29.11.2012 Views

Historisk set

Historisk set

Historisk set

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nr. 80 Februar 2011<br />

NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING<br />

Tekno biler – et legetøjseventyr, der tog sin<br />

begyndelse i Vanløse<br />

Andreas Siegumfeldt er navnet<br />

på den person, der startede<br />

eventyret. Oplysninger<br />

om Andreas’s familie kan<br />

føres tilbage til bedsteforældrene,<br />

hvor husfaderen<br />

gennem 43 år var apoteker i<br />

Glostrup. Andreas, der blev<br />

født den 14. juni 1894, er søn<br />

af Antonie, der forblev ugift hele livet og ernærede sig som lærerinde og<br />

syerske. Andreas’ opvækst har formentlig været præget af en del flytten<br />

rundt, og hvor og af hvem, han er opfostret, står lidt uklart, men han har<br />

dog til stadighed haft en god forbindelse til moderen.<br />

Andreas bliver konfirmeret den 4. oktober 1908 i Sct. Andreas Kirke på<br />

Nørrebro. Efter konfirmationen kommer Andreas Siegumfeldt i lære som<br />

blikkenslager. Han står i lære hos blikkenslagermester Carl Peter Chr.<br />

Blem, der har et kælderværksted i Vendersgade 9 på Nørrebro. Det er ret<br />

tæt ved adressen i Linnésgade 31, hvor Andreas og moderen nu bor sammen.<br />

Blikkenslagermesteren havde i øvrigt i en årrække sin bopæl på<br />

Holbergs Alle (den senere Herlufholmsvej) i Vanløse.<br />

Et par år efter, at Andreas S. er udlært, tager han gas- og vandmestereksamen.<br />

Dermed har han mulighed for at opnå autorisation, og med den etablerer<br />

han sig nu som selvstændig mester på Amager.


Han er kun 20 år og har i et senere interview fortalt, at han dengang var<br />

den yngste gas- og vandmester i København. Ligesom moderen flytter<br />

Andreas en del rundt, især på Nørrebro. Han bor også ind imellem hos<br />

moderen. I foråret 1918 flytter han til Amager. Andreas gifter sig i 1920,<br />

25 år gammel, med Thora Mangaard, og de får senere børnene Egon og<br />

Esther.<br />

VVS-virksomheden går rigtig godt. Ca. 1928 flytter familien så deres private<br />

bopæl fra Amager til Vanløse, til en flot villa, der er opført i 1926.<br />

Den er beliggende på Eriksholmsvej (hjørnet af Eriksholmsvej/Kongsdalsvej).<br />

Villaen ligger der stadig, men det var dengang et nybyggerkvarter,<br />

hvor der endnu kun fandtes få spredte bygninger.<br />

I 1928 sker der så det,<br />

at Andreas åbenbart<br />

bliver træt af sin VVSforretning.<br />

Hvorfor og<br />

hvad der gør, at han lige<br />

netop får den ide at<br />

fremstille legetøjsbiler,<br />

vides formentlig ikke,<br />

men han afhænder<br />

VVS-forretningen, og i<br />

sin kælder, under<br />

yderst beskedne forhold,<br />

den 1. september<br />

1928 grundlægger han<br />

virksomheden ”Tekno Dansk Legetøjs Industri” med ham selv som eneste<br />

medarbejder. Det er specielt bliklegetøj, der interesserer ham, en ting der<br />

tidligere udelukkende blev importeret fra Tyskland, og han får mange<br />

advarsler om, at det er en håbløs konkurrence at tage op, men det<br />

afskrækker ikke Andreas. I et interview fortæller han, at virksomheden i de<br />

første år gav et ikke uvæsentligt underskud, men at omsætningen var<br />

stigende, og at det var tydeligt, at det købende publikum tog vel imod<br />

varerne. Han fortæller dog, at nogle af de første produkter var så dyre, at<br />

en del ikke kunne sælges, og at han derfor måtte forære dem bort.<br />

2


Efter krigen blev efterspørgslen efter legetøj<br />

igen så stor, at man udvidede på Rentemestervej<br />

og byggede en fabrik for trælegetøj<br />

i Frederikssund, således at man i 1947<br />

rådede over 2000 kvadratmeter i Frederikssund,<br />

og havde ca. 200 ansatte. Tekno gik<br />

herefter sin sejrsgang i Sverige, senere i<br />

Norge, ja helt til USA, England, Tyskland,<br />

Holland, og i mange andre lande blev man<br />

begejstret for de smukt udført danske biler. I<br />

den bedste periode nåede man op på en<br />

produktion på 1 million biler årligt, heraf ca.<br />

2/3 til eksport.<br />

Andreas Siegumfeldt dør i 1969, og det bliver datteren, der kører virksomheden<br />

videre, men økonomiske vanskeligheder gør, at hun afhænder<br />

Tekno. Fabrikken flytter til Nordjylland i 1970, men igen er der så store<br />

økonomiske vanskeligheder, at fabrikken lukker i 1972. Navnet blev solgt<br />

til Holland, som stadig fremstiller Teknobiler. En virksomhed i Nordjylland<br />

