Rapportens kapitel 5 om landanlæggene - Toreby Sejlklub

1. Indledning2. Beskrivelse af projektet3. Miljømæssige konsekvenser af en fast forbindelse (kyst-til-kyst)4. Miljømæssige konsekvenser af de tyske landanlæg5. Miljømæssige konsekvenser af de danske landanlæg6. Den kommende proces7. Yderligere information

5.1 IntroduktionDe største ændringer af de danske landanlægvil være opgraderingen af jernbanen mellemRingsted og Rødby. Opgraderingen, som blevnærmere beskrevet i Kapitel 2, består af elektrificeringaf linjen mellem Ringsted og Rødbyog opgradering til dobbeltsporet jernbane fraVordingborg til Rødby. Den opgraderede linieog den faste forbindelse over Femern Bælt vilmedføre øget banetrafik på strækningen,men reducere trafikken på strækningen overStorebælt gennem Sønderjylland til Hamborg(Jyllandsruten).På nuværende tidspunkt planlægges ikkeændringer af motorvejen mellem Københavnog Rødby, da kapaciteten forventes at væretilstrækkelig for den prognosticerede trafik,idet den sidste strækning på ruten udenmotorvej – mellem Ønslev og Sakskøbing påLolland – vil være udbygget til motorvejsstandardi 2007.De hidtil udførte undersøgelser er alle afindledende karakter og fokuserer på enkelteudvalgte miljømæssige forhold. Hensigten harværet at beskrive de mulige konsekvenser afden foreslåede udvidelse og opgradering afden nuværende jernbane. I forbindelse medbeslutningen om en fast forbindelse overFemern Bælt skal foretages mere detaljeredeundersøgelser, svarende til undersøgelsesniveauetfor en VVM-undersøgelse (Vurderingaf Virkninger på Miljøet). En sådan miljøkonsekvensvurderinginvolverer undersøgelseraf faktorer som jord, luft og klima. Ligeledesvil midlertidige påvirkninger under anlægsperiodenblive undersøgt i senere planlægningsfaser,hvor også forslag til imødegåelseaf miljøpåvirkninger og kompenserende foranstaltningervil blive vurderet. 92Femern Bælt forbindelsen og miljøet

5.2 MenneskerArealanvendelseBortset fra bygningen af den 7,5 km langejernbanestrækning fra kysten til den eksisterendejernbane ved Torslunde på Lolland, viljernbanen blive udvidet langs det eksisterendespor over hele strækningen til Ringsted. Somfølge deraf er det kun udvidelsen af den eksisterendejernbane og motorvej øst for Rødbytil den faste forbindelses landfæste, der indebæreren større, permanent ekspropriering aflandområder. Der vil også blive inddraget områdertil en ny station i Rødby, til et eventueltbetalingsanlæg og andre faciliteter for denfast forbindelse og omlægningen af to krydsendeveje, som forventes at blive ført overjernbanen og motorvejen via nye broer.Udover den ovennævnte ekspropriering afområder til de nye landanlæg nær Rødby, vilder også være behov for mindre områder tilerstatningsanlæg og omlægning af veje i forbindelsemed ændringer af eksisterende broer,bygning af 4 fordelingsstationer, regnvandsbassiner,tilkørselsveje til relæhytter, mv.Det forventes, at anlægsarbejder i byområderkan gennemføres indenfor de eksisterendejernbaneområder, da både Vordingborgog Nykøbing Falster råder over relativt storearealer. I Nørre Alslev og Eskilstrup vil den tosporedejernbane løbe gennem de eksisterendestationer.De områder, som pt. anvendes til færgeterminalog den nuværende Rødby jernbanestation,kan frigøres til andre formål efter åbningenaf den faste forbindelse.BarriereeffektGenerelt udgør jernbaner en barriere i forholdtil omgivelserne, såvel en fysisk som en socioøkonomiskbarriere for