2010 beretning - Organisationen Danske Museer

dkmuseer.dk

2010 beretning - Organisationen Danske Museer

Bestyrelsens beretningtil generalforsamlingen11. april 2011


ForordPå initiativ af daværende kulturminister Carina Christensen(C) blev det kulturpolitiske udspil ”Kultur foralle” lanceret ultimo 2009, blandt andet med ønsketom en udredning om den fremtidige struktur for museernei Danmark. Kommissoriet forelå i januar 2010,og udredningen, der i skrivende stund er under udarbejdelse,har siden været en stor administrativ ogpolitisk opgave i ODM’s lille sekretariat - såvel somfor bestyrelse og formandskab.Arbejdet med udredningen er komplekst, hvilket kanses som en klar afspejling af det danske museumsvæsen!ODM har igennem året holdt skarpt fokus påat medvirke til at sikre en åben, vel kommunikeret oggennemskuelig proces, med det klare mål for øje atsikre, at Danmark også i fremtiden kan bryste sig afet højt kvalificeret, decentralt, stærkt og fremtidsorienteretmuseumsvæsen. Det blev gjort for at fremmeen udbytterig og velgennemført proces, der kan sikreet velfungerende, landsdækkende museumsvæsen ifremtiden!Internt i ODM er der i årets løb arbejdet målrettet påkonsolidering og effektivisering af forretningsgangeog arbejdsprocesser. Ikke mindst efteruddannelsesafdelingenhar profiteret af denne proces og kanfremvise fornemme resultater, der ses i den storesøgning til ODM’s efteruddannelsestilbud og i øgettilfredshed med de tilbud om efter- og videreuddannelse,der har været udbudt. Lægger man dertil, atder er markant tilgang af medlemmer (8 ansøgerehar i 2010-11 søgt om optagelse), en stadig massivopbakning til organisationens faglige møder (vi slårstadig rekorder), positive tilkendegivelser og støtte framedlemmerne, ja, så er der grund til at se tilbage på2010 som et vigtigt, travlt og godt år for ODM.1


MuseumspolitiskeinitiativerUdredning om fremtidens museumslandskabODM har gennem flere år ønsket en samlet museumsudredning.Derfor blev det hilst velkommen, dakulturministeren ved årsskiftet 2009/10 igangsatte entilbundsgående analyse. Opgaven at afdække styrkerog svagheder - og at fremtidssikre et fælles dansk,decentralt og mangfoldigt museumsvæsen - er enomfattende og kompleks opgave. ODM har fra startenhaft fokus på at medvirke til at sikre transparens ibeslutningsprocessen - og samtidig sikre, at en rækkefælles overordnede mål for fremtidens danske museumsvæsenbliver fremmet.Efterfølgende blev der afholdt debatmøder landetover. Her blev overordnede temaer, valgt af styregruppen,debatteret. I andet halvår blev der afholdt 7dialogmøder, hvor ODM har udpeget op til halvdelenaf deltagerne. Her debatteredes temaspecifikke emnerinden for emnerne: forhold vedr. museumslovenskapitel 8 – arkæologi; forhold vedr. museumslovenskapitel 8 – nyere tid; forhold vedr. de kunsthistoriskemuseer; forhold vedr. de naturhistoriske museer;forhold vedr. de ikke-statsanerkendte museer; bevaringsarbejdetpå de danske museer og forhold for demuseale arkiver.Udredningens kommissorium lagde op til stor gennemsigtighedog dialog på tværs af landet, og derforvakte det undren, da styregruppen, bestående af 4statslige, centralt placerede deltagere i styregruppenfra Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet samt chefernefra statens to hovedmuseer for kunst- og kulturarv,blev offentliggjort. ODM ankede over denne start,der var alt andet end transparent og bredt fundereti det danske museumslandskab. Det samme gjordeflere kulturpolitikere, der derfor spurgte kulturministerenom proceduren for udpegning og procesforløb iøvrigt. Ministeren bedyrede derefter, at udredningenvar tænkt landsdækkende, åben og dialogbaseret.Efterfølgende blev styregruppen suppleret med ensåkaldt referencegruppe på ikke færre end 32 personerudvalgt fra museer over hele landet, medlemmeraf ODM’s bestyrelse og personer fra såvel politiskepartier som andre medborgere med indsigt og holdningtil museernes virke.Ud fra en kommunikationsplan, afpasset med møderog milepæle i processen, har ODM afholdt mødermed kulturpolitikerne i Folketinget, med KommunernesLandsforening, Børne- & Kulturchef Foreningen,der er platform for de kommunale kulturchefer,pressens repræsentanter, udredningsteamet i Kulturarvsstyrelsensamt med en række museumsledere,bestyrelsesmedlemmer m.fl. Delmål og resultater iprocessen har været formidlet via ODM’s nyhedsbrev,der har fungeret som hovedkilde til at udsendeinformation til medlemmerne og offentligheden i øvrigt.Det har i øvrigt medført markant stigende trafikpå ODM’s hjemmeside.Primo oktober blev der holdt seminar for bestyrelsenmed gennemgang af ”Midtvejsrapport i udredningenom fremtidens museumslandskab” (2010). ODM harsiden forfægtet følgende synspunkter:2


