Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af ... - Roskilde Museum

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af gravplads fra 300-talletROM 555Sandvejen 27sb. 4Vindinge sognTune herredKøbenhavns amtSted nr. 02.05.12Udgravning af gravplads fra 300-tallet påSandvejen 27, Vindinge blev foretaget afRoskilde Museum i perioden 14. juni – 16.juli samt 29. september-5. oktober 2004.Udgravningsansvarlig: museumsinspektørTom ChristensenDaglig leder: museumsinspektør Mette HøjØvrige deltagere: stud. mag.’erne MajaAndreasen, Rune Iversen, Lisbeth Gernagerog museumsmedarbejder Niels K. W. NielsenBaggrund for udgravningenI sommeren 2004 foretog Roskilde Museumen arkæologisk udgravning på Sandvejen 27,Vindinge. Udgravningen blev iværksat iforbindelse med Lokalplanforslag nr. 409 forBoliger ved Sandvejen i Vindinge. Ejeren,Köhn & Nedergaard A/S, ønskede at nedrivede eksisterende depotbygninger på området,som tidligere ejedes af ForsvaretsBygningstjeneste. I stedet ønsker ejer atopføre boligbyggeri på arealet.En prøvegravning blev udført af RoskildeMuseum den 19.-20. maj 2004, hvor 1,5 mbrede søgegrøfter blev udlagt for at afgrænse180

gravpladsens omfang. Fire n-s-vendte søgegrøfterblev lagt på det ubebyggede græsarealvestligst på området, og en ø-v-vendt søgegrøftnordligst i området. Endvidere blev dertrukket søgegrøfter på græsarealet på gårdspladsensamt øst for den nordligste depotbygning.I søgegrøfterne konstateredes fyldskifter, dertolkedes som grave. På baggrund af detteblev et budget for den egentlige udgravningberegnet. Både prøveundersøgelsen og denarkæologiske udgravning blev i henhold tilMuseumslovens § 27 stk. 4 bekostet afbygherre.HovedresultaterGravpladsenVed undersøgelsen udgravedes dele af engravplads, der daterer sig til den seneste delaf romersk jernalder (o. 320-400 e.Kr.).Gravpladsen er anlagt på den højestbeliggendedel af en langstrakt nordøst-sydvestvendtsandbanke i den nordlige del afVindinge landsby. Sandbankens højestepunkt ligger ca. 59.40 meter over DNN.Gravpladsen strækker sig – fra det i 2004-berørte område – mod vest ind påStålmosegårds jorder (nu beplantet mednåletræer) og mod nord og nordøst undernuværende parcelhusbyggeri. Disse områderhar tidligere været delvist undersøgt af førstNationalmuseet (1972-75) og senere i 1983og 1988 af Roskilde Museum.

