Se præsentationen her. - Om vejman.dk

MÅLESTRATEGI I KOMMUNERNIELS DUJARDIN

DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier – hvor ligger fokus

INDLEDNING Vejdirektoratet råder over en del målekøretøjer, der kanudføre forskellige målinger på vejene. Samtligemålekøretøjer er anskaffet med det formål at udføremålinger på statens veje. Målekøretøjerne er imidlertid også velegnede til mangemåleopgaver på kommuneveje, hvilket med den rigtigestrategi, er et stærkt værktøj til at optimere resurser tilvedligehold og udbygning af kommunens vejnet.

HVAD MØDER VI PÅ VEJEN OGHVORDAN REGISTRERER VI DET?

HVILKEN FUNKTION BØR VEJEN HAVE Fremkommelighed Vejen skal være jævn Vejen må ikke værehullet Levetid Vejen skal havetilstrækkelig bæreevne Vejen skal vedligeholdes Sikkerhed Vejen skal have friktion Vand skal løbe af vejen Undgå Gener Støj Forurening

MÅLESTRATEGI I KOMMUNEN Målestrategien i kommunerne afhænger af kommunens: Fokus på vejens funktionalitet Sammensætning af veje Vedligeholdelses strategi (Reparationsmetoder ogskadestyper ) Befolkningstæthed (Støj, forurening) Budget

VEJTEKNISKE PARAMETRESporkøringJævnhed (IRI)Tekstur (MPD)RevnerKrakeleringerBilleder

JÆVNHED IRI (International Roughness Index) er en beregnetværdi der simulere bilistens lodrette bevægelse ved enfart på 80km/t. IRI tallet bør ikke overskride 3,5 m/km. En vejs jævnhed har direkte indflydelse på bilistenskomfort og sikkerhed- En vejs jævnhed kan haveindirekte indflydelse på vejenslevetid; en forringelse afjævnheden øger den dynamiskebelastning på vejen.

SPORKØRING Sporkøring er antallet af millimeter, som vejen er blevettrykket ned i køresporene. Stor sporkøring resulterer i at regnvand ikke løber afkørebanen, men i stedet lægger sig i køresporenehvilket øger risikoen for aquaplaning. Stor sporkøring er har en negativ effekt på komfort ogsikkerhed ved vognbaneskift.

TEKSTUR MDP (mean profile depth)er en simuleret sandpletpå vejens overflade. Teksturen benyttes til at udpege strækninger der kanhave problemer med friktionen og/eller drænegenskaber. Der forskes intensivt i teksturs indvirkning på parametersom vejstøj og rullemodstand.

REVNER OG KRAKELERINGER Revner og krakeleringer kan registreres automatisk. Deopstår når et slidlag er begyndt at nedbryde. Når en overflade er ramt af revner og krakeleringer kander løbe vand ned i belægningen, hvilket kan øgetempoet af den generelle nedbrydning, men ogsåresultere i at slidlaget ”sprænger” og slaghuller opstår. Informationen om revner er vigtig fordi man kan udbedreskaden inden den er til gene for trafikanten.

BILLEDER OG UDSTYRS DATABASE Der optages billeder med fremadvendt kamera. Billederne kan benyttes i den daglige administration til atse vejens forløb og omgivelser. Billederne kan også benyttes til at registrere udstyr ogsamle det i en udstyrsdatabase.

FRIKTION Friktion er sammenhængen mellem vandrette og lodrettekræfter. Måleprincipper og tilhørende krav variere fraland til land. Vejdirektoratet råder over en friktionsmåler der, målerefter, og er kalibreret til de danske krav. Friktionen måles for at sikre sig at bilister kan opretholdestyring og kontrol af bilen samt undgå udskridning og forlang bremselængde.

BÆREEVNE (E-VÆRDIER) Bæreevnen er beskrevet ved en E-værdi, som målesved at se på asfaltens afbøjning ved bestemtebelastninger. En dårlig bærevne kan resulterer i øget sporkøring,lunker/sætninger samt revner og krakeleringer hvorasfalten synker.

