land art - Sund Sans over Sundet

Indledning“Land art er en kunstnerisk udfoldelseuden for galleri- og museumsverdenen,der anvender naturen som materialeeller landskabet som overflade ellerrum til at indskrive og præsentere densværkerG. Tiberghien, professor ved Les Beaux Arts, Parisog førende Land Art-historiker.”Land art på Lolland-Falster 2005 – 2007Siden 1990’erne er der blevet gennemført adskillige regionalt forankrede Land Art projekter i Danmark, og kunsten har også fået godt fat i Lolland - Falster.På Sydhavsøerne har Land Art gennem tre somre - med Kis Nellemann som kunstnerisk leder - udløst i alt 31 spektakulære landskabsinstallationer. Også i2008 finder Land Art Lolland-Falster nye veje med 8 installationer forankret ved Fuglsang Kunstmuseum og Frilandsmuseet i Maribo.Land Art er naturligvis stærkt afhængig af de lokale landskabstyper, og da Danmark, læs her: Lolland-Falster, ikke er rig på den vildmark, som den oprindeligeamerikanske Land Art udfoldede sig i, har værkerne eller installationerne nødvendigvis måttet finde plads i det stærkt opdyrkede danske kulturlandskab.De har med andre ord måttet integreres i det lokale mark- og skovlandskab, hvilket har været en udfordring for såvel kunstnerne som for de impliceredejorddyrkere og jordbesiddere.Et samarbejde mellem landmænd og kunstnere har været den nødvendige betingelse og basis for gode resultater og været det innovative fundament isydhavsøernes særlige udvikling af Land Art. Samarbejdet har for øvrigt medført en givende social og kulturel udveksling mellem befolkningsgrupper medyderst forskellig dagligdag og ligeså forskellige arbejdsfelter.En gevinst ved at placere kunstværker ude i landskabet er det ”uundgåelige” møde med kunsten, som opstår i menneskers daglige færden, når de passererinstallationerne på vej til arbejde, eller det tilfældige møde, som overrasker den forbipasserende eller turisten. Ligeledes opsøger et stort antal menneskerbevidst landskabsinstallationerne og går på kunstudstilling i naturen.Placering af kunst i det offentlige rum skaber altid debat. De, der ikke har for vane selv at opsøge kunsten, føler i værste fald, at de påduttede oplevelser eret overgreb. Andre glæder sig ved den overraskende oplevelse. For mange virker kunst i landskabsrummet endnu mere overraskende end kunst i byrummet,fordi kunsten konventionelt forstås som et særligt kultiveret udtryk, der hører til i byen. Vi kan konstatere, at Land Art kunstværkerne gennem de forløbnesomre har været genstand for utallige meningsudvekslinger mellem den lokale befolkning, de besøgende gæster og kunstnerne.I de tidligere år har det været muligt at opleve værkerne fra primo juni til primo september, hvor værkerne skal nedtages, flyttes eller fjernes for at gøre pladstil landmændenes efterårstilberedning af jorden. LandartLandart

KAPITEL 1: OM LAND ARTKAPITEL 1: OM LAND ARTLand Art – idéerne og historienOverordnet tager Land Art udgangspunkt i erkendelsen af, at al menneskeligaktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere,udnytte og organisere. Land Art provokerer det nytteforhold vi har tillandskabet, fordi kunstværket ikke har nogen funktion, i modsætning tilden øvrige kontrollerede udnyttelse af naturen, som f.eks. landbrug. LandArt kunstværket udfordrer det traditionelle idylliske natursyn, vi i Danmarkf.eks. kanaliserer gennem dyrkelse af guldalderens romantiske fremstillingeraf naturen. Land Art kommer ofte til udtryk som spor-sætning,om-organisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig aktivitet.Samtidig peger Land Art på det faktum, at naturens altid vinder til sidst.Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr ogvind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Artforholder sig meget bogstaveligt til et andet klassisk kunsthistorisk tema:forgængelighed.Land Art betegnes af mange kunsthistorikere som en del af konceptkunsten,der tager udgangspunkt i en idé og i en bestemt kontekst frem for iet materiale. Eller sagt på en anden måde, konceptkunsten har udgangspunkti værkets indhold og sammenhæng frem for i værkets materiale.Historisk bygger Land Art Lolland-Falster videre på en mere end 40 årgammel kunstform, der fandt sine første udtryk i 1960’ernes USA. Det varden ”revolutionære” periode, hvor den amerikanske kunstner-avantgardepå mange fløje brød med den veletablerede, abstrakte ekspressionisme,der bl.a. repræsenteredes af Jackson Pollock.Det store og nærmest fælles opgør med den abstrakte ekspressionismetog mange retninger og fandt mange udtryk. Nogle holdt fast i lærredetseller fladens to dimensioner, som til gengæld blev fyldt med virkelighedsnæremotiver, der spejlede nutid, dagligdag og forbrugersamfund. Andresøgte at nå og udløse virkeligheden i Minimal Art gennem skulpturens tredimensioner og forholdet til det omgivende rum ud fra devisen, at konkrete,fysiske former, selv i et abstrakt udtryk, er indiskutabel virkelighed.En eksponent for denne bølge er Donald Judd.Andre igen skabte ny virkelighed gennem performances og happenings.Pop Art ramte den aktuelle virkelighed bl.a. gennem fortolkninger af populærkulturellefænomener, inddragelse af tegneseriestil og bykulturelle,konsumorienterede motiver, repræsenteret af navne som f.eks. Roy Lichtensteinog Andy Warhol.Land Art’en droppede ud af dagligdagen og drog langt bort, ud i naturen,for tredimensionelt at sætte sine mærker på og i den virkelige, fysiske verden.Alle ville de ”demokratisere” kunsten, tage den ud af det elitære elfenbenstårnog give den tilbage til mennesket - og de havde forskellige måder atforsøge at gøre det på. Land Art ville befri kunsten fra det sterile, næstenreligiøse, museums- og gallerirum. Kunsten skulle ikke institutionaliseres,mente de. Den skulle fjernes fra alle økonomiske interesser og givestilbage til det oprindeligt menneskelige grundvilkår: naturen, hvor denikke længere kunne ”fængsles” af museets hvide vægge.Der gik imidlertid et stykke tid inden den kunstneriske udfoldelse i naturen,eller med naturens materialer, fik etiketten Land Art hæftet på sig.Kunstnere ”kradsede” i terrænet og fragtede jord, sten og træ til gallerierne.Der blev brugt ord som proceskunst, jordværker, miljøkunst ogtotalkunst, inden kunstneren Walter de Maria opfandt betegnelsen LandArt.De klassiske Land Art udøvere tæller navne som Robert Morris, RichardLong, James Turrell, Robert Smithson, Dennis Oppenheim, Nancy Holt,Christo, Jeanne Claude, Jan Dibbels og Michael Heizer. Disse kunstnerevar inspirerede af modernistiske retninger som Dadaisme, ConceptualArt, Situationisme og Minimal Art, og flere af dem har skrevet teoretiskeog ideologiske tekster om Land Art.Det kommercielle dilemmaDet siges, at kunst hos religiøse folk bliver til relikvier, kunst hos militærefolk bliver til trofæer, og kunst hos handelsfolk bliver til salgsartikler.Da de tidlige klassiske, amerikanske Land Art kunstnere flyttede væk fragalleriverdenen, var det ikke bare for at give kunsten nyt liv, men også LandartKapitel 1: Om Land Art