mennesker og enfysisk barriere for dyr. Anlæg af en dobbeltsporetbane langs den enkeltsporede linje vilikke øge barriere-effekten væsentligt, da antalletog placeringen af jernbaneoverskæringerneforbliver som i dag.For at mindske infrastrukturens effekt påomgivelserne planlægges der foretaget afhjælpendeforanstaltninger ved at føre eksisterendeveje over banen og etablere faunapassager.StøjpåvirkningFor at vurdere støjpåvirkningen fra en fast forbindelseover Femern Bælt er der draget sammenligningermed påvirkningen fra den alternativerute mellem København og Hamborg:jernbanestrækningen Ringsted-Rødby-(Femern Bælt) og jernbanestrækningen Ringsted-Padborg-(Flensborg)over Storebælt (seFigur 5.1). Antallet af tog pr. dag (i følge trafikprognoserne)er anført i tabellen nedenfor.TABLE 5.1 Antal tog over Femern Bælt forbindelsen,gennemsnit pr. dag, begge retningersammenlagt, 2001 og prognose for 2015,(Basisscenario B) Ref. /9/TogtrafikÅr2001 2015Passagertog 9 40Godstog 0 43I alt 9 83Denne prognose for jernbanetrafikken i2015 suppleret med den regionale, dansketrafik har dannet grundlaget for vurderingenaf den nedenfor beskrevne støjpåvirkning.Stigningen i jernbanetrafikken sammenlignetmed den nuværende situation viser, at forandringernei jernbanetrafikken for passagertoger relativt små, men derimod væsentligefor godstrafikken. Årsagen er, at de flestegodstog i dag benytter Storebæltsforbindelsen.Da ruten over Femern Bælt er ca. 175 kmkortere forventes det, at alle internationalegods- og passagertog vil bruge Femern Bæltruten, hvis en fast forbindelse etableres.Hvis Femern Bælt forbindelsen ikke bygges,skal ruten via Storebæltsforbindelsen over Fynog gennem Jylland til Tyskland udvides medyderligere et spor på strækningen mellemVamdrup og Padborg.Elektrificering af jernbanen mellem Ringstedog Rødby vil nedsætte eller eliminere støjfra dieselmotorer, som er mere støjende endelektriske motorer, især under acceleration.Grænseværdier for støj emissionStøjgrænserne for Femern Bælt projektet erendnu ikke fastlagt, og det forventes desuden,at de eksisterende støjindikatorer (dag/middeltal) vil blive ændret til en ny dag/aften/natværdi (L den), som angivet i et nye EU Direktiv2002/49/EU.Som en foreløbig målestok for støj i de omkringliggendeområder er de to nedenståendescenarier etableret. Scenarierne er opstillet forto “beskyttelseniveauer” på henholdsvis overMiljømæssige konsekvenser af de danske landanlæg93

TABEL 5.2 Længden af nye støjskærme (km) på de to alternative ruter for to beskyttelsesniveauerUden den faste forbindelse Uden den faste forbindelse Med den faste forbindelse Med den faste forbindelseNEI/km >10, >65 dB(A) NEI/km >5, >60 dB(A) NEI/km >10, >65 dB(A) NEI/km >5, >60 dB(A)Ringsted-Padborg (Jyllandsruten) 5,3 29,2 3,3 12,3Ringsted (vest)-Nykøbing F (Femern Bælt ruten) - 0,8 2,0 9,8Nykøbing F-Rødby (Femern Bælt ruten) - - 0,5 1,4I alt 5,3 30 5,8 23,665 dB(A) (lavt) og over 60 dB(A) (højt). De toscenarier for støjpåvirkning er beregnet underto forskellige forudsætninger i henhold til detsåkaldte Støjbeskyttelsestal (SBT).Antallet af boliger, som vil blive udsat forstøjpåvirkning ved det lave beskyttelsesniveauvil for den nye rute via Femern Bælt – underforudsætning af, at der opsættes støjskærme– være ca. 1.500 sammenlignet med 2.300 viaStorebæltsruten. Dermed vil 800 færre boliger(53%) blive udsat for støj ved Femern Bæltruten. Hvis der ikke opstilles støjskærme vil1.700 