TC307 Sporing af hvaler i Afrika - Leica Geosystems

TC307 


Sporing Sporing af af af hvaler hvaler i i i Afrika 

Afrika 

Har Har du du du nogensinde nogensinde drejet drejet din teodolit mod havet og tænkt, det må ku’ bruges til 

noget? På verdensplan er der flere havbiologier der gør det dagligt, og som del af sit 

PhD-studie i Sydafrika anvender Katja Vinding Petersen en Leica TC307 sponsoreret af 

Leica, Danmark til at spore hvalerne og delfiner i havområdet ved Dyer Island. 

Forskningsområdet ligger 2 timers kørsel fra Cape Town i det velkendte hotspot for 

hvidhajer ved Gansbaai. Foruden den store hvidhaj findes der også et væld af hval- og 

delfinearter, samt æselpingviner og pelssøløver. 

Ud for sydspidsen af Sydafrika mødes den kolde benguelastrøm fra Atlanterhavet 

med den varme agulhasstrøm fra det Indiske Ocean. Det giver ophav til et 

usædvanligt rigt maritimt liv, som tiltrækker og brødføder et væld af havpattedyr. Her 

ligger Dyer Island som er en beskyttet ø og et vigtigt fuglereservat. Området er også 

specielt kendt for sin høje koncentration af hvidhajer som tiltrækkes af den lokale 

koloni af Afrikansk pelssøløve. 

Området er kåret som et af de 20 vigtigste bevarelsesområder for havpattedyr i 

verden, og ikke mindst er stedet berømt for sin høje koncentration af store hvaler (i 

særdeleshed sydlig rethval og pukkelhval) såvel som delfiner. 

Imidlertid er der aldrig blevet foretaget en grundig undersøgelse af forekomsten af 

hvaler og delfiner i området. Katjas PhD-projekt er det første studie nogensinde, der 

kortlægger bestandene af hvaler og delfiner langs sydspidsen af Sydafrika igennem 

en kombination af de nyeste videnskabelige moniteringsmetoder, deriblandt





teodolitsporing, akustiske undersøgelser, satellitmærkning og fotoidentifikation. 

Titlen Titlen på på på projektet projektet eer: 

e Udbredelse, habitatanvendelse og adfærd hos hvaler i The 

Greater Dyer Island område, Western Cape, Sydafrika. 

Det maritime liv ud for Sydafrika er under stærk menneskelig påvirkning. I 

studieområdet vil denne påvirkning blive betydeligt større, hvis et planlagt 

atomkraftværk bliver opført på kysten. Udover at have en stor forskningsmæssig 

interesse vil kortlægningen af forekomsten af hvaler og delfiner kunne udgøre en 

essentiel grundsten i udarbejdelsen af en naturbevarelsesplan for dette unikke 

havområde, der endnu ikke er officielt beskyttet. 

Katja Vinding Petersen er indskrevet som PhD-studerende på Pretoria Universitet i 

Sydafrika, et af landets førende universiteter. Pretoria Universitetet udmærker sig ved 

at være det universitet i hele Afrika, hvor man finder de største kapaciteter indenfor 

havpattedyrforskning. 

PhD-studerende i Sydafrika forventes i mange tilfælde, selv at skulle skaffe 

sponsorater og specieludstyr. Leica Danmark fandt forskningsprojektet i Sydafrika så 

interessant, at de har hjulpet Katja med en teodolit og teknisk support -og på grund 

af denne støtte, er moniteringen af hvalerne og delfinerne opstartet i år. 

Projektet udføres desuden i tæt samarbejde med den lokale 

naturbevarelsesorganisation Dyer Island Conservation Trust (DICT; www.dict.org.za), 

som yder vigtig logistisk bistand i form af adgang til forskningsskibe og 

kontorfaciliteter. 

Katja kom til Sydafrika første gang i 2006, da hun var ombord på Galathea 3ekspeditionen. 

Hun afmønstrede i Cape Town og brugte det meste af sine 3 ugers 

ferie på at hjælpe til på en hvalsafaribåd. Efter at hun afsluttede sine biologistudier





på Københavns Universitet i 2007 med speciale i havpattedyr og lyd, vendte hun 

tilbage til Sydafrika og det er i dag den selvsamme båd og 

naturbevarelsesorganisation (DICT) som Katja samarbejder med om sit PhD-projekt. 