Nationalmuseet udgravede endvidere i 1976et mindre område på det tidligere militæredepotområde. Ved disse undersøgelser blevudgravet i alt 84 jordfæstegrave og 4-5 brandgrave.Ved den aktuelle udgravning (2004) blev detubebyggede græsareal vest for de eksisterendemilitære depotbygninger undersøgt.Muldlaget blev fjernet med gravemaskine, oget felt på ca. 1000 m 2 frilagt. Efter nedrivningenaf depotbygningerne undersøgtesyderligere ca. 500 m 2 , fortrinsvis under dennordlige og vestlige bygning. Gravene markeredesig tydeligt i den sandede undergrundsom rektangulære/let ovale fyldskifter (se udgravningsplanside 190). Overjorden er fjernetned til undergrundsniveau, og anlæggeneridset op. Der gøres klar til tegning af fladen.JordfæstegraveDer blev udgravet 23 jordfæstegrave og 1-2brandgrave. Afstanden mellem gravene varvisse steder meget ringe, men ingen afFørst udgravedes den sydlige halvdel af gravene, ogden fremkomne profil med de forskellige jordlag blevtegnet.gravene overlappede hinanden. Dette måskyldes, at de oprindeligt har været markerede,evt. med sten – i gravfylden blev iflere grave fundet store sten - eller lille tue.Alle jordfæstegrave er orienterettilnærmelsesvist nord-syd. Gravenes dybdevarierer derimod fra ca. 0,30 m nedgravet iundergrunden til mere end 1 m dybe grave.På grund af jordbundsforholdene på stedet,sand, er skeletmaterialet ikke bevaret, menhvor vi med sikkerhed ud fra gravgodsetsplacering eller fund af tandemalje kan afgøredet, kan de døde være placeret med hovedetbåde i nord som syd. I et enkelt tilfældekunne de fedtede ligrester i bunden afgraven registreres. Her har den døde liggetmed hovedet mod nord, placeret i såkaldthocker-stilling, eller ”sovestilling” dvs. påsiden med benene let bøjede.I nogle grave kunne resterne efter en trækisteregistreres. På billedet side 184 ses tydeligtkistens omrids samt bundplankerne i en afde største grave. Kisten målte ca. 1,80 x 1,0m, mens selve nedgravningshullet i over-Gravene tegnede sig som mørke fyldskifter i densandede undergrund.182

Bunden af den nordlige del af grav DQ. Her kande fedtede rester efter liget tydeligt ses: hoved, rygsøjleog bøjede ben.fladen målte ikke mindre end 3,0 x 2,2 m.Graven var gravet ca. 1 m ned i undergrunden.GravgaverGravudstyret på Vindinge-gravpladsen bestårfortrinsvis af lerkar, 1-3 lerkar, oftest placereti gravenes fod- og/eller hovedende.Lerkarrene har naturligvis på gravlæggelsestidspunktetindeholdt forskellige mad- ogdrikkevarer til den døde.Derudover kan gravene indeholde forskelligtudstyr som kamme eller rettere resternederaf, nemlig de kamnitter i bronze eller jern,der oprindeligt har holdt kammenes benpladersammen. Benpladerne er ligesom skeletmaterialetvæk i dag. Desuden indeholdt flereaf gravene fine smykker som perlekæder ogdragtnåle, benævnt fibler.Nogle af de rigeste og mest interessantegrave skal her kort omtales:Grav DQ2,60 x 1,40 m rektangulært fyldskifte, 0,80 mnedgravet i undergrunden. Den døde harligget med hovedet i nord, på siden med letbøjede ben (hockerstilling) (side 183). Ifodenden 3 lerkar af forskellig type: vase,hankekop og lille bæger. Af øvrigt gravudstyrblev fundet små jernnitter (resterne efter enkam) og tenvægt af ler. Ved brystregionenendvidere to fibler af jern samt enimponerende perlekæde bestående af ca. 60ravperler. Ravsmykket her er ganske eneståendeog er opbygget af skiftevis to småskiveformede perler og en stor berlokformetKistebund i grav EL.183

Hankekop og lille vase i grav EH.perle. Endnu en perlekæde bestående af 35små skiveformede ravperler lå i graven.Grav ED1,40 x 0,90 m rektangulært fyldskifte, 0,70 mnedgravet i undergrunden. Midt i graven stodet lille lerkar, mens 2 andre lerkar var placeret isydligste hjørne. I den sydlige del (hovedenden)lå endvidere jernnitter (resterne efter enkam) samt en perlekæde af glasperler beståendeaf små runde gule, blå, grønne og rødbruneperler adskilt af lange røde facetteredeperler (godt 50 perler). Tæt derved endnu enkæde af hovedsagelig grønne og blå glasperler.Fibel/dragtnål i bronze fra grav EO, l.: 4 cm.Grav FK1,80 x 0,62 m rektangulært fyldskifte, 0,28 mnedgravet i undergrunden. Den døde – tænderdelvis bevaret – lå med hovedet modnord. I fodenden stod et lille lerkar, mens tohankekopper var placeret i den nordligsteende. Omkring brystregionen et halssmykkebestående af udelukkende glasperler, ca. 200stk. i mange forskellige farver. I forbindelsemed perlekæden endvidere en fibel i bronze.De to ravkæder fra grav DQ blev optaget i præparat - her under udgravning på museets konserveringsværksted.184

