pdf. fil - news2.dk

2 Børsen Fredag den 6. marts 2009LivsstilVini Kjærsgaard Iuel ved sit fl ygel.BØRSEN WEEKENDREDAKTION: VIBEKE WITTGREN E-mail:weekend-bolig@borsen.dkLAYOUT: TEAM

Fredag den 6. marts 2009 Børsen 3Godsejerfruener til brasilianske rytmerSom unge student forfulgte Vini Kjærsgaard Iuel drømmen om at spille ogsynge. Hun rejste til Brasilien for at lære mere. Allerede 14 dage efterankomsten stod hun på en scene i Rio de Janeiro og sang for over3000 mennesker sammen med den verdensberømte Hermeto PascoalAF KAREN FREDSLUND ELLEGAARDFOTO: MORTEN GROTH SCHARFEVini Kjærsgaard Iuelsidder i sit store, hvidmaledekøkken-alrumi avlsgården på LundsgaardGods syd for Kerteminde.Hun udstråler på samme tiden enorm livsglæde og energi.Hun lyser af tilfredshed med livether i det store rum omgivetaf sin mand, to børn, og Ella, ensort labrador opkaldt efter EllaFitzgerald, samt Anders, somer familiens kække, ruhåredegravhund.Vini K. Iuel er gift med sinungdomskæreste fra gymnasiet,godsejer Rudolf Iuel.Rudolf tilhører den danskeur-adel, hvis slægt kan føres tilbagetil 1400-tallet med søheltenNiels Juel et sted i anerækken.Det er nu ikke så megetslægtskabet, der vægter i Vinisliv. Det er mere glæden ved detrige liv, hun føler at have opnået.Lykken over at være sammenmed »manden i sit liv«,deres to børn Felix og Thalia oglivet på godset – og ikke mindstlivet som jazzsanger og komponistrundet af lysten til at syngeog spille brasiliansk musik. ViniK. Iuel er overbevist om, at hunslår Barbara Cartland med flerelængder i romantik og opnåetlykke.Allerede i underskolen i Ullerslevog i gymnasiet i Nyborgvar der masser af musiki Vini K. Iuels liv. Hunspillede trompet i skolenssalsaorkester og begyndteogså at synge. I 1.G komponeredehun sine førsterytmiske numre.»Gymnasiet handledefor mig om musikken – ogRudolf. Rudolf, som ogsågik på Nyborg Gymnasium,var helt usædvanligmed en indre ro. Hanrøg pibe, og gik i knickerseller Kansas- arbejdstøj.Moden rammer ham kunhvert 10. år. Et eller andetved ham rørte mig, og vi blevkærester.«Aha-oplevelse»Da jeg blev student, vidstejeg, at jeg i fremtiden ville beskæftigemig med musik. Tilen forårskoncert på gymnasietfik jeg min første aha-oplevelse.Jeg sang et bossanovanummerog følte pludselig enmagi, hvor alt gik op i en højereenhed. Efter det fik jeg en supersanglærer og søgte ind på DetFynske Musikkonservatorium,som dengang ikke beskæftigedesig med rytmisk musik. Her»Gymnasiet handlede for migom musikken – og Rudolf.Rudolf, som også gik på NyborgGymnasium, var helt usædvanligmed en indre ro. Han røg pibe,og gik i knickers eller Kansasarbejdstøj.Moden rammerham kun hvert 10. år.Et eller andet ved ham rørtemig, og vi blev kærester.«fandt jeg ud af, at jeg brændtefor jazzen. Jeg begyndte at syngei en trio i Odense. Vi spillederundt omkring. En aftenefter en koncert i Malmø hørtejeg den brasilianske albinoHermeto Pascoal og hans orkesterspille. Pascoal Hermeto eret af de største musikalske genierinden for brasiliansk musik,og han mestrer alle slagsinstrumenter – lige fra klavertil tepotter, fløjter og folkloreinstrumenter.«Da Vini hørte ham spille,vendte det op og ned på helehendes musikalske univers.Hun var fuldstændig fascineret.Det var den mest raffineredemusikalske elegancehun nogensinde havdehørt, og mesteren er stadiget af hendes musikalskeforbilleder.På scenen i Rio»Efter koncerten gik jegop til Pascoal Hermeto ogsnakkede med gruppen, ogde inviterede mig til Brasilienfor at besøge dem. Sådet besluttede jeg. Jeg togarbejde, fik et legat fra StatensMusikråd og sparede150.000 kr. sammen. I 1985 rejstejeg til Brasilien og var væki halvandet år. Min familie varrædselsslagen. Jeg kendte ingenog talte ikke portugisisk. Ilommen havde jeg kun ét telefon-nummer,nemlig nummeretpå Pascoal Hermeto. Menjeg tog af sted. Rudolf kørte migi lufthavnen og forærede mig enrejseforsikring.«BørsenFaktaBossa nova med mereBrasiliansk musik er ensærdeles rig musikkultur, hvorbl.a. bossa nova og sambaer de mest kendte rytmeri Danmark. I virkelighedener disse to kun en lille delaf en lang række med fl erehundrede forskellige rytmer,bl.a., baiao og choro, (enbrasiliansk instrumentalgenre).»Jeg ringede som det første tilHermeto og fik lov til at kommepå besøg. Jeg sang et nummersammen med dem. Heltutilfreds har han ikke været, forhan komponerede tre numre tilmig, som jeg fik lov til at vælgeimellem. »Gå hjem og lær nummeret,og kom tilbage torsdag,«sagde han. Det var et sværtnummer, som jeg øvede mig på.Hermeto var tilfreds, for haninviterede mig til at være medpå en gæsteoptræden om lørdagen.Og 14 dage efter ankomstenstod jeg på scenen i CircoVoador i Rio de Janeiro over forMaria Gadesalgs- og marketingchefHotellejligheder iCharlottehavenHotellejligheder i KøbenhavnHar du, dine medarbejdere eller dinfamilie brug for et sted at bo i enkortere eller længere periode, såtilbyder Charlottehaven eksklusivehotellejligheder med central og roligbeliggenhed i København.Hvorfor nøjes med et hotelværelse, nårdu kan få en lejlighed med mere komfort,høj service og større frihed til bådearbejde og privatliv?Kontakt Maria Gade for nærmereinformation på telefon 3527 1517eller se lejlighederne og de øvrigefaciliteter på:www.charlottehaven.comVelkommen hjem.Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | CaféHjørringgade 12C | 2100 København Ø | Tel: 3527 1500 | info@charlottehaven.com

4 Børsen Fredag den 6. marts 20093000 mennesker og sang. CircoVoador er en af Brasiliens kendtestescener, hvor alle de storenavne optræder.«New YorkVini K. Iuel fortsatte hosPascoal Hermeto og hansorkester. De gav koncerteri Brasilien og Europa,og hun indspillede ogturnerede med cremenaf cremen af brasilianskemusikere. Blandt andetkom hun til New Yorkpå S.O.B’s og Blue Note,hvor hun optrådte medHermeto Pascoal.Vini K. Iuel fik smag for NewYork. Så hun gik til optagelsesprøvepå musikkonservatorietNew School of Music. Hun fikbåde et scholarship på 25.000dollar og legater fra Danmark.»Jeg var glad for at bo i NewYork, hvor jeg fik mit eget orkester.Kortvarigt kyssede jeg ogsåpå en frø eller to. Men hver gangforholdet blev alvorligt, tænktejeg på Rudolf. Vi har altid haft»I alle årene har Rudolf og jegarbejdet meget adskilt.Nu har vi fået lyst til at skabe nogetsammen. Det er foreløbigudmundet i en fremtids-idé forLundsgaard Gods med bæredygtigtøkologisk landbrug.«et tæt forhold og slap aldrigkontakten. Planen var, at Rudolfskulle komme til New York.Men da hans farfar blev alvorligtsyg, kunne han ikke rejse.Rudolf Iuel mistede sin far allerededa han var tre år. Farfaderenville gerne have orden pågenerationsskiftet, og Rudolfspurgte Vini, om hun ville flyttemed ind på Lundsgaard Gods.»Hvis jeg skal svare ærligt, vardet ikke nogen nem beslutning.Jeg skulle give afkald påmit liv i New York, menvar samtidig klar overat jeg ikke kunne slippeRudolf.At komme direkte fraet kreativt miljø på Manhattantil Kertemindelangt ude i skoven varnoget af en omvæltning.Men på intet tidspunktvar jeg i tvivl om, at minverden var og er hos Rudolf.«Vini K. Iuel har i dag en karrierei Danmark. Hun blev kårettil årets jazzmusiker umiddelbartefter hjemkomsten i 1992.Derefter dannede hun en duomed den verdenskendte brasilianskebassist Jorge Degas, ogde spillede sammen i 10 år. Degav primært koncerter i Europaog i Brasilien og havde et tyskpladeselskab.Afbræk i karrierenMen uheldigvis kom der et langtafbræk i karrieren i forbindelsemed sønnen Felix’ fødsel, somforegik ved akut kejsersnit.Det var en fødsel med alvorligekomplikationer. Vini blev bl.a.intuberet og fik en skade på denene stemmelæbe og kunne ikkesynge. Det var en sort periodefor Vini, for hun blev klar over,at meget af hendes identitet låi den musikalske karriere. Femår varede det, inden Vini efteren operation i stemmelæbenigen kom tilbage.»Jeg skulle starte fra nul igen.Men det var som at få en endnuBørsenFaktaUr-adelUradel – eller ældgammel adel– er den ældste adel og ofteanvendt om den adel, der kanføres tilbage til middelalderen.Den danske adel kan inddelesi uradel, brevadel, højadelog lavadel. Den består i dagaf ca. 200 adelsslægter. Somuradel regnes den adel, derkendes fra før reformationen,mens brevadelen er denadel, der har fået sit adelskabgennem et patent på et seneretidspunkt. Som højadel regnesden gamle rigsrådsadel, samtden nye betitlede højadel efterenevældens indførelse i 1660.