• Alle museer skal fortsat have ansvar for at varetagede fem opgavemæssige ”søjler” (indsamling,bevaring, registrering, forskning ogformidling). Vægtning og fokus kan dog være forskellig,og det er museernes eget ansvar at kunneløse opgaverne.• I forbindelse med skærpede nationale standarderog strategier i forhold til den generelleopgavevaretagelse er det vigtigt, at disse krav ogønsker defineres i tæt samarbejde med museerne.• Det er vigtigt yderligere at betone læringsdimensioneni museernes virke og muligheden for atbrede museernes platform ud. I den sammenhængkan læringsrum som begreb udvides til ogsåat være museerne som rum for livslang læring ogudvikling af medborgerskab.• Museet som institution med socialt ansvarkan synliggøres meget mere. Begreber som socialinklusion og yderligere medvirken til sammenhængskrafti samfundet kan blive en væsentlig udviklingsfaktorfor museerne. Det er dog vigtigt atholde sig for øje, at det kræver ekstern ekspertiseog midler.• De faglige råds kompetence bør skærpes, fastlæggesog nedskrives. Rådene opleves med deresfaglige, valgte specialister som et overordentligtvigtigt udviklingsinstrument på museumsområdet.Medlemmer i rådene bør fortsat opstilles og vælgesfra museerne.• Kulturarvsstyrelsens rolle bør klart fastlæggesi lovgivningen. ODM ønsker ikke, at KUAS skalforestå driftsopgaver eller udviklingsprojekter, derligeså godt – eller bedre - kan foregå på museerne,der er fagligt kvalificerede hertil. Faglig fastholdelseog kontinuitet på museumsområdet er kernen idette ønske. Også KUAS’s rolle i forhold til centralmuseernebør afklares.• ODM ønsker stærke koordinerende centralehovedmuseer, der i gensidighed løfter fagligeopgaver af national karakter. I den sammenhænger forvaltning og rådgivning til landets museeromkring forskning, bevaring og evt. internationaltsamarbejde (ex. EU-forhold) en prioritet.• Det opleves blandt landets museer, at der mangleroverordnet koordinering mellem kultur-, videnskabs-og undervisningsministeriet, hvilketgivetvis er til skade for den samlede opgavevaretagelse.Der bør sikres øget koordinering i en evt.kommende ændret museumslov.• En række af landets kommuner ”kører påfrihjul”, når det drejer sig om museal dækning irelation til administration og myndighedsudøvelsei forhold til varetagelse af museumslovens kapitel8-arbejde. Det er vigtigt, at dette forhold afdækkesog afklares.• Copyrightforhold er et kompliceret område, ogforvaltning og finansiering bør fastholdes centralt.3


