at lære at skrive - hvad vil det sige.pdf

At lære at skrive - hvad vil det sige?Mangeting at læreNår man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker ogfølelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget udaf tegnene. Og man skal lære at skrive, så det er spændende og interessantfor andre at læse det, man har skrevet. Det er det, det hele gårudpå.Det er en stor udfordring for alle mennesker at lære at skrive, fordider er så mange ting, man skal lære at kunne på en gang: finde på, fådet til at hænge sammen, vælge ord, skrive gode sætninger, skrive korrekt.Vi ved, at det i al almindelighed er en god ide at koncentrere sig omnogle få ting, når man vil lære noget. Det gælder også, når man skallære at skrive. I slutningen af dette kapitel om det at skrive kan du læseom skriveprocessen, om hvordan du kan dele skrivearbejdet op pånogle gode måder.Lad os vende tilbage til, hvad man skal kunne, når man skriver. Viprøver at skille det lidt ad.FINDE STOF OG FINDE PÅ: Mange siger, at det er noget af det sværeste.De ved ikke, hvad de skal skrive. De går hurtigt i gang - og gårhurtigt i stå. Derfor skal man have tips og metoder, som man både kanbruge på egen hånd og sammen med andre.VÆLGE GENRE OG VÆRE GENREBEVIDST: Genre betyder 'slags', ogder er mange slags tekster. I skolen er der nogle genrer, der er mereinteressante end andre. Man skal kunne shIne mellem teksttypernesagtekst og fiktion. Der er rigtig mange genrer, og man skal vide,hvilke normer der gælder for genrerne. Hvad er f.eks. forskellen på at'beskrive', 'analysere', 'vurdere' og 'argumentere'?STRUKTURERE OG SKABE SAMME HÆNG: Det hænger sammen meddet foregående. Genrer er bygget op over skemaer, og disse skemaer eret godt hjælpemiddel til, hvordan man f.eks. kan begynde og slutte entekst. Men der er mange flere ideer til, hvordan man kan skabe en godsammenhæng.158 . 5. AT SKRIVE

VÆLGE FORTÆLLER: Især i tiktionstekster kan man opnå gode resultaterved at blive god til fortælleteknik. Skal man bruge en jeg-fortællereller en 3.person-fortæller? Skal fortælleren mon være alvidende?LAVE GODE SÆTNINGER: Sætningen er ligesom et instrument. Mankan spille den samme tone eller nogle få toner hele tiden, og så bliverdet kedeligt at høre på. Hvis teksten skal være spændende at læse, skalsætningerne være varierede. Man skal vide noget om sætningsbygningenog have træning i at spille på 'sætningsfløjten'.V ÆLGE ORD: 'Kvinde', 'kælling' og 'madamme' henviser til det sammetobenede væsen. Ordene betyder altså det samme - og alligevel betyderde noget helt forskelligt. Ved at vælge ord med omtanke sikrer vihøjst mulig præcision i det, vi vil have frem.STAVE: Når man forlader folkeskolen, skal man være sikker i at stave.Det er der gode grunde til - en af dem er, at det står der i læseplanenfor danskundervisningen. De fleste elever i skolen skal arbejde hårdtfor at nå det resultat. Det er godt at skrive diktater, men langt fra nok.Man skal også vide noget om stavefejlstyper og staveproblemer, og såskal man have en masse træning.TEGNSÆTNING: En tekst uden tegn er som et søkort uden sømærker.I bestemmelserne for folkeskolens danskundervisning står der, at manskal være sikker i at sætte tegn, og det er der gode grunde til. Tekstener svær at læse, og den virker ubehjælpsom, når tegnene ikke er sat,eller når de er sat forkert.SkriveprocessenMan bliver god til at skrive, når man lærer, at man har mange valgmuligheder- og når man lærer at bruge disse valgmuligheder. Mange elevel'i skolen har en tendens til at sige: Hvad jeg skrev, det skrev jeg - også kan de ikke se, at det kunne være skrevet på ret mange andre måder.Og derfor bliver deres tekster måske ikke så gode, som de kunne blive.At skrive erat vælgeSKRIVEPROCESSEN . 159b

