ÅL KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

1312 VESTER HORNE HERREDFig. 32. †Kalkmalerifragment, offerscene, o. 1200-25, en rest af lavfrisen på skibets sydvæg (s. 1313) setgennem prædikestolstrappens balustre. Hude fot.1906. — Freskogemäldefragment, Opferszene, um 1200­25, ein Rest des unteren Frieses an der Südwand desSchiffs, gesehen durch die Baluster der Kanzeltreppe.en død af en mand med glorie, formentlig densamme som i den foregående scene. Han bærer– siden restaureringerne 1941 og 1947 – tonsurog samler den lange kappe med venstre hånd,mens han med den højre gør en velsignendegestus mod den døde. Denne, øjensynlig enkvinde og helt indhyllet i hvidt ligklæde, harsat sig op i en seng eller sarkofag med hænderneløftet op for sig. Bag den døde står tomænd, hvis gestus vel skal udtrykke forbavselse.Den forreste har langt skæg, den bageste eryngre og skægløs.Scenerne kendes ikke i Valdemar Kochs akvarel,eftersom de først kom frem i forbindelsemed restaureringen 1888, da Kornerup tolkededem som »Jesus og tre apostle« samt »Jesus,der opvækker enkens søn af Nain«. Hovedpersonensmanglende kors i glorien – et træk, dertaler imod, at det skulle være Kristus – antyder,at restaurator her har holdt sig ret nøje til detfundne. I samme retning peger, at han såvel påen akvarel som i det færdigrestaurerede billedehar afholdt sig fra at supplere de manglendepartier. En del af billedet har helt undgået hanspensel, nemlig hovederne med den øverstekrop og to hænder af de to mænd bag dendøde. Dette lille parti kom først frem ved prædikestolshimlensnedtagning 1937 og skiller sigud ved en lysere og blegere tone. 44 Partietfremtræder i original eller kun let retoucheretskikkelse med klart erkendelige ansigtstræk.Poul Nørlund fandt 1944 Kornerups tolkningaf scenerne rimelig, men pegede med henvisningtil den manglende korsglorie tillige påden mulighed, at der var tale om et af apostlenesopvækkelsesundere, måske Peters. 45 Tonsuren– hvis den er et originalt træk – kunnetale stærkt for Peter, men scenerne passer ikkeentydigt med hans opvækkelse af Tabitha. 46Videre vestover står frisen tom indtil partietmellem de to vestlige, oprindelige vinduer oversyddøren (G). Her er fremstillet bispevielsen afen helgen (jfr. fig. 22, 24), måske S. Nikolaj,hvis undere er skildret på nordvæggen. 47 På entronstol lige over dørens tympanonblændingsidder bispekandidaten, der bærer glorie og løfterhænderne op i en gestus, som må angiveprotest. Han får huen sat på hovedet af en ældrebisp, ligeledes med kort fuldskæg, der holdercrismatoriet (oliebeholderen) mellem venstrehånds tommel- og pegefinger. Bag bispen stårto yngre, skægløse gejstlige, den forreste meden flaske, den bageste med en tilsvarende, derer resultat af en tvivlsom rekonstruktion. 48 Etalter med kalk bag tronstolen antyder kirkebygningen,hvori det foregår, ligesom de søjlebårnearkader med tårne, der indrammerscenen.Akvarellerne fra 1886-87 viser, at scenen erfremdraget i ganske velbevaret stand (fig. 24). 49Afvigelser fra det restaurerede billede lader formode,at den bageste gejstlige oprindelig intetbar i hænderne, ligesom restaurator må have