Tema: Konkurs - Det Faglige Hus

MEDLEMSNYTMedlemsnyt nr. 1 Februar 2009DET FAGLIGE HUSTema:Konkursside 4-5side 8Curt tog barselsorlovog blev fyretUden job!bliv tryg med entillægsforsikringStor succes medfleksjobMedlemsturtil DR-Byenside 5side 10side 13

LEDERA-kasser i et vadestedAf Johnny Nimlandsformand Det Faglige HusKun ganske få enkelt-områder harhaft lige så stor politisk bevågenhedsom a-kasserne, siden den borgerligeregering trådte til for godt 8 år siden.Nogle initiativer er faldet mindreheldigt ud end andre, men samlet sethar det været sundt med dette hovedeftersyn.Danske Lønmodtageres A-kasse ergodt 6 år gammel og er netop et resultatat politikernes opmærksomhedpå pris og kvalitet i danske a-kasser.I nogle fagforbund blev a-kassenbetragtet som en lukrativ nebengeschæft,og der blev ikke gjort alverdenfor hverken at holde kontingentetnede eller kontrollere, at ledige medlemmerrent faktisk også var arbejdssøgende.Danske Lønmodtageres A-kasse harskabt fri og sund konkurrence blandta-kasserne, og et medlemstal på over70.000 vidner om, at folk i stigendegrad betragter en a-kasse som enhvilken som helst anden forsikringsordning– underlagt samme markedsvilkår,som man kender fra forsikringsbranchen.Mange a-kasser under LO er underpres, og jeg tror, at vi i de kommendeår vil opleve en stribe fusioner påtværs af de faglige grænser, somman ellers har vogtet nidkært over.Spørgsmålet er dog, om man er parattil også at gennemføre en tiltrængtprofessionalisering og ansætte veluddannedeadministratorer og juristertil at servicere medlemmerne. Jeg erdesværre bange for, at mange forbundendnu ikke er klar til at opgive årtierspraksis med at anvende stillingerne ia-kassen som velbetalte skulderklaptil loyale og trofaste bestyrelsesmedlemmerog tillidsfolk.Jeg tør vove den påstand, at netopdisse forbunds uprofessionelle tilgangtil opgaven har været medvirkendetil et politisk forlig om at lægge denstatslige del af Jobcentrene ind underkommunerne fra den 1. august i år.A-kasserne havde også lagt billet indLandsformand, Johnny Nimpå opgaven, men et flertal i Folketingetvalgte altså kommunerne til trodsfor, at deres indsats for at få ikkeforsikredei arbejde efter min meninghar været langtfra imponerende.Danske Lønmodtageres A-kasse skalsom hidtil være den myndighed, somkontrollerer den lediges ret til dagpenge.A-kassen skal også fremovergennemføre samtaler med de ledige.Men vi vil samtidig være opmærksommepå, at vore ledige medlemmerfår den samme service i jobcentrene,når det ikke længere er staten, menkommunerne, som skal hjælpe demmed at komme i arbejde igen.Medlem nr. 70.000 iDet Faglige Hus22Det blev Didde Dahler Knudsen, 40år fra Esbjerg, der blev medlem nr.70.000 i Det Faglige Hus. Derfor varhun på besøg og fik overrakt blomsterog gavekort af landsformandJohnny Nim. Didde meldte sig ind ifagforening og a-kasse i Det FagligeHus efter at have været medlem afHK i mange år. – Jeg havde længeovervejet det, men ikke lige fået tagetspringet. Men da jeg talte med enbekendt, fik hun mig dog overbevistom, at det var tåbeligt at betale enmasse kontingentkroner, uden at fåmere for dem, og så meldte jeg migind. At jeg er medlem nr. 70.000er en sjov tilfældighed. Faktisk varjeg slet ikke klar over, at der varså mange medlemmer i Det FagligeHus, så det er jo et tegn på, atmange andre end jeg har valgt densamme løsning, fortæller Didde, derlige nu har børnepasningsorlov, meninden så længe starter på sit job sompædagogmedhjælper igen. Didde eroprindelig uddannet klinikassistent,men valgte for nogle år siden at forladefaget.