• Turistpolitik. Der bør arbejde på at sikre museerneen aktiv rolle i forhold til hele det oplevelsesøkonomiskeperspektiv – og museernes rolle børekspliciteres – også i relevant lovgivning.• Klimapolitik og energimæssig bæredygtighedpå museumsområdet mangler fokus.• Det er vigtigt, at der er mere konsistente ogrummelige nationale faglige satsningsområder,der forløber over længere tid (af hensyn til atsikre private finansieringskilder og for at sikre kontinuiteti den samlede opgavevaretagelse).Derudover har ODM forholdt sig til en lang rækkefagspecifikke forhold, der kan komme til at indgå iudredningen, der i skrivende stund stadig er underudarbejdelse.I forbindelse med udredningen ønskede bestyrelsen iøvrigt at møde den nye kulturminister, Per Stig Møller.Både for at ønske tillykke med jobbet, for at viderebringeen række holdninger og ikke mindst for at sikretfortsat fokus på udredningen. Ministeren ønskedeimidlertid ikke at mødes med ODM i den anledning.i statens egne institutioner i disse år, at lave drastiskeomdisponeringer midt i et regnskabsår, hvor derselvfølgeligt er disponeret og igangsat. Ikke mindst ivirksomheder, der ikke ejes eller forvaltes af staten.ODM såede generel tvivl om den forvaltningsretligehjemmel til ovennævnte disposition og udbad sig enredegørelse fra Kulturarvsstyrelsen for hjemmelen tilsåledes at disponere i allerede tildelte midler midt i etfinansår. Svaret nåede ikke at komme, idet den varsledebesparelse kort tid efter blev trukket tilbage meden meddelelse om, at beskæringen ville finde sted i2011 i stedet.Finanslov 2011 – besparelser på statens midlertil kulturI august kom regeringens oplæg til Finanslov 2011.Trods sin lille andel i statens samlede budget måtteogså kulturen holde for. Besparelsen, oven i alleredeudmeldte besparelser i 2010-budgettet, beløb sig tilsamlet 70 millioner kr., og de frie midler fra tipsmidlerneblev samtidig beskåret. Cirka 25 millioner kr. skullehentes hos statslige og selvejende kulturinstitutionersom teatre, uddannelsessteder … og museer. Denstatslige nedskæring på de store kulturinstitutionerser således desværre ud til at fortsætte ufortrødent.Dispositionsbegrænsninger for bevillinger påFinansloven for 2010KUAS meddelte i juni, at modtagere af tilskud jfr. § 15og § 16 i Museumsloven skulle spare 1% af de i 2010allerede tildelte midler. Det skulle ske som led i varsledebesparelser på den gældende finanslov. Både iden konkrete situation – midt i et disponeret budgetår- og mere principielt forekommer det ganske uacceptabelt,om end det er en kedelig uvane, der sesArgumenter fra regeringen og regeringens støtteparti,Dansk Folkeparti, om at alle må bidrage i en svær tider klar tale. Med disse argumenter fjernede DanskFolkeparti sig fra den linje, som medlem af FolketingetsKulturudvalg, Pia Kjærsgaard (DF), havde udstukketi Politiken (5.3.2010), hvor hun lovede at holdekulturen fri for nedskæringer. I ODM var vi megetglade for ordene: ”DF [har] aldrig ønsket at skære ibevillingerne til hverken kunst eller kultur, men (…) til4


Deltagere på ODM’s internationale formidlingsseminar på Nyborg Strand 2010.Foto: Thorkild Jensen5


gengæld ofte sat spørgsmålstegn ved, om pengenebruges rigtigt. Finanskrisen ændrer ikke noget ved detsynspunkt, idet kulturområdet i forvejen udgør en forsvindendelille del af statens samlede budgetter – hvisder skal spares, er det ikke her”.ODM’s holdning er, at i en tid, hvor også museerskal bidrage aktivt til den lokale forvaltningsmæssigepraksis og den oplevelsesøkonomiske udvikling somen af drivkræfterne for vækst i samfundet, og i enperiode, hvor der er markant brug for at sikre fællesreferencer, identitet og sammenhængskraft, såburde den statslige sparekniv skære med lempe påmuseumsområdet. Det er ODM’s klare opfattelse, atnedskæringerne, evt. i kombination med besparelserpå kommunernes budgetter, antagelig vil koste bådearbejdspladser og dermed tab af viden og indsigt påmuseerne, og i øvrigt nemt vil komme til at influeredirekte på en række afledte (turist- og oplevelsesøkonomiske)sammenhænge – og at de relativt småsamfundsinvesteringer på området vil komme mangefoldigen, hvis samfundets investering i det mindstefastholdes.Forskning på de danske museerI forbindelse med udredningsarbejdet om en evt. nymuseumslov, og den tidligere udsendte forskningsstrategipå Kulturministeriets område, har ODM nedsatet nyt forskningsnetværk. Netværket har, ud frade forudsætninger som Kulturministeriets nuværendeforskningsstrategi rummer, opstillet en række synspunkterfor museernes forskning:• Museernes forskning skal leve op til de almeneforskningskrav.• Alle museer skal have en defineret forskningsstrategi,der indgår i museets samlede strategiskeplanlægning og evaluering. Strategien skal sikre, atden enkelte institution forskningsmæssigt er up todate og er forankret i de relevante forskningsmiljøer.• Der bør defineres en forskningsnorm pr. ansatinspektør/videnskabelig medarbejder. Nationalmuseetsforskningsstrategi, med frihed til hvert tredjeår at afsætte et forskerår, kan være en inspirationskilde.• Det er vigtigt at sikre forskningskontinuitet. Puljemidlertil forskning i hurtigt skiftende emner gårofte på tværs af langsigtede strategier. Museernesforskning kan og må ikke defineres i relation til”dette års tema”.• Det bør sikres, at museernes videnskabelige personalebør opkvalificeres over en periode, så dersker en formel opkvalificering af forskningen.• Der bør etableres et centralt sekretariat, der kangive adgang til redskaber og ressourcer, fx. strukturelfacilitering af forskning (fx. adgang til onlinebiblioteker,arkiver mv.) og vejledning i udformningaf ansøgninger til forskningsprojekter.• Det bør sikres, at museerne, i endnu højere gradend nu, kan indgå i samarbejder med universiteterne.6


