findes der andre galakser som Mælkevejen, eller er denhelt speciel? Hvordan observerer vi Mælkevejen, og hvad finder vi, navnlig i dens mystiskecentrum, som indeholder et af universets mest ekstreme fænomener?Mest for 8. til 10. klasseSæsonen sponsoreres bl.a. af:Sæsonen sponsoreres bl.a. af:2425

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Besøg Skejby SygehusTirsdag d. 11. december 2012 kl. 15.00Mødested: Hovedindgangen til Skejby Sygehus (Indgang 6),Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus NTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Smart DrugsTorsdag d. 13. december 2012 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Lektor Agnete LarsenInstitut for Biomedicin, Aarhus UniversitetKlinisk Institut står for forskningen ved Aarhus Universitetshospital, og er dermed ansvarligfor ca. en tredjedel af den hospitalsbaserede danske sundhedsvidenskabelige forskning.Instituttets forskningslaboratorium er primært placeret i de kliniske afdelinger. Det er dognødvendigt at centralisere visse funktioner såsom avancerede billedteknikker og som idette tilfælde de kirurgiske forskningslaboratorier, hvor der udøves forskningsaktivitet vedanvendelse af større forsøgsdyr. Denne aktivitet foregår indenfor stort set alle specialer,men med hovedvægt på hjerte-kar, urinveje, bevægeapparatet og mave-tarm-kanalen. Størstedelenaf forskningen i hjerne og centralnervesystem foregår i en anden centraliseretenhed på Aarhus Sygehus.Hovedsigtet med den eksperimentelle forskning er, på højeste internationale plan, at gennemføreundersøgelser med udgangspunkt i kliniske problemstillinger indenfor diagnostikog behandling, når alle andre muligheder end anvendelse af forsøgsdyr er udtømte. Daundersøgelserne foregår på dette plan, ved anvendelse af de mest avancerede teknikker,bidrager forskningsaktiviteterne til opretholdelse af dansk forsknings fornemme internationalestade, samtidig med at det gennem årene har givet anledning til udvikling af nyediagnostiske teknikker og behandlingsformer.I forbindelse med studiebesøget vil vi også besøge MR-centeret, hvor de udover at scannefolk generelt, også arbejder meget med kræftforskning samt scanning af hjerne og nyrer.Der forskes også i bedre scannere samt bedre analyse af billederne fra scanneren.Bemærk: Studiebesøget er gratis, men forudsætter personligt medlemsskab af UNF, somkan tegnes på dagen.Kaffe, cola og medicin? Ville du dope dig med ADHD-medicin som Ritalin til din næste eksamen?– Ville din sidemand? Smart drugs er lægemidler, der kan få dig til at tænke hurtigere,koncentrere dig dybere og arbejde hårdere. Særligt i USA er mængden af studerende sombruger smart drugs for at forbedre deres intellektuelle præstationer stigende.Men hvordan virker smart drugs og hvad er risikoen ved at bruge dem? Og bør medicin kunvære for de syge eller skal vi som samfund glædes over nye muligheder for at optimere påkommende generationer? Er en stigende IQ nødvendigvis lig med mest lykke til flest mulige?Eller er det fællesskabet som taber i jagten på det præstationsoptimerede menneske?UNF ønsker digen glædelig julog et godt,eksplosivt ogsikkert nytår!2627

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013ARRANGEMENTER EFTER FAGOMRÅDERAstronomi8. nov Universets fremtid16. nov Astronom for en aften workshop5. dec Mælkevejen 8.-10. kl.2. maj Nutidens opdagelsesrejser: KeplermissionenMedicin11. dec Besøg Skejby Sygehus studiebesøg13. dec Smart Drugs24. jan Dødens læger9. mar Gå på opdagelse i indre organers anatomi workshop14. mar Forelskelse, sex og kemiFysik11. sep Brandslukning på den fede måde studiebesøg20. sep På sporet af elektriske bakterier26. sep Klima11. okt Fysikken i DNA’et – nukleobaser som solskærme31. okt Nanoshow 8.-10. kl.1. nov Hvordan kan fly flyve?7. nov Gådefulde gyroskoper 8.-10. kl.13. nov Kvantemekanik29. nov Higgs-partiklen30. jan Hvad er der inde i et atomkraftværk? 8.-10. kl.4. apr Molekylære maskiner og organiske molekyler24. apr Lys, bølger og andre svingninger 8.-10. kl.Datalogi6. sep Robotsælen Paro: Kærlighed ved første klik13. sep Matematikken bag NemID27. sep Grænserne for systematisk tænkning3. okt Byg din egen robot workshop22. nov At a glance: Beredskabsoverblik7. feb Space Bugz! – Computerspillet til biograferne27. feb Løkker og IF-sætninger 8.-10. kl.Matematik13. sep Matematikken bag NemID10. okt Ligninger 8.-10. kl.15. nov Løs puslespil med cykler 8.-10. kl. – Matematikkens dag!27. jan Kryptologiworkshop workshop31. jan Hvad er matematik?10. feb LEGO® – kreativ leg med udfordringer workshop18. apr Riemann hypotesen og de komplekse tals magiARRANGEMENTER EFTER FAGOMRÅDERKemi30. aug Sprængstoffer!5. sep Farvekemi 8.-10. kl.21. nov Når mad kan dræbe 8.-10. kl.13. mar Vitaminer 8.-10. kl.14. mar Forelskelse, sex og kemi27. mar Studiebesøg til Cheminova studiebesøg4. apr Molekylære maskiner og organiske molekyler8. maj Kemishow!Teknik11. sep Brandslukning på den fede måde studiebesøg26. sep Klima3. okt Byg din egen robot workshop1. nov Hvordan kan fly flyve?22. nov At a glance: Beredskabsoverblik30. jan Hvad er der inde i et atomkraftværk? 8.