IHar du styr på din autorisationHar du styr pådin autorisationSocial- og sundhedsassistenter indgår nu igruppen af autoriserede sundhedspersoner, somskal registreres i Sundhedsstyrelsensautorisationsregister.Sådan får du din autorisationDu kan kun søge om din autorisationpå Sundhedsstyrelsens hjemmeside(www.sst.dk). Her skal duudfylde en ansøgningsblanket.Det koster 287 kr. i administrationsomkostninger.Beløbet skalbetales med kreditkort på hjemmesiden.Du modtager en e-mailmed bekræftelse på autorisationen.På baggrund af oplysninger fra dituddannelsessted har Sundhedsstyrelsenregistreret alle de personer,Du skal søge NUAlle nyuddannede social- ogsundheds-assistenter skalnu søge om autorisation iSundhedsstyrelsen.Har du allerede uddannelsen,har du frist til 1.oktober 2009.der er uddannet. Du skal derforikke indsende papirer til Sundhedsstyrelsen.Sådan er du registreretAlle autoriserede sundhedspersonerer registreret i et autorisationsregisteriSundhedsstyrelsen.Du vil være atfinde i registeretfå dage efter, at duhar modtaget din autorisation. Allehar adgang til at søge oplysningeri autorisationsregisteret på Sundhedsstyrelsenshjemmeside.Derfor skal man autoriseresEn autorisation bidrager til atstyrke patientsikkerheden og fremmerkvaliteten i sundhedsvæsenetved at sikre, at kun personer, derhar modtaget Sundhedsstyrelsenautorisation som social- og sundhedsassistent,må kalde sig socialogsundhedsassistent. Såfremt duundlader at søge autorisation, hardu ikke ret til at kalde dig socialogsundhedsassistent. Gør du detalligevel, kan du blive straffet. Dinarbejdsgiver kan kræve at se ditautorisationsbevis. Kan du ikkefremvise det, risikerer du, at dersker begrænsninger i dit job.Man kan fratages sinautorisationSocial- og sundhedsassistenterneer forpligtede til at udvise omhu ogsamvittighedsfuldhed i deres virkeog kan i lighed med andre autoriseredesundhedspersoner få fratagetderes autorisation.Overenskomstændringerindenfor det offentligeL-ACOST.UAT.UAOG SUNDHEDSASYGEPLEJERSSSISTENTFå et synligt bevis af DetFaglige HusEr du medlem af en af fagforeningernei Det Faglige Hus har du rettil et gratis emblem, som du kanbære som bevis på, at du er enautoriseret sundhedsperson. Duskal blot kontakte Faglig Hotline påtlf. 7610 9304. De vil kontrollere, atdu er registreret i autorisationsregisteretog herefter fremsende emblemettil dig.KEGRATISemblemDet Faglige Hus tilbydersocial- og sundhedsassistentersamt sygeplejerskeret gratis emblem,som dokumenterer, at deer autoriseret og dermedhar ret til at benyttederes titel.Er du ansat i stat, region eller kommuneog dermed omfattet af en overenskomstindenfor det offentlige, skal duvære opmærksom på, at der er foretageten række ændringer og mindreforbedringer, som også kan gælde fordig.For nogle vil der også være ny løn puljer,som skal fordeles til april, dog kuni beskedent omfang. Først til april 2010vil der være større midler til fordeling.Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du eromfattet af overenskomstændringer,herunder muligheden for at søge omny løn her i foråret, så kontakt FagligHotline på tlf. 7610 9304, som kanhjælpe dig.3