Nærbillede af et par af de berlokformede ravperlerfra grav DQ. De måler i højden ca. 2 cm.Gravudstyr fra den nordlige del af grav FK.Lerkar stående in situ i hovedenden af grav ED.Nærbillede af perlekæde og i midten fiblen fra gravFK. Foroven til højre den gravlagtes tænder.Perlekæderne i grav ED optaget i præparat og herunder udgravning på konserveringsværkstedet.Den nordlige del af grav FL med gravgaver.185

Grav FL1,15 x 0,40 m let ovalt fyldskifte, 0,26 m nedgraveti undergrunden. Ved hovedenden stodet hankekar. Omkring brystregionen en perlekædebestående af glasperler (ca. 70) samten enkelt bronzefibel.Grav DP og EL2 grave adskiller sig markant fra de øvrige,grav DP og EL, og begge bidrager medvæsentlige nye oplysninger om de ceremonier,der var knyttet til begravelserne.Under udgravningen kunne nemlig konstateres,at begge grave, der var meget dybeog store, på et senere tidspunkt har væretåbnet.Grav DP3,40 x 1,45 m rektangulært fyldskifte, ca. 1,0m nedgravet i undergrunden. I graven kunnetydeligt konstateres et ”plyndringshul”, dermeget præcist var begrænset til kun dennordlige del af graven – altså hvor den dødesbrystparti sandsynligvis har ligget. I gravenssydlige ende blev et lille hankekar samtbronzenitterne efter en kam fundet in situ.I forbindelse med genåbningen af dennordlige halvdel var et fint ornamenteretlerkar blevet delvist ødelagt. I de nederste 10-15 cm af denne del af graven blev ca. 20ravperler samt et mindre antal glasperler fundetliggende spredt i fylden. I fylden opsamledesendvidere skårene fra det ødelagtelerkar – så mange skår, at karret formodentligvil kunne samles til et helt kar. I dennedel af graven blev desuden opsamlet en guldnålog et par små, tynde bronzenåle.Opbygningen af graven var desuden speciel.Her kunne tydeligt registreres, hvordan manoprindelig har placeret græstørv langsgravens sider, formodentlig for at forhindrenedskridning af den sandede undergrund.Perlekæde fra grav FL optaget i præparat - længstmod højre ses bronzefiblen (grøn).Disse græstørv tegnede sig som sorteafgrænsede ”plamager” langs nedgravningskanten.De mørke fyldskifter langs kanten er tørv.186

