kongres I en krisetid Forbryderjagt Rigtige politifolk ... - Politiforbundet

More documents

Recommendations

Info

debAt kriMinaLitetsbekæMPeLse på produktionsvilkår Politiet som organisation sander langsomt men sikkert til i mål og resultatstyring, imedens kriminaliteten til stadighed udvikler og flytter sig. Det skriver pa. erik dalhoff, tillidsrepræsentant i Midt- og Vestsjællands Politi. Alle, som har haft indbrud eller været udsat for en eller anden form for tyveri, vold eller hærværk, ved, at kriminalitet er en uforudsigelig størrelse. Kriminalitet er jo en menneskelig handling, og som sådan en sum af et regnestykke med utallige ubekendte faktorer. Politimanden skal, ved brug af medfødte og tilegnede egenskaber, løbende træffe vigtige valg for på bedst mulig måde at afdække kriminalsagens forhold. Ikke én sag er identisk med den næste. Inden for det seneste årti er disse kendsgerninger dog efterhånden trådt mere og mere i baggrunden. Med private management princippers massive indflydelse på styringen af den offentlige sektor, godt hjulpet på vej af politiske krav, nedtones de ”bløde værdier” som de politiansattes personlige egenskaber, og vægten ligges udelukkende på de målbare hårde data. Rigspolitiet har indkøbt og oprettet databaser udelukkende til at registrere og kontrollere den enkelte ansattes arbejdsmæssige adfærd. Databaser og analyser over sagsbehandlingstid, responstid, jobtilfredshed, brugertilfredshed og så videre, er blevet indført samtidigt med, at mål for samme er opstillet. Ud fra databaserne og analyserne benchmarkes (sammenlignes), udfindes best practice, og opstilles mål og resultater for produktivitet. Politikerne belønner politiets ledelse økonomisk ud fra de opnåede mål. Det 28 DaNsk PoLiti nr. 04 2009 provisionslønnede politi er reelt blevet resultatet af denne fokus på måltal. Den smule ledelsesmæssige opmærksomhed, der måtte være rettet imod medarbejdernes personlige egenskaber, træder i baggrunden eller falder helt bort. Og der sættes endnu flere kræfter ind på at nå målene. Når dette bemærkes af politikerne, viser deres reaktioner, at de fuldstændigt mangler forståelse for, at det netop er politikerne selv, som ved deres detailregulering og kontrolfiksering er hovedårsagen til politiets manglende handlekraft. Politiet som organisation sander langsomt men sikkert til i mål og resultatstyring, imens kriminaliteten til stadighed udvikler og flytter sig. Desværre forveksles politiets manglende handlekraft ofte med ineffektivitet, hvorefter målene strammes endnu en tand. Men at sammenligne politiet med en produktionsvirksomhed og opstille mål for produktiviteten er lige så lidt brugbart som at opstille mål for virksomheder, der beskæftiger sig med for eksempel brand- og redningsarbejde samt sundhedspleje. Regnestykket, som skal opgøre produktiviteten og effektiviteten, er som følge af den menneskelige faktor fyldt med ubekendte. Ingen politiansatte ville ønske slækkede politiske krav med hensyn til legalitets- kontrol (at politiet kigges over skulderen). Gennemskuelighed og ærlighed er en grundpille i den borger-tillid, som politiet skal leve af for at kunne løse opgaverne. Men for at politiet rigtigt skal (for)blive et serviceorgan for borgerne, er der flere i management-henseende ”frygteligt urentable” opgaver. For eksempel kriminalprævention som fortsat skal prioriteres. Rene ”cost – benefit” analyser ville formodentlig bandlyse alle forebyggende aktiviteter. For det er overordentligt svært at måle forhindret kriminalitet. I ordets egentlige forstand betyder ”beredskab”, at der til enhver tid er politipersonale NOK til at løse enhver opgave. Det indebærer, at der også er tidspunkter, hvor borgerne og politikerne ”må tåle”, at politiet ikke ”kører udrykning”. Og det er ikke fordi, at politiet ikke kan udfylde den tid, som ligger imellem opgaverne. For opgaverne udvikler sig til stadighed, bliver mere komplekse og omfattende, og skal løbende matches af politiet i antal ansatte, rette arbejdsmåde og uddannelse. Det må være i alles interesse, at politiet, netop fordi politiet arbejder med mennesker i form af både forurettede og gerningsmænd, i højere grad skal bruge den nødvendige tid og personale på at yde en individuel service, frem for en standardiseret metervare. Men det kræver et politisk kursskifte. �
aMu-køreskoLer lægger beslag på køreprøver Det er et paradoks, at landets offentlige og private aMU-køreskolers elever skal have fortrinsret til køreprøver hos politiet på bekostning af de, som reelt har større mulighed for at anvende deres kørekort og selv betaler for det. Det mener pa. jørn holmgaard, køreprøvesagkyndig og koordinator. Køreprøver på offentlige og private AMU-skoler eksploderer som følge af den stigende arbejdsløshed, men cirka kun 20 procent af de nye kørekortindehavere kommer reelt i chaufførarbejde. Det er et paradoks, at landets offentlige og private AMU-køreskolers elever skal have fortrinsret til køreprøver hos politiet på bekostning af de, som reelt har større mulighed for at anvende deres kørekort og selv betaler for det. Helt konkret beslaglægger AMU-køreskolerne en ikke ubetydelig mængde storvogns- og taxaprøver, som gør, at en stigende del af politiets køreprøvesagkyndige anvendes til afholdelse af disse køreprøvekategorier. Det påvirker ventetiden på køreprøver til kategori B voldsomt. Ventetiden på B-praktiske køreprøver har ellers været fine i Syd- og Sønderjyllands politikreds, men der mærkes nu en øget ventetid netop som følge af de mange storvognsprøver. Og det er stort set kun B-praktiske prøver, der rammes af en øget ventetid. Kat. A-praktiske køreprøver er med de nye prøvekrav garanteret, gennem en aftale mellem politi og de lokale øvelsesbaner, praktiske køreprøver minimum en dag pr. uge og med et antal sagkyndige bestemt af antal kat. A-kursister. Det er min påstand, at cirka 80 procent af AMU-kursisterne IKKE kommer ud at køre med køretøj/vogntog svarende til det/de kørekort, som kursisterne har erhvervet sig gennem et AMU-kursus. For ingen forestiller sig vel, at en større mængde lastvogns- og taxachauffører kommer til at køre henholdsvis lastbil eller taxa. AMU-køreskolerne er i øjeblikket kun én stor pengemaskine. Og det er på bekostning af de elever, som skal have kørekort til kat. B og som selv betaler cirka 11.000 kr. for deres kørekort. For dem gælder, at når de er færdige med deres undervisningsforløb, så skal de snarest berammes til en teori- og køreprøve. Men her støder de mod det pres, som er på AMU-køreskolerne. Derfor rammes politiet målkrav, at ventetiden på prøver ikke må være over 10 kontordage. Og så kommer ”hylet” fra Dansk Kørelærer Union over de stigende og lange ventetider, samtidig med at deres egne medlemmer er ”godt etableret” i AMU-køreskolerne og specielt de private. Det sidste halve år har jeg ikke hørt en lyd fra disse kørelærere, og de bebuder, at presset på AMU-køreskolerne vil fortsætte 1-2 år endnu. � DaNsk PoLiti nr. 04 2009 29
Page 1 and 2: 713 Så mange mangler kongres I en
Page 3 and 4: d er er næppe nogen i Justitsminis
Page 5 and 6: kort nyt 651 millioner kroner i øk
Page 7 and 8: isetid større, sagde Højbjerg, so
Page 9 and 10: Brian M. som ikke er kærkomment. O
Page 11 and 12: iljø "fem ansatte ud af 35 var lan
Page 13 and 14: Så godt som alt klap- pede for arr
Page 15 and 16: kort nyt Dygtige hunde til DM og NM
Page 17 and 18: folk i brugen af det. Og det ser ud
Page 19 and 20: så kort tid. Jeg har været ansat
Page 21 and 22: - Vi skal løfte i flok servICeCent
Page 23 and 24: ser du i fjernsynet programmer som
Page 25 and 26: aF tania kejser o vervågning, anon
Page 27: kort nyt Over 1600 våben indlevere
Page 31 and 32: debAt Politiforbundet informerer: f
Page 33: afsender: Politiforbundet, H.C. and

kongres I en krisetid Forbryderjagt Rigtige politifolk ... - Politiforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?