KonkursDanmark hårdt ramt af konkurserAntallet af konkurser steg støt måned for måned, og med i alt 3.709 af slagsen blev2008 det værste år siden 1996, hvor man begyndte at føre statistik.Der ser rigtig dystert ud for danskerhvervsliv og dermed jobmulighedernefor blandt andet medlemmerneaf Det Faglige Hus. Antalletaf konkurser var i 2008 det højestei mange år, og Danske LønmodtageresA-kasse i Det Faglige Husmærker tydeligt, at ledigheden erpå vej op ad.Hele 3.709 danske virksomhedergik konkurs sidste år, og det er enstigning på over 60 procent sammenlignetmed 2007. Den negativeudvikling er accelereret fraseptember og frem til december.”Alene i julemåneden måtte544 virksomheder melde pas”Alene i julemåneden måtte 544virksomheder melde pas, og det erover dobbelt så mange, som mantidligere regnede for normalt i enmåned.Industrien har indtil videre holdtskansen, men finanskrisen har al-”Når de store industrivirksomhederskruer ned for blusset,kommer det for alvor til atgøre ondt”lerede efterladt åbne sår inden fordetailhandel, ejendomsudlejning,transporterhvervene samt byggeoganlægssektoren.- Jeg er bange for, at dette herkommer til at vare meget længere,og at vi kommer op på et parhundrede tusinde ledige, før detvender. Det er altid servicefagene,transportsektoren og byggefagene,der rammes først under en økonomiskkrise, men jeg har set, atflere af landets store industrivirksomhederbebuder afskedigelser afi nogle tilfælde flere hundrede ansattei løbet af 2009. Når de storeindustrivirksomheder skruer nedfor blusset, kommer det for alvortil at gøre ondt. Det vil nemlig ogsåramme mange underleverandører,siger landsformand i Det FagligeHus, Johnny Nim.Han er glad for, at regeringen tagersituationen alvorligt og er klar medhjælpeforanstaltninger.- Det skal ske ved at få gang i deoffentlige investeringer, og jeg vilhåbe, at man bruger nogle af demange milliarder, som er tiltænktbankerne, på at forbedre standardenpå skoler, børnehaver og alleandre offentlige bygninger. Det vilafbøde krisen inden for byggesektoren,og den beskæftigelse, derfølger med, mindsker presset pådagpengene. På den måde får mannogle af pengene igen.I Danske Lønmodtageres A-kassehar ledigheden henover sidste årligget på 1-1,5 % omregnet til fuldtidsstillinger.Tallet var vokset til1,8 procent i december 2008. Damange er deltidsledige eller kun ledigei kortere perioder, er der reelttale om, at 2860 DLA-medlemmervar uden job den 1. januar. Det er1000 flere end gennemsnittet forhele 2008.Husk at få alt opgivet til LGDet er vigtigt, at du tager Det FagligeHus med på råd, hvis dit firma gårkonkurs, og du skal anmelde et kravtil Lønmodtagernes Garantifond. Ellersrisikerer du nemlig at snyde digselv.- Der er en stribe formelle krav til dokumentationsom kopi af lønsedler ogansættelseskontrakt hos LG, og desudenkan ansøgningsblanketten ogsåvære lidt tricky, hvis man ikke lige erinde i den slags. Vi oplever desværreeksempler på, at det går galt, når etmedlem forsøger sig på egen hånd, ogLG afviser en sag, fordi formkrav ikkeer opfyldt, siger jurist Brian Bøttcherfra Faglig Afdeling.I ansøgningsblanketten skal derblandt andet oplyses om søgnehelligdagsbetalinger,feriefridage ogpension, og det er vigtigt, at lønmodtagerenfår det hele med. Ellerssnyder man sig selv.- Har man haft skæve arbejdstider,kan tillæg hurtigt løbe op i penge, ogda LG har en anmeldelsesfrist på 4måneder, kan man ikke komme tilbagesenere hen, fordi man lige kom itanke om noget.I de senere par år har det taget 3-6uger at få behandlet en sag i LønmodtagernesGarantifond. Efterfinanskrisen er sagsbehandlingstidenøget til 4-8 uger. Medlemmer kan dogfå et lån i Det Faglige Hus, så de kanbetale deres udgifter, mens sagenstår på. Beløbet betales tilbage, nårder kommer penge fra LG.Krav, som ligger længere tilbage itiden end 6 måneder, fra konkursbegæringener indgivet, bliver ikke dækketaf LG.Der er mange formelle krav, som LGkræver bliver overholdt, så lad dinfagforening hjælpe dig, anbefalerjurist Brian Bøttcher.4

