Finn Junge – CBS' ildsjæl skruer ned for blusset - CBS OBSERVER

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nIngen slinger i karaktervalsenStuderende bliver med den nye karakterskala vurderet på deres præstationer i forhold til, hvad der forventes af dem. For atdet kan lade sig gøre, skal der være præcise målbeskrivelser til hvert enkelt fag.m å l e r e d s k a b e rAf Christina D. TvarnøFoto: ScanpixVæk med indholdsstyring og fremmed målstyring. Med den nyekarakterskala, som har været i brugi halvandet år, skulle de studerendegerne være klar over præcist, hvadder forventes af dem til eksamen.Et centralt og helt nyt element ikarakterskalaen er fagenes målbeskrivelser,der skal styrke karaktergivningeni forhold til præstation.Den nye karakterskala er enfølge af Bolognaprocessen, der harført mange fornyelser med sig i sitforsøg på at ensrette uddannelsesområdeti Europa.Det hele startede i 1999 daBologna-deklarationen blev vedtaget.Der var og er et ønske om etbredt europæisk samarbejde omvideregående uddannelser i Europa.Studerendes mobilitet skulle øges,og uddannelse i Europa gøres mereattraktiv for studerende i hele verden.I Danmark har det bland andetmedført indførelsen af den nye ogmere internationale karakterskala.Målopfyldelse til eksamenKatherine Richardson, prodekanfor formidling på det KøbenhavnsUniversitets NaturvidenskabeligeFakultet, var formand for detudvalg, der foreslog den nye karakterskala.Udvalget lagde blandtandet stor vægt på, at skalaenskulle anvendes ensartet i heleuddannelsessystemet, og at bedømmelsenskulle udtrykke graden afmålopfyldelse.Med den nye skala er det meningenat gå fra en stram indholdsstyringtil målstyring. Et af hovedelementernei den nye skala er,at det ud af fagbeskrivelsen for etfag tydeligt fremgår, hvilke mål derknytter sig til karakteren. DermedDe studerende skal have klar besked om, hvad målet er med det enkeltefag, og dermed hvad de kan forvente at skulle præstere ved eksamen, fastslårKatherine Richardson.skal den karakter, den studerendeopnår, gives ud fra absolut vurderingi forhold til hvor præcist, denbedømte studerende kan demonstrereat have opfyldt de opstilledemål, der fremgår af fagbeskrivelsen.Derfor er målopfyldelse og målbeskrivelseri dag meget vigtige redskaberved karaktergivningen.- Målbeskrivelserne er vigtige,fordi man ikke kan give en karakterfor en præstation, med mindreman ved, hvad der forventes afden studerende, siger KatherineRichardson, og fortsætter:- Jeg forstår slet ikke, at mankunne give karakterer før, hvis ikkeman havde noget at vurdere præstationenud fra.Klar gensidig indsigtAllerede før eksamen er målbeskrivelsernevigtige for både undervisereog studerende. Den studerendekan se, hvad der er forventet tilselve eksamenen, og underviserenved, hvilke forventninger de studerendeer underlagt. Undervisningog eksamen skulle på den måde fåstørre sammenhængskraft.- Man ikke give karakterer udenat vide, hvad der forventes fra vedkommende,så målbeskrivelserneer altafgørende, siger KatherineRichardson.Det gør det så til en forudsætning,at der i dagudarbejdes præcisemålbeskrivelserfor hvertenkelt fag – kunmed sådanneer det muligt atbestemme gradenaf målopfyldelsetil eksamen. Forat dette skalkunne fungere, erdet vigtigt, at dergøres en særligindsats for at oplyse om principperog retningslinjer for karaktergivninggenerelt og for den nye skalai særdeleshed over for brugere ogaftagere.Ansvaret for, at målbeskrivelsernekan virke som redskab, ligger hosstudienævnene og de fagansvarlige:Konkrete målbeskrivelser- Her er det nødvendigt, at målbeskrivelserneer konkrete noktil at udføre deres funktion, menalligevel brede nok til at give pladstil forskelle i populationen, sigerKatherine Richardson.