STØJMÅLINGER Målingerne er fokuseret på dækstøjen. Benyttes især i tættere bebyggede områder med megettrafik. Målingen fortæller hvor mange decibel man kan sænkestøjniveauet, hvis man benytter en ny støjdæmpendebelægning på en vej, eller opsætter støjskærme.

BUMP MÅLINGER For at et vejbump skal opnå den ønskedehastighedsnedsættelse, skal en billist der passere detopleve den korrekte g-påvirkning. Vejdirektoratet råder over et køretøj (og en måler) der erkalibreret til de gældende vejregler, og kan levereresultater der fortæller om et vejbump vil have denønskede effekt

KOMFORT (CYKELSTI) Komfortmålinger bliver lavet på cykelstier, og er denlodrette acceleration en cyklist vil opleve nårhan/hun kører med en fart på 20 km/t. Komfortmålingerne er en objektiv screeningsmetode derskaber et overblik over stiernes komfort (tilstand). Komfortmålingerne kan benyttes til at prioritere hvor derskal laves vedligeholdelses arbejde. Og kan benyttessom krav til ny anlagte cykelstier.

VISUELT HOVEDEFTERSYN Vores målere registrere en lang række skader på vejensoverflade ved visuelt at inspicere vejen. Giver et komplet billede af skaderne på vejen, somherefter kan benyttes til at prioritere hvor der skaludbedres skader, men også hvilke reparationsmetoderder skal benyttes på den enkelte vej.

MÅLETEKNIKKERMåleteknikker til vurdering af vejes tilstand kan groftinddeles i to kategorier.1. Målinger med almindelig trafikhastighed:• ARAN (Sporkøring, jævnhed, tekstur, revner og billeder)• Profilograf (Sporkøring, jævnhed og tekstur)• HSD (Bæreevne)• Stibil (Komfort på stier)2. Punkt- eller langsomtgående målinger:• Faldlod (Bæreevne)• Hovedeftersyn (Visuel Skadesregistrering)• ROAR (Friktion)

VEJDIREKTORATETS MÅLESTRATEGI I VD er der fokus på at få screenet statsvejnettet medhurtigtgående objektive målinger. Hvis screeningen indikerer der kan være problemer,suppleres der med langsomtgående målinger. Som givermere detaljerede oplysninger om vejens tilstand. De oplysninger som målingerne frembringer, benyttes tilat optimere resurserne til vedligehold af vejnettet.

MÅLINGER MED TRAFIKHASTIGHED Målinger med trafikhastighed er hurtige og effektive ogmåler objektive vejtekniske parametre, som kansammenholdes på tværs af målestrækninger,-år og -køretøj. Disse målinger er velegnede til en hurtig objektivscreening af et fuldstændigt vejnet.

PUNKT- ELLER LANGSOMTGÅENDEMÅLINGER Faldloddet måler stationært i ét punkt af gangen og giveren detaljeret bæreevne måling, hvor styrken af deenkelte bærelag kan adskilles. Hovedeftersynet giver et detaljeret billede af vejenstilstand med 17 forskellige skadestyper. ROAR måler vejens friktion i henhold til gældendevejregler. Disse målinger er velegnede til at give et detaljeretbillede af vejens tilstand, samt til at lægge en optimeretvedligeholdelsesstrategi for den enkelte vejstrækning.

MÅLESTRATEGI FOR KOMMUNER Større trafikveje kan med fordel screenes somstatsvejene bliver. Hvor mindre lokalveje ikke egner sigtil store målekøretøjer og i stedet anbefales et visuelthovedeftersyn, for at vurdere vejens tilstand.

RÅDGIVNINGDe mange muligheder for målinger med forskellige fordele ogulemper, gør rådgivning omkring målestrategi i den enkeltekommune til et helt centralt punkt. Målestrategien i kommunerne afhænger af kommunens: Fokus på vejens funktionalitet Sammensætning af veje Vedligeholdelses strategi (Reparationsmetoder og skadestyper ) Befolkningstæthed (Støj, forurening) Budget

KUNDEKONSULENTER Heidi Borum Varbøl Bent Juhl Pedersen

Tak for jeres opmærksomhedSpørgsmål ?