KonkursDen dag da lønnen udeblev26-årig Suzan Jønsson Brønshøjgør det, som hun er god til, for nuat bruge en efterhånden forslidt tvreklame.Hun er en dygtig sælger, ognår man har travlt med salgsjobbet,er det helt til overs at skulle bekymresig om paragraffer.Men paragraffer kan man ikke altidslippe for og slet ikke, når ens arbejdsgivergår konkurs, og man skaltil at køre en sag i LønmodtagernesGarantifond. Suzan var lidt forberedtpå, at det firma, hvor hun var ansatsom salgschef, havde rigtig ondt iøkonomien. Lønnen udeblev til den1., og da flere forsøg på at reddeselskabet slog fejl, endte det med enkonkursbegæring.- Puha, det var ikke rart at tænkepå, at der ikke kom løn mere. Jegvidste slet ikke lige, hvordan jegskulle gribe alt det an med LønmodtagernesGarantifond, så jeg vartemmelig utryg. Men jeg faldt helttil ro, efter at jeg havde talt medjurist Brian Bøttcher i Det FagligeHus, for han vidste præcis, hvad jegskulle gøre. Der gik tre måneder, frafirmaet gik konkurs, indtil sagen forSuzans vedkommende var endeligafsluttet i Lønmodtagernes Garantifond.Hun fik udbetalt 120.000kr. for manglende løn. Dertil komskyldige feriepenge. Men regningerneskal jo betales løbende, og sålænge kunne Suzan ikke vente: – Pået tidspunkt tilbød Det Faglige Husmig et lån fra fagforeningen. Det togjeg selvfølgelig gerne imod, så jeghavde penge at gøre godt med, indtilLønmodtagernes Garantifond havdefærdigbehandlet min sag.Det var mange penge, der stod påspil, da min arbejdsgiver gik konkurs,så det var meget vigtigt, at alt blevgrebet rigtigt an i forhold til LønmodtagernesGarantifond.Det Faglige Husbag 125konkursbegæringerFor sagsbehandlere og jurister i Det Faglige Hushandler det om at sikre medlemmerne deres rettighederog løn. Sidste år måtte man i 125 tilfældeindgive konkursbegæring mod en arbejdsgiver, fordivedkommende enten ikke ville eller kunne give etfagforeningsmedlem den løn eller de feriepenge, somvedkommende havde krav på.Hver gang der indgives en konkursbegæring, senderman besked til advokat Per Buttenschøn fra advokatfirmaetKaalund og Partnere i Silkeborg. Han erekspert i solvensret og repræsenterer Det Faglige Hus,hvis en sag ender i retten.- Det er heldigvis ikke så ofte, at det ender med enkonkurs. Som regel falder pengene, inden man kommerså vidt. Sker det ikke, bliver jeg af Det FagligeHus foreslået som kurator i konkursboet. Hvis Skifterettenudpeger mig til opgaven, er det min opgaveat undersøge, at der i tiden op til konkursen ikke erforetaget udbetalinger fra virksomheden, som bør ogkan omstødes. Desuden skal jeg realisere de værdier,som er i boet.- Lønkrav går forud for alt andet. Det er Det FagligeHus, som hjælper medlemmet med at få sine tilgodehavenderi Lønmodtagernes Garantifond, men det erefterfølgende mig, der som kurator får tilsendt et kravfra Garantifonden, siger Per Buttenschøn.Har du råd til atmiste dit job?Bliv bedrestilletmed entillægsforsikringDet Faglige Husbetaler de toførste månederVed ufrivillig ledighed kan du supplere dine dagpengemed op til 20.000 kr. om måneden.Hvad koster det at blive forsikret?Priserne afhænger af hvilken dækning du vælger.Det koster fra 77 kr. til 742 kr. pr. måned. Bemærkat Det Faglige Hus betaler din præmie de første tomåneder - dog max 225,- pr. måned.Få mere infoLæs mere om forsikringen på www.detfagligehus.dkHer kan du også printe en tilmelding. Du er ogsåvelkommen til at kontakte os for flere oplysningerpå tlf. 7545 3577 – tast 6.5