• Der mangler facilitering af museernes internationaleforskningssamarbejde.• Der bør etableres formelle samarbejder med universiteterom fagfællebedømmelse i forhold tilpublicering og opkvalificering af medarbejdere.• Fagfællebedømmelse (peer reviewing) bør ogsåomfatte museernes kerneydelse: udstillingsproduktion.Specialisthøring om digitalisering af kulturarvenFolketingets Kulturudvalg havde indbudt ODM til atdeltage i en specialisthøring d. 13. oktober om digitaliseringaf kulturarven, og organisationen var repræsenteretved museumsdirektør Ulla Schaltz, LollandFalster Museum, og ODM’s direktør. På mødet varder lejlighed til praktisk og pragmatisk at afdækkenogle af de udfordringer, som museerne har i forbindelsemed digitalisering med både bevaring og formidlingfor øje.Digitaliseringsstrategi for de danske museerigangsat i KulturministerietStor var forundringen, da ODM erfarede, at Kulturministerieti efteråret igangsatte en udredning omnetop digitalisering og digitaliseringspraksis, uden atbredden af de danske museer var informeret endsigetaget med på råd.Opgaven er beskrevet i et kommissorium fra Kulturministerietog må antages at kunne få overordentlig storarbejdsmæssig og økonomisk betydning for landetsmuseer. Planen er at kortlægge behov og anvendelseaf museumssystemer på Kulturministeriets museersamt på de statsanerkendte kunst- og kulturhistoriskemuseer. Planen skal afrapporteres d. 15. februar2011.De danske museer ønsker i høj grad et ambitiøst oglettilgængeligt værktøj til registreringsarbejdet, så hvisdet igangsatte arbejde er startskuddet til et dækkende,velfungerende og økonomisk sundt fællessystem, er ODM meget positiv. Det må dog undre,at Kulturministeriet igangsætter et sådant arbejde,men undlader at forankre projektet bredt i den danskemuseumsverden. ODM sendte en forespørgsel tilKulturministeriet herom. Af svaret fremgår det, at eteksternt firma skal forestå opgaven, og at udvalgtedanske museer vil blive spurgt i en spørgeskemaundersøgelse.Dette svar har ikke fjernet forundringen,men derimod rejst spørgsmålet, hvorfor man ikke anserde danske museers indsigt og viden på feltet somet centralt omdrejningspunkt, der kan og bør spille enmere central rolle i en sådan undersøgelse.Kulturarvsstyrelsens nye arbejdsplaner for destatsanerkendte museerArbejdsplanlægning i et fireårigt perspektiv er en gammelog tidskrævende disciplin på museerne. I 2010blev der indført en ny og mere tidssvarende praksispå området. ODM fulgte processen tæt og havde, iet godt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, tid tilat sende planerne til udtalelse blandt medlemmerne.Anbefalingerne var klare: De indberettede planer skalvære præget af væsentlighed, åbenhed og transparens,nem praktisk udformning og brugervenlighed.Den efterfølgende implementering viste, at der varblevet lyttet til anbefalingerne, og indberetningen, ultimo2010, synes at være forløbet tilfredsstillende.7


Selvcensur på museerneODM var repræsenteret ved et møde om evt. selvcensuri kunstverdenen d. 29. januar 2010, indkaldtaf daværende kulturminister Carina Christensen. Dervar på mødet bred enighed om, at der ikke er tale omselvcensur i kunstverdenen. Diskussionen om emnetebbede da også ret hurtigt ud – ikke mindst i forbindelsemed ministerens afgang.Kapitel 8-arbejdet, nyere tid52 museer i Danmark har påtaget sig ansvar fornyere tids kulturhistorie i relation til museumslovensbestemmelser. Arbejdet er fæstnet i lovgivning, mengenerelt uden overordnet styring og konsekvens – ogmest af alt: uden penge til arbejdets udførelse. Enarbejdsgruppe, nedsat af ODM’s netværk for nyeretid, med det formål at se på rammerne for arbejdetmed museumslovens kapitel 8 vedr. nyere tid, harderfor udarbejdet en interessant og fremadrettet rapportmed baggrund i en omfattende spørgeskemaundersøgelse,der rummer en række anbefalinger ogudsagn, som efterfølgende blev ODM’s direkte udspili forbindelse med udredningen om fremtidens museumslandskab.Fuglsø. Her blev der vist stærke eksempler på, hvordanBlue Shield kan hjælpe til bevarelse af kulturarven,i dette tilfælde eksempler fra jordskælvet i Haitiog sammenstyrtningen af et helt landsarkiv i Köln.Det praktiske arbejde med at skabe en dansk afdeling,tilpasset danske forhold, vil foregå i 2011.Bevaringsarbejdets status i DanmarkPå foranledning af Kulturarvsstyrelsen, og i forbindelsemed udredningen om museumslandskabet, harODM, efter en grundig debat i den samlede danskekonserveringskreds, udarbejdet en oversigt over områdetmed ønsker for fremtidens konserveringspraksisog organisatoriske forankring på landsplan. Hovedsigteter at forankre bevaringsarbejdet økonomiskog praktisk i en evt. ny museumslov, og at der skaltages afsæt i den forskelligartede struktur, organiseringog økonomi, der i dag er på området. Forankringaf konserverings- og bevaringsindsatsen er væsentlig,som tidligere påpeget af ODM, og der mangler stadigen gennemgribende analyse af konserveringspraksis,pengestrømme og organisation. Oplæg til en sådananalyse har ODM tidligere i 2009 fremsendt til Kulturarvsstyrelsen,der dog valgte ikke at følge oplægget.Blue Shield, DenmarkODM er gået aktivt ind i oprettelsen af en dansk afdelingaf Blue Shield, der er at betragte som kulturarvensRøde Kors, der kan træde til med beredskabog aktiv indsats, når kulturarven er truet af større (ogmindre) katastrofer. Initiativet blev taget af museumsinspektørSøren la Cour, Frederiks Værk, og arbejdettog fart, da den verdensomspændende ”græsrods”-organisation fremlagde idegrundlaget for det Unescostøttedeinitiativ på Kulturhistorisk Årsmøde påMuseer og aktindsigtODM blev i efteråret spurgt af flere medlemmer,hvordan selvejende og foreningsejede museer skalforholde sig til anmodninger om aktindsigt. Spørgsmåletvar aktualiseret af, at en række museer afpressen blev anmodet om aktindsigt i rejse- ogrepræsentationsudgifter. Museer er offentligt støttedeinstitutioner, der skal være gennemskuelige isamtlige driftsforhold. Men at skulle arbejde med atfremskaffe oplysninger i forhold, hvor man ofte ikke8