-10. kl.6. apr Byg en luftballon workshop16. apr Besøg på Studstrupværket studiebesøgMolekylærbiologi4. okt Den genetiske evidens for Homo Sapiens’ oprindelse11. okt Fysikken i DNA’et – nukleobaser som solskærme31. okt Nanoshow3.- 4. nov Biotechworkshop for 8.-10. klasse workshop21. nov Når mad kan dræbe 8.-10. kl.20. feb Enzymer – kroppens små robotter! 8.-10. kl.13. mar Vitaminer 8.-10. kl.11. apr HIV – en retrovirusGeologi22. sep Fossiljagt i felten studietur17. jan Gletsjere og bjergkæderBiologi20. sep På sporet af elektriske bakterier4. okt Den genetiske evidens for Homo Sapiens’ oprindelse21. nov Når mad kan dræbe 8.-10. kl.5. feb Laboratoriebesøg i dyrekælderen studiebesøg21. feb 6. sanser hos dyr28. feb Kunsten at dyrke planter uden jord7. mar Kloning af en mammut – Jurassic Park eller?20. mar Penisfægtning og hvorfor en hanekam er uundværlig 8.-10. kl.2829

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Gletsjere og bjergkæderTorsdag d. 17. januar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Lektor David EngholmInstitut for Geoscience, Aarhus UniversitetLige siden Jordens klima pludseligt blev koldere for 2-3 millionerår siden, og den såkaldte Kvartære periode begyndte, har de flestehøje bjergkæder set gletsjere komme og gå. Gletsjerne forandrede bjergkæderne - oggør det stadig - fordi de effektivt nedbryder landskabet under isen. De seneste års forskninghar også vist, at gletsjerne spiller en vigtig rolle for bjergkædernes højde, og dermeder en vigtig forbindelse mellem klima og pladetektonik etableret.Hvad der præcist foregår under gletsjerne ved vi ikke meget om. Nedbrydningsprocesserneforgår langsomt og under tyk is, så det er vanskeligt at gøre direkte observationer.Dette foredrag handler om, hvordan computersimuleringer kan forbinde topografiskedata og geologiske observationer til de grundlæggende fysiske love foris-bevægelser, vand-strømning og sprængning af selv de hårdestebjergarter.Dødens lægerTorsdag d. 24. januar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Læge Asser Hedegård ThomsenInstitut for Retsmedicin, Aarhus UniversitetFRI ADGANG!KryptologiworkshopSøndag d. 27. januar 2013 kl. 10.00 til 15.00Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Synes du kryptering og matematik er super sejt, så er denne dag lige noget for dig!Du har måske prøvet at skrive en hemmelig meddelelse til en af dine venner, men hvordanforhindrer du andre i at læse din meddelelse? Er det et kærestebrev, kan mælk og et stearinlysmåske klare dit problem. Vil du forhindre, at andre kan komme på din bankkonto ellerbruge din facebookprofil, skal en mere kompliceret form for kryptering i brug. En af dissetyper kendes under navnet RSA-kryptering og bygger udelukkende på matematik.Glem differentialregning og integraler. Det matematik, vi skal arbejde med, er matematik duallerede kendte til, da du gik ud af 9. klasse. Det, vi skal bruge, er primtallene 2,3,5,7,... ogen gren af matematikken, du endnu ikke kender, nemlig restregning.Program:10.00 Introduktion til restregning.11.15 Diskussion og afprøvning af ”gammeldags” krypteringsformer.12.30 Frokost13.00 RSA-kryptering – krypter og dekrypter din egen tekst.15.00 AfslutningRetsmedicinske problemstillinger omtales jævnligt i forbindelse med kriminalsager og indgårofte i bøger, film og tv-serier. Men hvad laver en retsmediciner egentlig? Har det kunmed død og ødelæggelse at gøre?Kan man afgøre om et voldsoffer taler sandt? Kan skeletter tale? Hvad kan dødsstivhed,ligpletter og maddiker fortælle? Hvad sker der ved kvælning, skud og knivstik? Alt dette ogmeget mere vil blive besvaret med eksempler fra det daglige arbejde.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:3031

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseHvad er der inde i etatomkraftværk?Onsdag d. 30. januar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. René Tronsgaard RasmussenInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetAtomer er sindssygt små! Hvis man lagde ærter efter hinanden hele vejen fra Aarhus Havntil IKEA i Skejby, ville man have cirka lige så mange ærter, som der er atomer i breddenaf et enkelt menneskehår. Engang troede man, at atomer var de allermindste byggesteni naturen, men det viste sig, at man tog fejl. Inde i midten af atomet sidder der nemlig enlille, tung kerne, og for mindre end 100 år siden opdagede man, til alles overraskelse, atatomkernen består af nogle endnu mindre byggesten, som kan samles og skilles ad næstensom LEGO-klodser. Forskellen er bare, at der er tale om helt særlige LEGO-klodser,som slipper en voldsom mængde energi løs, hver gang man skiller de store kerner ad ellersamler de små kerner.På et atomkraftværk kan man udnytte dette fænomen til at producere store mængdervarme og strøm. Vi skal se på, hvordan det foregår, og hvorfor et atomkraftværk ikke erdet samme som en atombombe.Hvad er matematik?Torsdag d. 31. januar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Eva Gjaldbæk FrandsenAarhus UniversitetLaboratoriebesøg idyrekælderenTirsdag d. 5. februar 2013 kl. 16.00 til ca. 17.30Mødested: Parkeringspladsen foran Bygn. 