Der er primært 6 hvalarter som anvender området ofte; Sydlig rethval (Eubalaena 

australis), pukkelhval (Megaptera novaeangliae), Bryde´s hval (Balaenoptera edeni), 

pukkeldelfiner (Sousa chinensis), almindelig delfin (Delphinus delphis) og øresvin 

(Tursiops aduncus). Der er blevet observeret spækhuggere samt Heaviside´s delfin i 

området, men det er yderst sjældne gæster. 

Teodolitsporing 

Teodolitsporing 

Siden august 2011 er hvalerne og delfinerne langs den Sydafrikanske kyst i området 

”Greater Dyer Island” blev sporet med en teodolit. Ved hjælp af triangulering er det 

muligt at bestemme dyrenes position i havet. To nærliggende bjergtoppe anvendes 

som referencepunkter og ud fra de målte horisontale- og vertikale vinkler omregnes 

dyrenes aktuelle positioner til længde- og breddegrader. Disse data plottes 

efterfølgende i ArcMap og dermed opnås sammenhængende spor af de observerede 

dyrs færden. 

For at opnå en præcis lokalisering af dyrene, er det vigtigt at landstationen er 

placeret så højt over havets overflade og så tæt på kysten som muligt. Observatøren 

skal foruden at bestemme dyrenes position også aflæse adfærd og artsbestemme 

dyrene. Hver gang der foretages en aflæsning med teodolitten fokuseres der så vidt 

muligt på midten af dyrets krop, når dyret er nede i en dønning, samt ved 

overgangen mellem dyret og havoverfladen. 

På nuværende tidspunkt er der 2 velfungerende landbaserede stationer, hvorfra 

dyrene spores: 

• Vandtårn Vandtårn ved ved Pearly Pearly Beach 

Beach 

Den lokale kommune ”Overstrand 

Municipality” har givet adgang til et højt 

vandtårn tæt på stranden. Tårnet er 38.5m 

over havets overflade, hvilket gør det ideelt 

som platform for observationerne. Inden 

tårnet rigtig kunne tages i brug skulle det 

modificeres lidt. Først og fremmest blev der





bygget en piedestal af mursten og cement på toppen af vandtårnet som teodolitten 

kan stilles på vha. en malkeskammel. 

Desuden var det nødvendigt at få en professionel bjergklatre til 

at sikre selve opstigningen inde i tårnet. I Sydafrika er der ikke 

de samme regulativer som i Danmark, så der findes kun 2 lange 

åbne jern stiger og hvis man mister grebet – er det bare 

ærgerligt! Efter kyndig vejledning er der nu investeret i 

klatreseler samt opsat sikkerhedsreb. 

Vandtårnet ved Pearly Beach, 38.5meter over havets overflade. Herfra spores hvaler 

og delfiner ved hjælp af teodolit. 

• En En privat privat sommerhusterrasse sommerhusterrasse i i bugten bugten ved ved PPearly 

P Pearly 

early Beach 

Sydafrikanere er generelt meget interesserede i naturbevarelse, og der er stor 

opbakning fra det lokale samfund omkring projektet. Derfor har det ikke været noget 

problemer at få adgang til forskellige sommerhus 

terrasser. Den største udfordring var at vælge den 

rigtige! 

På nuværende tidspunkt anvendes en 

sommerhusterrasse som ligger lige ved bugten ved 

Pearly Beach. Det er det bedste sted på 

nuværende tidspunkt, men det er ikke helt højt 

nok. Derfor vil der i fremtiden blive bygget to 

observationstårne på højere punkter ved kysten. 

Når teamet er ude og spore hvalerne, starter de inden solen står op, så de er klar en 

halv time efter solopgang. Teamet består normalt af 2-3 personer. Først udføres en 

vejrrapport, hvor data indsamles om: vindretning, vindstyrke, sigtbarheden, tåge, 

højden af dønningerne, tidevandshøjden og målingerne af hvor langt væk fra 

horisonten det er muligt at spore blåsten af en hval. Det tager i alt 5-7 minutter.