Guldring fra grav EL, ca. 1 cm i dia.Fibel/dragtnål i bronze fra grav EL, l.: ca. 5,2 cmGrav EL3,0 x 2,2 m tilnærmelsesvist rektangulærtfyldskifte, ca. 1 m nedgravet i undergrunden.Også her kunne registreres et stort ”plyndringshul”,og samme fænomen med mangespredte gravfund – mere end 100 rav- ogglasperler – ofte kun millimeter store glasperler- fibel, sølvring, guldring, bronzenitterefter kamme, skår efter romersk glasbægerosv. - lå spredt i det nederste fyldlag.Også konstruktionen af denne grav erganske særlig. I ca. 0,6 m dybde kunne ses enterrasseformet indsnævring, således at undergrundennærmest har dannet en bænklignendekonstruktion. Selv om graven harværet genåbnet og flere af genstande lå nogetspredt var kistebunden ikke ødelagt. Deter nemlig i denne grav den tidligere omtalteflotte plankebund blev registreret.Alt tyder på, at åbningen af disse grave(gælder evt. også grav EO) må være sketumiddelbart efter selve gravlæggelsen, eller ihvert tilfælde mens gravenes markeringendnu har været synlig. Da meget kostbartgravgods endnu lå tilbage i gravene – nuganske vist omrodet – tyder det ikke påegentlig berigelsesrøveri, men må nok snareretolkes som en ceremoniel handling – evt.fjernelse af den døde. Lignende observationerer i de senere år blevet gjort ved undersøgelseraf andre gravpladser fra samme periode.De nye iagttagelser fra Vindinge-gravpladsenvil kunne kaste nyt lys over ogforståelse af jernalderens gravskik.Brandgrav og afgrænsning af pladsenVed de tidligere undersøgelser på gravpladsenblev registreret et system af grøfter, derkan have afgrænset gravpladsen eller dele afden. Lignende grøfter blev også fundet vedudgravningen i 2004 – dels sydligst på feltetsamt i den sydøstlige del af hovedfeltet. Ogsåher må grøfterne tolkes som en afgrænsningaf gravpladsen. Efter den egentlige udgravningsafslutning og depotbygningernesnedrivning blev flere grøfter trukket herunderfor om muligt at følge disse grøfter, ogkomme nærmere en egentlig tolkning.En særlig interessant iagttagelse blev registrereti den sydlige grøft. Denne indeholdt nemlig- inden for et begrænset område - enmeget stor mængde brændte menneskebensamt de brændte rester efter forskelligtgravudstyr: glasperler, bronzefibler samtlerkarskår.Også denne brandgrav kan dateres til sammeperiode som gravpladsen i øvrigt.187

Snit gennem del af grav EL - i ca.60 cm dybde indsnævredes nedgravningenmeget pludseligt.Datering og beskrivelse af periodenSom tidligere nævnt kan gravpladsen pågrundlag af det medfølgende gravudstyr, isærfiblerne, dateres til den seneste del afromersk jernalder. I fagterminologienbenævnes tidsafsnittet romersk jernaldersper. C 3, og i absolutte årstal strækker denneperiode sig fra ca. 320-400 e. Kr. Enkeltegrave på den tidligere undersøgte del af gravpladsensamt en grav fra 2004-udgravningenstrækker sig ind i det følgende tidsafsnit, per.D, ældre germansk jernalder.Perioden fra Kristi fødsel og ca. 400 år fremer opkaldt efter Romerriget, der etableredesmod syd i denne periode. Selv om romernealdrig nåede herop, men standsede deresfremrykning ved Rhinen, kom det skandinaviskeområde under stor indflydelse fraden romerske kultur. Fra bl.a. Stevns(Himlingøje-gravene) kendes nogle endogsærdeles rige grave fra 200-tallet, hvor mankan se, at den mest velstående del af samfundethar omgivet sig med kostbare romerskeluksusvarer som glasbægre, vinøsesæt ogGrøft med brandgravfyldt med brændte menneskeknogler,der ses somhvide prikker i den sortefyld.188