1131,C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus CTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Ved Aarhus Universitet ligger der en dyrekælder hvor der holdes slanger, skildpadder, tudserog forskellige tropiske fisk som bruges i den zoofysiologiske forskning.Zoofysiologien er læren om hvordan dyr fungerer og vi er særligt interesserede i hvordandyr lever under ekstreme vilkår: Hvordan kan en slange faste i et år for derefter at indtageen hel rotte? Hvordan kan en skildpadde overleve et halvt år under isen om vinteren uden attrække vejret? Hvordan kan giraffen få blod op til hovedet?Efter en kort introduktion til den zoofysiologiske forskning og om hvordan vi er begyndt atbruge moderne skanningsteknikker, vil I blive vist rundt i laboratorierne hvor I vil kunne seforskellige forsøg og måleudstyr. Derefter vil vi vise dyrekældrene frem og fortælle om deforskellige dyr.Bemærk: Studiebesøget er gratis, men forudsætter personligt medlemsskab af UNF, somkan tegnes på dagen.Hvad er matematik? Hvad handler matematik om? Hvordan laverman ny matematik? Findes matematiske objekter i virkeligheden?Hvad er matematisk viden og hvordan bringer man den videre til nye generationer? Ermatematik sandt?Dette er blot nogle af de spørgsmål, man kan stille inden for matematikkens videnskabsteori.I foredraget er det desværre ikke muligt at komme ind på dem alle sammen, men medudgangspunkt i bevisets rolle i matematik vil vi forsøge at belyse nogle af dem. Foredragetvil starte med en kort introduktion til, hvad videnskabsteori er (eller kan være), hvorefter vivil undersøge, hvad et matematisk bevis er, og hvilke roller det kan have. I den forbindelsevil jeg komme ind på, hvordan beviser adskiller sig fra fysiske eksperimenter, men ogsåhvordan de ligner hinanden.Undervejs vil jeg bestræbe mig på at udfordre nogle af de mest udbredte fordomme ogforestillinger om matematik.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:3233

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Space Bugz!– Computerspillet til biograferneTorsdag d. 7. februar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.polyt. Alexander BirkeInstitut for Informatik og Matematisk Modellering, DTUSpace Bugz! er et nyt og spændende koncept, hvor du bruger din smartphone til at spillesammen med andre biografgæster på biografens lærred. Spillet blev udviklet af AlexanderBirke som en del af sit bachelorprojekt og har siden fået meget opmærksomhed for sitoriginale koncept.I foredraget vil Alexander forklare, hvordan han kom på idéen til spillet, og hvordan det blevlavet. Det vil blive gennemgået, hvordan en interaktiv designprocess blev brugt til løbendeat teste, hvor sjovt spillet var at spille, hvordan spillet teknisk blev implementeret, og hvordanresultaterne fra de udførte tests blev analyseret. På denne måde blev spilkonceptet tilunder selve udviklingen, så man på den måde utopisk set ender med et sjovere spil.Efter foredraget vil der være mulighed for at prøve spillet med din egen Android-telefon.Aktuel Naturvidenskab er et naturvidenskabeligt formidlings- og debatforumfor alle, der interesserer sig for naturvidenskab. Artiklerne skrivesprimært af fagfolk og udgives af Aarhus Universitet i et redaktioneltsamarbejde mellem en lang række institutioner - heriblandtlandets øvrige universiteter. Artiklerne dækker alle områderinden for naturvidenskab, og du vil også finde artikler om videnskabsteoriog filosofi i bladet.LEGO® – kreativ leg medudfordringerSøndag d. 10. februar 2013 kl. 14.30 til 17.30Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.For mange er LEGO et tidløst legetøj, som sætter fantasien på prøve, bl.a. gennem etvæld af bygningskonstruktioner og underholdende udfordringer. Indenfor det sidste årti harLEGO imidlertid fået lov at udfolde sig på nye og spændende måder, nogle som end ikkehar set dagens lys endnu.Man kan f.eks. spørge sig selv: Hvor mange ”bygninger” kan man lave med bare seks 2x4klodser? Eller: Hvor mange farver klodser kan man nøjes med, hvis man skal farvelægge enbestemt bygning? Begge spørgsmål kan besvares, men indbyder til nye spørgsmål. Svaretpå det første spørgsmål er et forbavsende stort tal, men hvad nu hvis antallet af klodserændres? Et svar på det andet spørgsmål er otte, mens det minimale antal farver selvfølgeligafhænger af bygningen, der skal farvelægges.Vær med til at udforske en verden af LEGO gennem spil og leg, findsvar på nogle helt nye og vanvittige spørgsmål, og stil dine egne.Duk op til workshoppen og få en dag fyldt med sjov, leg oghjernegymnastik – måske lærer du endda noget, som ingenandre ved.Workshoppen er henvendt til børn og voksne i alle aldre.FRI ADGANG!Få UNF-rabat på Aktuel Naturvidenskab!Via dit UNF-medlemskab kan du få abonnement på bladet for kun194 kr. for et årsabonnement bestående af i alt 6 numre -normalpris 294 kr.Bestil et gratis prøveeksemplar via vores hjemmesidewww.aktuelnaturvidenskab.dkeller på tlf.: 8942 5555.Aktuel Naturvidenskab,Ny Munkegade 120, bygning 1520,8000 Aarhus CTlf.: 8942 5555, email: red@aktuelnat.au.dkSæsonen sponsoreres bl.a. af:3435