lå dog inde med mange tons Teknodele. Disse blev samlet, og bilerne<br />

blev solgt i Danmark og flere steder i Europa, dog er kvalitet og finish dårlige<br />

i forhold til de originale, prismæssigt er de heller ikke på højde med de<br />

originale. Ifølge oplysninger fra Frederiksberg Auktionshus, blev der i<br />

1991 solgt den dyreste originale Teknobil nogensinde – en Volvo Expres<br />

"Paulig" til 25.000 kr. Så der er måske nogen, der fik legetøj i barndommen<br />

i 30’erne, 40’erne og senere, der skulle kigge efter i kælder og på loft,<br />

om ikke der skulle gemme sig en lille formue der.<br />

Dette var lidt om Andreas Siegumfeldt, der ligesom så mange andre i tidens<br />

løb har begyndt virksomhed i kælderen. En person, der har troet på<br />

sin ide og har formået at opbygge en virksomhed, der har spredt sig ud i<br />

verden, og som har stået sin prøve i rigtig mange år.<br />

Kilder: Samlerbørsen (Hans Hedegaard/Dorte Johansen)<br />

Lars Christiansen<br />

3


4<br />

Irma i Vanløse<br />

Irma har haft jubilæum. Det begyndte på Nørrebro i Ravnsborggade i et<br />

ismejeri i en kælder. Ideen med kædebutikker havde ismejeriets ejers søn<br />

fået, da han var på valsen i Tyskland.<br />

Vi har som forbrugere oplevet op- og nedgangs tider for Irma. En Irma –<br />

pige, der fulgte moden, ligesom alle andre "unge" piger. Vi så demonstrationer,<br />

hvor både ansatte og kunder deltog, da Brugsen (FDB) overtog<br />

Irma-kæden. I dag fremstår Irma som en moderne og meget kvalitetsbevist<br />

forretningskæde. Irma har her i Vanløse haft butikker på mange forskellige<br />

adresser. Børge Olsen har boet i bydelen. Jeg kunne godt tænke mig at<br />

finde ud af, om der er nogen af vore medlemmer, der har arbejdet i Irma<br />

her i Vanløse, og om de eventuelt har nogle historier at fortælle, eller som<br />

ligger inde med nogle fotos af forretningerne. Jeg kunne også godt tænke<br />

mig at få oplysninger om, på hvilke adresser vi har haft Irma butikker i<br />

Vanløse.<br />

Ring, send eller aflever dine oplysninger i Lokalarkivet eller til en i bestyrelsen<br />

for foreningen – gerne til formanden.<br />

Jeg håber, at vi inden næste jul<br />

kan fortælle om Irma i Vanløse.<br />

Ingolf Broe, formand


Der indkaldes til<br />

Generalforsamling i<br />

VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING<br />

onsdag den 29. februar 2012<br />

med følgende dagsorden:<br />

1. Valg af dirigent.<br />

2. Beretning.<br />

3. Regnskab for 2011.<br />

4. Valg: A. Kasserer (Kirsten Petersen)<br />

B. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Annie Dühring,<br />

Jørgen Vibe Frederiksen og Karen Zanbarakji),<br />

1 suppleant (Hanne Larsen).<br />

C. 1 revisor (Susanne Knudsen),<br />

1 suppleant (vakant).<br />

5. Fastsættelse af kontingent for 2012.<br />

6. Nye aktiviteter.<br />

7. Eventuelt.<br />

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@<br />

Besøg Lokalarkivet, Jernbane Allé 94<br />

Åbent 16-18 den 1. torsdag i hver måned<br />

5


Rettelse:<br />

I sidste nr. af <strong>Historisk</strong> Set kom vi desværre til at anføre en forkert e-mailadresse,<br />

som du kan bruge, hvis du ønsker at modtage bladet elektronisk.<br />

Den korrekte adresse er: vanloese.lhf@gmail.com.<br />

Vi beklager fejlen og bringer for en sikkerhed skyld "annoncen" om blad<br />

pr e-mail nok en gang – denne gang med korrekt e-mail-adresse:<br />

Vil du have <strong>Historisk</strong> Set pr. mail?<br />

Vanløse Lokalhistoriske Forening tager endnu et skridt ind i den digitale<br />

tidsalder, idet vi tilbyder vore medlemmer at få tilsendt vort medlemsblad<br />

og mødeindkaldelser via e-mail. Hvis du ønsker at gøre brug af denne<br />

service, skal du sende en e-mail til adressen:<br />

vanloese.lhf@gmail.com<br />

h vor du angiver den e-mail-adresse, du ønsker at modtage bladet på samt<br />

dit navn. Medlemsbladet vil blive distribueret i det såkaldte Adobe PDFformat,<br />

dvs. et letlæseligt bogformat, som du f.eks. kender fra supermarkedernes<br />

tilbudsaviser på internettet. Du kan så vælge at læse bladet på din<br />

skærm eller udskrive det på din printer. Andre meddelelser vil blive sendt<br />

som almindelig e-mail.<br />

V i har valgt at tage dette skridt, da det vil billiggøre mangfoldiggørelsen<br />