Bidragsfrie perioder til 10.500 medlemmerI forlængelse af Velfærdsforliget i2006 bliver den periode, hvor manskal indbetale efterlønsbidrag forlænget.For at tilgodese de medlemmer,der kommer til at betaleefterlønsbidrag i flere år, end dehavde forventet, da de tilmeldte sigefterlønsordningen, er der indført enordning, hvor man i en periode kanblive fritaget for at betale efterlønsbidrag– en bidragsfri periode. Det haringen betydning for retten til efterløn,at man afholder en bidragsfriperiode.Danske Lønmodtageres A-kassehar kort før jul sendt et informationsbrevtil de 10.500 medlemmer,som har ret til en bidragsfri periode.Opgørelsen er foreløbig, og vi opgørendeligt den bidragsfrie periode, nårvi modtager og behandler en skriftligansøgning fra dig herom.Er man ikke længere medlem afen a-kasse eller med i efterlønsordningen,har man ikke ret til enbidragsfri periode. Når man holderen bidragsfri periode, er man stadigtilmeldt efterlønsordningen, menskal ikke betale efterlønsbidrag.Man kan bruge sin bidragsfrie periodemed det samme eller senere.Det er en betingelse, at a-kassenmodtager en skriftlig anmodning omdet. Man kan bruge hele perioden påen gang eller dele den op i flere perioder.Perioden kan bruges frem tilefterlønsalderen. Benytter man ikkemuligheden for en bidragsfri periode,falder retten bort, når man nårefterlønsalderen. Man vil automatiskblive opkrævet efterlønsbidrag igen,når perioden er brugt.Benchmarkingaf a-kasserneArbejdsdirektoratet udgav i december 2008 rapporten”Benchmarking af a-kasserne 2008”, somsammenligner a-kassernes indsats og resultater.Rapporten gennemgår blandt andet udviklingen ia-kassernes produktivitet og omkostninger samtmedlemstal. Det er fortsat LO-kasserne, som mistermedlemmer, mens især Danske Lønmodtageres A-kasse i Det Faglige Hus oplever fremgang.A-kassernes nye opgaver i beskæftigelsesindsatsenbliver også behandlet i rapporten. A-kasserne harovertaget førstegangskontakten med alle forsikredeledige fra jobcentrene og skal gennemføre CV- ogvejledningssamtaler ved ledighed samt rådighedssamtalerhver tredje måned med forsikrede ledige.I Danske Lønmodtageres A-kasse er der holdt mereend 1.600 CV-samtaler og 800 rådighedssamtaleri 1. halvår 2008. Se mere på Arbejdsdirektoratetshjemmeside: adir.dk.Ministeren ændrerpå krav til ledigeStigende utilfredshed blandtarbejdsgivere over et stort antalsåkaldte proforma ansøgningerhar fået beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen til at varsleændringer på kravet om, at ledigeskal sende mindst 4 ansøgningerom ugen.Hvad der skal sættes i stedet, skala-kasserne og Arbejdsdirektoratetfinde ud af i fællesskab, men ministerenstår fast på, at ledige ogsåfremover skal søge mange jobs forreelt at være til rådighed for arbejdsmarkedet.De nye retningslinjer var ikke udarbejdet ved redaktionensslutning, og der skal derfor fortsat søges 4 stillinger omugen for at være på den sikre side. Så snart der foreligger etnyt regelsæt, vil det blive offentliggjort på detfagligehus.dk.Arbejdsfordeling og supplerende dagpengeNår du er omfattet af en arbejdsfordeling,kan du som udgangspunktmodtage supplerende dagpenge forde dage, hvor du ikke får løn.Du skal dog være opmærksom på, atdet er en betingelse, at du har væretmedlem af a-kassen i mindst et år.Derudover skal du have arbejdetminimum 1924 timer i en medlemsperiodeinden for de seneste 3 år,hvis du er fuldtidsforsikret.Når du modtager supplerende dagpenge,skal du opfylde de samme betingelser,som hvis du modtager dag-penge, du skal altså stå til rådighedfor arbejdsmarkedet i alle de uger,hvor du får ydelser fra a-kassen.Du skal blandt andet søge arbejde,være tilmeldt jobcentret samt haveet aktivt CV. Endvidere er du forpligtettil at møde til samtaler