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseEnzymer – kroppenssmå robotter!Onsdag d. 20. februar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Kirstine Louise Bendtsen og Milena LabanMolekylærbiologi og Nanoscience, Aarhus UniversitetHar du nogensinde tænkt over hvad der sker inde i din krop, når du spiser slik?Når maden kommer ned i maven, skal den omdannes til en energiform, som kroppens cellerkan udnytte. Ligesom en lampe skal bruge elektricitet til at lyse, skal kroppen bruge etmolekyle kaldet ATP for at holde sig kørende.Denne omdannelse sker ikke af sig selv, en række af såkaldte enzymer hjælper nemlig til.Enzymer er helt specielle molekyler, som virker lidt ligesom robotterne på en fabrik. Deudfører hver en specifik opgave og samlet set går man fra sukker til ATP, ligesom manpå en fabrik går fra plastik og metal til mobiltelefoner og computere.I foredraget vil vi med udgangspunkt i sukkers nedbrydning sepå enzymers funktion og dannelse, og derved give et lille indbliki enzymernes fantastiske univers!FRI ADGANG!6. sanser hos dyrTorsdag d. 21. februar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Professor Peter Teglberg MadsenInstitut for Bioscience, Aarhus UniversitetVi mennesker bruger vores sanser til at indsamle informationfra det omgivende miljø for at danne os en opfattelse af voresomgivelser. Den opfattelse er baseret på en sammenligning af det vores sanser fortælleros og modeller fra tidligere sanseoplevelser lagret i hukommelsen. Det betyder også, atoplevelsen af vores omgivelser er begrænset til at bestå af ting, som vores sanser kanopfatte. Mange dyr har udviklet sanser som er vidt forskellige fra vores, og som tilladerdem at opfange signaler fra deres omgivelser, der giver dem mulighed for at løse opgaver,der for os mennesker virker overnaturlige, og som får os til at tale om at mange dyr har en6. sans. Dette foredrag handler om, hvordan insekter kan se ultraviolet lys reflekteret frablomster, hvordan skildpadder, fugle og bakterier ved hjælp af magnetoreception kan navigerei jordens magnetfelt, hvordan elektriske fisk kan finde vej i mudret vand ved at målepå afbøjning af et selvskabt elektrisk felt, hvordan slanger kan opfatte varmen fra en musi nattemørket, hvordan sæler kan følge fisk ved hjælp af deres knurhår og hvordan hvaler idybhavet kan bruge biosonar til at finde små hurtige blæksprutter.GeneralforsamlingTirsdag den 5. marts 2013 kl. 19.15 afholder UNF Aarhusordinær generalforsamling i Fysisk Auditorium, Bygn. 1523,Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet med følgendedagsorden:1. Valg af dirigent2. Valg af referent3. Godkendelse af dagsordenen4. Formanden aflægger beretning for det forgangne år samt visioner for det kommende år5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse6. Fastsættelse af næste års kontingent7. Valg af 7 bestyrelsesmedlemmer8. Valg af 1-2 bestyrelsessuppleanter9. Valg af revisor10. Valg af revisorsuppleant11. Behandling af indkomne forslag12. EventueltAlle medlemmer af UNF Aarhus har stemmeret til generalforsamlingen, så mød op og værmed til at forme din forening! Der vil blive serveret kage og kaffe.Løkker og IF-sætningerOnsdag d. 27. februar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Morten Grue SørensenSoftwareudvikler, DCSLøkker og IF-sætninger er centrale i programmering. Det er udenkonkurrence de mest brugte flowstrukturer, da nogle så simpleegenskaber har enormt potentiale, idet de sammen med plus, minus og gange kan beskrivealt, hvad en moderne computer kan.Foredraget vil have en praktisk tilgang til løkker og IF-sætninger, med eksempler i Java,som fx denne berengning af Fibonacci-tallene:int i, n, f;while( i < n ) {f = f + i;i = i + 1;Print f; }Der vil også blive brugt tid på at introducere den analytiske tankegang, som bruges afmoderne programmører og dataloger.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:Mest for 8. til 10. klasse3637

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Kunsten at dyrkeplanter uden jordTorsdag d. 28. februar 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Inge Ulsted SørensenSpecialkonsulent, Gartnerirådgivning A/SI store dele af verden er vand og god landbrugsjord en mangelvare. Der er derfor en enorminteresse for dyrkningssystemer, der giver effektiv udnyttelse af vandet og kan bruges,hvor jorden ikke er egnet til dyrkning. Perspektiverne er store, og der er visioner om atdyrke energiafgrøder i Sahara og salat på Grønland.Samtidig er der en stigende interesse for at flytte produktion af blandt andet grønsager indi byerne. Det sker både i stor skala med en kommerciel baggrund og i folks egne vindueskarmeog taghaver. På engelsk kaldes dyrkningssystemer uden jord for hydroponic. I sinoprindelige form er hydroponic direkte dyrkning i vand, men betegnelsen bruges også omdyrkning i f.eks. stenuld.Men hvordan gør man lige, og hvad kræves der, når man skal dyrke planter uden jord?Kloning af en mammut– Jurassic Park eller?Torsdag d. 7. marts 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Adjunkt Louis KlostergaardCenter for Videnskabsstudier, Aarhus UniversitetGå på opdagelse i indreorganers anatomiLørdag