Proces-orienteretDu har nogle valgmuligheder i skriveriet. Der er knapper og funktioner,du kan stille på og derved få en bedre tekst. Måske kan du lade diginspirere af procesorienteret skrivning, der giver nogle gode bud på,hvordan du kan arbejde:• Del skrivearbejdet op. Man lærer bedre, når man ikke prøver atlære alting på en gang.• I enhver skribent er der både en forfatter og en sekretær. Lad forfatterenlave sit arbejde først, og lad så sekretæren komme til bagefter.• Få hjælp undervejs - ikke kun bagefter.• Få det personlige frem i teksterne.TekstenEn tekster et husMens man skriver, har man brug for at tænke over, hvordan man byggerteksten op. Teksten kan vi sammenligne med et hus. Når man byg­ger et hus, skal det altid være en bestemt slags hus - det skal jo brugestil noget bestemt - et rækkehus, et sommerhus eller en villa. Når manskriver, skal man vælge genre.Døre = overgangeIndgangUdgangRum = afsnitGenreDer er mange forskellige genrer, og en hel del af dem kan du slå op iopslagsdelen. Her vil vi samle genrerne i fire grupper. De tre førstegrupper hører ind under sagtekster, den sidste gruppe er fiktionstekster.Du får brug for at skrive i dem alle fire.160 . 5. AT SKRIVE

II• TEKSTER MED STÆRKT PERSONLIGT PRÆG (dagbog, notat, brev).Når vi siger, at teksten har et stærkt personligt præg, betyder det, atafsenderen er meget synlig i teksten. Teksten er subjektiv.Når man skriver dagbog, er det kun til sig selv, man skriver. Mantaler lidt med sig selv, og der behøver ikke at være nogen bestemtrækkefølge.Notater er sikkert også kun til den skrivende selv, selvom manmåske låner dem ud til andre.Brevet er det lidt anderledes med. Det er henvendt til nogen,men der er stor forskel på breve. Når man skriver til en ven, kanman skrive indfald og tanker ned, efterhånden som de kommer tilen. Vennebrevet kan altså være løst struktureret. Alligevel har deten bestemt rækkefølge, et genreskema. Men forestil dig så, at duskriver brev til skolelederen om at få fri til en skiferie. Det er stadigvæket brev, men du er ikke på hjemmebane mere. Nu skal der væreorden i argumenterne.• FAGLIGE TEKSTER (fortolkning, afhandling, rapport).Her skriver du om et emne, som I arbejder med i jeres klasse, og duøver dig i nogle genrer, som du får brug for senere i dit skoleforløbog i din uddannelse. Det er måske om et digt eller et billede, omemnet truede dyrearter, eller det er en rapport som led i et projektarbejde.Man kan forvente af den faglige tekst, at den er saglig. Detkan også være, at der er særlige genrekrav, at der f.eks. er en problemformulering.• FORMIDLENDE TEKSTER (anmeldelse, nyhedsartikel, reportage,læserbrev).I nogle tekster er der en særlig vægt på formidling: Man formidlernoget, som man har en særlig viden om, og man skal tænke på atgøre det sådan, at modtageren får lyst til at læse det. Det kan væreen boganmeldelse. En rejsebeskrivelse, hvor man har oplevet noget,der gjorde et dybt indtryk på en. Det kan også være et læserbrev iden lokale avis, hvor man skriver, hvad man mener om et omdiskuteretemne.• FIKTIONSTEKSTER (novelle, digt, raptekst, eventyr).Fiktive tekster handler om en opdigtet virkelighed. Den virkelighedskal forfatteren skrive om så levende og sanseligt, at læseren bliverindfanget af den. Nogle af gemune har meget karakteristiske træk,PersonligeteksterFaglige teksterFormidlendeteksterFiktionstekstTEKSTEN . ]

som er nemme at genkende, f.eks. krimi, science fietion, myte ogfabel.Når man f.eks. vil skrive en fabel, skal man finde ud af, hvad deter for normer, der gælder i denne genre: Dyr kan tale, og der er enhandling og en morale. Når man har fundet ud af disse normer, harman et mønster, som man kan skrive efter.GenrenormerFestmiddagensom fortællingMens du skriver, skal du altså være opmærksom på, hvilke normer derhører til din genre. Man kan godt bryde med normerne og blandegenrerne sammen, men sammenblandingen virker bedst, hvis man erbevidst om det. Hvis et brev ikke begynder med en dato og "Kære ..."eller "Hej ... ", forstår læseren ikke, at det er et brev. Hvis en artikelslutter med "Venlig hilsen", bliver vi usikre på, om det mon ikke er etlæserbrev? Og hvis en science fiction-novelle begynder med "Der varengang ...", så virker det, som om der er gået eventyr i det. Det virkermåske umiddelbart sjovt, men eventyret handler om noget fortidigtog science fiction-historien om noget fremtidigt. Det ville være nogetrod, og læseren ville blive forvirret.GenreskemaerForskellige genrer har som nævnt forskellige skemaer. Ordet skemagår her på den rækkefølge i teksten, som hører en bestemt genre til. Vibruger skemaer i alle mulige situationer i livet, og disse situationerkan også betragtes som genrer. Når I spiser hjemme til daglig, får Isikkert kun en, højst to retter mad. Men sommetider er der fest, og såskal det være fint. Så får I måske tre retter, forret, hovedret og dessert.Måske indleder I det hele med en velkomstdrink og slutter det af meden kop kaffe. Denne 'fortælling', som festmåltidet er, forløber efter etgenreskema, og det er ikke noget, dine forældre har fundet på. Det liggeri vores kulturelle kontekst, og gæsterne, som kommer til festmiddagen,kender også genreskemaet.På samme måde er det med en tekst. Den tilhører en genre og forløberi overensstemmelse med et genreskema. Når skriveren bruger etgenreskema, lever han op til sine læseres forventninger. Gæsterne tildin konfirmationsmiddag var i hvert fald blevet overrasket, hvis I varbegyndt med desserten. Og så kan vi ikke bruge sammenligningenmed måltidet mere. For når man fortæller historien "Det store bank-162 . 5. AT SKRIVE

