Skt. Nikolaj Kirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

†FRANCISKANERKIRKEN S. LAURENTIUS 847til at lukke det med porte i begge ender, så manundgik færdslen. 102Klosteranlægget, til hvis opførelse kanniken JensRød (†1350) skal have givet store gaver, må haveværet ganske anseligt. 1443 benyttedes det således tilkongens retterting, og 1504 holdt dekanen NielsLange sin broder Thomas Langes bryllup i klostretmed stor pragt og tilstedeværelse af kongen, fembisper og »mesten af Danmarks raad og adel«. 103Om byggearbejder vidner spredte oplysninger. 1475fik klostret 12 mark til løn for arbejdsfolkene, som»murer eller tækker« kirken. Klostret havde sin egenteglgård, beliggende ved Indre Bjerrum, som de1510 solgte til byen med alt tilbehør, heriblandt fireheste, to kærrer »og andet redskab«. I betingelserneindgik, at klostret fra byen skulle have en ovn stenårligt i syv år. Såfremt brødrene fik brug for teglværkettil fremtidige byggearbejder, skulle de kunneråde over det ét år kvit og frit. 104Da man fra slutningen af 1520’rne begyndte atuddrive tiggermunkene i de forskellige byer, synesRibeklostret i vid udstrækning at være blevet et tilflugtssted.Fra 1532 var det det eneste fungerendefranciskanerkloster i Jylland, og meget tyder på, atman her har arbejdet flittigt med at samle den lillekrønike om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostrei Danmark. 105 Om Ribebrødrenes egen uddrivelsehar krøniken dog intet at berette. Den foregik1537 ifølge Christian III.s landsforvisningslov, øjensynligganske fredeligt, idet de brødre, der ikkestraks drog af landet, i nogen tid fik deres underholdfra slottet. 106Samme år i marts måned, da den udvalgte kongChristian III var i byen, beordrede han gråbrødreklostretnedrevet, da det lå for nær Riberhus, såledesat en eventuel fjende for let kunne finde tilhold bagdets store, faste stenmure. En del af anlægget blevdog stående en tid efter reformationen, således den58 alen lange østfløj, der en overgang tænktes anvendtsom rådhus. 106 Kirken derimod blev nedbrudtmed det samme; 1559 omtales det jordsmon, dentilforn havde stået på, som 18 alen bredt. 107Altre. Foruden højaltret i brødrenes kor, foran hvilketbisp Gunner skulle ligge begravet, 96 omtales1465 et Guds Legems alter, hvor præsten LaurentsNielsen fra Haderslev stiftede en evig messe. Samtidiggav han 12 mark, som skulle bruges til en fod tilmonstransen (Thorup 1833, bilag s. 5f.).Fra klostret kendes fire seglaftryk. Konventseglet(fig. 18), der er bevaret på breve fra 1332 og 1465,går antagelig tilbage til klostrets første tid, den omløbendemajuskelindskrift lyder: »s(igillum) conventus[fratrum] minorum ripis« (konventsegl for minoriterbrødrenei Ribe). S. Laurentius med risten ogS. Franciskus med oprakte hænder står i hver sinspidsbuede arkade.Fig. 18-19. Franciskanerklostret. Aftryk af segl fra1200’rne (s. 847). 18. Konventsegl. 19. Guardeinsegl.Efter H. Petersen: Danske gejstlige Sigiller fraMiddelalderen, 1886. — Franziskanerkloster. Siegelabdruckeaus dem 13. Jh. 18. Konventsiegel. 19. Guardeinsiegel.På et fragmentarisk guardein-segl under et brevfra 1289 læses et brudstykke af den omløbende majuskelindskrift»... [g]ardiani«. S. Laurentius ligger påristen, på langs i seglfeltet.Et andet guardein-segl (fig. 19), bevaret på et brevfra 1309, bærer den omløbende majuskelindskrift:»s(igillum) gardiani fratrum minorum ripis« (guardeinseglfor minoriterbrødrene i Ribe). Den ståendeS. Laurentius holder i højre hånd skriftbånd medversalindskrift »... s de paupe ...«, i venstre håndristen. Over hans hoved ses Guds velsignende hånd,forneden under en trekløverbue overkroppene af tremennesker med hænderne oprakt i bøn og opadvendteansigter.Et segl for kustoden i Ribe findes i beskadigetstand på et brev fra 1465. Omskriften med minusklerer ulæselig; billedet viser Kristus med sejrsfanen(?)under en arkitektonisk, søjlebåret baldakin. 108Beliggenhed. Det gamle klosterområde begrænsesmod øst og vest af de nuværende gaderSkovgade, S. Laurentiigade, Korsbrødregadeog Gråbrødregade. Mod syd gik klostergrundenfrem til Horstorv, der blev nedlagt somtorveplads i 1400’rne, og derefter til Smedegade-Sønderportsgade.Nord for klostret løb ennu forsvunden gade, der i byens jordebog sigesat løbe »northen langz GraBrødher kircky«(jfr. fig. 4). 107Selve klosterkomplekset lå nordøstligt på