d. 9. marts 2013 kl. 12.30 til 17.30Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Går du med drømmen om at blive læge, dyrlæge eller biolog? Eller har du altid undret digover, hvordan hjertet er opbygget, hvordan lungerne virker og hvordan lever og nyre ser ud?Så afholder UNF Aarhus et arrangement, som lige er noget for dig.Vi afholder en workshop, hvor temaet er de indre organers anatomi og hvor du får lov til atlege læge for en dag og selv få lov til at undersøge hjerte og lunger fra en gris.Organer fra grise ligner meget de menneskelige organer og man kan derfor bruge grisensorganer til at forstå anatomien hos mennesket.Workshoppen vil starte med en teoretisk gennemgang af den funktionelle anatomi hos mennesketog efterfølges af praktiske øvelser, hvor man selv kan prøve at dissekere organer.Workshoppen er primært henvendt til personer i gymnasiealderen og opefter, men kræveringen faglige forudsætninger omkring anatomi.Bemærk: Workshoppen kræver medlemsskab, som kan tegnes på dagen.Dette foredrag vil behandle emnet kloning og dets applikationer. Første del af foredraget vilomhandle kloningsteknikker. Hvad kan vi egentlig? Hvilke muligheder ligger der i kloningsteknologien?Kan den bruges f.eks. til bevarelse af truede dyr? Hvilke problemer er derforbundet hermed?Anden del af foredraget handler om, hvor langt vi skal gå med en sådan teknologi. Skal vif.eks. klone en mammut, hvis det skulle vise sig at være muligt? Dette peger i retning af atklone organismer, som en gang har haft sin gang på jorden, men nu er forsvundet. Denneforsvinden kan både være et resultat af menneskets aktiviteter og af naturlige, evolutionæreprocesser. Hvis vi kloner mammutter, skal de da udsættes i naturen eller skal de udelukkendebefinde sig i dertil indrettede zoologiske haver?Sæsonen sponsoreres bl.a. af:3839

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseVitaminerOnsdag d. 13. marts 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Magnus Emil JensenInstitut for Kemi, Aarhus UniversitetVitaminer er noget vi alle hører om i hverdagen. Men hvad er vitaminer, hvordan virker de,hvad gør de godt for og hvordan kan man lave dem?I foredraget vil der blandt andet blive fortalt om C-vitamin og skørbug. Derudover vil derkomme en kort forklaring af hvordan disse stoffer kan laves syntetisk.Forelskelse, sex og kemiTorsdag d. 14. marts 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Overlæge Troels Wesenberg KjærKlinisk Neurofysiologisk Klinik, RigshospitaletHjernen har enorm betydning for kærlighedslivet - men ofte er viikke særligt bevidste om hjernens roller.Selv om processerne er ubevidste for den enkelte, vil vi prøve at blive bevidste om hvordande påvirker os og det er ikke nødvendigt at være hjerneekspert for at være med. Vi startermed en kort introduktion til hjernens anatomi og fysiologi, så vi er klar til at bevæge os udi kærlighedens verden. Troels vil gennemgå forelskelsens tre faser: tiltrækning, den akutteforelskelse og den efterfølgende kærligheds/sympatifase. Kemiske signalstoffer spiller enstor rolle i denne sammenhæng, både som neurotransmittere, hormoner og luftbårne kemiskesignaler fra potentielle kærlighedsemner omkring os. Hvordan kan denne videnhjælpe os med at finde eller fastholde den perfekte partner?Det er ikke blot i kærlighedssammenhænge, men også inden for sex atkemien styrer os. Vi taler om orgasmens fysiologi og betydningenaf balance i det autonome nervesystem. Hvorfor er det så sværtat lave gode hjerne-sex-studier?FRI ADGANG!KVANTFå rabat på KVANTKVANT tilbyder alle medlemmeraf UNF abonnement for kun 90 kr (normalpris 165 kr).KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og astronomi, der udkommer 4 gange omåret. Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne læses med udbytte af gymnasieeleverog studerende. KVANT indeholder desuden sektioner med nyheder,opgaver og aktuelle bøger, og det er medlemsblad for en række foreninger.Du kan tegne abonnement på http://www.kvant.dk/order-subscribe.php.Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt ind, så du får rabatten.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:Herefter får du allerede udkomme numre sammen med et girokort.Penisfægtning– og hvorfor en hanekam er uundværligOnsdag d. 20. marts 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Rasmus Østergaard PedersenInstitut for Bioscience, Aarhus UniversitetEt foredrag om kampen mellem kønnene i dyreverdenen. De flestevil nok give mig ret i at, der findes mange dyr, som ser ret pudsige ud. Hvorfor harhanen en hanekam, men ikke hønen. Hvorfor forbinder de fleste udseendet af en påfuglmed hannens prægtige fjerdragt, mens man aldrig ser billeder af hunnen. Hvorfor har nogledyr horn, men andre ikke. Hvad skal løven med sin manke, og frøen med sin kvækken. Dethele handler om en ting, sex, og hvordan man i dyreverdenen bedst scorer sig en pige, nårnu de færreste dyr går til fest, eller kan sende søde sms’er.Og hvad værre er: Hvordan bestemmer de tvekønnede dyr sig egentligt til hvem, der erfaren og hvem, der er moren. Darwin beskrev som de fleste nok ved udviklingen af arterved evolution. En ting som måske er mindre kendt er, at han også beskrev et grundlag forudviklingen af de to køn, og om den interne kamp mellem hanner og hunner.Foredraget vil handle om hvorfor der både findes hanner og hunner, og hvorfor de er såforskellige.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:Mest for 8. til 10. klasse4041

