Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nr. 80 Februar 2011<br />
NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING<br />
Tekno biler – et legetøjseventyr, der tog sin<br />
begyndelse i Vanløse<br />
Andreas Siegumfeldt er navnet<br />
på den person, der startede<br />
eventyret. Oplysninger<br />
om Andreas’s familie kan<br />
føres tilbage til bedsteforældrene,<br />
hvor husfaderen<br />
gennem 43 år var apoteker i<br />
Glostrup. Andreas, der blev<br />
født den 14. juni 1894, er søn<br />
af Antonie, der forblev ugift hele livet og ernærede sig som lærerinde og<br />
syerske. Andreas’ opvækst har formentlig været præget af en del flytten<br />
rundt, og hvor og af hvem, han er opfostret, står lidt uklart, men han har<br />
dog til stadighed haft en god forbindelse til moderen.<br />
Andreas bliver konfirmeret den 4. oktober 1908 i Sct. Andreas Kirke på<br />
Nørrebro. Efter konfirmationen kommer Andreas Siegumfeldt i lære som<br />
blikkenslager. Han står i lære hos blikkenslagermester Carl Peter Chr.<br />
Blem, der har et kælderværksted i Vendersgade 9 på Nørrebro. Det er ret<br />
tæt ved adressen i Linnésgade 31, hvor Andreas og moderen nu bor sammen.<br />
Blikkenslagermesteren havde i øvrigt i en årrække sin bopæl på<br />
Holbergs Alle (den senere Herlufholmsvej) i Vanløse.<br />
Et par år efter, at Andreas S. er udlært, tager han gas- og vandmestereksamen.<br />
Dermed har han mulighed for at opnå autorisation, og med den etablerer<br />
han sig nu som selvstændig mester på Amager.
Han er kun 20 år og har i et senere interview fortalt, at han dengang var<br />
den yngste gas- og vandmester i København. Ligesom moderen flytter<br />
Andreas en del rundt, især på Nørrebro. Han bor også ind imellem hos<br />
moderen. I foråret 1918 flytter han til Amager. Andreas gifter sig i 1920,<br />
25 år gammel, med Thora Mangaard, og de får senere børnene Egon og<br />
Esther.<br />
VVS-virksomheden går rigtig godt. Ca. 1928 flytter familien så deres private<br />
bopæl fra Amager til Vanløse, til en flot villa, der er opført i 1926.<br />
Den er beliggende på Eriksholmsvej (hjørnet af Eriksholmsvej/Kongsdalsvej).<br />
Villaen ligger der stadig, men det var dengang et nybyggerkvarter,<br />
hvor der endnu kun fandtes få spredte bygninger.<br />
I 1928 sker der så det,<br />
at Andreas åbenbart<br />
bliver træt af sin VVSforretning.<br />
Hvorfor og<br />
hvad der gør, at han lige<br />
netop får den ide at<br />
fremstille legetøjsbiler,<br />
vides formentlig ikke,<br />
men han afhænder<br />
VVS-forretningen, og i<br />
sin kælder, under<br />
yderst beskedne forhold,<br />
den 1. september<br />
1928 grundlægger han<br />
virksomheden ”Tekno Dansk Legetøjs Industri” med ham selv som eneste<br />
medarbejder. Det er specielt bliklegetøj, der interesserer ham, en ting der<br />
tidligere udelukkende blev importeret fra Tyskland, og han får mange<br />
advarsler om, at det er en håbløs konkurrence at tage op, men det<br />
afskrækker ikke Andreas. I et interview fortæller han, at virksomheden i de<br />
første år gav et ikke uvæsentligt underskud, men at omsætningen var<br />
stigende, og at det var tydeligt, at det købende publikum tog vel imod<br />
varerne. Han fortæller dog, at nogle af de første produkter var så dyre, at<br />
en del ikke kunne sælges, og at han derfor måtte forære dem bort.<br />
2
Efter krigen blev efterspørgslen efter legetøj<br />
igen så stor, at man udvidede på Rentemestervej<br />
og byggede en fabrik for trælegetøj<br />
i Frederikssund, således at man i 1947<br />
rådede over 2000 kvadratmeter i Frederikssund,<br />
og havde ca. 200 ansatte. Tekno gik<br />
herefter sin sejrsgang i Sverige, senere i<br />
Norge, ja helt til USA, England, Tyskland,<br />
Holland, og i mange andre lande blev man<br />
begejstret for de smukt udført danske biler. I<br />
den bedste periode nåede man op på en<br />
produktion på 1 million biler årligt, heraf ca.<br />
2/3 til eksport.<br />
Andreas Siegumfeldt dør i 1969, og det bliver datteren, der kører virksomheden<br />
videre, men økonomiske vanskeligheder gør, at hun afhænder<br />
Tekno. Fabrikken flytter til Nordjylland i 1970, men igen er der så store<br />
økonomiske vanskeligheder, at fabrikken lukker i 1972. Navnet blev solgt<br />
til Holland, som stadig fremstiller Teknobiler. En virksomhed i Nordjylland<br />
lå dog inde med mange tons Teknodele. Disse blev samlet, og bilerne<br />