øveri", kan man jo godt begynde med 'desserten': Bankrøveren sidderi fængselscellen og tænker over, hvad der gik galt. Men skemaet fungereralligevel. Rækkefølgen er bare lavet om.GrundskemaerDet fortællende, det argumenterende, det beskrivende og det instruerendeskema er en slags grundskemaer. Til hvert grundskema er dermange underskemaer. Skemaerne er nyttige redskaber, når man skalskrive en tekst. Der er sikkert et forløb eller et mønster, der passer tilden aktuelle tekst.DET FORTÆLLENDE SKEMA1. Præsentation af personer og miljø. 2. Konflikt og konfliktudfoldelse.3. Løsning på konflikten.Dette skema er meget overordnet, og man kan finde det i allemulige fortællende genrer: roman, eventyr, novelle m.m. Underopslagene med disse genrer kan du læse mere om dem. Du kanogså se et lidt mere detaljeret eksempel på skemaet i opslagetBERETTERMODELLEN. Berettermodellen er et genreskema, somogså er brugt i mange film.BerettermodelDET ARGUMENTERENDE SKEMA1. Situation. 2. Problem. 3. Løsning. 4. Evaluering.Det argumenterende skema kan man finde alle steder, hvor derer noget, som afsenderen vil argumentere for. I reklamen formidlet til pletrens er problemet, at nogen har fået en plet påtøjet. Sælgeren af produktet giver måske nu en uddybende videnskabeligforklaring på, at produktet virker så godt. Og løsningener jo ganske enkel: Vi må hellere købe produktet. Nårman skriver om f.eks. et problem i samfundet, får man ogsåbrug for at tænke: Hvad er problemet? Hvad kommer det af(situation)? Hvordan kan vi løse det (løsning)? Og hvorfor erden løsning god (evaluering)? I vores dagligdag er der masser afargumentation: Vi diskuterer, hvem der skal vaske op. På tvProblem ogløsningTEKSTEN' 163

4diskuterer politikerne. Telefonen ringer, og der er en, der argumentererfor, at vi skal tegne abonnement på en avis. Man kanargumentere på forskellige måder (læs om argumentation s. 54­57).DET BESKRIVENDE SKEMANoget bliver beskrevet og vurderet. Der vil være mindst tre dele:1. En indledning, 2. En hoveddel og 3. En afslutning.Læseren skal seDet beskrivende skema får man brug for, når man skriver enboganmeldelse. Der er ikke noget problem eller en konflikt,men man skal beskrive noget, måske handlingen og personernei bogen, så læseren kan se det for sig, og man skal komme meden vurdering. Er det en god bog? Og når opgaven går ud på atskrive om lejrskolen på Bornholm, skal man sikkert også brugeet beskrivende genreskema: Optakten og afrejsen -+ dagene ogoplevelserne -+ hjemkomsten og vurderingen af turen. Hvisdet hele ender i Rønne, vil læseren sidde tilbage og manglenoget.DET INSTRUERENDE SKEMATeksten fortæller, hvordan noget skal gøres. Teksten er bygget op'herfra' og 'dertil'.Herfra ogdertilFor at tydeliggøre rækkefølgen er der måske brugt tal eller 'bomber',sådan som vi gør mange steder i denne bog, hvor vi kommermed tips eller siger: Gør sådan og sådan. Tekstens hensigt erat give anvisninger, at få modtageren til at handle på en bestemtmåde. Når man skal skrive reglerne til klassens bordtennisturnering,en madopskrift eller en vejledning i et bestemt spil, så fårman brug for det instruerende skema. Princippet er en bestemtrækkefølge. Der er hverken problem eller konflikt og måske hellerikke indledning og afslutning. Men rækkefølgen er næstenaltid vigtig, og man skal lægge mærke til detaljerne.164 . 5. AT SKRIVE