Teamet scanner derefter med kikkerter hele det synlige havområde for at tælle 

samtlige hvaler, delfiner og skibe. 

Afhængig af observationerne af dyrene tages der en beslutning om hvilke dyr, der 

skal spores med teodolitten ud fra følgende prioriteringsliste: 

1. Delfiner af alle arter 

2. Sydlige rethval med kalv 

3. Sydlige rethval i parringsgruppe (Surface Active Group (SAG)) 

4. Enlige sydlige rethvaler 

5. Pukkelhvaler eller Bryde´s hvaler. 

Det er ofte muligt at spore flere grupper eller individer på samme tid. Det afhænger 

af adfærden og aktivitetsniveauet hos dyrene. En parringsgruppe bliver ofte i samme 

område i flere timer, og derfor kan de let spores sideløbende med en gruppe delfiner 

eller en sydligrethvalko med sin kalv. 

Hver time foretages endnu en vejrrapport og området scannes igen. Teamet 

forsætter hele dagen indtil en halv time før solnedgang eller hvis vejret ændrer sig og 

vinden f.eks. tager til. 

Teodolitsporing af hvaler og delfiner. Katja 

Vinding Petersen i gang med at bestemme én 

af de to nærliggende bjergtoppe, som 

anvendes som referencepunkt.

Kombinat Kombinationen Kombinat ionen af flere metoder 





Teodolitsporing er et stærkt redskab, men når vinden fra Antarktis rammer den 

Sydafrikanske kyst kan bølgerne være så store, at dyrene ikke kan ses, og det er 

samtidig fysisk umuligt at stå på toppen af vandtårnet eller når natten falder på, er 

det ikke muligt at anvende teodoliten. Planen er at montere akustiske lyttestationer 

på havbunden, som kan optage hvalerne og delfinernes lyde. I dagtimerne når det er 

muligt at anvende teodolitsporingen, er det muligt at bestemme antallet af dyr i 

nærheden af lyttestationen og ved at kombinere lydoptagelserne med 

teodolitobservationerne, er det ambitionen at kunne bestemme hvor ofte og hvor 

mange hvaler og delfiner der er i området. Udfordringen er - at ikke alle hvaler og 

delfiner producerer lyde konstant og specielt mødre med kalve er ofte meget stille. 

I november 2011 vil en lyttestation af mærket ”Loggerhead” blive monteret på 

havbunden som del af et pilotforsøg. Lyttestationen vil blive moniteret af dykkere, 

som er tilknyttet et lokalt miljøcenter, som allerede har undervandsstationer, der 

indsamler data om salinitet, temperatur og strømforhold. Danmarks 

Miljøundersøgelser er involveret i pilotforsøget og stiller en Loggerhead samt en 

teknikker til rådighed. Resultaterne fra dette forsøg vil danne basis for den fremtidige 

akustiske sporing af dyrene. 

Foruden teodolitsporing og lydoptagelserne analyserer Katja også data som er 

indsamlet på hvalsafaribåden siden 2000. Det er et omfattende datasæt, som 

indeholder vigtige oplysninger om f.eks.: art, antal, adfærd 

og position. Desuden findes der et stort arkiv af fotos, som 

kan anvendes til at genkende enkelte individer. Delfinerne og 

Bryde´s hvalerne kan genkendes på mærker i rygfinnen, 

pukkelhvalerne kendes på formen af halefinnen og de sydlige 

rethvaler genkendes på de vorteagtige udvækster på 

hovedet, kaldet calosities og som består af ruerer som 

vokser på hvalens hårde hud. På den måde er det muligt at finde ud af, om de samme 

individer anvender området.





En fjerde teknik som vil blive anvendt, er sporing vha. satellitmærkning. Wildlife 

computers som står bag udviklingen af satellitmærker til vilde dyr har sponsoreret 3 

satellitmærker til projektet som skal anvendes til 

pukkeldelfiner. Denne truede dyreart findes 

kystnær og bevæger sig sjældent længere end 20 

km fra kysten og derfor er den meget udsat for 

menneskelige påvirkninger. I forskningsområdet 

er der indtil videre identificeret 36 individer, 

hvoraf 18 anvender områder jævnligt. 