blev solgt i Danmark og flere steder i Europa, dog er kvalitet og finish dårlige<br />
i forhold til de originale, prismæssigt er de heller ikke på højde med de<br />
originale. Ifølge oplysninger fra Frederiksberg Auktionshus, blev der i<br />
1991 solgt den dyreste originale Teknobil nogensinde – en Volvo Expres<br />
"Paulig" til 25.000 kr. Så der er måske nogen, der fik legetøj i barndommen<br />
i 30’erne, 40’erne og senere, der skulle kigge efter i kælder og på loft,<br />
om ikke der skulle gemme sig en lille formue der.<br />
Dette var lidt om Andreas Siegumfeldt, der ligesom så mange andre i tidens<br />
løb har begyndt virksomhed i kælderen. En person, der har troet på<br />
sin ide og har formået at opbygge en virksomhed, der har spredt sig ud i<br />
verden, og som har stået sin prøve i rigtig mange år.<br />
Kilder: Samlerbørsen (Hans Hedegaard/Dorte Johansen)<br />
Lars Christiansen<br />
3
4<br />
Irma i Vanløse<br />
Irma har haft jubilæum. Det begyndte på Nørrebro i Ravnsborggade i et<br />
ismejeri i en kælder. Ideen med kædebutikker havde ismejeriets ejers søn<br />
fået, da han var på valsen i Tyskland.<br />
Vi har som forbrugere oplevet op- og nedgangs tider for Irma. En Irma –<br />
pige, der fulgte moden, ligesom alle andre "unge" piger. Vi så demonstrationer,<br />
hvor både ansatte og kunder deltog, da Brugsen (FDB) overtog<br />
Irma-kæden. I dag fremstår Irma som en moderne og meget kvalitetsbevist<br />
forretningskæde. Irma har her i Vanløse haft butikker på mange forskellige<br />
adresser. Børge Olsen har boet i bydelen. Jeg kunne godt tænke mig at<br />
finde ud af, om der er nogen af vore medlemmer, der har arbejdet i Irma<br />
her i Vanløse, og om de eventuelt har nogle historier at fortælle, eller som<br />
ligger inde med nogle fotos af forretningerne. Jeg kunne også godt tænke<br />
mig at få oplysninger om, på hvilke adresser vi har haft Irma butikker i<br />
Vanløse.<br />
Ring, send eller aflever dine oplysninger i Lokalarkivet eller til en i bestyrelsen<br />
for foreningen – gerne til formanden.<br />
Jeg håber, at vi inden næste jul<br />
kan fortælle om Irma i Vanløse.<br />
Ingolf Broe, formand
Der indkaldes til<br />
Generalforsamling i<br />
VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING<br />
onsdag den 29. februar 2012<br />
med følgende dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent.<br />
2. Beretning.<br />
3. Regnskab for 2011.<br />
4. Valg: A. Kasserer (Kirsten Petersen)<br />
B. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Annie Dühring,<br />
Jørgen Vibe Frederiksen og Karen Zanbarakji),<br />
1 suppleant (Hanne Larsen).<br />
C. 1 revisor (Susanne Knudsen),<br />
1 suppleant (vakant).<br />
5. Fastsættelse af kontingent for 2012.<br />
6. Nye aktiviteter.<br />
7. Eventuelt.<br />
@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@<br />
Besøg Lokalarkivet, Jernbane Allé 94<br />
Åbent 16-18 den 1. torsdag i hver måned<br />
5
Rettelse:<br />
I sidste nr. af <strong>Historisk</strong> Set kom vi desværre til at anføre en forkert e-mailadresse,<br />
som du kan bruge, hvis du ønsker at modtage bladet elektronisk.<br />
Den korrekte adresse er: vanloese.lhf@gmail.com.<br />
Vi beklager fejlen og bringer for en sikkerhed skyld "annoncen" om blad<br />
pr e-mail nok en gang – denne gang med korrekt e-mail-adresse:<br />
Vil du have <strong>Historisk</strong> Set pr. mail?<br />
Vanløse Lokalhistoriske Forening tager endnu et skridt ind i den digitale<br />
tidsalder, idet vi tilbyder vore medlemmer at få tilsendt vort medlemsblad<br />
og mødeindkaldelser via e-mail. Hvis du ønsker at gøre brug af denne<br />
service, skal du sende en e-mail til adressen:<br />
vanloese.lhf@gmail.com<br />
h vor du angiver den e-mail-adresse, du ønsker at modtage bladet på samt<br />
dit navn. Medlemsbladet vil blive distribueret i det såkaldte Adobe PDFformat,<br />
dvs. et letlæseligt bogformat, som du f.eks. kender fra supermarkedernes<br />
tilbudsaviser på internettet. Du kan så vælge at læse bladet på din<br />
skærm eller udskrive det på din printer. Andre meddelelser vil blive sendt<br />
som almindelig e-mail.<br />
V i har valgt at tage dette skridt, da det vil billiggøre mangfoldiggørelsen<br />
og distribueringen af medlemsbladet, samt at det nu være muligt at vise<br />
f.eks. billeder i farver.<br />
V i skal understrege, at din e-mail-adresse kun vil blive brugt til<br />