boliger på Femern Bælt ruten bliveramt, medens 2.700 vil blive udsat for støjpåvirkningved Storebæltsruten, svarende til1.200 (80%) flere boliger.Det omtrentlige antal boliger, som vil blivepåvirket af støj ved det høje beskyttelsesniveau,– og der ikke opsættes støjskærme –vil med den nye rute over Femern Bælt være7.300 sammenlignet med 11.400 via Storebælt.Dermed vil 4.100 (56%) færre boligerblive udsat for støj via Femern Bælt ruten.Med opsætning af støjskærme vil det omtrentligeantal boliger udsat for støj være6.000 for Femern Bælt ruten og 8.200 forStorebæltsruten, dvs. 2.200 (37%) flere endvia Femern Bælt (se Ref. /21/).StøjbarriererDet forventes, at 2 m høje støjskærme vil bliveopført langs visse strækninger i henhold til deforeslåede støjgrænser/scenarier. Tabel 5.2viser længden af de ny støjskærme.Støj og vibrationer ianlægsperiodenAnlægsarbejdet kan medføre lokale genersom følge af støj og vibrationer over kortereeller længere perioder. Generelt vil allebestræbelser på at minimere gener fra anlægsarbejdet,især for boligområder, bliveudfoldet i den planlægning, der foretages idetailprojekteringsfasen. Hvor det vurderesumuligt at undgå anlægsrelaterede gener, vilder i god tid forinden blive udsendt informationtil berørte beboere.BesejlingsforholdMasnedsundbroen og Frederik den IX’s Bro erbygget som klapbroer, der besejles hele året aflystbåde og handelsskibe i varierende antal.Undersøgelser har vist, at selv med forøgetgodstrafik vil det være muligt at åbne broernefor skibstrafikken, om end tidsvinduerne bliverbegrænset, specielt for Frederik den IX’s Bro.Derfor kan der forekomme kødannelse forskibene, ikke mindst om sommeren, hvor detstørste antal gennemsejlinger finder sted.Masnedsundsbroen(Vordingborg)94Femern Bælt forbindelsen og miljøet

5.3 Flora og faunaOmråder mednaturbeskyttelsesinteresseReservation af arealer til brug for etablering afkyst-til-kyst anlægget og opgraderingen/udvidelseaf jernbanen og motorvejen har i mangeår været en integreret del af region- og lokalplanlægningen.Denne planlægning har væretgjort til genstand for offentlig høring.Udlægningen af disse områder har haft tilhensigt at muliggøre elektrificering og udvidelsetil dobbeltsporet jernbane. De udlagteområder ventes at blive optaget i den fremtidigeRegionalplan for den nye Region Sjælland,som vil omfatte det nuværende StorstrømsAmt.Jernbanen passerer gennem en række områder,der indeholder særlige landskabsmæssigeog natur- og kulturhistoriske værdifuldeelementer. For sådanne områder er der fastlagten række retningslinjer, der angiver hvilkehovedhensyn, der skal varetages i forbindelsemed dispositioner inden for de enkelte delområder.Nedenfor følger en gennemgang afområder, hvor en opgradering og udvidelse afjernbanen kan indebære konflikter med dissebeskyttelsesinteresser.Natura 2000Et antal områder, udpeget i henhold til EU’sHabitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver (NA-TURA 2000 områder), passeres af det danskelandanlæg. Figur 5.2 viser udstrækningen afdisse Natura 2000 Områder i Vestsjællands ogStorstrøms Amter. Ifølge Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverneskal er alle projekteri sådanne områder, underkastes en særligNatura 2000 konsekvensvurdering, hvis områderneskønnes at blive påvirket væsentligt.Kortet viser, at landanlæggene vil gå gennemet Natura 2000 område ved Guldborgsund,hvor jernbanen krydser Frederik den IX’sBro i Nykøbing F. Dette område