Pukkeldelfiner er meget sky og kommer sjældent 

tæt på både. De lever normalt i små grupper, 

bestående af 2 til 5 individer. Grupper på op til 25 er observeret langs Sydafrikas 

kyst, men det er utrolig sjældent. I forskningsområdet observeres pukkeldelfinerne 

hele året rundt, men kun i få dage om måneden. Dyrene observeres primært i færd 

med fouragering eller socialisering, ved et område tæt på en flodudmunding, hvor der 

findes multer (en fiskeart). 

Vejen Vejen Vejen frem 

frem 

I de kommende 3 år vil Katja monitere hvalerne og delfinerne vha. teodolitsporing, 

akustiskmonitering og satellitsporing. Resultaterne fra PhD-afhandlingen vil blive 

anvendt til naturbevarelse af området. Fokus er, at kunne udpege sensitive 

tidsperioder samt kystområder, som har kritisk betydning for hvalerne og delfinerne.





Projektet er afhængigt af frivillige hjælpere, som både deltager i teodolitsporingen i 

felten samt oparbejdning og analyse af; data, lydoptagelser og arkivdata fra 

hvalsafaribåden. Frivillige fra hele verden deltager og får erfaring med feltarbejde og 

databehandling, som de senere hen kan anvende i deres egne studier. Frivillige 

betaler deres egen kost og logi samt flybillet og de skal minimum deltage i 1 måned. 

Følg projektet på: www.dict.org.za 

Frivillige hjælpere og donationer er velkomne. Kontakt Katja på: 

katja@whalewatchsa.com 

Tak 

Tak 

Speciel Speciel tak tak til: 

til: 

Rikke Pedersen, Leica Geosystems A/S, Danmark Support. 

Flemming Lopdrup, Leica Geosystems A/S, Danmark. 

Brian Lund, Landinspektør. 

Tak Tak til til andre andre sponsorer sponsorer og og samarbejdspartnere: 

samarbejdspartnere: 

samarbejdspartnere: 

Wilderness Wildlife Foundation 

Dyer Island Conservation Trust 

PADI Foundation 

Knud Højgaards Fond 

Wildlife computers 

Overstrand municipality 

Cape Nature

Faktuelle Faktuelle oplysninger oplysninger om om Sydlige Sydlige rethvaler: 

rethvaler: 





• Arten er fredet over hele verden. I 2001 anslog Den Internationale 

Hvalkommission, at der var 6.000 på den sydlige halvkugle. 

• Bestanden stiger for tiden med anslået 7 procent årligt. Bestanden er delt i tre 

populationer, der hvert år fra juni til december søger imod 3 forskellige kyster: 

Australiens, Argentinas og Sydafrikas. 

• Hvalerne bliver gamle –over 100 år, skønner man, selv om det er svært at 

vurdere alderen på bardehvalerne. På tandhvalerne kan man se antallet af 

leveår ved at skære tænderne igennem og tælle årringene (som på 

træstammer). 

• Det er en voldsom affære, når de sydlige rethvaler parrer sig. Nogle gange har 

man registreret, at der er helt op til 15 hanner om en hun. 

• Hunnerne er drægtige et helt år og opholder sig alene, indtil fødslen er 

overstået. Derefter opfostrer de ungen et års tid og bruger tid på at komme til 

kræfter. Så fra deres niende år, hvor de er kønsmodne, får hunnerne en unge 

cirka hvert tredje år og op mod 30 i deres levetid. 

• Når hvalerne ikke er ved den Sydafrikanske kyst, befinder de sig i Sydhavet, tæt 

på de sub-antartiske øer. Her filtrerer de havet for Krill og opbygger deres 

fedtdepoter. De kan have op til 30 cm tykt spæklag. Nogle få hvaler foretager 

ikke den længe migration, men overvintrer ved Sydafrikas nordvest-kyst, hvor 

de fouragerer.

TC307 Sporing af hvaler i Afrika - Leica Geosystems

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?