og distribueringen af medlemsbladet, samt at det nu være muligt at vise<br />

f.eks. billeder i farver.<br />

V i skal understrege, at din e-mail-adresse kun vil blive brugt til<br />

ovennævnte formål, og den vil ikke blive videregivet til andre. Desuden<br />

bliver mailen sendt individuelt, dvs. at der ikke optræder andres e-mailadresser<br />

på det fremsendte.<br />

H<br />

vis du ikke har installeret PDF-Reader på din PC (hvad de fleste har),<br />

kan du hente den på denne internet-adresse: http://get.adobe.com/reader/.<br />

Programmet fås på dansk og kan hentes til såvel Windows som Linux og<br />

Mac.<br />

6


Kommende arrangementer i den<br />

lokalhistoriske forening.<br />

Onsdag d. 29. februar klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />

Generalforsamling – se dagsorden inde i bladet.<br />

Søndag d. 11. marts klokken 14.00 – 17.00 i Kulturstationen.<br />

MOGENS LORENTZEN I 120 ÅR<br />

Den alsidige Vanløse-kunstner mindes ved en cabaret-matiné<br />

søndag den 11. marts kl. 14-17 i Kulturstationens Café, fri entré<br />

- et underholdende miks af sange – fortællinger – film og anekdoter<br />

Tirsdag d. 20. marts klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />

ARKITEKTUR OG FARVER med Anne Kappel.<br />

- om farver og arkitektur i Vanløse og i al almindelighed.<br />

Farvevalgene i det offentlige rum spiller en afgørende rolle for, hvordan vi<br />

oplever byen som helhed.<br />

Farver er et meget stærkt, men historisk <strong>set</strong> undervurderet, arkitektonisk<br />

virkemiddel. Med farvevalg kan vi dog påvirke vore fysiske omgivelser radikalt,<br />

og det er derfor vigtigt at vide noget om, hvordan vi styrer farver<br />

bedst muligt. Målet med foredraget er at give bedre forudsætninger for at<br />

overskue og for at tale præcist og seriøst om farver - og dermed for at vælge<br />

de rette farver til de rette steder, bl.a. i og omkring egen bolig. Foredraget<br />

henvender sig til alle, der interesserer sig for de farver, som vi er omgivet<br />

af. Udgangspunktet tages i bogen Farvens Format - og der vil blive<br />

inddraget en lang række lokale eksempler på brug af farver i Vanløse.<br />

Anne Kappel er arkitekt MAA og ph.d. på afhandlingen Farver & Arkitektur,<br />

som har dannet udgangspunkt for Farvens Format - en vejledning i<br />

farvevalg.<br />

Tirsdag d. 24. april klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />

Karsten Fick som er beboer i Vanløse, medlem af foreningen og arbejder<br />

professionelt med jernbaner, holder foredrag om jernbanens udvikling i<br />

Vanløse, med speciel fokus på Vanløse Station<br />

7


Historien kommer vidt omkring fortid - nutid og måske lidt fremtid. Om<br />

passagertog, godstog, sporvogne og Metro.<br />

Løst og fast - og især kuriøst - om lidt af hvert iblandet personlige holdninger,<br />

meninger og erfaringer.<br />

� Hvordan så der ud omkring stationen, da banen blev anlagt.<br />

� Og da sporvognen kom til.<br />

� Hvornår og hvorfor blev Vanløse station til en høj og en lav station.<br />

� Hvorfor vendte S-toget på Nørrebrolinien retning i Vanløse<br />

� Hvad var "Den døde bro", og hvad var baggrunden<br />

� Hvad var Vanløse Rangerstation, og hvor skulle den ligge<br />

� Hvad dækkede DSB begrebet "Rundt om Husene"<br />

� Hvad var VanOm<br />

� Hvad er "Vanløse Stairways"<br />

� Hvorfor er Flintholm ikke en metrostation<br />

� Hvorfor holder Metrotogene så langt fra Jernbane Allé<br />

� Og meget mere.<br />

Onsdag d. 23. maj klokken 19.00 i Kulturstationen.<br />

Damhussøens historie illustreret med lysbilleder af gamle kort og gamle og<br />

nye fotos. Materialet er fra bogen Damhussøen – natur, kultur, historie.<br />

Damhussøen blev skabt for at give vand til staden Københavns voldgrave<br />

og vandmøller. Allerede fra 1656 blev den også leverandør af drikkevand,<br />

”stadens bedste spisekammer for det ferske vand”.<br />

I de følgende århundreder var det Københavns forsyning med drikkevand,<br />

der styrede Damhussøens udvikling. Den nuværende form med dæmninger<br />

og tværdæmning blev etableret i 1850erne i forbindelse med moderniseringen<br />

af Københavns vandforsyning.<br />

Damhussøens fredning bekendtgøres i 2012. Derefter skal der vedtages en<br />

Udviklingsplan, der bestemmer, hvorledes området kan udvikles gennem<br />

en længere årrække. Udviklingsplanen indeholder også en redegørelse for<br />

områdets kulturhistoriske spor, der ikke er specificeret i fredningen.<br />

8<br />

Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen.<br />

Tlf: 38 71 93 60. Email: flogni@webspeed.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!