er udpegetsom både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.De betegnes ”Guldborgsund,Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand”(DK 006X238) henholdsvis ”Guldborgsund”(DK 006X086).Opgraderingen af jernbanen vil nødvendiggøreen udvidelse af Frederik den IX’s Bro i NykøbingF. I byggeperioden kan uddybning føretil sedimentspild, som midlertidigt kan haveeffekter på havmiljøet i Natura 2000 områdetnær broen. Bygning af en ny bro kan måskeføre til vedvarende forandringer i de lokalehydrografiske forhold og dermed ændre transportenaf sediment i området. Disse to forholdskal undersøges nærmere i projekteringsfasenfor at søge at undgå påvirkninger af Natura2000 områder.Der forventes ingen varige påvirkninger afNatura 2000 områder. Den dobbeltsporedejernbane, som får en forøget trafik, vil øgebarriereeffekten fra jernbanen, men dette kanafhjælpes ved at etablere flere faunapassager.Særlige regionalenaturbeskyttelsesområderDe særlige regionale naturbeskyttelsesområderer områder af særlig naturmæssig, landskabsmæssigog kulturmæssig værdi. Områderneer en del af de regionale naturområder,men har desuden en række mere restriktiveretningslinjer knyttet til sig. Beskyttelsen afområderne indebærer, at der ikke må opføresnye anlæg samt at det ikke er tilladt at ændrepå eksisterende forhold uden grundig hensyntagentil områdernes beskyttelsesstatus. Miljømæssige konsekvenser af de danske landanlæg95

Jernbanen mellem Ringsted og Rødby løbergennem fire særlige regionale naturbeskyttelsesområder.Det nordligste område – vedSusåen – vil ikke blive påvirket af nyanlæg ogpåvirkningen af området vil derfor ikke ændresi forbindelse med opgraderingen af landanlægget.De resterende tre områder liggerpå strækningen mellem Nykøbing F. og Rødby,hvor der skal etableres dobbeltspor.Det drejer sig om et mindre skov- og moseområdenær Øster Toreby, om ådalen nær densydlige del af Flintinge Å og et dødislandskablandskab nær Musse. Disse områder er vist iFigur 5.2.Økologiske forbindelseslinjerI de sidste 60 år har den danske landbrugsudviklingværet karakteriseret af sammenlægninger,hvorved store markarealer med én afgrødenu dominerer landskabet. For en rækkedyrearter vil sådanne monokulturer udgøre enbarriere. Disse dyrearter har brug for levendehegn og vandløb for at kunne spredes i landskabet.Det fragmenterede landskab er enhindring for spredningen af disse arter, og bidragerdermed til at gøre dem sårbare overforsygdomme og rovdyrpres.For at bevare de resterende økologiske forbindelseslinjerhar amterne kortlagt disse ognedlagt forbud mod fjernelse eller kvalitetsforringelse.De økologiske forbindelseslinjerfølger primært ensartede naturtyper og landskabetsnaturlige topografi, som f.eks. ådale,og vil således forbinde eksisterende naturområder.Jernbanen mellem Ringsted og Rødby krydserca. 20 økologiske forbindelseslinjer ellerpassere mindre end 50 m fra dem. Forbindelseslinjerer af meget forskellig karakter, eksempelvisskove og vandløb og enkelte gennemåbent terræn. Forbindelseslinjernefremgår af Figur 5.3.Forbindelseslinjer, som enten krydser jernbaneneller løber i umiddelbar nærhed af jernbanen,forventes kun at blive påvirket i begrænsetomfang. En af forbindelseslinjernefølger jernbanen over en strækning af ca. 4km. Vegetationen langs denne strækning måbetragtes som kernen i forbindelseslinjen.Skulle arealinddragelse i dette område vise sigat være påkrævet, skal området genetableres,når anlægsarbejdet er overstået. Hvis der konstaterespåvirkning af de økologiske forbindelseslinjer,skal disse undersøges og begrænsesfør bygningen af det 2. spor. Dette gælderogså for mulige påvirkninger af faunaen somfølge af den forøgede jernbanetrafik påstrækningen. 96Femern Bælt forbindelsen og miljøet

5.5 LandskabStørre, uforstyrrede landskaberStørre, uforstyrrede landskaber defineres somsammenhængende områder på mindst 100km 2 , der ikke er synsmæssigt eller støjmæssigtpåvirkede af større tekniske anlæg, herunderjernbaner. Disse områder er defineret iRegionplanerne for at bevare landskabeligeområder, der endnu ikke er påvirketvæsentligt af menneskeskabte anlæg.Figur 5.5 viser større, uforstyrrede landskaberi Vestsjælland og Storstrøms Amter.Det fremgår at landanlægget passerer etstørre, uforstyrret landskabsområde på densydlige del af Midtlolland. Regionplanenanfører, at dette uforstyrrede område ogsåer udpeget som et nationalt naturområdeindeholdende vildtreservat og med storenaturbeskyttelsesinteresser. Dele af områdeter udpeget som fuglebeskyttelses- og habitatområde.Visuelle påvirkningerElektrificering af jernbanen vil gøre jernbaneinstallationernemere synlige på grund afkøreledningsanlæg og master. Omvendt vilelektrificering reducere eller endda eliminerebrugen af dieselmotorer, som lejlighedsvisudsender synlige udstødningsgasser, somkan hænge over jernbanen i længere tid. 98Femern Bælt forbindelsen og miljøet

5.6 Kulturarv og materielle værdierI henhold til Naturfredningsloven skal derudføres arkæologiske undersøgelser inybygningsområder, hvis dette anses forrelevant for de pågældende områder. I forbindelsemed udvidelsen af jernbanen øst forRødby mod kyst-til-kyst forbindelsen kandette muligvis blive relevant. Disse undersøgelservil blive foretaget, når den tekniskeløsning er valgt, og linjeføringen er blevetnærmere bestemt.Da Frederik den IX’s Bro og Masnedsundbroenbegge er fredede bygningsværker skalder tages særlige hensyn under planlægningenaf opgraderingen til dobbeltsporedebroer og elektrificering.Frederik IX’s Bro over Guldborgsund(Nykøbing F)5.7 Væsentlige påvirkninger fra danske landanlægDa opgraderingen af jernbanen vil blive foretagetumiddelbart ved siden af den eksisterendejernbane forventes de miljømæssigepåvirkninger at blive begrænsede.Den største påvirkning vil opstå som følgeaf stigningen i jernbanetrafikken på dennerute, når godstrafikken omlægges fra Jyllandsrutentil Femern Bælt ruten. Denne ændring itrafikmængden vil ændre støjemissionen tilomgivelserne og dermed påvirke et antalboliger, mv. støjmæssigt. Antallet af påvirkedeboliger kan reduceres væsentligt ved opførelseaf støjskærme.Elektrificering af jernbanen vil på den andenside medføre en reduktion af støjgenerne ogen reduktion af udstødning fra dieseldrevnetog.Den nye dobbeltsporede jernbane kræver,at klapbroerne over Masnedsund (Vordingborg)og Guldborgsund (Nykøbing F) udvides.Anlægsarbejdet kan have mindre, midlertidigevirkninger på erhvervs- og lystbådetrafikken iforbindelse med ombygningen. Også i driftsfasen,vil “gennemsejlingsvinduerne” blivereduceret på grund af forøget trafik på jernbanen.De miljømæssige påvirkninger af Natura2000 områder og på flora og fauna genereltvurderes at være ret begrænsede, især hvisder skabes flere faunapassager, der hvorbarriereeffekten fra den nye, dobbeltsporedejernbane vurderes at være uacceptabel.Miljømæssige konsekvenser af de danske landanlæg99