Blad-nr.: 04/2012 - Gymnasieskolernes Lærerforening

ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGEberegningerne de faktisk afholdteudgifter i 1988. Undervisningstaxameteretfor hhxfremkom således ved, at de samledeudgifter til undervisningeni hele landet blev divideret medantallet af samtlige elever i1988. Umiddelbart en rationelmåde at beregne et taxameterpå. Bare ikke for hhx.Problemet var nemlig, at hhxallerede op gennem 1980’ernevar plaget af meget store klasser,for eksempel var der 33 elever imin første hhx-klasse i 1983. Dajeg fra min tid på stx var bekendtmed regelen om et samlæsningshonorarved mere end 28 eleveri klassen (som AC på skammeligvis solgte mod GL’s vilje i 1999),troede jeg, der var sket en fejl.Men nej, en sådan regel fandtesikke på det erhvervsgymnasialeområde. Til min store undrenerfarede jeg senere, at det ikkevar usædvanligt med over 33elever i klasserne. I et enkelt tilfældevar der 41 elever!Hhx-undervisningstaxameteretvar således allerede fra fødslenfor lavt. I hvert fald når derblev anlagt kvalitetsmæssigebetragtninger, hvor lærerenskulle levere undervisning, dertog udgangspunkt i elevernesforskellige behov og ønsker.Selvom der på htx kunne ndeseksempler på relativt storeklasser i 1980’erne, var der igennemsnit færre elever perklasse. Og selvom der ikke varet samlæsningshonorar på htx,var klasserne endog mindre endpå stx.Set i lyset af hvor utroligtsvært det er at få Folketinget tilat hæve et taxameter, er det ærgerligt,at handelsskolernes direktørerplanlagde med de abnormtstore klasser i 1980’erne.Det skal dog understreges, atnogle skoler holdt fanen højt ogikke tillod mere end 28 eleverper klasse.Eftersom skolerne ikke havdeøkonomiske gevinster ved atdanne store klasser under bevillingssystemet,kan det undre, atman negligerede ulemperne. Endel af forklaringen er formodentlig,at mange ledere med godgrund var utilfredse med, at Undervisningsministerietmed BertelHaarder (uden tvivl den mest1)Nogle tror, at årsagen til, at hhx-lærernes gennemsnitlige bruttoløn er lavere end stx-lærernes, er GL’s manglende indsats ved overenskomstforhandlingerne.Som det fremgår af tabellen, forholder det sig derimod således, at den centralt aftalte basisløn for erhvervsgymnasielærerne er højere end stx- og hf-lærernes.Når lønnen på de to områder sammenlignes, skal man dog være opmærksom på, at bufferen på plus/minus 80 timer på erhvervsgymnasierne betyder mindre overtidsbetaling,og det blev kompenseret ved en forhøjelse af undervisningstillægget, som i dag udgør cirka 800 kroner per måned. Den reelle forskel er altså mindre,end tabellen viser. Når stx-lærerne brutto tjener mere end erhvervsgymnasielærerne, skyldes det, at den lokale løndannelse er større på de almene gymnasier.Gymnasieskolen #4 201237