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Studiebesøg tilCheminovaOnsdag d. 27. marts 2013 kl. 8.00 til ca. 20.00Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Cheminova fremstiller kemiske plantebeskyttelsesmidler. Produkterne anvendes af landmændi hele verden til at beskytte afgrøderne mod ukrudt, svampesygdomme og insekter.Siden begyndelsen af 1960’erne har Cheminova haft produktionsanlæg og hovedkvarter påhalvøen Rønland ved Thyborøn. Cheminovas fabriksanlæg er miljø- og sikkerhedsgodkendtaf de danske myndigheder. Alt spildevand fra de mere end 20 produktionsanlæg renses i etmeget stort biologisk rensningsanlæg, der kan behandle 4.000 m 3 spildevand i døgnet. Etcentralt luftforbrændingsanlæg kan behandle ca. 60.000 m 3 procesluft i timen. På produktionsanlæggeneforegår der lokal røgrensning og genindvinding af kemikalier.Der er mere end 800 ansatte på Rønland. Ca. 2/3 er beskæftiget med produktion, vedligehold,miljø og kvalitetskontrol. Cheminova har desuden en stor udviklingsafdeling, hvoromkring 150 medarbejdere er beskæftiget med udvikling, afprøvning og godkendelse afnye produkter til verdensmarkedet.Bemærk: Studiebesøget er gratis, men forudsætter personligt medlemsskab af UNF, somkan tegnes på dagen.Molekylære maskiner ogorganiske computereTorsdag d. 4. april 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Professor Jan O. JeppesenInstitut for Fysik og Kemi, Syddansk UniversitetForestil dig mobiltelefoner, der kan indeholde milliarder af musiknumre, digitale kameraer,der kan indeholde milliarder af billeder, eller at meteorologerne kan lave holdbare vejudsigteret halvt år ud i fremtiden. Hvis disse herligheder skal blive til virkelighed, kræver det, aten ny computerteknologi bliver udviklet, fordi den teknologi vi bruger i dag ikke er god noktil at opbevare og behandle så meget information.I mange år har forskere forsøgt at fremstille en organisk computer, der har potentialettil at blive så lille, at hundrede af nutidens computere kan være på det areal, der svarertil størrelsen af ét enkelt sandkorn. Ved hjælp af syntetisk kemi er man i dag i stand til atfremstille en speciel type organiske molekyler, som kaldes rotaxaner (se billede). Rotaxanerkan fungere som molekylære maskiner og i foredraget vil det blive beskrevet, hvordanmolekylære maskiner fremstilles og hvordan de er blevet brugt til at fremstille komponentertil organiske computere.Gymnasieelev eller studerende?Der er en god chance for, at du kan komme gratis ind til alle UNF Aarhus’ foredrag, hvisdit gymnasium er medlem, eller du læser ved Science and Technology på Aarhus Universitet!Du skal blot vise dit studiekort i døren inden foredraget!Ved trykning af dette program var følgende institutioner medlem for sæsonen 2012/2013:Egå GymnasiumFredericia GymnasiumGrenaa Gymnasium og HFGrenaa Tekniske Skole og Teknisk GymnasiumHorsens StatsskoleHTX Teknisk Gymnasium ChristiansbjergHTX Teknisk Gymnasium VibyHTX Teknisk Gymnasium Aarhus MidtbyIkast-Brande GymnasiumKolding Amtsgymnasium og HFLangkær Gymnasium og HFMarselisborg GymnasiumOdder GymnasiumPaderup GymnasiumRisskov GymnasiumRosborg Gymnasium og HFSilkeborg GymnasiumSkanderborg GymnasiumVejle Tekniske GymnasiumViborg Gymnasium og HFViborg KatedralskoleViby Gymnasium og HFAarhus KatedralskoleAarhus StatsgymnasiumDu kan altid se den aktuelle liste på vores hjemmeside, aarhus.unf.dk. Et institutionsmedlemskabkoster 1.000 kr. pr. skoleår og dækker for både elever og ansatte. Skriv tilaarhus@unf.dk for mere information.4243

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013SCIENCECAMPS UNF SCIENCECAMPS UNF SCIENCECAMPSVerdens sejeste sommerferie!UNF’s sommerskoler vender tilbage for 12. år i trækmed suværent socialt og fantastisk fagligt indholdForestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med 40-70 andre unge, der ligesomdig selv, kan lide at fordybe sig i et fascinerende fagområde! Dét er lige netop, hvad du kanopleve på en UNF ScienceCamp.Din favorit-campBrænder du for kemi eller er det i virkeligheden nanoteknologi, der er din store interesse?Kunne du tænke dig at udvikle et computerspil, studere fjerne galakser eller jonglere medavanceret matematik på universitetsniveau? Eller vil du hellere bygge robotter og klone bakterier?UNF har noget af det hele – og der kommer hvert år nye camps til. Find din favoritpå hjemmesiden camps.unf.dk!AktiviteterneGlæd dig til et varieret program med besøg på forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner,forelæsninger, spændende laboratorieforsøg og et væld af sociale aktiviteter.Vores ScienceCamps henvender sig for det meste til alle unge på gymnasiale uddannelser,mens nogle enkelte er rettet mod elever i grundskolen, og vi er ligeglade med dinekarakterer – det eneste, du skal bruge, er din