‘Jeg forstår slet ikke, atman kunne give karaktererfør, hvis ikke man havdenoget at vurderepræstationen ud fra.Katherine Richardsonformand for udvalget bagden nye karakterskalaDet er ikke kun i forhold tilvurderingen af den enkelte studerendespræstation, at målbeskrivelserneer et vigtigt redskab.Målbeskrivelserne er også vigtige iforhold til de studerendes retssikkerhed.- Her er målbeskrivelsernevigtige. Tidligerei en klagesagkunne mansom underviser,sige: ”Jeg vurderer,at du varunder middel.”Men i forholdtil hvad? spørgerKatherineRichardson ogfortsætter:- Når vi har og havde en absolutskala og ikke en relativ karakterskala,giver dette ikke mening. Idag kan man henvise til målbeskrivelserneog sige mere præcist, hvadder manglende i præstationen.Samtidig kan de studerende heltkonkret bruge målbeskrivelsenbåde før og efter eksamen:- Nu ved de, hvad der forventesaf dem til eksamen, og hvadde skal lægge vægt på i efterfølgendeklagesager, siger KatherineRichardson.1Karakterbekendtgørelsen:§ 9. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de fagligemål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement (absolutkaraktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling afkaraktererne (relativ karaktergivning).§ 10. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilkengrad præstationen opfylder de mål for faget/fagelementet, som erfastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, studieordningen m.v.Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen præcisemålbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. §§ 2-8,for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve.Tilbagemeldingernes kontante konsekvenserFra de studerendes side er der et ønske om at få mere feedback på opgaver og projekter. Det er der cirka syv millioner godegrunde til, at de ikke får. Hvert år. Fra underviser og eksaminators side er problemet nemlig, at den tid, en sådan feedbackkræver, ikke indgår i normerne for eksamenk a r a k t e r b r i s tAf Christina D. TvarnøHvad var det lige, der gjorde, atdet ikke gik så godt? For mangestuderende bliver den undren ikkeforløst. Det er der en kontant grundtil. Hverken ved skriftlige, mundtligeeller projekteksamener er derafsat tid til, at den studerende kantale med eksaminator om, hvadder gik godt eller mindre godt, oghvad der måske skulle laves bedre inæste projekt.De studerende på CBS føler, atder mangler feedback på eksamenog karakteren. Efter en endt eksamenkan det nemlig være et megetnyttigt redskab at få at vide, hvadman helt konkret har gjort godteller galt. Når det ikke er muligt atfå feedback, så sker det i stedet, atmange studerende vælger at klageover karakteren – ikke kun fordi depå den måde kan beklage sig overen for lav karakter, men også fordide som del af klageprocessen kanfå en konkret og faglig forklaring.Karakterens begrundelseTil en skriftlig eksamen er der tosteder, hvor den studerende kanse, hvorfor karakteren endte somden gjorde. Det første sted er fagetsmålbeskrivelser, der står i studieordningeneller i fagbeskrivelsen.Det andet sted er i rettevejledningentil den skriftlige eksamen.Disse to steder kan sammen medkarakterbekendtgørelsen give denstuderende et indblik i, hvilketgrundlag karakteren er givet på.Med det indblik kan den studerendeså forhåbentlig blive bedre tilden næste eksamen.Til mundtlige eksamener ogprojekteksamener er der dog ikkenogen rettevejledning. Her er fageteller projektets målbeskrivelse deteneste, som den studerende kanbruge til at evaluere karakter ogeksamen på.Når et projekt er lavet individuelt,kan der være mulighed for,at den studerende får feedback tileksamen – hvis der er tid. Men erprojektet udarbejdet i en gruppemed efterfølgende individueleksamen, så kan hver enkel studerendeikke få konkret feedback. Ensådan kunne nemlig stille de andrestuderende i gruppen i en merefordelagtig situation. Og hvis helegruppen skulle have feedback, efteralle havde været til eksamenen, såFortsættes side 4