spande af bronze samt fornemme sølvbægre.Forskerne i dag opfatter Stevns som et østsjællandskmagtcenter med stærkeforbindelser til det romerske rige – ja, måskeet tidligt østdansk kongedømme.Generelt kan siges om samfundet i romerskjernalder, at det har været et bondesamfundmed en, siden Kristi fødsel, stigende befolkningstilvækst.Befolkningen har boet i smålandsbybebyggelser, der med cirka en generationsmellemrum, når jorden var udpint efterdyrkning, flyttedes. Samfundet har først ogfremmest været baseret på slægtskabet, og denetop omtalte ekstremt rige grave vidner omen stigende hierarkisering af samfundet iløbet af perioden.Gravpladsen i Vindinge med sine nu godt110 begravelser hører til blandt de størstegravpladser i landet og den største påSjælland fra yngre romersk jernalder.Hovedparten af de døde på gravpladsen erblevet gravlagt med hjemligt producerededagligdags ting som lerkar, fibler, perler,knive og kamme. Men enkelte rigt udstyredegrave vidner om, at visse personer ilokalsamfundet har haft adgang til romerskeimportvarer – i 2004-udgravningen blev derfundet glasskår fra et glasbæger produceret iden romerske provins omkring Rhinen. Ogsåen meget rig kvindegrav med et imponerendesmykkeudstyr (udgravet 1988) indeholdtimportvarer som romersk sølvmønt, endenar, samt frøet af en blærenød (anvendtsom amulet), der oprindeligt stammer fra detsydøsteuropæiske område.Den meget forskellige sammensætning afgravudstyr – nogle kun med lerkar, andredesuden med perlekæder, fibler m.m. – vidnerom en social lagdeling også inden for detlokale bondesamfund, hvor man med gravgavernehar villet markere den dødes socialestatus.Fylden i den nederste del af gravene blev soldet forat være sikker på, at selv millimetersmå glasperlerblev fundet. Her en gul stjerneformet glasperle samtflere ravperler.Med den seneste undersøgelse må manbetragte gravpladsen i Vindinge som så godtsom totaludgravet. Det åbner for mulighederfor analyser af oldsagsinventaret samt i etvidere perspektiv for analyser af dendemografiske sammensætning i en sjællandsklandsby.Ved udgravningen i 2004 kunne som nogetnyt registreres, hvordan græstørv i nogle afde dybeste af gravene har indgået i gravkonstruktionen.Tørvene er blevet placeret delslangs nedgravningens sider for at forhindrenedskridning af sand dels ovenpå selvegraven, hvor de har dannet en lille høj.Udgravningen kan endvidere være med til atkaste nyt lys over de ceremonier, der kanhave været knyttet til begravelsesritualerne.Her tænkes på det fænomen, at nogle af dedybeste - og også rigeste – grave var blevetgenåbnet, gravudstyret forstyrret, men ikkefjernet. Måske har det været den gravlagte,man har fjernet efter en kort periode?189

Vindinge-områdetEt oplagt spørgsmål er naturligvis: hvor boedede folk, der blev begravet her på den højtbeliggendesandbanke nordligst i Vindinge. Hermå arkæologerne foreløbigt melde pas, densamtidige boplads kendes endnu ikke.Men at der har været tale om en næstenubrudt bebyggelseskontinuitet gennem helejernalderen og vikingetid i Vindinge-områdetviser tidligere undersøgelser foretaget afRoskilde Museum. Sydvest for gravpladsen –på Stålmosegårds jorder – udgravede museeti 1982 en hustomt og affaldsgruber fra ældreromersk jernalder (0-200 e.Kr.). På Stålmosegårdsjorde er desuden som løsfund fundeten fibel fra yngre romersk jernalder. Ikkelangt herfra blev i 1982 i forbindelse medboligbyggeriet Moesgaard i den østlige del afVindinge udgravet flere hustomter, der i tidstrækker sig fra tidlig vikingetid (800-tallet)og ind i tidlig middelalder (o. 1100).Disse udgravninger understøtter dermedstednavneforskningen, der normalt anserbyer med endelsen -inge som hørende tilblandt de ældste – opstået en gang i jernalderen.DatalisteUdgravningen på Sandvejen 27, Vindinge erregistreret som ROM j.nr. 555 i RoskildeMuseums journalsystem.Efter udgravningens afslutning vil der samtidigmed en gennemgang af fundmaterialetblive udarbejdet en beretning, der mere detaljeretgennemgår udgravningen, dens dokumentation,metode og resultater, ligesom derudarbejdes lister over anlæg, fund, tegningsmateriale,fotografier m.m. Originalmaterialetvil fremover ligge på Roskilde Museum,mens en kopi af beretning indsendes tilKulturarvsstyrelsen og vil senere indgå iNationalmuseets arkiv.8.10.2004 Mette Høj, Roskilde Museum190