SABRO KIRKE - Nationalmuseet

SABRO KIRKE 1869Fig. 7. Indre, set mod vest. NE fot. 1977. - Interior, looking west,sat vindfløj med vejrhane. - Tårnet stod ifølgesynet o. 1676 19 med teglklædte »tindinger«(kamme eller kamtakker) og har altså tidligerehaft saddeltag, sandsynligvis med gavle i sydog nord.Vedligeholdelse og istandsættelser. Kirken, deraf synet 1817 20 betegnedes som »uren, støvetog forsømt«, undergik 1827 21 en større reparation.Spredt omkring i bygningen ses så mangeudbedringer i tegl, at synsprotokollen 1862 beskrevydermurene som værende for størstedelenaf teglsten. Koret er helt præget af en i-standsættelse samme år, 9 da langmurene fik enbloktandgesims, som også førtes op langs denfornyede østgavls taglinie. Den gamle korgavlblev allerede 1700 10 betegnet som forfalden og»grundvolden« (soklen) som brøstfældig. -Skibets sydvesthjørne er ommuret 1868, mensdet nordøstre hælder stærkt udad. Skævhedenmåltes 1872 til tolv tommer (30 cm). 9 Skibetbindes sammen af to hvidmalede ankerbjælkerved øst- og vestvæg. Indtil 1960'erne var dertillige tre jernankre i koret.Kongelig bygningsinspektør Walther besøgte1884 og 1891 16 kirken, som biskop Clausen1886 22 ønskede »restaureret tilbage i sømmeligstil«. Walther gik imod en skalmuring medkampesten, ligesom han frarådede gipsloft ogstore, nye vinduer. En »restauration« som i nabosognenesFrijsenborgkirker blev aldrig gennemført.Under tilsyn af arkitekt R. FrimodtClausen indsattes o. 1893 23 de nuværende seksrundbuede og smigede vinduer, hvis røde,teglmurede karme indtil 1960'erne stod udenhvidtning (sml. samme arkitekts vinduer i Søften,s. 1695f.). De foregående seks noget forskelligevinduer, tre i nord og tre i syd, betegnedes1884 16 af Walther som »nærmest gotiske