20Vi byder gamle <strong>og</strong> nyekunder velkommenENGDRAGET 136091 BJERTTelefon 7557 2548Mobil: 2011 8197<strong>og</strong> 2427 2420Alt i autoreparationSynAirconditionDæk (<strong>og</strong>så opbevaring)Lav timeprisPL. Auto & TeknikThorsvej 16091 <strong>Bjert</strong>Tel.: 6186244020 års erfaring - din tryghed
21HuskesedlenTekst <strong>og</strong> tegning,Jens Bach AndersenHun bøjede sig en lille smule fremover,bøjede i hoften, armene var strakt skråtbagud n<strong>og</strong>enlunde parallelt med overkroppen,hvorefter de endte i et par svært knyttedenæver. Alt i alt nærmest som en derstår på ski <strong>og</strong> lige har stødt voldsomt framed stavene.- Her kommer JEG!I styrtløb. Eller muligvis skihop, ligeinden det går ned ad hopbakken, ellerhvad det hedder. Jeg kender kun denslags sportsgrene fra fjernsynet, personligtbruger jeg aldrig andet end en kælk, <strong>og</strong>det er kun, hvis vi har børn på besøg omvinteren. Men damen stod altså <strong>og</strong> mindedemig om de nævnte discipliner fra fjernsyneti Norge <strong>og</strong> Østrig <strong>og</strong> hvor nu. Og detvar da <strong>og</strong>så en lidt kold dag.Jeg var inde i byen i et ærinde, som varordnet, <strong>og</strong> var så på vej ned til busstoppestedet<strong>og</strong> gik <strong>og</strong> kikkede. Der var mangemennesker på gaden, det var jo i juletravlheden,det var i gaderne med de flesteforretninger, <strong>og</strong> lige om hjørnet ved enmindre sidegade stod så pludselig dennealternative sportsudøver.Foran hende stod en ydmyg herre. Oghan stod ret. Han stod lige under en brunlig,blød filthat <strong>og</strong> kunne vist ikke andet.Jeg er ret sikker på, det var hendes mand.Han var i hvert fald i gang med at indkassereen irettesættelse for viderekomne.Konen råbte, højt, hun stod med hagenen anelse frem, armene skråt bagud, somsagt, <strong>og</strong> så skældte hun ud. Og dét varhun dygtig til. Der var ligefrem n<strong>og</strong>et professioneltover hendes måde at fremføreen skideballe på. Man kunne godt forestillesig, hun tit øvede sig på manden. Ogham gik det i øjeblikket ned ad bakke for.Det er ingen overdrivelse at sige, at staklensimpelthen stod ret op <strong>og</strong> ned <strong>og</strong> fiktørt på den decemberdag i en sidegade.Men der var nu alligevel ingen fare for,at han stod <strong>og</strong> tørrede helt ud under overfusningen,der var nemlig <strong>og</strong>så tale om enikke ubetydelig overbrusning af styrtløberensspruttende mundvand, idet det nærmestkun kunne være et spørgsmål omminutter, før det begyndte at dryppe frahans hat. Jeg mener ikke, han havde detnemt, som han stod der <strong>og</strong> skuttede sigbag kraven i dynejakken for ikke at blivehelt gennemblødt.Sjovt nok blæste hatten ikke af ham,men muligvis havde han skyndt sig attrække den godt fast ned om hovedet, dahan i sin tid fornemmede, hvad vej vindenblæste.Jeg havde god tid inden bussen <strong>og</strong> varnaturligvis stoppet op et sted, hvor jegstod <strong>og</strong> lod, som om jeg kikkede på vinduer,mens jeg holdt øje med situationen.Det plejer jeg. Jeg fik mig en smøg, mensjeg kikkede ud ad øjenkr<strong>og</strong>en. Og lyttede.Desværre havde manden personligt fåetverden til at gå af lave, så vidt jeg kunneforstå, <strong>og</strong> muligvis havde han <strong>og</strong>så ståetfor andre ting, der bare ikke kunne bevises,eller ikke var blevet opdaget endnu.Staklen havde kort sagt mere på samvittigheden,end man umiddelbart ville havetroet under den hat.Jeg kunne på et tidspunkt forstå påkonen, at det drejede sig om, at mandenvar kommet hjemmefra uden deres huskeseddel,hvorefter han som den naturligsteting i verden var blevet trukket lidt ned aden forhåndenværende sidegade til behørigirettesættelse.Jeg forestillede mig, at konen, inden jegopdagede dem, havde trukket ham iærmet, måske oven i købet nappet hamlidt, hun kunne godt virke som sådan en,hvorefter manden som en ydmyg marionetdukkefornemmede båndene <strong>og</strong> vartrippet med i de brune fodformede.Det var vist n<strong>og</strong>et med julegaver <strong>og</strong> såvidere, der havde stået på sedlen, <strong>og</strong> detvar jo <strong>og</strong>så ved den tid, men det fik jeg nuikke helt fat i. Men filthatten kunne da velfor pokker ikke være så snothamrendedum, at han ikke kunne indse, at det ikkevar for sjov, hun lige havde siddet hjemmeved køkkenbordet <strong>og</strong> skrevet huskeseddel.Og de havde jo siddet <strong>og</strong> drukket kaffe,som hun havde lavet, selvom det visthavde været hans tur, men det kunneskravlet måske heller ikke erindre. Oghans cerutter havde jo <strong>og</strong>så stået på sedlen,to pakker oven i købet, men dem kunnehan jo så få lov at undvære.Jeg følte med ham, lad mig sige detsådan. At være gift med en kone, der i dengrad har fødselsdag på Mors Dag, denottende marts. Det sidste kan jeg naturligvisikke vide n<strong>og</strong>et om, det faldt mig barelige ind. Vi er jo mange, der af <strong>og</strong> til ikkekan huske fra vores næse til vores mund.Vi er mange, der ikke kan læse tanker. Ogting kan jo smutte for én, men derforbehøver man da ikke tilbringe en halveftermiddag i offentlig gabestok. Men derblev med andre ord smedet, mens hjernenvar harm.- Må jeg ik' liiige ... forsøgte manden sigpå et tidspunkt, hvor han oven i købethævede stemmen til n<strong>og</strong>et, der muligvisskulle minde om konens niveau. Det gjordedet nu ikke. Alligevel mener jeg, hanblev en lille smule overmodig i den situation,<strong>og</strong> her kan det vist heller ikke kommebag på n<strong>og</strong>en, at konen bare hævede sitstemmeleje til n<strong>og</strong>et nær det uhyggelige.- Du skal under INGEN omstændighederkomme her <strong>og</strong> afbryde, når jeg snakker,afbrød snekanonen iskoldt. - Er detforstået?Manden nikkede. Det var forstået.Og der var vist <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et med, hanikke måtte rende <strong>og</strong> råbe på gaden, menshan billedlig talt sad på en lille, ydmygkælk på vej ud over en skrænt. Udencerutter.
Change language