interesse for naturvidenskabog en uge af din sommerferie!UNF afholdt i 2012 hele fem forskellige sommerskoler; fire for gymnasieelever og en forfolkeskoleelever. Planlægningen af næste sommer er allerede nu så småt igang. Herunderløfter vi sløret for lidt af det vi har i støbeskeen. Gå ind på vores hjemmeside omkringdecember for at se det endelige program!Chemistry Camp 2013Brænder du for kemi? Så er denne camp lige noget for dig! Duvil komme til at arbejde med kemi i et rigtigt kemilaboratoriumog se, hvad kemi virkelig handler om. Du vil opleve hvordan kemifungerer i den danske industri og få en smagsprøve på hvad kemipå universitetsniveau er.Udover det fantastiske faglige program vil du på campenmøde andre kemiinteresserede på tværs af Danmark og skabevenskaber for livet. Så find din indre keminørd frem og melddig til Chemistry Camp 2013.Læs mere på camps.unf.dk!UNF arrangerer sommerskolerne isamarbejde med en lang rækkeuniversiteter, fonde og virksomhederi hele landet. Den uhørtlave pris for at deltage liggerderfor typisk omkring500 kr., som inkludererkost og logi for heleugen.Sofie 17 årChemistry CampNanna 18 årAstro CampJonas 17 årAstro CampDer tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger.Opdateret info på camps.unf.dkcamps.unf.dk44Tak til sponsorer for camps 2012:45

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Lav en luftballon på endagLørdag d. 6. april 2013 kl. 10.00 til ca. 16.00Mødested: Hovedindgangen til Institut for Matematik, AUTilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er et begrænset antal pladser.Har du lyst til at bruge en dag på at lære omkring luftballoner og hvad der får dem til atflyve? Så kom til workshop på Aarhus Universitet, og brug dagen på at lave luftballoner medandre interesserede.På workshoppen vil der være et kort foredrag omkring hvad der får luftballoner til at flyve,og hvordan man kan gøre luftballoner mere effektive.KONTANTE PRÆMIER FOR225.000 KR.REJSER I EU, USA OG KINAFEDE SPONSORGAVEREfter foredraget vil I blive inddelt i grupper, og resten af dagen vil gå med at konkurre omhvilken gruppe der har lavet den luftballon, der kan holde sig svævende i længst tid, kanløfte mest, eller er mest stabil i luften.Luftballonerne vil primært blive bygget af materialer som man kan finde i ethvert hjem, sånår workshoppen er færdig kan man tage hjem og forsøge videre med at lave den perfekteluftballon.Workshoppen er mest rettet mod elever fra folkeskoles ældste klasser og i starten afgymnasiet, men alle med et ungt sind og har lyst til at bruge en dag på at lave luftballoneryderst velkomne.VIND PRÆMIER MEDDIT NATURFAGLIGE SRP!HAR DU EN FORSKER I MAVEN?HAR DU LAVET ET STUDIERETNINGSPROJEKT, DER SPARKER RØV?Så skal du deltage i talentkonkurrencen UNGE FORSKERE. Du kan vinde cash ellerrejselegater til internationale konkurrencer. Og du får dit projekt ud over rampenog møder andre unge med interesse for naturvidenskab og teknik.Tilmeld dig på www.ungeforskere.nuBLIV FAN AF UNGE FORSKERE PÅ FACEBOOKOG DELTAG I KONKURRENCENScan koden med din mobiltelefoneller gå ind på facebook.com/ungeforskereBemærk: Workshoppen er gratis, men forudsætter personligt medlemsskab af UNF, somkan tegnes på dagen.47

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Besøg på StudstrupværketTirsdag d. 16. april 2013 kl. 16.00 til ca. 20.00Mødested: Nordporten/receptionen for Studstrupværket,Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup (tilgængeligt via bus).Tilmelding: På aarhus.unf.dk. Der er begrænsede pladser.Studstrupværket har siden 1968 ligget smukt ud til Kalø Vig nord for Aarhus. Det er drevetaf DONG Energy og har en effekt på 700 MW. Til produktion af el og fjernvarme benytterværket primært olie og kul, men blok 3 og 4 anvender også biomasse i form af halm. Disseblev sat i drift i hhv. 1984 og 1985 og er siden løbende blevet moderniseret.Studiebesøget kommer til at bestå af et foredrag om værkets opbygning og funktion efterfulgtaf en rundvisning på værket.Riemannhypotesen ogde komplekse tals magiTorsdag d. 18. april 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Lektor Niels LauritzenInstitut for Matematik, Aarhus UniversitetI 1859 udgav den tyske matematiker Bernhard Riemann en epokegørende artikel på 8sider om antallet af primtal op til en bestemt grænse. I en henkastet bemærkning omtalerRiemann et mindre problem, som han ikke var i stand til at løse. Dette problem er siden henblevet til matematikkens mest berømte problem: Riemann hypotesen.I foredraget indføres et af matematikkens mirakler: De komplekse tal. Det belyses hvadkomplekse tal har med primtal at gøre og hvad moderne supercomputere har at sige omsagen.Bemærk: Studiebesøget er gratis, men forudsætter personligt medlemsskab af UNF, somkan tegnes på dagen.Matematikcenter er en forening uden politisk og religiøs tilknytning. Matematikcentergiver gratis lektiehjælp til børn og unge i Danmark.Alle er velkomne i matematikcenter uanset køn, alder, kundskabsniveau eller etnicitet.I vores regnestuer er du hjertelig velkommen til at arbejde med matematik sammenmed os, helt gratis! Vi har frivillige hjælpere, som deler deres fritid og deres matematiskeviden med dig.Læs mere om vores regnestuer og find et skema for din by under Skema påmatematikcenter.dk5051

UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013 UNF AARHUS SÆSONPROGRAM 2012/2013Mest for 8. til 10. klasseLys, bølger og andresvingningerOnsdag d. 24. april 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Stud.scient. Aske ThorsenInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetDu står ved stranden og kigger ud over vandet. Der kan du se bølgerne med de hvideskumsprøjt, du hører måske mågerne skrige, og kigger op og ser at himlen er helt blåuden en sky.Alle de ting du oplever her, har det til fælles, at de kan beskrives som bølger. Vi siger at derer bølger på vandet når vi kan se at overfladen bevæger sig, og det at vi kan høre mågerneskrige er på grund af lydbølger som udbreder sig i luften. Og sidst men ikke mindst er denblå farve blå fordi lysbølgen som kommer ned til os fra himlen har en blå bølgelængde.I fysikken forstår vi bølger som et begreb, som man kan bruge til at forklarer mange forskelligefænomener.Vi skal i foredraget undersøge bølgers egenskaber og lave forsøg der sætter vores sanserpå prøve. Det handler om at udforske det vi ser omkring os så vi kan forstå verden bedre.Nutidens opdagelsesrejser:KeplermissionenTorsdag d. 2. maj 2013 kl. 17.15Auditorium E (se side 3)Postdoc Christoffer KaroffInstitut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetNASA’s Keplermission har siden den blev sendt op i 2009 opdaget flere tusinde planeteromkring andre stjerner. Flere af disse planeter minder så meget om Jorden, at de kunnegemme på liv, som vi kender det. Endnu flere af disse planeter er dog meget forskellige fraalt, hvad vi tidligere har kendt til og forestillet os - planeter fyldt med flydende lave, planeterder er sortere end kul eller store planeter fyldt med vand.I foredraget vil jeg gennemgå de nyeste af disse resultater som NASA har lavet i samarbejdemed Aarhus Universitet og fortælle om, hvordan vi nu arbejder videre med at slå fastom der findes liv på nogle af disse planeter.Kemishow!Onsdag d. 8. maj 2013 kl. 17.15Auditorium I, Bygn. 1514, Institut for Kemi, AUKemishow AarhusInstitut for Kemi, Aarhus UniversitetKemishow er røg, damp, farver og en (kontrolleret) eksplosioneller 3 - vi kan garantere, at det ikke går stille for sig!I Kemishow Aarhus bruger vi hverdagens kemikalier til at lave spændende og spektakulæreeksperimenter - du vil blive overrasket over, hvad man også kan bruge mælk, gær, lever,æg, shampoo og rengøringsmidler til! Der vil naturligvis også være forklaringer på de fantastiskereaktioner der sker.Kom og oplev kemien fra dens sjoveste side, når Kemishow Aarhus slår sig løs med farver,brag og masser af gas – det bliver ikke kedeligt!Bemærk: Dette er sæsonens sidste arrangement. Det kan derfor være en god idé atreservere plads, se aarhus.unf.dk.Sæsonen sponsoreres bl.a. af:God sommer!5253

NFARRANGEMENTSOVERSIGT2012/2013AUGUST30/8 Sprængstoffer! GRATIS!SEPTEMBER5/9 Farvekemi GRATIS!6/9 Robotsælen Paro11/9 Brandslukning STUDIEBESØG!13/9 Matematikken bag Nem-ID GRATIS!20/9 På sporet af elektriske bakterier22/9 Fossiljagt i felten STUDIETUR!26/9 Klima27/9 Grænserne for systematisk tænkningOKTOBER3/10 Byg din egen robot WORKSHOP!4/10 Homo Sapiens’ oprindelse GRATIS!10/10 Ligninger GRATIS!11/10 Fysikken i DNA’et31/10 NanoshowNOVEMBER1/11 Hvordan kan fly flyve?3-4/11 Biotechworkshop WORKSHOP!7/11 Gådefulde gyroskoper GRATIS!8/11 Universets fremtid13/11 Kvantemekanik15/11 Løs puslespil med cykler GRATIS!16/11 Astronom for en aften WORKSHOP!21/11 Når mad kan dræbe22/11 At a glance: Beredskabsoverblik29/11 Higgs-partiklenDECEMBER5/12 Mælkevejen11/12 Besøg Skejby Sygehus STUDIEBESØG!13/12 Smart drugsJANUAR17/1 Gletsjere og bjergkæder GRATIS!24/1 Dødens læger27/1 Kryptologiworkshop WORKSHOP!30/1 Hvad er der inde i et atomkraftværk?31/1 Hvad er matematik?FEBRUAR5/2 Dyrekælderen STUDIEBESØG!7/2 Space Bugz! - computerspil til biog.10/2 LEGO – leg med udfordringer WORKSHOP!20/2 Enzymer GRATIS!21/2 6. sanser hos dyr27/2 Løkker og IF-sætninger28/2 Kunsten at dyrke planter uden jordMARTS7/3 Kloning af en mammut9/3 Indre organers anatomi WORKSHOP!13/3 Vitaminer14/3 Forelskelse, sex og kemi GRATIS!20/3 Penisfægtning27/3 Studiebesøg til Cheminova STUDIEBESØG!APRIL4/4 Molekylære maskiner6/4 Byg en luftballon WORKSHOP!11/4 HIV – en retrovirus16/4 Besøg på Studstrupværket STUDIEBESØG!18/4 Riemannhypotesen24/4 Lys, bølger og andre svingningerMAJ2/5 Keplermissionen8/5 Kemishow!UNF er en samfundsengagerende forening, der arbejder for alsidig og vedkommendeformidling af naturvidenskab og teknologi. På landsplan har UNF omkring5500 medlemmer – de fleste i alderen 15-30 år. 250 unge frivillige er engageredei tilrettelæggelsen af de ca. 200 årlige foredrag, studiebesøg, workshops,sciencecamps og andre naturvidenskabelige arrangementer.UNF er for unge på gymnasiale uddannelser, elever i 8.-10. klasse, samt universitetsstuderende,men alle med en sund naturvidenskabelig nysgerrighed ervelkomne i foreningen.Ungdommens Naturvidenskabelige Foreningwww.unf.dkAarhus