Arne Aabenhus som lær<strong>er</strong> 1962 (billedet udlånt af DATS). Han blev født 18. oktob<strong>er</strong> 1913 i Fjell<strong>er</strong>up på Djurslandog gift 1940 med Anna Gisselbæk, født 1919 i Kall<strong>er</strong>up. Fik lær<strong>er</strong>uddannelse på Nr. Nissum Seminarium1931-35 og var fastansat ved Skjoldborg skole 1938-46. Lær<strong>er</strong> ved Kofoeds Skole i København 1946-48; ansatsammen med Anna på Folkungskolen i Gråsten 1948, sen<strong>er</strong>e Gråsten Skole, hvor han sluttede som viceinspektøri 1973.Aabenhus ledede i Skjoldborg især pige-, men også karlegymnastik og blev formand for 2. hovedkreds (<strong>Thisted</strong>)af <strong>Thisted</strong> Amts Gymnastikforening – i den forbindelse initiativtag<strong>er</strong> til de store nationale amatørskuespilpå <strong>Thisted</strong> Stadion, Sjørringvold m.fl. sted<strong>er</strong>. Formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund 1941-46. Aktiv iDansk Samling, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> folketingskandidat i Hurup-kredsen. Var i 1948 medstift<strong>er</strong> af Dansk Amatør Teat<strong>er</strong>Samvirke (DATS), hvor han var landssekretær 1948-51 og forretnings<strong>før</strong><strong>er</strong> 1951-78 (fra 1973 ansat på fuld tid).Led<strong>er</strong> af forlaget DRAMA 1966-85.I årenes løb har Arne Aabenhus været drivkraft i en række tiltag inden for det folkelige kulturliv. Så sent somi 1995 var han initiativtag<strong>er</strong> til og projektled<strong>er</strong> for Genforeningsspillene.sende et illegalt, duplik<strong>er</strong>et skrift, som degav navnet »Vi klipp<strong>er</strong> af den frie presse.«Dette blad udsendtes p<strong>er</strong>iodevis fra 1941og indtil 1944. »<strong>Klokken</strong> <strong>er</strong> <strong>fem</strong> minutt<strong>er</strong><strong>før</strong> <strong>tolv</strong>« udsendtes hv<strong>er</strong> uge fra septemb<strong>er</strong>1944 til maj 1945 og var det mest udbredteillegale blad i <strong>Thisted</strong> Amt. I <strong>Thisted</strong> byudkom Sorte Bog og Sorte Avis kun i fåeksemplar<strong>er</strong>.Men tysk<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>vågede de to lær<strong>er</strong>e.Gestapo besøgte Harring Skole, men detlykkedes Pet<strong>er</strong>s-Lehm at flygte til Sv<strong>er</strong>ige.Han kom hjem med Den Danske Brigade1945. Gestapo fængslede Aabenhus 1944for foredrag, de ikke kunne lide. Men manopdagede ikke hans bladvirksomhed. I julimåned blev han løsladt. Så gik han und<strong>er</strong>jorden og flyttede til Djursland, hvor bla-126
Afskrift af en side af det illegale blad»<strong>Klokken</strong> <strong>er</strong> <strong>fem</strong> minutt<strong>er</strong> <strong>før</strong> <strong>tolv</strong>«Nr. 25 – 9. april 1945Da Knud Lavard segnede om i Haraldsted skov hin nytårsmorgen i 1131 – dødelig såret af Magnus’sforræd<strong>er</strong>sværd, vældede d<strong>er</strong> en kilde frem, i hvis vande syge kunne blive helbredede. Således fortæll<strong>er</strong>et af de smukkeste sagn i vor historie, d<strong>er</strong> også b<strong>er</strong>ett<strong>er</strong> om, hvordan denne udåd blev en forpligtelsefor retsindige Danske til at tage et opgør med de mænd, d<strong>er</strong> repræsent<strong>er</strong>ede uretten.Vi har i dag mange, d<strong>er</strong> som Knud Lavard <strong>er</strong> faldet for Magnus’s sværd. Enhv<strong>er</strong> Dansk<strong>er</strong> kan nævnenavne. – Venn<strong>er</strong> og kamm<strong>er</strong>at<strong>er</strong>, slægtninge og bekendte. – Kornet Vest<strong>er</strong>by, digt<strong>er</strong>præsten KajMunk, Sønd<strong>er</strong>borg-lær<strong>er</strong>en H<strong>er</strong>man Bove, redaktør Pet<strong>er</strong> de Hemm<strong>er</strong> Gudme – for blot at nævnenogle enkelte.De faldt som regulære soldat<strong>er</strong> bag jorddig<strong>er</strong> og på landeveje, om morgenen den 9. april 1940, davor frihedskamp tog sin begyndelse. Ell<strong>er</strong> de torped<strong>er</strong>edes på danske skibe, mens de <strong>før</strong>te forsyning<strong>er</strong>frem til vore alli<strong>er</strong>ede. De faldt som irregulære soldat<strong>er</strong> på øde bakketoppe, ell<strong>er</strong> trafik<strong>er</strong>ede gad<strong>er</strong>. Defaldt på fabriksgårdens asfalt - ell<strong>er</strong> blev til livløse legem<strong>er</strong> foran en grå cementmur, d<strong>er</strong> endnu bær<strong>er</strong>spor af den kugle, d<strong>er</strong> fik hj<strong>er</strong>tet til at standse.Fra hv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> faldt, piblede en kilde frem, voksede og forenede sig med andre. Blev til en strøm, ihvis vande vi lægte det skammens og æreløshedens sår, som fulgte på vor holdning <strong>før</strong> krigen, – blevkonsekvens hin morgen, da solen strålede i årets <strong>før</strong>ste forårsmorgen, uden at vi kunne øjne den. I denblodrøde strøms vandspejl, s<strong>er</strong> vi forpligtelsen til vor kamp mod uretten og inspirationen til at sættealt ind for, at d<strong>er</strong>es kamp ikke skal standse, <strong>før</strong> den <strong>er</strong> <strong>før</strong>t til sejr. De gav d<strong>er</strong>es liv for at nedkæmpeuret og t<strong>er</strong>ror, og for at bygge et samfund på ret og tryghed. I det håb - og den bøn til Gud - at vi måfindes værdige til at fortsætte d<strong>er</strong>es kamp, som faldt, ær<strong>er</strong> vi i mindet hv<strong>er</strong> den, som fandt sit Haraldstedi kamp for landets frie fremtid.Guds fred med vore døde i Danmarks rosengård.Guds fred med dem som bløde af dybe hj<strong>er</strong>tesår.Den 9. april – i historiens lysBlad<strong>er</strong> vi i Danmarks historie <strong>er</strong> det mærkeligt at se, hvordan bestemte data har fået indvirkning påudviklingen I vort land. -15. juni <strong>er</strong> en fremgangens dato - d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en egen sejrsfanfare ov<strong>er</strong> dagen. Enanden mærkedag, som vi husk<strong>er</strong> knap så g<strong>er</strong>ne, <strong>er</strong> 9. april. Mand og mand imellem vil man måske tro,at det <strong>før</strong>st var i 1940, datoen trådte ind i vor historie. Men nej, så langt tilbage som 1440 træd<strong>er</strong> denfrem og får en hæmmende indflydelse på udviklingen i vort samfund. 9. april dette år kronedes Kristoff<strong>er</strong>af Bay<strong>er</strong>n til Danmarks konge, en konge, d<strong>er</strong> frygtede den frie bondes stilling og d<strong>er</strong>for villekue ham. Hans indstilling <strong>før</strong>te til kamp med de jyske bønd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> blev besejret i foråret 1441. Visenom kampen kend<strong>er</strong> alle. Den slutt<strong>er</strong>: Tilbage stod de Vendelbo<strong>er</strong>, de ville ikke fly.Næste gang vi træff<strong>er</strong> datoen <strong>er</strong> i 3-årskrigen i slaget ved Bov. Dansk<strong>er</strong>ne slog oprør<strong>er</strong>ne, og kampenville være endt, om ikke vor sydlige nabo blandede sig ind.Knap 100 år eft<strong>er</strong> <strong>er</strong> 9. april så vor sorgens dag. – Så lammende var slaget den 9. april 1940, at dettog os et par år at rejse os til den kamp, som måtte til, for at vi eft<strong>er</strong> krigen kan se hinanden og v<strong>er</strong>denfrit i øjnene, uden at blues ved det.Et må og skal stå fast for os alle – at vi ikke eft<strong>er</strong> denne krig, må få sådanne tilstande h<strong>er</strong>hjemme,som igen kan afstedkomme så ubodelige skad<strong>er</strong>, som de sidste 5 år.127