I skyggen af Akropolis

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
I skyggen af Akropolis
– danske kunstnere i Athen
Cecilie Malling
Forår 2002
Lunds Universitet
Antiken i den västerländska kulturtraditionen
1

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse _________________________________________________________________ 1
Indledning _________________________________________________________________________ 3
Interessen for den antikke verden ______________________________________________________ 3
Danmarks guldalder _________________________________________________________________ 5
Malerne ___________________________________________________________________________ 6
Martinus Rørbye __________________________________________________________________ 6
Arkitekterne________________________________________________________________________ 9
Christian Hansen _________________________________________________________________ 9
Konklusion _______________________________________________________________________ 12
Litteraturliste______________________________________________________________________ 13
Illustrationer: _____________________________________________________________________ 13
2

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Indledning
Jeg har til denne opgave valgt at beskæftige mig med dansk antikreception i første
halvdel af 1800-tallet. Perioden betegnes som en guldalder for dansk kultur, en tid med
en meget opfattende produktion af litteratur, malerier, musik, teater, ballet og arkitektur.
Mange af de danske kunstnere rejste ud i Europa, og en stor del af dem rejste sydpå –
rejste for at finde inspiration i den antikke verden. Således er perioden interessant dels
på grund af den store kulturelle aktivitet og dels på grund af de mange rejser til
Grækenland og Italien.
På grund af den store materialerigdom har jeg besluttet at arbejde med de
kunstnere, der rejste til Athen og fandt deres inspiration dér. Jeg har valgt at beskæftige
mig med de kunstnere, der udtrykte sig billedligt frem for de, der udfoldede sig
skriftligt. Af de mange der anvendte et billedligt sprog koncentrerer jeg mig om maleren
Martinus Rørbye og arkitekten Christian Hansen, da der findes en parallelitet i de to
mænds kunstneriske værker. De to kunstnere befandt sig da også i Athen samtidigt.
Rørbye skildrede ikke alene livet i 1800-tallets Athen, han malede også ruinerne som
landet er så rigt på, og samme ruiner udgjorde inspirationsgrundlag for en del af
Hansens bygninger. På en del områder lapper de to ind over hinanden, men på andre
områder bliver det tydeligt, at de havde forskellige sigter. Jeg ønsker at vise nogle
eksempler på paralleliteten samt på områder, hvor Rørbye og Hansen adskiller sig, samt
at analysere, hvordan de to er udtryk for dansk antikreception i Danmark såvel som i
Grækenland.
”Akropolis var viet til Athene. Men for mig står det alligevel
som et symbol på den græske ånd, der dyrkede den unge mand som sin
afgud, elskede de ungdommelige stramme former, energien og
virkelysten.” 1
Interessen for den antikke verden
Den klassiske verdens betydning for Europa og europæisk kulturliv er gennem tiden
blevet studeret med skiftende fokus og svingende entusiasme. De middelalderlige
klostre bevarede de klassiske tekster ved stadigt at reproducere dem, og derfor har vi
1 ”Arkitekturen i Athen”, side 206
3

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
stadig en meget stor del af den antikke litteratur bevaret. Fra 1400-tallet kan der
dokumenteres interesse for den materielle del (skulpturer og arkitektur) af den antikke
arv. 1500-tallets renæssancehumanister introducerede begrebet antikken som udtryk for
en historisk periode med idealer, der fortjente efterligning og efterlevelse.
I løbet af 1700-tallet spirede interessen for arkæologi i Europa, og dermed
pustedes der nyt liv i studierne af den klassiske verden. 1700-tallet var samtidig præget
af en næsten skråsikker tro på fornuften, på rationalitet og på fremskridt. I
oplysningstiden var det fornuft frem for følelser. Fra slutningen af århundredet og til
midten af 1800-tallet præges europæisk kulturliv af en strømning, der kaldes romantik.
Denne idéstrømning er karakteristisk ved et opgør med troen på fornuften, da
filosofferne anså rationaliteten for at være begrænset. 2 Troen på videnskab og på
fremskridt komplementeredes af en tro på følelser og på ånden i verden. Det uberørte,
oprindelige og vilde blev eftertragtet. Romantikken blev grobund for den nationalisme,
som blev kendetegnende for Europa i 1800-tallet; nationalstaterne skulle bygges op om
det ”oprindelige folk” (ofte anså eliten bønderne for at være mest oprindelige, da de var
tættest på natur, de var mest vilde).
I tråd med tankerne om, at de mere primitive folk var mere oprindelige og ægte,
steg interessen for den antikke verden markant fra slutningen af 1700-tallet. Især øgedes
interesse for den græske arv, hvor Homer fremholdtes som et ganske særligt geni; en
primitiv og oprindelig skaber af kunst. Grækenland havde en stor tiltrækning for tyskere
og englændere, mens franskmænd og italienere fortsat interesserede sig mest for deres
latinske fortid og for den romerske antik. 3 Overalt i Europa fik man øjnene op for,
hvordan væsentlige dele den antikke verden genfandtes i samtidig europæisk kultur,
man opdagede den klassiske kulturarvs betydning, og dette medførte, at antikkens
værdier og lærdomme blev vigtige at formidle videre til kommende generationer –
antikken blev sat på skemaet på europæiske uddannelsesinstitutioner. 4 Arven fra den
antikke verden havde levet i over tusinde år, før den inkorporeredes i den europæiske
selvforståelse.
2 Filosofins historia: Det västerländska förnuftets äventyr från Thales till postmodernismen, side 263ff.
3 Monument och manuskript: Antikvetenskapens historia till 1800-talets mitt, side 123f.
4 København – Athen tur / retur, side 7
4