i a-kassenog i jobcentret, hvis du bliver indkaldt,ligesom du er forpligtet til atovertage formidlet arbejde.Du skal have en frigørelsesattest,når du skal modtage supplerendedagpenge, hvis du er omfattet afet opsigelsesvarsel. Frigørelsesattestenindgår normalt i aftalen omarbejdsfordeling. A-kassen skal havefrigørelsesattesten i hænde senest5 uger efter, at du er startet på arbejdsfordeling.Bemærk at de første 3 dage, du erledig i forbindelse med arbejdsfordelingen,skal din arbejdsgiver betaleg-dage, og du kan derfor ikke modtagedagpenge for disse dage.Hvis du er i tvivl om dine rettighederog pligter, så kontakt a-kassen.7

ligebehandlinglovenFædre er også beskyttetaf LigebehandlingslovenPå trods af de problemer som det gavpå mit arbejde, ville jeg aldrig haveundværet min orlov, for den tid manhar med børnene, mens de er heltsmå, kommer aldrig tilbage, menerCurt Lange.le blive overrasket, når firmaet omlørdagen i det lokale dagblad søgteen ny pladsmand i stedet for mig.Mig ville de til gengæld sende ind iproduktionen. Det synes jeg langtfra var rimeligt, så jeg tog kontakt tilDet Faglige Hus.Orlov var det hele værdMens Curt udelukkende tænkte påat få sit gamle job tilbage, rejste DetFaglige Hus et erstatningskrav på100.000 kr. for overtrædelse af Ligebehandlingsloven.Arbejdsgiverenforsøgte et forlig på det halve beløb,men Curt og fagforeningen sagdenej. Firmaet vendte sagen i DanskIndustri og ruskede derpå op medhele det krævede beløb. Undervejsi forløbet var Curt blevet indkaldttil en samtale om et efter arbejdsgiverensmening for højt sygefravær.Curt kunne dokumentere, at enstor del skyldtes en arbejdsskade,men han indså samtidig, at det villeblive svært at forvandle den dårligestemning på arbejdspladsen. Hansagde derfor sit job op og har fundetet andet: - På trods af bøvlet og denkendsgerning, at jeg mistede mitarbejde, har min orlov været det heleværd. Jeg forstår ikke de fædre, somvælger barselsorloven fra. Den tid,som man har med børnene, når deer helt små, kommer aldrig tilbage,siger Curt Lange.Curt Lange fra Lolland gjorde naturligvisbrug af sin ret til orlov,da hans hjemmegående kone fødteparrets femte barn, Silke. Det brødarbejdsgiveren sig ikke om, og Curtblev som ”straf” omplaceret til et jobi en anden afdeling, selv om alle vidste,at det aldrig kom til at fungere.Arbejdsgiveren måtte betale 100.000kr. i erstatning for overtrædelse afLigebehandlingsloven, og kort tidefter fandt Curt et andet arbejde.Det Faglige Hus oplever heldigvisyderst sjældent, at en arbejdsgiverreagerer som i dette tilfælde. Sædvanligvishar arbejdsgiverne genereltforståelse for, at fædre vil gøre brugaf deres orlovsrettigheder. Men vihar selvfølgelig nogle sager. Som oftesthandler det om, at parterne ikkeer enige om, hvad der konkret blevaftalt om afvikling af orloven.Værd at vide om barselorlov• Giv din arbejdsgiver skriftligbesked om de planlagte orlovsperioder.Så hersker der aldrig tvivlom, hvad der er aftalt.• Graviditetsorloven (4 uger førforventet fødsel) skal varsles 3måneder før forventet fødsel.• Fædreorlov (2 uger) skal varslessenest 4 uger før forventet fødsel.Smileyer påarbejdsmiljø• Barselsorlov (første 14 uger efterfødslen) skal varsles senest 8uger efter fødslen.• Forældreorlov (32 uger) skal ligeledesvarsles senest 8 uger efterfødslen.• Der er muligheder for at forlængeog udskyde orloven – for yderligereoplysninger se eventueltbrochuren om barsel på voreshjemmeside detfagligehus.dk.