opmærksomhed. Et grundelement i Land Art konceptet er som alleredenævnt inddragelsen af mennesket som aktiv betragter, som modtager ogdeltager i situationen omkring kunstværket.UdviklingerFlere af de klassiske Land Art kunstnere har påtaget sig opgaver med atrehabilitere ødelagte landskaber som f.eks. Robert Morris, der bl.a. harpræsteret en løsning på, hvordan en forladt grusgrav kan forvandles tilet samlet kunstværk. Andre har bidraget til lignende opgaver med skulpturelleindslag i nydannede rekreative parkområder. Der er bygget snegle,kuplede jordhøje, indlagt vandelementer og broforløb, der er placeretstenblokke og bygget halvcirkulære moler i Land Art’ens navn.Den klassiske amerikanske Land Art anvendte sjældent levende vækster iværkerne, bortset fra i nogle spagfærdige indendørs dyrkningsforsøg. Demange senere, især europæiske, Land Art udløbere har imidlertid tagetplanteverdenen til sig som leverandør af basismateriale og samtidig udvidetrammerne for kunstretningen.Skotten Andy Goldsworthy har indlagt sig til stor berømmelse ved sammenmed Nils Udo ved at skabe begrebet Vegetal Art, hvor planter ogtræer anvendes som grundmateriale til opbygning af værkerne.Konstellationen kunst og natur blev allerede i slutningen af 1960’erne etyndet felt for hollandske kunstnere. Jan Dibbets holdt op med at malei 1967 og gav sig til at stakke græstørv som skulpturelt udtryk. Ger vanElk præsenterede i 1969 en barberet kaktus som kunstværk. Axel van derKran gjorde stranden til sit atelier, hvor han byggede værker i drivtømmer,som tidevandet snart skyllede væk.Andre igen gjorde ny og asketisk livsstil til en slags kunst i sig selv, hvorden røde tråd var en demonstrativ flugt fra et hektisk byliv til et primitivtliv på landet.Også koblingen kunst og landbrug blev forsøgt, da De Vries i 1979 flyttedetil Tyskland for at drive et landbrug med kohold. Den kunstneriskeudfoldelse bestod i at lade den malkede mælk opsuge af filtrerpapir ogsåledes danne farverige mønstre.Den såkaldte Agro Art har ligeledes budt på mange fortolkninger - især iFrankrig, hvor den kaldes ”Art Champs”. Her finder et udvidet samarbejdemellem kunstnere og landmænd stadig sted. Hele markområder er blevettil lærreder for kunstnerne, som i deres planlægning af den kunstneriskeudfoldelse frit disponerer over vækster, farver, opbygning og dyrkningsplaner.Det fineste bevis på den moderne Land Art’s overlevelsesevneog stærke publikumstække finder man ikke på de hyppige tyske og hollandskesymposier, men i den ”markkunst” der er blevet udfoldet i Lauragaisi Sydfrankrig. Her har den stort anlagte markkunst på få år kunnettiltrække mere end 400.000 kunsthungrende turister. Det nærmeste LandArt Lolland-Falster har været på en udgave af Agro Art er billedhuggerenPalle Lindaus berømmede og ofte reproducerede ”The Great Wheat-puzzle”fra 2005.Kunsten og det romantiske landskabLandskabet som kunstnerisk udtryk kender vi først og fremmest somet hyppigt anvendt motiv i malerkunsten. Dette fokus på naturen, hvorlandskabet er tømt for historiske begivenheder og personer, er imidlertidførst relativt sent i kunstens lange historie blevet accepteret som et gangbartmotiv.Hvis vi ser bort fra de meget tidlige, stiliserede, kinesiske landskabsgengivelserog enkelte romersk/græske vægmalerier af dekorativ og illusionsprægetkarakter, skal vi frem til Middelalderens landskabelige baggrundsdekorationeri tidens religiøse og symbolladede stil, før naturenbegynder at trænge sig på.Også i den tidlige italienske renæssance spiller mennesket og guderne denabsolutte hovedrolle – naturen forbliver kulisse. Men en ny vestlig formfor landskabsskildring holder sit indtog i denne periode: i maleriets motivindsættes vinduer, som effektfuld metode til at præsentere et udsnit afdet fjerne landskab.I 1600-tallet gik hollænderne nye veje og malede for første gang landskaberfor landskabets egen skyld. Landskabet var blevet til et egentligtmotiv.”The Great Wheat-puzzle” fra 2005.10 Kapitel 1: Om Land Art Kapitel 1: Om Land Art 11

Landskabsmaleriets popularitet fik sit endelige fundament i den romantiskestrømning i begyndelsen af 1800-tallet, med Turner og Constable iEngland, med Courbet og Daumier i Frankrig og med Eckersberg, Lund,Lundbye, Dreyer og Skovgaard i Danmark. I Danmark er denne periode idansk maleri senere blevet navngivet guldalderen.Det romantiske nationalfølelsesvækkende og idealiserende guldalderlandskabblev senere i århundredet afløst af en mere realistisk, men stadigbagudrettet og nostalgisk virkelighedsskildring, præsteret af de såkaldtebondemalere, kunstnergruppen Fynboerne og L. A. Ring.Det hævdes fra flere sider, at det i virkeligheden først er malerne og senerepostkortfotograferne, der har lært os at se på landskabet. Det er deresmotivverden, vi finder interessant og selv søger at genskabe, beskære og”indramme”, når vi ser på naturens landskaber. Kunstnere, og for densags skyld også digtere, har indgydt os en god portion kærlighed til typiskedanske idyller som partier af skov, eng, lund, åben slette, bakkestrøg, fritståendetræer, bakkedrag, strand og kyst.Mange filosoffer og samfundsforskere mener, at vi stadig i dag bærer pådet samme idylliserede natursyn, som var fremherskende i romantikken.Man kan sige, at billedkunstens fremstillinger af naturen skaber voresforestillinger, og så længe guldalderens udtryk står forholdsvis uimodsagt,så dominerer disse fremstillinger og forestillinger.”Rødt” Løvtræer- 40 stk, fosforiserende maling, Sine Lewis, maler12 Kapitel 1: Om Land Art Kapitel 1: Om Land Art 13

KAPITEL 2: OM NATUR OG KULTURKAPITEL 2: OM NATUR OG KULTURDet geologiske landskabHvis geologien er inspirationen til Land Art værket, skal det lokale landskabundersøges og registreres. Lolland-Falster, som er det naturligeudgangspunkt i denne sammenhæng, er kendetegnet ved at være højesti øst og at falde mod det lave vest. Nordøstfalster er stærkt markeret afsidste istids kæmpegletchere. Dette skovrige og dramatiske landskab blevskabt i isranden som morænebakker og tunneldale.En tusinde år gammel landskabshistorie folder sig ud for beskuerensblik.Flytter vi den store lup via det faldende landskab mod sydvest og holderden hen over Guldborgsunds bredeste løb, møder vi atter isens spor:sundet gemmer på sten i hobetal.Sten er et naturligt materialevalg i Land Art sammenhæng, i et dansk kulturlandskab,hvor bønder i årtusinder har kæmpet med - og tungt sanket- marksten i snart sagt alle størrelser. Kaotisk og gavmildt spredte isensin ladning af granit, porfyr, gnejs og skifer, som den havde transporteretlangvejs fra - fra bjergrige egne i Skandinavien og Baltikum. Kalksten ogflint tvistede isen derimod ud af den gamle ”danske” grund.På det let kuperede, mosede og sørige Midtlolland møder vi et landskabsrum,omkring og sydøst for Maribo, der ofte er blevet betegnet som enuforlignelig indlandsidyl. Maribosøerne og det omgivende bakkelandskabfremstår som et udpræget dødisområde dannet under afsmeltningen afen af istidens store isolerede blokke. Det charmerende landskab byder påstærkt fligede søer, småøer, holme og et stort skovområde. Her nærmestvrimler det med oldtidsmindesmærker, der sammen med arkæologernesmange jordfund tegner et billede af en tæt befolket egn fra bondestenalderover bronzealder frem til jernalderen.På overgangen til det fladt afhøvlede Syd- og Sydvestlolland afsattes storelagre af materiale, inden isen under senere fremstød sendte udjævnendegletchertunger ud over slettelandskabet for stilfærdigt og endeligt at fordampe.Mod nord byder Vestlolland på et overraskendedramatisk bakkelandskabMaleriske morænebakker med stejle, og op til 12 meter høje, skrænterveksler med runde og dybe mosefyldte dødishuller. Dette ”LollandskeSchweiz” markeres på landsiden af Lollands højeste punkt, Birket Bavnehøj(30 meter over havet) og på søsiden af Ravnsby Bakke (16 meter overhavet). I moseområderne findes en for øerne enestående højmoseagtigvegetation: du kan støde på den rundbladede soldug og den sjældnekongebregne. Vandrer du ad områdets små stier i det kystnære parti,spoles tiden tusinder af år tilbage, og du oplever et landskab, hvor naturenhar et sjældent overtag i konkurrencen med kulturlandskabet. Dedramatiske former, stedets lys og samspillet med Smålandsfarvandetsflade vande maner til beundring og meditation i snart sagt al slags vejr ogpå alle tider af dagen.Mennesket sætter spor i landskabetI små 15.000 år fik stenene lov at ligge der, hvor isen havde kastet dem af.Jægerfolkene i stenalderen dansede let henover dem. Først med bondestenalderenstartede kampen med at organisere landskabet samtidig med,at det tunge og uforgængelige stenmateriale fik religiøs, ceremoniel ogbygningsmæssig betydning. Man ristede tegn i dem, og man ofrede pådem. Man beundrede og undredes tusinder af år frem i tiden. Utallige erde sagn, som fortæller om kæmper og trolde, der kastede med rigtig storesten. Oftest var skytset rettet mod den ny tids kirker, som de inderligt ønskedeat tilintetgøre. Dog nåede projektilerne aldrig deres mål og stenenelå tilbage i landskabet som fast føde for den folkelige fantasi.Da mennesket blev bofast i bondestenalderen – bundet som det nu varaf dyrkningen af sin jord – begyndte det også at sætte sine aftryk i landskabet.Både liv og død tegnede sig nu ind i en indtil da nærmest uberørtnatur.Livet i oldtiden satte kortvarige spor – forgængelige som livet selv. Lederog graver man længe nok findes dog rifter efter den primitive pløjningmed arden, som kan aflæses i de højryggede agres linjespor, ligesom14 Kapitel 2: Om natur og kultur Kapitel 2: Om natur og kultur 15

arkæologer skraber sig frem til potteskår og stolpehuller som beviser forbopladsernes placering.Døden blev forvaltet mere håndfast, mere monumentalt i det almentmenneskelige forsøg på at oversætte livets korte forløb til primitiv evighed.De tidlige jordhøje og gravkamre af træ bar ikke den udstrakte tid i sig.Det gjorde imidlertid storstens- eller megalitgravene, dysserne og jættestuerne,som gav gravskikken monumentalt udtryk - en form for ”oldtidensLand Art”, indtil videre med en præsteret holdbarhed på 5-6.000 årog uden udløbsdato.Ved Fuglsang på Lolland ud til Guldborgsunds Bredning, støder vi påhobe af sten, denne gang manipulerede, bygget op som nogle af de forvores egn så sjældne stengærder. Herregårdene tog tidligt den vane at indkransederes jorder med solide gærder. En forholdsregel der skulle holdede græssende kreaturer enten inde eller ude. Korn skulle skilles fra horn.Under den store udskiftning blev middelalderens små jordlodder lagtsammen i større blokke og nye skel blev defineret omkring de firkantedemarkstykker. I skellene byggede nu også bønderne jord- og stengærder.Der blev plantet levende hegn og flettet grenhegn.Stengærdet i alle dets former var naturligvis den mest solide udgave af enskelbeskyttelse. Marksten var der nok af, men ikke alle kunne afse den tidog den arbejdskraft, der var nødvendig for opførelsen af de undertidenkilometerlange gærder. Derfor blev de få – og er i dag endnu færre, da dekun var til besvær i den nyere landbrugsdrift.Flere gange på vores vej tværs over Lolland-Falster kan luppen føres henover det historiske landbrug. I anden halvdel af 1800-tallet skiftede landbrugetfra ekstensiv til intensiv drift. Foruden kvægavl blev der satsetpå dyrkning af korn og rodfrugter – først og fremmest og som alle ved- sukkerroer.På Sydlolland breder enkelte sandede, men overvejende tungt lerede ogaltid flade marker sig til alle sider – marker, der giver rigeligt udbytte.Såkornet præsterer mange fold på Lolland. Men også marker, der med”Fletning” Brugte bildæk, Jens Chr. Jensen, billedhugger16 Kapitel 2: Om natur og kultur Kapitel 2: Om natur og kultur 17