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Danmarks guldalder
Den periode jeg behandler i denne opgave, kaldes Danmarks guldalder, hvilket især
skyldes periodens stærke opbud af kunstnere, som var aktive i mange forskellige genre:
i Danmark fandtes på daværende tidspunkt så store kunstnere som digteren H.C.
Andersen, filosoffen Søren Kierkegaard, maleren Købke, samt præsten og
folkehøjskoleinspiratoren Grundtvig. Samtidig med disse mestre levede store nationale
forfattere, balletmestre, komponister, billedhuggere og kommende kritikere. 5
København var således centrum for en meget rig kulturproduktion; der kan tales om et
miljø i hvilket kunstnerne kunne inspirere hinanden gensidigt, og derved øge egen og
andres produktivitet:
”Guldaldermiraklet er et eksempel på, at kreativitet opstår i klaser, i
selvforstærkende processer mellem skabende individer, miljøer og
deres publikum.” 6
Dette inspirerende miljø var i 1754 blevet hjulpet på vej med Kunstakademiets
oprettelse, hvilket havde medført, at en række internationale kunstnere bosatte sig og
virkede i København; Europa var så at sige kommet til Danmark. Omkring
århundredskiftet begyndte de danske kunstnere selv at rejse. 7 Endnu en gang var det
Kunstakademiets fortjeneste, at Danmark blev en del af Europa, idet de fleste danskere,
der rejste ud i begyndelsen af 1800-tallet, var understøttede af Kunstakademiet (nogle
dog af andre fonde). 8 De fleste kunstnere rejste gennem det kontinentale Europa på den
store dannelsesrejse, mens kun ganske få rejste over vandet til England. Således drog
musikerne og teaterfolket til Wien for der at finde inspiration, billedhuggerne,
arkitekterne og malerne rejste derimod til Italien og Grækenland.
Den nyklassicistiske strømning, der prægede det øvrige Europa spillede også en
rolle i danskernes udlængsel. Som tyskerne og englænderne var danskerne i høj grad
draget af Grækenland, som i 1833 var blevet frit fra Tyrkiets overherredømme. Mange
af de rejsende kunstnere havde klare forventninger til det land, de rejste til –
forventninger, at de i Athen ville finde de store værdier, at de her ville stå ansigt til
5 Guldalderens verden, side 9f.
6 Guldalderens verden, side 10
7 Dansk guldalder maleri, side 10
8 Dream and Reality: Danish Antiquaries, Architects and Artists in Greece, side 3
5

