I skyggen af Akropolis

Cecilie Malling Forår 2002
I skyggen af Akropolis – danske kunstnere i Athen
Indledning
Jeg har til denne opgave valgt at beskæftige mig med dansk antikreception i første
halvdel af 1800-tallet. Perioden betegnes som en guldalder for dansk kultur, en tid med
en meget opfattende produktion af litteratur, malerier, musik, teater, ballet og arkitektur.
Mange af de danske kunstnere rejste ud i Europa, og en stor del af dem rejste sydpå –
rejste for at finde inspiration i den antikke verden. Således er perioden interessant dels
på grund af den store kulturelle aktivitet og dels på grund af de mange rejser til
Grækenland og Italien.
På grund af den store materialerigdom har jeg besluttet at arbejde med de
kunstnere, der rejste til Athen og fandt deres inspiration dér. Jeg har valgt at beskæftige
mig med de kunstnere, der udtrykte sig billedligt frem for de, der udfoldede sig
skriftligt. Af de mange der anvendte et billedligt sprog koncentrerer jeg mig om maleren
Martinus Rørbye og arkitekten Christian Hansen, da der findes en parallelitet i de to
mænds kunstneriske værker. De to kunstnere befandt sig da også i Athen samtidigt.
Rørbye skildrede ikke alene livet i 1800-tallets Athen, han malede også ruinerne som
landet er så rigt på, og samme ruiner udgjorde inspirationsgrundlag for en del af
Hansens bygninger. På en del områder lapper de to ind over hinanden, men på andre
områder bliver det tydeligt, at de havde forskellige sigter. Jeg ønsker at vise nogle
eksempler på paralleliteten samt på områder, hvor Rørbye og Hansen adskiller sig, samt
at analysere, hvordan de to er udtryk for dansk antikreception i Danmark såvel som i
Grækenland.
”Akropolis var viet til Athene. Men for mig står det alligevel
som et symbol på den græske ånd, der dyrkede den unge mand som sin
afgud, elskede de ungdommelige stramme former, energien og
virkelysten.” 1
Interessen for den antikke verden
Den klassiske verdens betydning for Europa og europæisk kulturliv er gennem tiden
blevet studeret med skiftende fokus og svingende entusiasme. De middelalderlige
klostre bevarede de klassiske tekster ved stadigt at reproducere dem, og derfor har vi
1 ”Arkitekturen i Athen”, side 206
3