ovennævnte formål, og den vil ikke blive videregivet til andre. Desuden<br />
bliver mailen sendt individuelt, dvs. at der ikke optræder andres e-mailadresser<br />
på det fremsendte.<br />
H<br />
vis du ikke har installeret PDF-Reader på din PC (hvad de fleste har),<br />
kan du hente den på denne internet-adresse: http://get.adobe.com/reader/.<br />
Programmet fås på dansk og kan hentes til såvel Windows som Linux og<br />
Mac.<br />
6
Kommende arrangementer i den<br />
lokalhistoriske forening.<br />
Onsdag d. 29. februar klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />
Generalforsamling – se dagsorden inde i bladet.<br />
Søndag d. 11. marts klokken 14.00 – 17.00 i Kulturstationen.<br />
MOGENS LORENTZEN I 120 ÅR<br />
Den alsidige Vanløse-kunstner mindes ved en cabaret-matiné<br />
søndag den 11. marts kl. 14-17 i Kulturstationens Café, fri entré<br />
- et underholdende miks af sange – fortællinger – film og anekdoter<br />
Tirsdag d. 20. marts klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />
ARKITEKTUR OG FARVER med Anne Kappel.<br />
- om farver og arkitektur i Vanløse og i al almindelighed.<br />
Farvevalgene i det offentlige rum spiller en afgørende rolle for, hvordan vi<br />
oplever byen som helhed.<br />
Farver er et meget stærkt, men historisk <strong>set</strong> undervurderet, arkitektonisk<br />
virkemiddel. Med farvevalg kan vi dog påvirke vore fysiske omgivelser radikalt,<br />
og det er derfor vigtigt at vide noget om, hvordan vi styrer farver<br />
bedst muligt. Målet med foredraget er at give bedre forudsætninger for at<br />
overskue og for at tale præcist og seriøst om farver - og dermed for at vælge<br />
de rette farver til de rette steder, bl.a. i og omkring egen bolig. Foredraget<br />
henvender sig til alle, der interesserer sig for de farver, som vi er omgivet<br />
af. Udgangspunktet tages i bogen Farvens Format - og der vil blive<br />
inddraget en lang række lokale eksempler på brug af farver i Vanløse.<br />
Anne Kappel er arkitekt MAA og ph.d. på afhandlingen Farver & Arkitektur,<br />
som har dannet udgangspunkt for Farvens Format - en vejledning i<br />
farvevalg.<br />
Tirsdag d. 24. april klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />
Karsten Fick som er beboer i Vanløse, medlem af foreningen og arbejder<br />
professionelt med jernbaner, holder foredrag om jernbanens udvikling i<br />
Vanløse, med speciel fokus på Vanløse Station<br />
7
Historien kommer vidt omkring fortid - nutid og måske lidt fremtid. Om<br />
passagertog, godstog, sporvogne og Metro.<br />
Løst og fast - og især kuriøst - om lidt af hvert iblandet personlige holdninger,<br />
meninger og erfaringer.<br />
� Hvordan så der ud omkring stationen, da banen blev anlagt.<br />
� Og da sporvognen kom til.<br />
� Hvornår og hvorfor blev Vanløse station til en høj og en lav station.<br />
� Hvorfor vendte S-toget på Nørrebrolinien retning i Vanløse<br />
� Hvad var "Den døde bro", og hvad var baggrunden<br />
� Hvad var Vanløse Rangerstation, og hvor skulle den ligge<br />
� Hvad dækkede DSB begrebet "Rundt om Husene"<br />
� Hvad var VanOm<br />
� Hvad er "Vanløse Stairways"<br />
� Hvorfor er Flintholm ikke en metrostation<br />
� Hvorfor holder Metrotogene så langt fra Jernbane Allé<br />
� Og meget mere.<br />
Onsdag d. 23. maj klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />
Damhussøens historie illustreret med lysbilleder af gamle kort og gamle og<br />
nye fotos. Materialet er fra bogen Damhussøen – natur, kultur, historie.<br />
Damhussøen blev skabt for at give vand til staden Københavns voldgrave<br />
og vandmøller. Allerede fra 1656 blev den også leverandør af drikkevand,<br />
”stadens bedste spisekammer for det ferske vand”.<br />
I de følgende århundreder var det Københavns forsyning med drikkevand,<br />
der styrede Damhussøens udvikling. Den nuværende form med dæmninger<br />
og tværdæmning blev etableret i 1850erne i forbindelse med moderniseringen<br />
af Københavns vandforsyning.<br />
Damhussøens fredning bekendtgøres i 2012. Derefter skal der vedtages en<br />
Udviklingsplan, der bestemmer, hvorledes området kan udvikles gennem<br />
en længere årrække. Udviklingsplanen indeholder også en redegørelse for<br />
områdets kulturhistoriske spor, der ikke er specificeret i fredningen.<br />
8<br />
Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen.<br />
Tlf: 38 71 93 60. Email: flogni@webspeed.dk