Det sociale og det poetiske blik - Det Danske Filminstitut

Det sociale og det poetiske blikepoker via teknologihistoriske forklaringer.Men der er ingen tvivl om at udviklingenvæk fra de tunge filmkameraer iden klassiske periode til de lettere, bæ rbareog mere bevægelige kameraer med klartbedre on location lydoptagelser spiller enafgørende rolle for de veje dokum entarfilmenkunne gå. De nye kameraer i 60’ernegjorde det teknologisk muligt at opsøge ogskildre virkeligheden mere direkte ogspontant, en udvikling som samtidig blevunderstøttet af dokumentarfilmens kunstneriskeog ideologiske selvstændiggørelsefra statsapparatet og de officielle oplysningsopgaver.Der er tilsvarende ingentvivl om at de små digitale kameraer fra90’erne har påvirket det æstetiske udtrykog den øgende kompleksitet vi finder iden unge generations dokumentarfilm isamme periode. Samtidig har, som alleredevist, relationen til tv været en bestandigudfordring, dels som noget man profilerededen rigtige dokumentarfilm i forholdtil, ved at understrege filmens mere kunstneriskeuafhængighed og ikke-journalisti-ske diskurs, dels som en vigtig distributionskanalog et vindue for dokum entarfilmen,og også efterhånden i stigende gradsom co-finansierings partner.Dokumentarismen har dog selv i dag envis grad af bestillingsarbejde over sig. Derer bestemte oplysningsopgaver der træ n­ger sig på, trods det at information, PR ogreklame florerer som aldrig før, og selvomtv og internet har mange af de funktionersom filmen før var ene om på det visuelleområde. Men selvom dokumentarfilm idag måske ligefrem bestilles, og i hvertfald ofte støttes af en lang række organisationer,institutioner og f.eks. også tv-stati-oner, så er friheden til at udføre selvbestillingsopgaverne alligevel større. Enlangt større del af filmene fødes ikke på22 organisationsniveau, men hos instruktøren,som så siden henter støtte andresteder, og derefter viser sig at kunne brugesi oplysning i forskellige sammenhænge.Den klassiske og m oderne periodesmeget stærke aftagerstyring og primæreproduktion til skoler og almen oplysninger aftaget betydeligt i perioden efter 1990,en udvikling som længe har været på vej.Den er im idlertid først begyndt at slå heltm arkant igennem efter 2001, hvor ogsådokumentarfilmen fik andel i de nye filmmidlerog derm ed kunne øge sit Produktionsvolumen.Alligevel spiller mange kildertil co-produktion stadig en utrolig storrolle - det er ganske simpelt et puslespil atfå finansieringen af en dokumentarfilm påplads.Tager man som udgangspunkt DFI’skatalog fra 1999 over nye danske film optageti samlingen, et katalog som i hvertfald rum m er en betydelig del af de nyefilm, så er billedet ganske klart. Der er optaget136 nye danske dokumentarfilm idette katalog fra 1995-1998, og ud af dissehar 128 mere end én co-producent udoverDFI/SFC. Næsten alle danske dokum entarfilmi denne periode er altså på en elleranden måde støttet af Det DanskeFilminstitut, kun for 8 film er der tale omandre offentlige eller private instanseruden at DFI/SFC er med. Men at DFI/SFCer ganske utilstrækkelig som eneste finansieringskilde,fremgår klart af at de 128film har over 100 forskellige finansieringskilder.En hel del film har mellem 5 og 10co-producenter/fmansieringskilder. Mankan rubricere disse partnere i følgendegrupper: