HØRING OM DEN RYTMISKE MUSIKS NYE ... - Dansk Live

som modsvarede dens position i samfundslivet. Det er jo altid dejligt, når man som debattørføler sig taget alvorligt, og jeg takkede derfor ja, uden at skele særligt til Mogens Jensenspartifarve. Jeg så nemlig denne opfordring som en indlysende anledning til at få den rytmiskemusiks status sat på dagsordenen, men set i et bredt perspektiv, uafhængigt af partipolitiskeinteresser. Jeg samlede en række begavede og profilerede kræfter fra vidt forskellige dele afdet rytmiske musikliv, og ikke længe efter var vi i fuld gang med talrige møder,meningsudvekslinger, diskussioner og sparringer.Vi var fra begyndelsen enige om at forstå rytmisk musik som andet og mere end blot etkulturpolitisk anliggende, eftersom området efter vores opfattelse også rummererhvervspolitiske og uddannelsespolitiske aspekter, der alle influerer gensidigt på hinanden.Denne opfattelse kan illustreres ud fra denne model:I vores analyse af hvordan det rytmiske musikliv kunne opnå en statslig anerkendelse, dermatchede dens position, fandt vi frem til i alt fem brændpunkter eller indsatsområder, somvar afgørende for os at sætte fokus på. Det drejer sig om: 1) Konsekvenserne af den digitalemusikrevolution, 2) Musikeksportens ekspansionsmuligheder, 3) Den rytmiskemusikproduktions status i de offentlige støtte- og lånesystemer, 4) Live-scenens status samt5) Vækstlagets rolle og sammenhæng med den professionelle del af musiklivet. Hvert af defem punkter vil lige om lidt blive præsenteret af fem forskellige medlemmer af tænketanken.