Fredag den 6. marts 2009 Børsen 5Udvikling– ikkeafviklingAF KAREN FREDSLUND ELLEGAARDDet kan være en ensom tjans atvære godsejer i dag. Det ved ejerenaf Lundsgaard Gods, RudolfIuel alt om. Sammen med tre ansatteklares de daglige opgavernepå godset og dets 545 hektarerjord.Sammen med sin hustru, ViniK. Iuel, har Rudolf Iuel fostretidéen om at skabe nyt liv pågården. Lige nu er LundsgaardGods på udkig efter unge økologiskeiværksættere, der vil flytteind på godset og starte specialproduktion.Parrets vision er at finde udaf, om det er muligt at lave enøkonomisk bæredygtig fremtidfor godset – at skabe udviklingog ikke afvikling – som dersker på mange gårde for tiden.Planen er at finde ud af, om godsethar en økologisk fremtid vedat omlægge driften. LundsgaardGods vil eksperimentere med enny selskabs- og driftsform, hvortanken er at udleje både jord,maskiner og bygninger til producenter,som vil dyrke økologisklandbrug. De økologiskeprodukter skal indgå i et fællesbrand med fælles markedsføringfor at opnå større chancerfor øget kendskab til og salg afprodukterne. På den måde kannye producenter i et fællesskabundgå en investering på fleremillioner til opstart af økologisklandbrug. Den økologiske landmanderhverver på denne mådeen pakkeløsning til at dyrke sinspecialproduktion.LundsgaardGodsLundsgaard er en gammel hovedgårdomtalt allerede i 1435.Hovedbygningen er opført afJens Iuel i 1765 ved arkitektG.D. Tschierscke. LundsgaardGods blev i 1768 ophøjettil Stamhuset Lundsgaard forElisabeth Iuel, gift lensgrevindeAhlefeldt og efterkommereaf hende. Det betød, at godsetskulle gå udelt i arv. Besidderenhavde derfor ikke ret til salg ellerpantsætning.Ved stamhusets oprettelse varLundsgaard i slægten Iuels eje.Stamhuset blev ophævet i 1927efter lensafløsningen i 1919. I1939 kom Lundsgaard tilbagei slægtens eje, da den blev overtagetaf Rudolf Iuels farfar, kammerherre,hofjægermester HansIuel. Lundsgaards Gods ejes idag af barnebarnet Hans HenriRudolf Iuel. Til Lundsgaard hørerde omliggende skove og klintenved Storebælt med i alt ca.540 hektar jord.Vigtig rapporten chance i livet. Siden har jegindspillet flere cd’er, bl.a. medThomas Clausen og ThomasOvesen og den legendarisketrommeslager Robertinho Silvafra Rio. Snart går jeg i gangmed at komponere nye numretil den næste cd. I alle årenehar Rudolf og jeg arbejdet megetadskilt. Nu har vi fået lyst tilat skabe noget sammen. Det erforeløbig udmundet i en fremtids-idéfor Lundsgaard Godsmed bæredygtigt økologisklandbrug. Fonden Real Daniahar støttet udvikling af projektetmed en halv million kroner.Måske vil Rudolfs landbrug ogmin musik med kulturel udfoldelsepå Lundsgaard Gods engangi fremtiden gå op i en højereenhed!«Vini og Rudolf Iuel medbørnene Felix og Thalia samt deto hunde Anders (gravhunden)og den sorte labrador Ellaopkaldt efter Ella Fitzgerald.Vini og Rudolf Iuel har i længeretid arbejdet med planer om atskabe mere liv på godset.Rudolf Iuel husker fra sinbarndom, da der var en halv snesmennesker ansat på godset. Dahans farfar og farmor drev stedet,var der 50 ansatte. Ægteparretstanker blev i slutningen af2008 udmøntet i en ansøgningtil Real Danias projekt »Fremtidensherregård«, hvis formål deter at skabe en bæredygtig produktionpå danske herregårde.Real Dania kvitterede hurtigt ogpositivt på ansøgningen og hardoneret 500.000 kroner til atlade en række konsulenter undersøgefremtidsprojektet. Hvisderes rapport – den forventesfærdig til maj – er positiv, ønskerRudolf Iuel at gå i gang med depraktiske forberedelser med detsamme.Vini K. Iuel, der også har enkarriere som sangerinde, ser detsom et mål at genskabe LundsgaardGods som kulturelt lokomotivi lokalsamfundet. En afhendes visioner er at godset ifremtiden har kulturelle arrangementer.karen.ellegaard@borsen.dkkaren.ellegaard@borsen.dk