primitive redskaber og ægte hestekræfter var seje at pløje. Et gammelt ordsiger, at ”Lollands pløjning og Helvedes pine får aldrig ende”.Sydvestlolland var inden digebygningen særdeles sårbar for Østersøensangreb på det lave og flade land.I dette flade land, som mange har lært at elske, er din horisont 360 grader,og dit himmelhvælv 180. Landskabet er mod syd beskyttet for Østersøenog mod vest skærmet for Nakskov Fjord af diger, og med god grund. Endel af området ligger 1 meter under havets overflade og har sandelig ogsåtidligere været havbund. De omgivende marker har med andre ord entenværet under vand eller en del af den komplicerede, flæseformede kystlinie,tegnet af Nakskov Fjord, inden inddæmningsarbejdet.Lavområdet syd for Nakskov blev selv sagt let bytte for de mange stormfloder,der op gennem historien hærgede den lollandske sydkyst og denfalsterske østkyst. De største oversvømmelseskatastrofer skete i 1694og 1872: i november 1872 steg vandstanden til 3,5 meter over dagligvande, Nakskov Fjord løb sammen med Rødby Fjord og de laveste egnedækkedes af en flere kilometer bred, skummende havflod. På Sydfalsterforsvandt hele Bøtø Nor under vandet. Huse, dyr og mennesker skylledesbort. På Lolland omkom 28 mennesker – på Falster hele 52 - og dertil etukendt antal søfolk på den frådende Østersø.Havde vi kæmpet mod vandet på dette sted for 134 år siden, ville vi havehørt brøl fra de druknende kreaturer, panikskrig fra grisene og menneskersfortvivlede råb. Vi kunne hjælpeløst have set huse bryde sammen oghele stråtage med menneskelig last sejle forbi os ud mod åbent hav.Allerede i maj 1873 vedtog rigsdagen loven om diger på Lolland-Falster,som åbnede statskassen for bidrag til det store digebyggeri, der gik i gangumiddelbart efter katastrofen. Senere fulgte de omfattende inddæmnings-og afvandingsarbejder med stor betydning for landbruget i deramte områder.Organiske former kontra rette linjerLandskabsmalerne i guldalderen begejstredes over åbne, frodige rum,som blev delt op og struktureret af træers, buskes og lundes bløde formationer.Disse - allerede i 1800-tallet - sjældne danske landskabstyperkunne ofte sublimeres ved hjælp af elementer fra endnu ældre tider: kæmpehøjeog skibssætninger.Med de store landboreformer havde den danske landskabstype alleredeændret sig betydeligt. Markerne havde forandret sig fra middelalderensoverdrev og små jordlodder til store firkanter, som dog stadig var ”malerisk”indrammet af levende hegn og sten- og jorddiger.Denne landskabstype ændrede sig først i 1960’erne med starten på denindustrielle, stærkt mekaniserede og mandskabsfattige drift. Siden hardet danske gennemsnitslandskab været præget af en stadig stigende fjernelseaf markante skel. De bølgende, bløde og organiske former er hyppigtjævnet ud til lige lange linjer i form af veje, masteføringer, rationelleplovspor suppleret af udretninger af vandløb og kystlinjer.Det er alle disse tegn i landskabet, skabt af en sammenblanding af isensbevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug, natursyn ogkulturhistorie, eleverne skal forholde sig til, som en udfordring i arbejdetmed analysen af rummet og spændingen mellem bløde former oglineære stræk. Nye organiseringsmetoder i naturen skaber nye linjer ognye udtryk.Her starter eleven sin udforskning i arbejdet med Land Art.Isens bevægelser, jordens geologiske sammensætning, jordbrug,natursyn og kulturhistorie, er elementer som eleverne skal forholde sigtil, som en udfordring i arbejdet med analysen af rummet og spændingenmellem bløde former og lineære stræk. Nye organiseringsmetoder inaturen skaber nye linjer og nye udtryk.> Her starter eleven sin udforskning i arbejdet med Land Art.”Solarplexus” 148 stk. telefonpæle,Dorthe Wolff Sørensen, billedhugger18 Kapitel 2: Om natur og kultur Kapitel 2: Om natur og kultur 19

Lærerens og elevernes mål med alle tre forløb er:Tænk stort!Og sørg for eleverne bør få instruktioner i anvendelse af kamera,ellers vil man se alt for mange billeder af værker, der er taget imodlys, for langt væk, osv.Lærerens målAt formidle forståelse for Land Art’ens baggrund, idégrundlag ogformsprog.At introducere en senmodernistisk tilgang til kunsten, så forståelsenfor denne del af det 20. årh.’s kunst udvikles.At udvikle et nuanceret begrebsapparat i forhold til kunst.At udvikle elevens brug af materialer og metoder.At skærpe elevens iagttagelsesevne.At lære eleven at arbejde kreativt og projektorienteret i grupper og individuelt.At eleven får kendskab til en stribe udvalgte kunstnere, deres metoderog udtryk.At udvikle elevens analytiske kompetencer.At udvikle elevens forståelse af naturen som et rum, man kan påvirke.At give eleven indsigt i landskabets geografi og historie, i nærområdetsnatur og kulturhistorie - gennem tværfagligt samarbejde.At kvalificere elevens sprog- og IT-færdigheder gennem logbogsskrivning,fotoregistrering, filmoptagelse og –bearbejdning/redigering.At tilrettelægge projektet således, at eleverne selv har mulighed for atlave Land Art.At tilrettelægge projektet således, at elevernes egne idéer, inden forprojektets fysiske rammer, kan udfolde sig.At præsentere og udfolde projektet for eleverne på en klar og engageretmåde.At vejlede eleverne gennem processen.ElevenKan forstå Land Art.Skærper sin opmærksomhed og sin iagttagelsesevne.Kan udvikle en værkidé i overensstemmelse med Land Art konceptetmed udgangspunkt i den stillede opgave.Kan formulere sin idé klart i alle projektets faser.Kan gennemføre sin idé i praksis og udføre værket.Kan arbejde med idéudvikling i en gruppeproces.Kan foretage hensigtsmæssige materialevalg.Kan samtale om værket med brug af et udvalg af faglige begreber, derrelaterer sig til Land Art konceptet.Kan føre logbog og gøre sig notater i overensstemmelse med opgaven.Kan anvende fotokamera med inddragelse af lys- og fototekniske overvejelser.”Solstenen” Granit, bronze, akryl og solkraft, Bo Karberg, billedhugger22 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 23

Forløb 1PÅ UDSTLLING I NATURENSKULPTURELEMENTERNE* OGLAND ART PRINCIPPERNEOVERSIGT.Forløbet er delt op i fem faser:1. Opvarmningsøvelse2. Idéudvikling.3. Udførelse.4. På udstilling i naturen.5. Udstilling.1. Volumen, massivitet/hulhed, lys/skygge, materialeegenskaber: farve,tekstur, konsistens/hårdhed, tyngde/vægtfylde, holdbarhed, taktiltiltrækningskraft/berøring.Overfladestrukturering: forløb og retning, hastighed og temperament,variation i forløb. Mødet med understøttelsesfladen (soklen).Simple organiseringer: deling, stabling, bøjning, placering,udstrækning/sammenhobning, slap, udspændt.Formens akse: åbninger, kanaler, passager, konkave og konvekseforløb. Formens rytme.1. fase: OpvarmningsøvelseØvelseFør det egentlige forløb går i gang, varmes op med øvelser, der forklarernogle af de formelle skulpturbegreber og de Land Art principper, der anvendesi øvelsen. Opvarmningsøvelsen kvalificerer idéudviklingen.Formålet med opvarmningsøvelsen er at udvikle elevernes fornemmelsefor formelle egenskaber ved forskellige typer af Land Art. Formelle egenskaberved tre-dimensionel form generelt, er bl.a. beskrevet af Grethe Ørskov,som kalder dem: ”skulpturelementerne”. Øvelsens mål er at kunnebeskrive Land Art’ens elementer detaljeret og udvikle elevens begrebsapparati mødet med kunsten.Skulpturelementerne og Land Art principperne er skrevet op på en listeog hængt op i klasseværelset, så alle kan se ordene. Læreren taler medeleverne om ordene så alle ved, hvad de betyder.Eleverne deles op i grupper af tre eller fem pers. Skulpturelementerneog Land Art principperne er skrevet enkeltvis på sedler i en æske. Gruppernetrækker en seddel hver. Ordene er de samme, som de senere vilhave mulighed for at trække i hat nr. tre i hovedforløbet. Det kan f.eks.være ordet ”udspændt” eller ”sortering”.Grupperne får præcis tre minutter til at finde ud af, hvordan de vil viseordet med deres kroppe i en slags levende skulptur. Grupperne gårafsides, fordi ingen andre må høre, hvilket ord de arbejder med.Der er to regler i øvelsen: 1: alle personer i gruppen skal røre ved mindsten af de andre, og 2: gruppen skal kunne holde positionen i 30 sek. ogmå ikke bevæge sig.Når alle grupper har besluttet sig for, hvordan deres levende skulpturskal se ud, samles klassen i en cirkel og grupperne går ind i midten enad gangen og stiller sig i deres position i 30 sek.Der skal være helt stille i cirklen. Alle skal i løbet af de 30 sek. finde etord fra skulpturelementerne, der beskriver den levende skulptur de serpå.Når de 30 sek. er gået, er der stadig stille. Læreren peger hurtigt påhver enkelt elev i cirklen, som siger sit ord, uden at sige andet. På denmåde vil beskrivelsen af skulpturen få karakter af et lyd-digt. Det vilogså være interessant om nogen af eleverne har ramt det ord, somgruppen har trukket. Det vil sige noget om, hvor god gruppen harværet til at kommunikere sit indhold.2. Komplicerede organiseringer (inspireret af Ørskov): udkrængning,opbæring, omslutning, afstivning, gennemboring, sammenstilling,sammenkobling, sammenfletning, ophængning, afstivning, afskærmning,omslutning, overbygning, indkredsning, indramning, rumdeling,smeltning, opløsning, udhuling, undergravning, gennemskæring, flænsning,flængning, udkrængning, sprængning, nedrivning, afbrydning,gennembrydning3. Land Art principper: orientering i tid og rum, skala, dimension, tegn,signal, spor, sortering, orden, kaos, opdeling, linjeføring, mønster, rytme,cirkel, kvadrat, kegle – de geometriske grundformer, kantet, blød,tung, let, amorf form.*Kilde: Grethe Ørskov: ”Om skulptur og skulpturoplevelse”,Borgen, 1967, 2000 (om forskellige egenskaber ved formen).”Tårne” Hvidkalkede teglsten, Bent Jørgensen, kunsthåndværker24 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 25

SKULPTURELEMENTERNE* OGLAND ART PRINCIPPERNEVolumen, massivitet/hulhed, lys/skygge,materialeegenskaber: farve, tekstur,1Fase 2: IdéudviklingØvelseDenne fase er bygget op over en HJEM – UD – HJEM struktur.Eleverne deles op i grupper af maksimum 3 pers. Det kan være svært atarbejde med idéudvikling når man er mange i en gruppe.Hver gruppe trækker tre sedler fra tre hatte:Hat nr. et: HVOR?Eleverne trækker en seddel, der anviser det sted de skal lave deres Land Artværk. Det skal være et sted i gåafstand fra skolen, f.eks.:Det fjerneste hjørne af den mark, der støder op til fodboldbanen.Den lille skov, der er bag ved hallen.Ved bækken omkring den lille bro.Osv.Det er en god idé at markere stederne på et kort i klasseværelset og noterepå kortet, hvor grupperne går hen. Kortet skal senere bruges i udstillingen.Hat nr. 2: HVORDAN?Eleverne trækker en seddel, hvor der står, hvilke materialer de skal anvende.I denne opgave skal der anvendes materialer, som findes på detsted de har trukket, kombineret med et materiale de bringer med:500 m. rødt garn, skal kombineres med de materialer I finder på stedet.10 ruller bred malertape, skal kombineres med de materialer I finderpå stedet.100 rørepinde (til malespande), skal kombineres med de materialer Ifinder på stedet.5 ruller afspærringstape (det rød-hvide bånd der sættes op ved vejarbejde),skal kombineres med de materialer I finder på stedet.50 m. ubleget lagenlærred, skal kombineres med de materialer I finderpå stedet (kan købes billigt i Jysk).30 engangsbadehætter, skal kombineres med de materialer I finder påstedet.3 spraydåser maling signalfarve, skal kombineres med de materialer Ifinder på stedet.10 kvadratiske spejle (kan fås billigt i byggemarkeder), skal kombineresmed de materialer I finder på stedet.100 engangssvampe, skal kombineres med de materialer I finder påstedet.Osv.Materialerne udleveres efter sedlen er trukket. Materialerne er skjult foreleverne frem til trækningen.Som udgangspunkt skal materialerne bruges helt op. Dvs. får man 500m. rødt garn, så skal man bruge samtlige 500 m. Men vurderer klassenat idéen er god, og at det er en hindring for gruppen at udføre idéen pga.materialereglen, så dispenseres der. Kunstnerisk frihed for den gode idé,skal der være plads til.23Hat nr. 3: HVAD?Her trækkes ord, der relaterer sig til skulpturelementerne og Land Artprincipperne. Ordene beskriver de indhold, som eleverne skal kommunikerei deres værker:Opdeling.Linjer.Spor.Sortering.Kaos.Orden.Rytme.Kantet.Blød.Tung.Let.Hulhed.Massivitet.Stabling.Udstrækning.Slap.Udspændt.Åbninger.Omslutning.Gennemboring.Indramning.Opløsning.Tyngde.Ikke alle ord fra de to kategorier er lige velegnede at bruge i øvelsen. Denævnte ord på denne liste er eksempler på gode ord fra listen.Man kan lade eleverne trække flere ord fra flere hatte, så der er 2-3 ordat arbejde med.Tænk på at:Det kan være svært at arbejde målrettet med idéudvikling, når manikke er vant til det. Der findes mange gode og nemme øvelser i, hvordanman kan udvikle idéer i: Idébogen af Dorte Nielsen.Det kan være svært for eleverne at forstå, hvordan abstrakte formbegrebersom f.eks. rytme og orden kan være et indhold. Derfor kandet være en god idé at lave små hurtige opvarmningsøvelser, der arbejdermed de formelle begreber, inden man går i gang med et LandArt forløb.ØvelseGrupperne går ud til de steder, de har valgt og tager deres materialermed. Gruppen skal ude på stedet diskutere deres idéer ud fra 3 forhold:de udleverede materialer,de materialer de finder på stedetdet indholdsord, de har trukket.De må gerne afprøve materialerne, finde ud af, hvad der kan lade siggøre, lave skitser og evt. tage billeder. De skal notere deres idéer og aftale,hvordan de kan kommunikere deres idéer til resten af klassen.Læreren har givet nogle retningslinjer for fremlæggelsesformen.Hver gruppe skal komme med tre idéer.Hjemme igen fremlægger grupperne deres idéer for resten af klassen ogfår respons på dem. De viser billeder/ skitser/ kort og forklarer idéen.Klassen diskuterer hver gruppes idéer, finder ud af hvilke idéer, der fungererbedst og begrunder sammen deres valg. Gruppen behøver ikke nødvendigvisfølge klassens anbefalinger.Gruppen skal i samarbejde med læreren gøre sig klart, hvilke redskaberder er brug for i udførelsen.26 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 27

Tænk på at:I en gruppe vil der altid være nogen, der kommer med en masse idéerhurtigt og nogle, der holder sig tilbage. Det kan læreren komme imøde ved at opstille en dogmeregel over denne del af forløbet: Derskal komme mindst én idé fra hver person i gruppen.Grupperne skal i fremlæggelsen visualisere og verbalisere deres idéerfor de andre, som ikke har set deres sted. Gøres det bedst med kamera,med skitser, med digte, med dramatisering eller med oversigtskort,som de fremlægger? Det er op til læreren at fastlægge fremlæggelsesformen.For at kvalificere idéudviklingen derhjemme kan man f.eks. opstille”for” og ”imod” – lister på tavlen ved hver fremlæggelse. Det formalisereridéudviklingen.Ligeledes er det vigtigt at læreren understreger, at idéer er noget, der erudenfor eleven selv og noget der tales om konstruktivt. Når vi taler omidéer, taler vi ikke om hinanden.Det er centralt, at grupperne allerede i idéfasen får respons på deresidéer. Det vil kvalificere det endelige udtryk og give eleverne redskabertil at sætte standarder for eget og andres udtryk i mange forskelligesammenhænge. Godtag ikke hvad som helst, og tag idéerne seriøst.Er idéen klar og tydelig? Kan andre forstå, hvad gruppen vil? Stilspørgsmål ligesom Spørge-Jørgen ville gøre. Stil spørgsmål der overraskerog vender ideerne på hovedet. Undersøg og afprøv idéerne fraforskellige vinkler.Fase 3: UdførelseØvelseEfter at grupperne har lagt sig fast på en idé og forfinet den i klasseværelsetsammen med kammeraterne, skal de ud på stedet og udføre værket.Redskaber og materialer medbringes.Fordi idéen er gennemarbejdet er det klart for alle i gruppen, hvad derskal ske, og hvordan det skal ske.En gruppe har f.eks. trukket ordene:DEN LILLE SKOV BAG HALLEN – MALERTAPE – RYTME.Så skal de nu ud i den lille skov og med malertape udtrykke ”rytme” ioverensstemmelse med den idé, de har udviklet.Efter udførelse samles eleverne igen i klasseværelset og aftaler, hvilkenrute de sammen skal gå for at nå frem til værkerne, når de efterfølgendeskal ”på udstilling i naturen”.Tænk på at:Man kan ikke fravælge idéfasen uden at miste en vigtig del af læringen idette projekt. Ligesom konceptet, eller idéen, er vigtig i den professionelleLand Art, ligeså vigtig er idéudvikling som læringsproces her. Det vil fjerneen meget stor del af formålet med projektet, hvis man går direkte til udførelsesfasen.Værkerne vil ikke blive særligt gode og eleverne vil have sværtved at forstå, hvad de har arbejdet med. Læg mærke til at udførelsesfasen,som er væsentlig for den professionelle kunstner, i denne beskrivelse ikkefylder ret meget. Det er fordi idéfasen i en pædagogisk sammenhæng vejertungt.”på udstilling i naturen”...28 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 29

Fase 4: På udstilling i naturenEvaluering og gennemgang af værket er helt centralt for ethvert afsluttetprojekt i alle fag. Det er her eleverne reflekterer over, hvad de har lært oghvad de har fået ud af projektet. Ligeledes er det vigtigt at andre ser, hvadeleverne har lavet. Det styrker ejerskabet til projektet og tilføjer en alvori arbejdet.ØvelseDer bør sættes en eftermiddag af til denne del af forløbet. Man kan f.eks.kombinere med frokost i det fri.Evalueringen struktureres således:1. Eleverne følges ad ud på ”kunstruten” og stopper ved hvert værk. Eleverneer udstyret med et papir med spørgsmål, som f.eks. kan væredisse:Hvordan oplever du dette værk?Hvad inviterer værket til at man gør? (sætte sig ned, gå rundt om det,finde vej, gå ind i det, osv.)Hvilken stemning er der i værket?Hvad synes du om dette Land Art værk? Kan du lide det?Hvorfor synes du det er godt/dårligt?Kan du se idéen i værket? Hvordan?Alle spørgsmål besvares ved hvert værk skriftligt. Der gives 15 minuttertil at opleve værkerne og besvare spørgsmålene enkeltvis. Det eleven harskrevet ned fungerer som en slags personlig logbog for oplevelsen.2. Herefter har gruppen 10 minutter til at fortælle og forklare deres idéog deres værk.3. Til sidst er der 15 minutter til at kammeraterne fortæller, hvordan dehar oplevet værket og til at stille spørgsmål til gruppen. Kammeraternemå gerne inddrage deres logbogsnoter.4. De færdige værker fotograferes/filmes/skitseres/kortlægges. Evt. sættesder tid af til prosa- eller lyrikskrivning om værket.Fase 5: UdstillingØvelseHjemme opbygges udstillingen med alle fotos, optagelser, noter og skitser,der tilsammen dokumenterer processen. Udstilling er formidling ogvidendeling, derfor er det vigtigt ikke at skynde sig med det. Der liggerpotentielt ligeså meget kompetenceudvikling i udstillingsopbygning, somi idéudviklingen. Eleverne inddrages i diskussionen om, hvordan projektetskal formidles, de inddrages i ophængning og opstilling samt klargøringaf udstillingselementer og er med til at planlægge ferniseringen.Eleverne vælger de bedste fotos af deres værker, redigerer optagelser,samler deres skitser, idéoplæg, digte, prosatekster og logbogstekster, tegnerværkerne ind på et kort og udstiller det hele, så både processen ogværkerne er synlige for publikum. Fotografierne printes ud i A4 formatpå glossy fotopapir (som fås billigt i supermarkeder og hos boghandlere)og sættes op på hvidt eller sort pap. Logbogsnotater kan sættes op i udstillingensom oplevelsescitater, skrevet med hvidt kridt på sort pap, ellersom collage. Ligeledes skal kort, skitser, idénotater og materialeprøverpræsenteres.Som skrevet i den indledende tekst er begreberne ”site” og ”non-site” etprincip i Land Art, der kan anvendes i udstillingssammenhæng. Ved atflytte objekter fra det sted i landskabet, eleverne har arbejdet med, kanman flytte stedet – eller kan man? Hvad er et sted overhovedet for noget?Kan man genskabe oplevelsen?Materialer fra stederne i naturen kan flyttes ind i udstillingen, men vil, fordide sættes ind i en anden sammenhæng, ikke kunne opleves på sammemåde. Med andre ord ændrer vi vores blik på genstandene. I stedet for atforsøge at efterligne det sted materialerne er taget fra, kan vi tage konsekvensenaf at blikket har ændret sig og vi kan arbejde med de udtryk,vi nu kan skabe med disse materialer. Skal de sættes ind i et gammeldagskabinetskab (videnskabeliggøres), skal de limes sammen til figurer ogbruges til at fortælle historier med? Skal de organiseres i nye kæmpestoreskulpturer, der gør udstillingen meget rumlig?Udstillingen åbnes med en sodavandsferniseringTænk på at:Opsætning, ophængning og udstillingens layout er en meget vigtig delaf projektet, som eleverne typisk ikke er så interesserede i, fordi desynes de er færdige med projektet. Gør det klart for eleverne, at projektetførst slutter til ferniseringen.Brug tid på at opbygge en fængende og interessant udstilling, medmasser af energi og med masser af kvalificeret layout samt solid fokuspå formidlingen af projektet. Det er vigtigt for eleverne, at deres udstillingfremstår flot.Vær opmærksom på ikke at drukne udstillingen i for meget tekst.Eleverne inddrages i at udvikle idéer til, hvordan forløbet, deres oplevelserog deres produkter kan formidles.Husk at samtale om overvejelserne i udstillingen og husk at udstillingenogså er ”et værk”.Måske skal der arrangeres en dramatisering til ferniseringen? Kan manarrangere en fernisering i Land Art’ens ånd?Udstillingsfasen kan være et projekt i sig selv, idet man kan udvidedet til at omfatte udarbejdelse af udstillingsplakat og ferniseringsindbydelse,- en mulighed for at arbejde med layout og IT.Det er lærerens opgave at tilrettelægge denne sidste del af projektet påen sådan måde, at eleverne inddrages i beslutningerne om, hvordanudstillingen skal være så de følger projektet til dørs.30 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 31

Forløb 2Eksperimenter på stranden - Varder og fyrtårne -Land Art handler bl.a. om forgængelighed, flygtighed og mennesketsevige magtkamp med naturen. Mennesket sætter spor i naturen og organisererden, men overladt til sig selv, sletter naturen med tiden alle sporaf menneskelig aktivitet. I denne øvelse skal vi arbejde med mennesketssporsætning i naturen. Værkerne vil relatere sig til tid, akse og orientering.OVERSIGT - Forløbet er delt op i fem faser:1. Opvarmningsøvelse om sporsætning.2. Forberedelse og indsamling.3. Opbygning af varden.4. Samtaler om værker og fremlæggelser5. Udstilling - udstillingen planlægges ogopbygges som i det første forløb”På udstilling i naturen”.Fase 1:Opvarmningsøvelse om sporsætningØvelseKlassen har taget en række redskaber med på stranden til at afsætte forskelligemidlertidige spor i sandet. Det kan f.eks. være redskaber som:rive, skuffejern, kultivator, dæk, trådnet, hjul osv. Lad en ekspedition tilpedellens redskabsrum, et haveskur eller et pulterkammer skabe inspiration.Eleverne skal lege og eksperimentere med at sætte forskellige spor i detvåde sand. Undervejs tales om, hvordan sporene ændrer sig, når vandetovertager. Nogle spor er mere interessante end andre. Hvorfor?Sporenes nedbrydningsstadier dokumenteres med kamera. Der tagesmange billeder af de midlertidige spor. Billederne skal senere bruges i enPP-præsentation.Der sættes en fast tidsramme af til opvarmningsøvelsen.Det samlede forløb er planlagt som en dagstur på stranden.32 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 33

Fase 2: Forberedelse og indsamlingØvelseStranden skal organiseres. Her skal afsættes kulturspor, der hjælper mennesketmed at orientere sig. I denne øvelse skal eleverne forberede vardernesplacering og indsamle materiale.For at skabe indtrykket af et samlet værk, skal der opstilles nogle regler:1. Varderne skal være mindst 1 meter høje og2. De skal stå med et nøjagtigt defineret og opmålt mellemrum3. De skal opstilles i en præcist defineret organisering (eks: akse, cirkel,ellipse, trekant osv.).Eleverne afgør, hvordan varderne skal organiseres.Eksempler på organisering: Akse (linje), cirkel, ellipse, kvadrat, trekant,kryds, stjerne osv.Der er en mængde forhold der skal tages stilling til: strandens bredde/længde, lysets bevægelser i løbet af dagen og strandens placering i forholdtil verdenshjørnerne. Varderne organiseres på en måde, der passer tilforholdene på stranden.Alt efter hvordan organiseringen ser ud, findes der forskelligeteknikker til at markere den med på stranden. De fleste former vilkunne konstrueres med snor og pinde (kan definere en lige linje, encirkel med ”passermetode”, en ellipse med en kombination af de to,et kryds osv.)så markere trekantens spidser? Det er vigtigt at være meget præcis, nårvarderne placeres, således at varderne virkelig bliver elementer der ”ordner”stranden.Eleverne deles i grupper af 2 eller 3, får tildelt en plads til deres varde oggår i gang med at samle materialer ind.Strandene i Danmark kan tilbyde forskellige muligheder for materialer.Varderne bygges af ting der stables, bindes op, graves fast i sandet ellersættes i spænd. I dette forløb kan de bestå af stablede sten, opbundetvraggods, indpakket materiale, tang, grene og træstammer på højkant– eller en blanding af det hele - alt efter, hvilket udtryk der efterstræbes,og alt efter mængden og arten af materiale.Tænk på atPå stranden kan varderne associeres med pejlesømærker og fyrtårne,som søfolk orienterer sig efter. Samtidig er opstablingen af varden enslags personlig tre-dimensional markering af, at her har et menneskeværet – nærmest som et skulpturelt graffiti-tag, der markerer et territorium.På den måde er varden også en slags selvportræt. Hvordan kandisse to associationer inspirere eleverne?Det samlede værk kan blive meget interessant, hvis varderne er megetforskellige og hvis de hver især består af forholdsvis ensartet materiale.Én består f.eks. udelukkende af vraggods og én udelukkende af tangosv. Hvis alle elever blander alle materialer, vil varderne nok fremstålidt for ens. Læreren bør overveje, om det kunne være en god idé atopstille en regel om, at hver gruppe skal koncentrere sig om én typemateriale, som så gerne må blandes med de medbragte materialer:reb, spraymaling, papir. Det er lærerens vurdering af stedets udbud afmaterialer, der sætter rammerne.Fase 3: Opbygning af varden.ØvelseDet fundne strandmateriale er ”legetøjet” for grupperne. Nu skal der legesog eksperimenteres. Idéerne skal afprøves. Læreren fungerer som vejlederog som engageret ”idéskubber” for eleverne. Ved at stille åbne spørgsmåltil grupperne, vil læreren inspirere eleverne til at udfordre materialerne.Spørgsmålene kan både være ”dumme” spørgsmål, der vender gruppensidé på hovedet, men det kan også være spørgsmål, der kvalificerer formsproget:Hvordan passer materialerne sammen?Hvordan ser varden ud, når vi går rundt om den?Hvordan er rytmen/farven/overfladen?Er varden tung/let/hul/massiv/kaotisk/mønstret?Det er skulpturbegreberne og principperne for Land Art, der sættes i spil idisse spørgsmål (se oversigt under forløbet ”På udstilling i naturen”).Sæt en tidsramme af til bygning af varderne.Medbragte materialer til vardebyggeri: søm, hammer, spraymaling, rebog snor til opbinding, papir til indpakning.Tænk på at:Jo mere klassen på forhånd har arbejdet med redskaber til idéudviklingog med projektarbejde, jo nemmere vil det være for dem at arbejde pådenne måde.Placeringen af elevernes varder i organiseringen diskuteres og markeresi sandet. Hvis organiseringen er en akse, med hvor stor afstand skal varderneså stå på aksen? Hvis organiseringen er en trekant, skal varderneVardeVarden var en form for GPS for de gamle nordboere, ligesom denstadig i dag, i øde nordlige egne, fungerer som vejviser. Varden eren stablet stensætning sat i landskabet på de højeste steder. Mankan se fra varde til varde og på den måde orientere sig. Varden er et34 Kapitel 3: Undervisningsforløbmeget tydeligt og enkelt tegn på menneskelig organisering.Varden signalerer, at her var mennesker, her satte sig de spor.Kapitel 3: Undervisningsforløb 35

Forløb 3Store små figurer i landskabetFase 4: Samtale om værkerneØvelseSom i det første forløb fører eleverne individuelle logbøger, der skalhjælpe dem med at fastholde og fokusere deres oplevelse af værket. Logbogenkan bestå af udleverede spørgsmål fra læreren. I hele samtalefasenfotograferer eleverne varderne og stranden, - eller filmer, eller skitserer.Samtalen er delt op i 3 dele:1. Sidst på dagen samles klassen og ser først på det samlede værk påafstand. Eleverne skal forholde sig til den overordnede organisering afvarderne. Hvordan ser det ud? Er det lykkedes at organisere stranden?Hvordan er skalaforholdet mellem strandens rum og organiseringenaf varder? Hvilke begreber er relevante at bruge? Kan vi bruge nogleaf Land Art principperne eller skulpturbegreberne? Ordene ”rytme”,”orden”, ”skala”, ”spor”, ”linjer”, ”udspændt” o.a. kunne måske værerelevante til at beskrive det samlede værk.Efter den fælles samtale om det samlede værk, får eleverne 5 minutter tilat beskrive oplevelsen ved at færdiggøre fem sætninger i deres logbog:Værket taler til mig og siger at …Når jeg lukker øjnene, kan jeg høre…Jeg spørger værket om …Værket og stranden gør noget med hinanden, de…Værket påvirker mig mest …2. Herefter går eleverne tættere på de enkelte varder og skriver 10 ordom hver varde. Ordene skal ikke være hele sætninger, men blot væreord, der beskriver deres indtryk af varden. Læreren kan hjælpe ved atspørge: Hvad gør varden? Hvordan ser den ud? Hvad siger den til dig?Osv. Ordene skal senere danne udgangspunkt for et digt.3. Grupperne fremlægger deres varder. De beskriver den, fortællerom, hvilke idéer de har haft i processen, hvad varden udtrykker ogde fortæller om deres praktiske erfaringer under opbygningen. Hvergruppe får 10 min. Herefter er der 10 min. til at klassen kan stille uddybendespørgsmål eller knytte kommentarer til varden.Dette forløb er inspireret af Robert Smithsons undersøgelser af, hvad”et sted” er, og af hvordan man kan lege med skalaforhold. Ydermere erelevernes skulpturarbejde inspireret af fortidens megalitkultur, både dendanske og den internationale, som beskrevet i det første kapitel.Hvad nu hvis man laver en figur med materialer fra et bestemt sted ogtager figuren med ud i forskellige landskaber og tager billeder af den iforskellige sammenhænge? Får figuren ny betydning når omgivelserne ændrersig?Hvad er det der sker med stedet og med figuren, når de to ting kombinerespå forskellige måder. Det er det, der skal undersøges i dette forløb.Forløbet resulterer ikke i Land Art værker i naturen.OVERSIGT. Forløbet har 6 faser:1. Opvarmningsøvelse.2. Indsamling af materialer.3. Opbygning af skulptur.4. På ekspedition med snydeperspektiv.5. Fremlæggelse af billedserie og samtale om blik og sammenhæng.6. Udstilling - udstillingen planlægges og opbygges somi det første forløb ”På udstilling i naturen”.Fase 5: UdstillingUdstillingen planlægges og opbygges som i det første forløb ”På udstillingi naturen”.InstallationskunstBetegnelse for en kunstform hvis udtryk består i en installation afforskellige elementer såsom genstande, lyd, lys, billedprojektionerog andre sansestimuli indrettet i et tredimensionalt miljø.En installation inddrager aktivt det omkringliggende rum36 Kapitel 3: Undervisningsforløb - og beskueren, som befinder sig i rummet.Kapitel 3: Undervisningsforløb 37

Fase 1: OpvarmningsøvelseDet er relevant at anvende den samme opvarmningsøvelse som i forløbet”På udstilling i naturen”. Dog kan øvelsen suppleres med øvelser i atskærpe opmærksomheden og ”flytte steder”. Opvarmningsøvelserne kanf.eks. være:1. Eleverne sidder i en rundkreds midt på gulvet i klasseværelset. Lærerentager en plasticpose med en deciliter vand op af en stor kuvert medhans/hendes eget navn på og med en masse frimærker på. Det ser udsom om kuverten kommer langvejs fra. Plastikposen bæres forsigtigtind i midten af cirklen og vandet hældes langsomt og andægtigt ud pågulvet. Læreren spørger: hvad er det? Lad eleverne svare. Det er barevand fra en pose.Læreren fortæller en historie om vandet. Det kan f.eks. være, at vandetvar det sidste vand i Sahara, at det var en lille vandpyt i Bagdad, at deter vand NASA har fundet på Mars, at det er de danske soldaters svedfra Afghanistan osv. Det kan være der er en aktuel historie, som vandetkan skrives ind i.Læreren skal digte en engagerende og detaljeret historie, som involvererham selv, og som tilskriver vandet betydning. Historien må gerneunderstøttes af musik. Læreren beder eleverne kigge på vandet underhele historien. Efter historien er slut, spørger han dem: hvad betydervandet nu?På samme måde kan man flytte jord og sten ind i klasseværelset, f.eks.fra legepladsen, og tale om, hvad der sker med materialet, når detflyttes.2. Læreren sætter en hvid søjle/piedestal i midten af cirklen og peger påen af eleverne. Han beder alle se på elevens højre sko, og spørger: hvader det? Det er Kaspers sko. Beskriv skoen. Hvad er det for en sko? Hvadbetyder skoen for Kasper? Hvordan ser den ud på ham?Læreren beder nu Kasper, om han må låne hans sko. Med storandægtighed sætter læreren skoen op på søjlen og beder eleverne sepå skoen. Hvad sker der med skoen, når den står på søjlen? Hvordankigger man på skoen? Beskriv skoen nu. Er beskrivelsen den samme,som da Kasper havde skoen på?Der kan sættes mange forskellige objekter på søjlen. At tildele et objekten sokkel, er noget der i høj grad ændrer måden vi ser på.Fase 2: Indsamling af materialerØvelseFor at indsamle materialer, der skal bruges til skulpturarbejde i klasseværelset,tager klassen på udflugt. Læreren har gjort sig nogle tanker om,hvor man kan finde det bredeste udvalg af naturmaterialer i nærheden afskolen. En skov, eller en strand er ideel.Tænk på at:Eleverne vil forestille sig, hvilke skulpturer de kan lave med materialernemens de samler, og de vil have en tendens til at vælge det materiale fra,som de ikke umiddelbart kan forestille sig at anvende. Det er vigtigt,at læreren gør det klart for eleverne, at jo vildere og jo mærkeligerematerialerne er, jo mere interessant vil det være at arbejde videre meddem i klasseværelset. Man kan godt samle materiale som man ikke selvvil bruge. Først og fremmest skal der være nok.Eleverne vil typisk føle ejerskab overfor det materiale de selv finder.Derfor skal læreren gøre sig klart, om det er en generel materialeindsamling,hvor alle samler ind til en fælles pulje, eller om eleverne skalkoncentrere sig om at finde materialer til sig selv.Den færdige skulptur behøver ikke være kæmpestor. Derfor er det ogsåinteressant at tage småt materiale med hjem.”Anepladsen” Sort, svensk diabas og rød bohuslen-granit, Thomas Kadziola, billedhugger38 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 39

“snydeperspektiv”Kammerat placeresi “mellemgrunden”Object / modelFase 3: opbygning af skulpturFase 4: På ekspedition med snydeperspektiv.FotografLæreren kan vælge at styre denne del af opgaven mere eller mindre, altefter elevernes forudsætninger. Opgaven lægger op til at eleverne tagerbilleder af skulpturen ude i naturen på forskellige steder, med skulpturenskubbet stærkt i forgrunden. Der opstår en illusion af, at skulpturen harenorme dimensioner i landskabet. Derfor er det relevant at arbejde medinspiration fra megalitkultur, pyramider, kæmpehøje, tårne, osv.Der kan opstilles dogmeregler for at fremme disse mål, som f.eks.:For at få en kropslig oplevelse af at arbejde med skulptur, må skulpturenikke være mindre end 40 cm høj.Skulpturen skal forestille noget, som passer ind i landskabet, eller somman vil være overrasket over at se i landskabet lige netop på den placering.Skulpturen må kun bestå af det indsamlede materiale, samt hjælpemidlertil at sammenføje med.Skulpturen skal være så holdbar, at den kan flyttes.Tænk på at:Som udgangspunkt er Land Art meget abstrakt, forstået på den måde,at man sjældent ser Land Art bestå af en kæmpe havenisse eller enunderjordisk trold, der stikker sit hoved op af jorden – eller lignendefigurative værker. Land Art værker kredser om de grundlæggende geometriskeformer og om tid og rum og skala – som beskrevet i de førstekapitler. Derfor bør læreren forsøge at fastholde dette fokus, for atlære eleverne om Land Art. Skulpturerne bør tage udgangspunkt i debegreber og problemstillinger, som er beskrevet i det første kapitel.Men skønner læreren, at dette er for vanskeligt for klassen – og måskefor ham selv – så kan han åbne for muligheden af at lave figurativeskulpturer med det hjembragte materiale.Anvend for så vidt muligt organisk materiale til at binde eller hæftematerialerne sammen med.Denne fase er en tur i naturen for klassen – med skulpturerne. For at fågod tid til at gå på opdagelse med kamera og skulptur bør der sættes eneftermiddag af.Eleverne deles i par, og hvert par er i besiddelse af et kamera.Øvelse:Læreren er ”ekspeditionslederen”, der befinder sig på en base, hvorudfraeleverne går på opdagelse med skulptur og kamera. Hvis elevernearbejder med digitalkameraer, kan læreren have en bærbar computermed, så eleverne straks kan se, om deres billeder fungerer.Eleverne tager billeder, hvor skulpturen er i forgrunden, foran forskelligetyper af landskaber. Skulpturen sættes ind i mange forskelligelandskaber og der leges med optagevinkel og lys.Eleven skal tage billeder med så mange forskellige landskabstyper sommuligt i baggrunden (marker – forskellige afgrøder, brakjorde, enge,skovbryn, skove, krat, bakker, læhegn, diger, bække og åer, strande,hav, kystlinjer) for bagefter at kunne se, hvordan skulpturen fungerer iforskellige sammenhænge.Når eleverne er blevet fortrolige med ideen kan det være spændendeat lade en kammerat stå i mellemgrunden eller i baggrunden ved sidenaf skulpturen. Eleven i billedet kan lade som om, hun læner sig op adskulpturen, eller som om hun kigger op på den. Så vil illusionen bliveendnu bedre.Med engangskameraer skal eleverne bruge hele filmen (gerne 36 billeder).Med digitalkamera skal de tage minimum 50 billeder.Det færdige resultatTænk på at:Digitalkameraer vil have en tendens til at stille skarpt på skulptureni forgrunden, hvis ikke man ved, hvordan det skal indstilles for at stillelige skarpt på hele billedet. Derfor kan det være en god idé at anvendeéngangskameraer i stedet for. Det er vigtigt for projektets succes, at illusionenpå billedet bliver så god som muligt. Læreren bør undersøge,hvordan dette opnås, inden projektet går i gang.Landskab/baggrund40 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 41

Fase 5: Fremlæggelse af billedserie ogsamtale om blik og sammenhængDa dette forløb ikke efterlader et værk ude i naturen følger her, hvad elevernesslutprodukt skal være.Her foreslås at eleverne laver en PowerPoint, hvor de præsenterer deresbilleder og fremlægger deres skulpturer. Læreren opstiller krav til fremlæggelsen:til refleksionsniveau, tekniske færdigheder og layout.Dette er en anden måde at samtale om værkerne på end i de foregående 2forløb. Her lægges der op til at billede/skulptur sættes sammen i et værk.Præsentationen er elevernes afsluttende værk, sammen med deres mobileskulptur. Elevernes PowerPoints kan printes ud.Læreren kan udlevere en opgave, der ser således ud:Ud af jeres fotoserie skal I udvælge 10 billeder til en PowerPointpræsentation. Kig på spørgsmålene og brug dem til at vælge billederud fra.Spørgsmål til skulpturen. Jeres svar skal skrives ind i PowerPoint’en og ståsammen med jeres billeder:1. Hvilke skulpturbegreber og Land Art principper (ordene fra listen) kanman bruge om jeres skulptur?2. Ændrer ordene sig, når skulpturen står forskellige steder?3. Giv 3 eksempler fra jeres fotoserie, hvor skulpturen betyder nogetforskelligt med forskellige baggrunde. Hvad betyder skulpturen de 3steder?4. På hvilket billede synes I skulpturen passer bedst ind? Hvorfor?5. På hvilket billede synes I skulpturen passer dårligst ind? Hvorfor6. På hvilket billede er det lykkedes bedst at bruge snydeperspektivet?Hvorfor tror I det er lykkes så godt her?Læreren skriver en vejledning til layout og teknik, hvor der sættes krav, dertager hensyn til elevernes forudsætninger. Læreren kan overveje følgendespørgsmål i udfærdigelsen af vejledningen:1. Hvordan skal tekst og billede stå i forhold til hinanden?2. Hvor store skal billederne være i forhold til teksten? Er det megetvigtigt at man kan se billederne?3. Skal der være en baggrundsfarve bagved billederne, og hvilken vil passebedst til billederne?4. Hvilken skrifttype passer bedst til projektet?5. Skal der være flere billeder på hver side?6. Hvor mange billeder skal der være i præsentationen?Der sættes en frist for færdiggørelse af præsentationen, afhængigt af elevernesfærdighedsniveau.Herefter fremlægger eleverne præsentationerne og knytter kommentarerdertil. Lærer og kammerater stiller spørgsmål.Tænk på at:Når billederne projiceres på et lærred i stort format, vil illusionenaf størrelsesforhold fremstå endnu stærkere. Derfor er det vigtigt atpræsentationerne foregår fra en projektor og ikke fra en computerskærm.Det forudsættes, at eleverne har adgang til kameraer og computere.Hvis skolen ikke er tidssvarende på dette område kan hele udstyretlånes på Center For Undervisningsmidler.I stedet for at stille analytiske spørgsmål, som her lægges op til, kanman også formulere en opgave, hvor der f.eks. skrives digte, hvor dersættes lyd på billederne, eller hvor der dramatiseres osv.Fase 6: UdstillingUdstillingen planlægges og opbygges som i det første forløb ”På udstillingi naturen”.Dog skal her tilføjes, at dette forløbs produkter er henholdsvis den mobileskulptur og PowerPointen, hvilket selvfølgelig er udgangspunktet forudstillingen.PowerPoint’en printes ud i sin helhed. De 3 bedste billeder fra hver fotoserieprintes ud på fotopapir.”Anepladsen” Sort, svensk diabas og rød bohuslen-granit, Thomas Kadziola, billedhugger42 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 43

Idékatalogtil små og store øvelsegå på opdagelse i landskabetudvælge særprægede landskaberlære at se (form/farve/dimension)lære at føle (stoflighed og form)lede efter spor (dyr/mennesker/maskiner)tage aftryk af sporfrembringe spor (i sand/jord/sne). Forestil dig at lave spor og mønstrei det lange græs på fodboldbanen med en plæneklipperarbejde skulpturelt med sne, is og jordindsamle materialesortere materialelære at komponere udvalgte elementerordne materiale efter kategori, størrelse, form, farve etc (sten, grene,bark, planter, mosser, blade etc.). Forestil dig en afgrænset skovbund,måske 10 x 10 meter, sorteret og ”ryddet op” i forskellige bunker afmaterialer.indsamle vraggods på strandenlave udstillinger på skolenorganisere herbarierorganisere stensamlingertegne, male landskaber, træer, planter, dyr og naturgenstandelege med sanserne (føle, lugte, smage, beskrive)skabe kollager/assemblager. Indsamlede materialer kan bruges til atlave en slags tre-dimensionale rebusser med.male med mudder/opslemmet ler.tilplante havestykker hvor blomsternes farver og afgrødernes form fåræstetisk betydningbygge hytter og varder mm. i naturenarbejde med vand/ vandløb/sø/havarbejde med skulpturer på skolen til udflytning i naturenudvælgelse af ready-made’s til installation i naturen. Legetøj kan stillesop i naturen og historier kan fortælles med kamera og blok.NB arbejde med fotografering/fotografi (en meget vigtig del af denflygtige Land Art, som jo gerne skulle registreres)Skrive rapport og skabe fotoserier, -udstillinger, -albums.Arbejde tværfagligt (billedkunst/biologi/geografi/historie/naturteknik/matematik/dansk)Besøge en landmand/et landbrug: gerne en landmand, som har indgåeti samarbejde med Land Art-kunstnere, for at høre om hans/hendes oplevelser som vært for de kunstneriske installationer.Form: klasseekskursion, i minigruppe eller individuelt: interview, fotooptagelse,rapportskrivning.Få besøg af en kunstner:Henvendelse til Kis Nellemann Tlf. 54 86 56 41.Søg på hjemmesiden www.land-art.dk og diskuter udvalgte professionelleværker fra tidligere år.44 Kapitel 3: Undervisningsforløb Kapitel 3: Undervisningsforløb 45