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
ansigt med den klassiske europæiske kulturelle arv. Ud af forskellige rejsebeskrivelse
kan man læse sig til, at de fleste forventninger blev indfriet; H.C. Andersen skrev om
Athen og Akropolis:
”Hver Plet er her historisk, ved hvert Skridt træder man her paa en
ved Minder hellig Jordbund… Akropolis var Maalet for min
Vandring, Akropolis havde al min Tanke, kun det udstrakte Hav og
Moreas maleriske Bjerge standses mig en enkelt Gang.” 9
Det er tydeligt, at den store digter fik indfriet sine forventninger og ønsker om at finde
storslået historie i Athen. De danskere, der kom til Athen i begyndelsen af 1800-tallet,
kom der for at søge fortidens storhed, og de blev ikke skuffede.
Malerne
Mange af 1800-tallets malere skildrede den danske natur og danske karakteristika, de
indgik aktivt i konstitueringen af en dansk nationalitet og nationalfølelse.
Guldaldermalerne hædres oftest for deres skildringer af Danmark, men en stor del af
dem rejste udenfor landets grænser. Den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen
var bosat i Rom i hen ved 40 år, og mange danske kunstnere besøgte ham, mens hans
boede i Italien.
Martinus Rørbye
Martinus Rørbye fødtes den 17. maj 1803 som fjerde barn af Ferdinand Henrik Rørbye
og Frederikke Eleonora Cathrine de Stockfleth. Familien var på daværende tidspunkt
bosat i Norge, men flyttede til Danmark, da Norge blev afgivet til Sverige i 1814. Den
29. august 1839 giftede Rørbye sig med Rose Frederikke Schiøtt (1810-1859) med
hvem han fik tre børn. På sin bryllupsdag 1848 døde Rørbye kun 45 år gammel. I sit
korte liv opnåede han at blive en af de mest berejste danske kunstnere i tiden. Rørbye
var på sin første rejse rundt i Europa i perioden 1834-37. Den største inspirationskilde
9 Græske Billeder, side 84
6

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
på denne rejse blev Grækenland, og Italien gled i baggrunden for oplevelserne i
Grækenland. 10 Rørbye kaldte Athen:
”…det deilige Sted, der for mig er det skjønneste Punkt jeg kjender og
vist er det…” 11
Mange af Rørbyes billeder fra Athen er bygget op efter samme idé: de er
udsigterne fra Akropolis som i forgrunden har nogle af stedet antikke ruiner og en eller
flere figurer klædt i lokale dragter, og i baggrunden ses det omgivende landskab (se
nedenstående billede, samt nederste billede på forsiden).
Kompositionen af billederne siger en del om Rørbyes opfattelse af Grækenland og af
antikken. Han dragedes i meget høj grad af de antikke bygninger, men samtidig
interesserede det samtidige græske folkeliv ham også. Endelig rettede han
opmærksomheden mod den græske natur; den natur som de mange klassiske historier
havde udspillet sig i. Malerierne er således karakteristisk for Rørbyes personligt
sammensatte antikreception, for ham samspillede natur, kulturen og historien.
Rørbye provokeredes af de mange arkitekter, som færdedes i Athen og på
Akropolis med det mål for øje at bygge en ny hovedstad til det frie Grækenland:
10 Martinus Rørbye: 1803-1848, side 78
11 Martinus Rørbye: 1803-1848, side 136
7

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
”…jeg er næsten den eneste Maler her, omgiven af en Hob Arkitekter,
der bygge og rive ned over al Maade, saa at den hele Samtale næsten
ikke drejer sig om Andet, end om deres Færd.” 12
Til trods for denne irritation kan man finde paralleller mellem Rørbye og arkitekterne.
Dels er det samme motiver de fokuserede på, og dels findes der Rørbye-studier med en
høj detaljerigdom:
Ovenstående billede har en slående mængde arkitektoniske detaljer, og sammenlignes
studiet af Parthenon med Christians Hansens studier af athensk arkitektur (se
nedenstående afsnit samt øverste billede på forsiden), kan man blive i tvivl om, hvem af
de to kunstnere der er arkitekten, og hvem der er maleren. Rørbye og Hansen havde da
også udviklet et venskab i Athen, så det er muligt, at de har inspireret hinanden
gensidigt, og at det er forklaringen på lighederne i motiver og detaljer. 13
Rørbyes billeder bidrager på en og samme gang til den danske forestilling om de
antikke ruiner, om den klassiske arv som har et af sine vigtigste arnesteder i Athen og til
tankerne om Athen før byen blev bygget op efter frihedskrigen. Der er dels tale om en
repræsentation af dansk antikreception, samt af en danskers oplevelse af den antikke
verdens rester i 1800-tallets kontekst.
12 Martinus Rørbye: 1803-1848, side 137
13 Martinus Rørbye: 1803-1848, side 137
8

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Arkitekterne
Guldalderens arkitekter fandt som så mange andre inspiration i den klassiske verdens
arkitektur, særligt to arkitekter fik betydning for den danske opfattelse af den antikke
græske arkitektur; brødrene Christian og Theophilus Hansen (her skal kun behandles
Christian Hansen). Disse to kom ikke alene til at spille en væsentlig rolle i Danmark
men også i genopbygningen af Athen efter afslutningen af frihedskrigen. Der er her tale
om et eksempel på, hvordan den danske antikreception kom til udtryk i Grækenland, i
den antikke verden.
Christian Hansen
Christian Hansen fødtes i 1803 som ældste barn af Rasmus Ahsnen Hansen og Sophie
Elisabeth Jensen. I 1857 giftede Hansen sig med Theresia Verbiz (1831-1889), parret
fik aldrig børn. Hansen var en af de første danske arkitekter, der kom til Grækenland
efter frihedskrigen. Han rejste til Grækenland i 1833 og boede der til 1850. I Athen kom
Hansen hurtigt i kontakt med to tyskere – arkitekten Schaubert og filologen Ludwig
Ross (sidstnævnte havde boet flere år i København). Ross havde fået ansvaret for at
rense Akropolis for tilbygninger, således at man kunne restaurere de oprindelige
klassiske monumenter, og Hansen blev snart Ross’ nærmeste medarbejder. 14 Således
blev Hansen allerede tidligt tilknyttet reetableringen af Athen og byens stolthed
Akropolis. I sin egenskab af Ross’ medarbejder udførte Hansen en række opmålinger på
og tegninger af Akropolis; her nedenfor ses to detaljestudier, som tydeligt placerer
Hansen blandt arkitekterne. Studierne er så minutiøst gengivet, at man ikke har svært
ved at forestille sig, at de kunne bruges i restaureringsforløbet:
14 I lyset fra Akropolis: Danmark og Grækenland i 1800-tallet, side 41
9

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Detaljerigdommen minder om den, man kunne finde i nogle af Rørbyes studier, om end
der her er tale om studier af helt små detaljer og ikke overordnede studier af
monumenter på Akropolis. Endnu en gang kan man spekulere over, om man kan skelne
arkitekten og malerens opfattelse af antikken fra hinanden.
Hansen blev ganske hurtigt rekrutteret til selvstændige arkitektopgaver i Athen,
da der var decideret mangel på arkitekter i byen. Der indhentedes arkitekter fra resten af
Europa (især Tyskland), og Athen står i dag som et udtryk for og resultat af det
paneuropæiske projekt det blev at skabe en græsk hovedstad. Hansens arkitektoniske
stil var inspireret af den græske byzantiske byggestil. I sit arbejde rundt om i Athen og
resten af Grækenland anvendte Hansen elementer som han havde observeret i sit arbejde
på Akropolis. 15
På den tid hvor Hansen befandt sig i Athen pågik en diskussion i Danmark, som
omhandlede de græske monumenters oprindelige bemaling. Hansen var opmærksom på
denne diskussion, og selvom han var begyndt at arbejde som selvstændig arkitekt
snarere end som Ross’ medarbejder, fulgte han stadig udgravningerne på Akropolis
nøje, og derfor kunne han dokumenterede sine observationer netop af bemalingen.
Hansen gengav sine iagttagelser i fantastiske tegninger med smukke farver og mange
detaljer. 16 Disse farvestudier fik deres fysiske udtryk i Hansens udsmykning af det nye
athenske universitet, som fik en ubemalet facade og en stærkt koloreret profil:
15 I lyset fra Akropolis: Danmark og Grækenland i 1800-tallet, side 44
16 I lyset fra Akropolis: Danmark og Grækenland i 1800-tallet, side 87ff.
10

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Foruden dokumentationen af de rige farveudsmykninger sendte Hansen artikler
om de arkæologiske fund hjem til Kunstforeningens tidsskrift Dansk Kunstblad, og
gennem sin tid i Athen lykkedes det ham at få lavet og hjemsendt ikke færre end 15
kasser med gipsafstøbninger af klassiske skulpturer, relieffer og portrætter. 17
Arkitekten Hansen komplementeredes altså af den arkæologisk og kunstnerisk
interesserede Hansen; denne mere kunstneriske side af Hansen kom til udtryk i en
række malerier. Det er disse malerier, som minder meget om Rørbyes (øverste billede
på forsiden, og nedenstående billede):
Her skulle det meget gerne være tydeligt at se, hvordan Hansens komposition på mange
måder minder om Rørbyes (eller omvendt – det er jeg ikke i stand til at afgøre). Og det
ses tydeligt, hvordan arkitekten Hansen havde en artistisk åre, som han også udfoldede.
For mig at se kan der ikke være tvivl om, at Hansen ikke kun blev i Grækenland i
næsten 15 år, fordi han kunne finde arbejde. Hans kunst tyder for mig på, at han blev,
fordi han som så mange af de andre guldalderrejsende fandt og følte noget af en
forsvunden europæisk storhed. Hansen blev inspireret til at udfolde sig kunstnerisk.
Christian Hansen kom til at præge dansk antikreception ved de artikler,
tegninger og gipsafstøbninger han sendte hjem, mens han boede i Grækenland. Men han
kan også siges at have påvirket græsk selvopfattelse som en del af den antikke verden,
netop fordi han krydrede sin arkitektur med klassiske elementer.
17 I lyset fra Akropolis: Danmark og Grækenland i 1800-tallet, side 43f.
11

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Konklusion
Jeg mener, at jeg gennem denne opgave har givet eksempler på, hvordan danske 1800-
talskunstnere opfattede den antikke verden og dens arv. Denne antikreception var ikke
alene karakteristisk for tiden, den er også blevet en vigtig del af den moderne danske
antikreception, da det fortsat er guldalderkunstnernes materiale der udgør en del af
grundlaget for vores indtryk af det antikke Grækenland. Nok har vi suppleret vores
viden med forskning og fortsat arkæologisk arbejde, men udenlandsk materiale,
læsningen af litteraturen og med rejser til Grækenland, men netop fordi begyndelsen af
1800-tallet fremhæves som en vigtig kunstnerisk periode i Danmark bliver vi fortsat
konfronteret med Rørbye og Hansens værker.
Denne opgave har ikke fokuseret på samspillet mellem de danske kunstnere og
de øvrige europæiske, ej heller har jeg evnet at sammenligne den danske situation med
situationen i andre europæiske lande. Jeg er dog overbevist om, at en sådan
sammenligning kunne have været interessant. I forbifarten skal det nævnes, at min
litteratur røbede, at danskerne i Athen omgikkes med kunstnere af mange andre
nationaliteter. Således kan det være svært at vide, hvor stor påvirkningen har været
mellem de forskellige nationaliteters kunstnere, og dermed er det svært at påvise, at den
her illustrerede antikreception er særligt dansk.
12

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Litteraturliste
� Christiansen, Jette: I lyset fra Akropolis: Danmark og Grækenland i 1800-tallet
(København 2000)
� Haugsted, Ida: Dream and Reality: Danish Antiquaries, Architects and Artists in
Greece (London 1996)
� Helsted, Dyveke m.fl.: Martinus Rørbye: 1803-1848 (København 1981)
� Rasmussen, Steen Eiler: ”Arkitekturen i Athen” in: Hjortsø, Leo (red.): Græske
Billeder: Med danske Forfattere og Kunstnere i Grækenland (København 1964)
� Landgren, Lena & Östenberg, Ida: Monument och manuskript: Antikvetenskapens
historia till 1800-talets mitt (Lund 1996)
� København – Athen tur / retur (København 2000)’
� Nordin, Svante: Filosofins historia: Det västerländska förnuftets äventyr från Thales
till postmodernismen (Lund 1995)
� Nørregård-Nielsen, Hans Edvard: Dansk guldalder maleri (København 1995)
� Scavenius, Bente (red.): Guldalderens verden: 20 historier fra nær og fjern
(København 1996)
Illustrationer:
Forsiden: Christian Hansen: Akropolis med Parthenon set fra syd og den daværende
tyrkiske moske nedrevet i 1844; i forgrunden ses arbejderne ved udgravningerne,
omkring 1835. Kunstakademiets Bibliotek. Og Martinus Rørbye: Akropolis, set fra
sydøst med ruinerne af Olympieion i forgrunden. Den Kgl. Kobberstiksamling.
Side 6: Martinus Rørbye: Grækerne hente Vand fra Brønden ved Vindenes Tårn i Athen,
1836. Ny Carlsberg Glyptoteket.
Side 7: Martin Rørbye: Moskeen inde i Parthenon, 1835. Nationalmuseet.
Side 8: Christian Hansen: Marmor-sima med bemalede palmetter, 1836 og Christian
Hansen: Terrakotta-sima med løvespygat, 1836. Det Kongelige Danske
Kunstakademi.
Side 9: Christian Hansen: Profil af universitetet i Athen, 1842. Det Kongelige Danske
Kunstakademi.
13

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Side 10: Christian Hansen: Erectheion fra sydvest, 1844. Det Kongelige Danske
Kunstakademi.
14