• Under barselsorlov har manmindst ret til et beløb svarendetil sin sædvanlige dagpengesats –dette gælder dog ikke i en eventuelforlængelse af orloven. Mangeoverenskomster – ikke mindstindenfor det offentlige, foreskriverdog, at man har ret til fuld løn ihele orloven eller en del af den.Vil du vide mere om reglerneog muligheder for barselsellerforældreorlov, kan duhente en folder i biblioteketpå vores hjemmeside. Du kanogså få råd og vejledning omorlov ved at kontakte FagligHotline på tlf. 7610 9304.Vi kender dem fra fødevareforretningerneog restauranterne, hvormange pr. refleks sender et blik henpå skiltet for at se, om mundvigenevender opad eller nedad. Vi taler omsmileyen, der nu også er blevet symbolfor godt eller skidt arbejdsmiljø.Når Arbejdstilsynet har foretagetet tilsyn i en virksomhed, bedømmesvirksomheden med en grøn, guleller rød smiley, som offentliggørespå www.at.dk. Her kan alle gå indog tjekke, hvordan standarden påarbejdsmiljøet er på deres arbejdsplads.Endnu er der kun få virksomhederpå hjemmesiden, men flerekommer til.9

FleksjobStrammere reglerfor at få fleksjobFleksjobordningen er i dag så populær,at der er strammet gevaldigt oppå forudsætningerne for at kommemed i ordningen, hvor det overordnedekrav er, at arbejdsevnen skal værenedsat med mindst 50 procent.For at have en medarbejder i fleksjobog indrette stillingen ud fra noglesærlige hensyn til den pågældende,får arbejdsgiveren refunderet entenhalvdelen eller totredjedele af fagetsmindsteløn hos hjemkommunen.Der kan være enten fysiske, psykiskeeller sociale årsager til, at mankommer i fleksjob. Det er dog ikketilstrækkeligt, at man af den ene elleranden årsag ikke kan passe sithidtidige job. Begrænsningen i ens arbejdsevneskal ses i forhold til ethverterhverv. Ligeledes er man heller ikkeberettiget til fleksjob, bare fordi lægerog speciallæger vurderer, at det er oplagt.Tildeling af fleksjob sker ud fraen helhedsvurdering hos kommunen.Endvidere er det ifølge medarbejderei Det Faglige Hus’ Social Team,advokat Søren Crone Mellerup ogsocialformidler Karin Ohrt ikkeusædvanligt, at en person skal gennemtre til fem arbejdsprøvninger,før fleksjobbet bevilges.- Det er rigtig hårdt for mange, fordiman hele tiden skal på nye arbejdspladserog have nye arbejdsopgaver.Samtidig er man så kort tid ét sted,at man aldrig bliver betragtet somkernemedarbejder i virksomheden,siger Karin Ohrt.Principielt burde det være muligt atafgøre en sag om fleksjob inden 52uger, altså inden for den periode,hvor man grundlæggende kan fåudbetalt sygedagpenge.- Erfaringen viser dog, at det praktisktaget er umuligt, når man førstskal have afklaret alle helbredsmæssigeforhold og gennemført flerearbejdsprøvninger. Det betyder,at nogle medlemmer kan komme iden situation, at de står helt udenindtægt i en periode, såfremt derikke kan findes anden forsørgelse.Afklaringsforløbene er dog en forudsætningfor, at man kan opnå atblive visiteret til fleksjob, siger SørenCrone Mellerup.Helle vil ikke undværesit fleksjobDet var usikkert, om Helle Sørensen nogensinde ville kommetilbage til arbejdsmarkedet. Hun har nu i seks år været ifleksjob i Det Faglige Hus.Helle Sørensen har aldrig væretbange for at bestille noget, og hunvar blot 12 år, da hun begyndte atgøre rent hos en købmand. Efter 20år med rengøringsjob, stod hun som32-årig, ung mor med et fysisk handicap,som var ved at sende hendebaglæns ud af arbejdsmarkedet.- Jeg var i arbejdsprøvning i et kontorjob,men det var i det hele tagetusikkert, om jeg nogensinde kom iarbejde igen. Jeg ved ikke, hvor jeghavde været i dag, hvis ikke fleksjobordningenhavde eksisteret., sigerHelle Sørensen.Vi møder hende på arbejdspladsen ikøkkenet i Det Faglige Hus i Esbjerg.Hun går til hånde og hjælper medat tilberede og servere frokost til deansatte. Hun får fuld løn, men skalkun arbejde 18 timer om ugen. DetFaglige Hus betaler for Helles reellearbejdstid, mens resten refunderesaf kommunen.