OrdforklaringerAbstrakt ekspressionisme: En markant retning inden for malerkunsten,der kom fra USA i 40’erne og 50’erne. ’Abstrakt’ peger på, at billedetikke indeholder genkendelige figurer, men derimod beskæftiger sig medgrundlæggende linjer, former og farver. ’Ekspressionisme’ peger på, atmåden der males på er følelsesbetonet og indadvendt. Billederne er undersøgelseraf den indre emotionelle verden. Retningen deler sig i to undergrupper:Action Painting og Chromatic Abstraction.Jackson Pollock (1912 – 1956): Eksponent for Action Painting. Hanslærred lå på gulvet mens han bevægede sig hurtigt rundt om det og kastedeog strintede maling på lærredet – nærmest som om han dansede medbilledet, eller slog på det med maling.Minimal Art: Kunstretning, der opstod i begyndelsen af 1960’erne i USA.Minimal Art undersøger hvor mange elementer, man kan fjerne fra kunstenuden at det holder op med at være kunst. Det er en slags ekstrem søgenefter kunstens kerne. Grundelementer og grundlæggende geometriskeformer dominerer, samtidig med at farverne fjernes. Retningen kaldes idansk sammenhæng ofte Minimalisme. Kunstnerne var optaget af østerlandskfilosofi, især zenbuddhisme.Donald Judd (1928 – 1994): Eksponent for Minimal Art. Skulptør.Søgte hele sit liv ”den rene form” og undersøgte det rum, der opstår, nårgrundlæggende formelementer tilføjes eller fjernes.Pop Art: Den mest dominerende kunstretning i USA i 60’erne, begyndteallerede i slutningen af 50’erne. Havde også repræsentanter i Storbritanien,som var inspireret af Dadaismens fotomontager. Pop Art afspejlededet amerikanske samfund og kultur meget direkte gennem brug afpopulærkulturelle udtryk som tegneserier, pressefotos, reklamer og TV.Roy Lichtenstein (1923 – 1997): Eksponent for Pop Art, var fortrinsvismaler og malede billeder, der brugte tegneserier meget direkte. Ofte kopieredehan tegneserieudklip taget ud af sammenhæng. Andre gange lodhan sig inspirere af flere udklip og samlede dem i kompositioner, der bevaredetegneseriestilen.Andy Warhol (1928 – 1987): Den mest berømte eksponent for Pop Art.Han arbejdede med maleri, grafik, film, musik og reklamer. StartedeThe Factory i New York. Manden bag ordene: ”i fremtiden vil alle bliveberømte i 15 minutter”. Warhol lavede billeder af penge, madvarer, emballage,kvindesko, berømtheder, trafikuheld osv. Hvad han så i verdenvar hans inspiration. I modsætning til den abstrakte ekspressionismefandt han motiverne udenfor sig selv.Walter de Maria (1935 -): Forbindes med Minimal Art, Conceptual Artog Land Art. Han laver store skulpturer med industrielt fremstillet materialesom rustfrit stål og aluminium. Skulpturerne er geometriske grundformerog sættes ind i forskellige sammenhænge. Han har arbejdet medLand Art værker, hvor landskab, natur, lysforhold og vejr spiller sammeni intense oplevelser.Dadaisme: Bevægelse der er aktiv 1916-1923. Dadaismen dyrkede detmeningsløse og tilfældige i protest mod alle konventioner – politiske,sociale og æstetiske, og et opgør med alle autoriteter efter 1. Verdenskrigskaos. Blandt de dadaistiske kunstformer er lyddigte og vrøvledigte,collager og fotomontager. Ofte brugtes tilfældighedselementer som enupersonlig, kreativ drivkraft. Det ofte absurde udtryk har en særlig poetiskvirkning og nogle gange en karakter af politisk udsagn. Dadaisme harhaft en meget stærk indflydelse på det 20. århundredes kunst.Conceptual Art: Kunstretning, hvor idéen, eller konceptet, kommer føræstetiske overvejelser eller materialeovervejelser. Idéen er det vigtigste iConceptual Art. Idéen definerer hvordan tingene ser ud og hvilke materialerder skal bruges. En af kunstretningens eksponenter, Sol Lewitt siger:”idéen bliver til en maskine, der producerer værket”. Oprindelsen er lidtuklar. ”Conceptual Art” formuleres første gang i 1960, får sin egentligstorhedstid i 1990’erne, men har stærke referencer til Dadaismen. Atidéen har fortrinsret i værket er en grundtanke, der har cirkuleret mereeller mindre i de fleste kunstretninger i det 20. årh.Situationisme: Kunstnerisk og politisk avantgardebevægelse 1957 – 1972,hvis mål bl.a. var at tilintetgøre afstanden mellem kunster, værk og beskuer.Kunstværket skulle ikke være et nydelesfuldt konsumobjekt, men skulleskabes i den sociale relation – i situationen – mellem kunstner og beskuer,i dette nu. Værkerne var midlertidige, happenings og performance samtde objekter, der anvendtes i disse situationer.Robert Smithson (1938 – 1973): Var inspireret tidligt af Pop Art og MinimalArt og er en af hovedeksponenterne for Land Art. Han arbejdedemed store monolitiske jordværker, men også med site/ non-site problematikker.Hans mest berømte værk er Spiral Jetty, som er en enorm spiralformetmole i Salt Lake. Smithson fokuserede på grundmaterialerne,på de store linjer og de store former i landskabet. Han skrev en lang rækketekster om land Art.Sun Tunnels: Land Art værk af Nancy Holt fra 1976, placeret i Utahsørken. Værket består af 4 store betonrør med huller i, lagt i en åben krydsformation.Hullerne svarer til forskellige stjerneformationer, der er synligepå forskellige tidspunkter af året. Solens indfald gennem hullerne formerstjernebilleder på de enorme rørs indersider.Double Negative: Land Art værk af Michael Heizer fra 1969-70, placeret iNevadas ørken. Værket er to store grøfter (hver især 225 meter lang, 15,2meters dyb, 9,1 meters bred), lagt på en akse på hver side af et åbentområde, så de former en form for omvendt indgangsport til et landskab.Værket hedder ”Double Negative” netop fordi det er en form for søjler,der har fået vendt vrangen ud og danner huller i jorden. Heizer arbejdersom en af de første Land Art kunstnere med at fjerne elementer fra landskabet.Running Fence: Land Art værk af Christo og Jeanne-Claude placeret nordfor San Francisco Californien i tidsrummet 10. – 23. sep. 1976. Værketbestod af et 5,5 meter højt, 40 km langt sejl af tungt hvidt nylonstof, dervar spændt ud på stålwire mellem 2050 pæle af stål. Hegnet var øst-vestvendt og bugtede sig gennem et forholdsvist bart landskab. Det løb henover bakker og dale, hele tiden i samme retning i bløde snoede former,som en allegori over traditionelle markafgrænsninger og hegn.Vegetal Art: Kunstretning, der begyndte i starten af 1990’erne. Værkerneer baseret på planter, der groer og altid er i forskellige voksestadier.Planterne kan både være en form for skulpturer i sig selv eller de kan indgåi små økosystemer, eller større installationer, der peger på problematikkeromkring natur-kultur, bæredygtighed og økologi.Agro art: En retning under Land Art, der arbejder meget direkte medmarker og det opdyrkede landskab som ”lærred”. Værkerne ses bedstoppe fra og skabes med udgangspunkt i det der gror på marken. Det kanf.eks. være korncirkler, eller andre værker, der ”tegnes” på marken.Guldalderen: Betegnelse af dansk kulturliv ca. 1800 – 1850. Guldalderenbefinder sig i overgangen mellem nyklassicisme og romantik og markerer iDanmark den sidste tid inden enevældens afskaffes og Grundloven skrivesi 1849. Guldalderen er præget af romantikkens tankegang, hvor altingblev forstået i helheder. Det var tingenes sammenhæng, ofte religiøs ellerbeåndet, romantikken havde fokus på. I kunsten begav man sig franyklassicismens historiemaleri over til nære motiver, hverdagsmotiver, ogsåledes også ”tomme” landskaber uden mennesker.46 Landart Landart 47

Land artLand Art– en legende og eksperimenterende øjenåbnerSund Sans over Sundet er et 4 årigt tværkommunaltprojekt mellem Lolland og Guldborgsund Kommune.Projektet er opstartet i 08 og varer indtil 2011.Sund Sans over Sundet er et børnekulturprojekt der laverkulturprojekter for, af og med børn og unge.– en legende og eksperimenterende øjenåbnerundervisningsmaterialeISBN 978-87-992573-0-0