- Det var da alt for tidligt at forladearbejdsmarkedet, og jeg kæmpedeogså selv for, at det aldrig skullekomme så vidt. Jeg var nok aldrigblevet førtidspensionist, for jeg villeud at arbejde. Den sociale kontakt,som man oplever på en arbejdsplads,vil jeg ikke undvære, sigerhun.Helle blev i 2002 ansat i receptioneni Det Faglige Hus for at passe telefoner,ordne post og alt muligt andet.- Det gik godt indtil august 2005,hvor jeg gik ned med stress. Pågrund af min sygdom er min stresstærskelmåske ikke så høj, som denellers ville være. Jeg var sygemeldt ito måneder, og da jeg vendte tilbage,tilbød de mig et andet job i medlemsafdelingen,hvor man har kontakt tilnye medlemmer i fagforeninger oga-kasse.- Året efter skulle stillingen nedlæggesi forbindelse med en større omorganisering,og jeg fik valget mellemat komme tilbage til receptionen elleri køkkenet. Jeg er glad for, at jegvalgte det sidste. Jeg har simpelthenså godt et arbejdsliv. Jeg var heldigat få et fleksjob, men jeg var endnuheldigere at få en fleksibel arbejdsgiver,der går langt for at udnytte denarbejdsevne, som jeg har i behold,siger Helle Sørensen.I Det Faglige Hus er en snes af de205 medarbejdere ansat efter detilskudsregler, der gælder for detsåkaldte rummelige arbejdsmarked.Når Helle og de øvrige fleksjobbereer på arbejde, udfylder de sammefunktioner som kollegerne.10

FleksjobMedlemmer i fleksjob fortællerHans VengBjerregaard, 49,Rødkærsbro:- Jeg kom til skade, mensjeg var ansat i en produkthandel. Jeg fik et knæki ryggen, da jeg bøjede mig ind over et transportbånd.Efter en længere sygeperiode kom jegi fleksjob på Gunnar Balles Maskinfabrik her iRødkærsbro.- Chefen gav mig en god præsentation for kollegerne,og de har taget godt imod mig. Smerternekommer jeg aldrig af med, men jeg vil ikke undværemine 12-15 timer om ugen på arbejdsmarkedet.Det er bedre at bestille noget frem for at siddehjemme og have ondt af sig selv.Anja BundgaardFomsgaard, 31, Skive:- Jeg er oprindelig uddannetsalgsassistent, men arbejdedesom servitrice i min mors restauration, dajeg i 2001 fik ødelagt min ryg. Jeg skulle hjælpeen kunde op fra toilettet, hvor der ikke var særligmeget plads. Hun var en stor pige på over 100kilo, og pludselig fik jeg et knæk i lænden.- Lige i øjeblikket er jeg på barsel, men ellers er jegi fleksjob som kontormedhjælper i en børnehave.Jeg har 25 timer om ugen, og det lige i overkantenaf, hvad jeg kan holde til. Men jeg vil ikke gåhjemme. Både jeg og børnene har godt af, at dehar en mor, der går på arbejde hver dag ligesomalle andre børns forældre.FAGFORSIKRING- i samarbejde med Det Faglige HusSpar op til30%på din forsikringspakkeSå meget kan du spare på dine forsikringerBilforsikring3 Nystartet bilist3 18 år3 Ansvar3 Selvrisiko 6.0003 VW Golf 1,8 årg. 923 ÅrhusHelårlig præmie 8642,- kr.GruppelivIndbo3 Odense-Ålborg3 Dækning 591.0003 Ingen selvrisiko3 Cykeldækning, el-skade og anden skadeHelårlig præmie 1.576,- kr.Rejseforsikring3 Dækning 100.000Helårlig præmie 228,- kr.Du har mulighed for at tegne en højere dækning– helt op til 800.000 kr.3 For dækning i EU + Tyrkiet og KroatienHelårlig præmie 208,- kr.Du har mulighed for at tegne en worldwidedækning + ændre tillægsdækningerDet er nemt og hurtigt at få et forsikringstjek hos FAGFORSIKRING.Tlf. 7340 4149. Email: info@fagforsikring.dk.Læs evt. selv mere om FAGFORSIKRING på www.detfagligehus.dk.11