kender bevæggrunden for anmodningen, kan oplevessom udtryk for mistro, virke stærkt anmassende - ogikke mindst være utroligt tidskrævende. ODM badKulturarvsstyrelsen om juridisk bistand til at afdække,hvordan forenings- og selvejende museer skal behandleanmodninger om aktindsigt. Svaret kan ses påODM’s hjemmeside.Brugerundersøgelser og museumsstatistikI ”Udredningen om Museernes Formidling” (2006) varder ønske om bedre kendskab til museernes gæster– og til dem der ikke kommer. ODM støtter op omkvalitetsudvikling og fokus på optimal opgaveløsning,og i det perspektiv er vedkommende og reflekteretdataindsamling af stor betydning. ODM harderfor arbejdet tæt sammen med Kulturarvsstyrelsenom den landsdækkende museumsstatistik, der blevigangsat med midler fra Formidlingsplanen i 2009. I2010 forelå de første tal, der taler et tydeligt sprogom museernes gæster – både på landsplan og på detenkelte museum. Fortolkningen af tallene, og hvilkenindflydelse den aktuelle undersøgelse skal have, erop til det enkelte museum, men der er god grund tilat glæde sig over, at vi nu har et stort landsdækkendedatamateriale, hvor museernes mange gæster ”harfået stemme”. I den sammenhæng er det vigtigt atfastholde en centralt styret museumsstatistik fremover.ODM mener, at Kulturarvsstyrelsen skal tillæggesdenne opgave.Formidlingsplanens udmøntningFormidlingsplanen har betydet en stor forskel formuseernes mulighed for vedkommende formidling,præcist som det var ønsket ved den politiske procesi formuleringen af planen i 2006. Derfor ankedeODM til Kulturministeriet, da der som en udløber affinanslovsforhandlingerne ikke blev uddelt midler frapuljerne, trods behandling i det relevante faglige udvalg.Mange formidlingsprojekter er udregnet efterskarpe deadlines og eksterne tilbud, der, som tidengår, simpelthen ikke mere er valide, så ODM argumenteredefor afklaring - af hensyn til både økonomiog troværdighed. Ministeriet svarede, at midlerne varunderlagt dispositionsbegrænsninger for at medvirketil at forhindre statsligt merforbrug, men at etevt. mindre forbrug ville kunne udmøntes i 2011, ogat arbejdet med projektansøgninger således ikke varspildt. Endelig afklaring kom i de sidste dage af 2010,hvor midlerne alligevel blev udbetalt til de støtteberettigedeprojekter.Formidlingsplanens første fire års planperiode er nugået. ODM har derfor bedt Kulturarvsstyrelsen igangsætteen åben dialogbaseret proces, frem mod nyemål for midlernes anvendelse.Frivillige på museumSammen med Københavns Universitet, Natur ogMenneske (Skovskolen i Nødebo), har ODM væretinvolveret i et projekt, der skal sætte fokus på frivillighedsarbejdetpå museer og i naturen. En række fondeer blevet hørt om projektoplægget, der inddragerflere museer. Desværre lykkedes det ikke i 2010 at fåmidler, men ideen med at sætte fokus på de frivilligesindsats og en generel professionalisering af dette væsentligeområde af museernes virke fortsætter i 2011.9


Bygningskultur 2015Kulturarvsstyrelsen og Realdania igangsatte ultimo2010 det ambitiøse projekt ”Bygningskultur 2015”.Projektet er en udløber af, at et bredt flertal i Folketingeti år ændrede Bygningsfredningsloven for atfremtidssikre Danmarks ca. 9.000 fredede bygninger.Alle fredede bygninger skal nu gennemgås, samtidigmed at de mange bevaringsværdige bygninger isamme anledning gennemgås. Et fint projekt, der kanmedvirke til at sætte fokus på den fredede og bevaringsværdigebygningsmasse i Danmark, der er underpres. ODM har meddelt Kulturarvsstyrelsen, at deter ganske utilfredsstillende, at museernes ekspertiseoverhovedet ikke har været inddraget i planlægningeller i formidling af det ambitiøse projekt. Projektet erderimod lagt i hænderne på eksterne parter. Her varellers en helt oplagt mulighed for at bringe museerneshistoriske, arkivmæssige og formidlingsmæssigekompetence i front. Ekspertise, som de kommendeår vil blive efterspurgt af de valgte entreprenører iprojektet – og sikkert som gratis ydelse fra museerne.ODM agter at følge sagen de kommende år.i 2011 – og her vil vi søge at engagere det politiskeniveau.Høringer, bekendtgørelser og lovændringerODM modtager løbende forespørgsler på høringer,forslag til bekendtgørelser og lovændringer. Opgavenmed at afgive substantielle svar er tidskrævende,men også meget vigtig. I 2010 har ODM afsendt 6høringssvar og 3 udtalelser til ministerier, styrelserm.fl.. Svarene kan findes på ODM’s hjemmeside.CopyrightforholdCopyright i museumssammenhænge er et kompliceretog ofte meget dyrt bekendtskab. ODM har besluttetat sætte fokus på de komplicerede forhold, der erblevet aktualiseret af en konkret sag, hvor et museumskal betale mere end den samlede årlige entreindtægtfor at anvende copyrightbelagt (digitaliseret)historisk materiale.ODM mener, at Kulturarvsstyrelsen eller Kulturministerietbør stille ekspertise til rådighed for museernei disse forhold. Den aktuelle sag vil blive fulgt til dørs10


MedlemsserviceStatus vedr. gratis adgangskort for medlemmeraf ODMDet første år med gratis adgang er vel overstået.Der er blevet taget godt imod ordningen, der ikkehar budt på nævneværdige administrative problemer.Den daglige opfølgning med henvendelser ombortkomne kort, ønsker om yderligere tilsendelser ogandet varetages af en studentermedhjælp. I alt er derblevet distribueret godt 4500 medlemskort. Kun etenkelt medlem af ODM har ikke ønsket at deltage iordningen.Advokat med speciale i skatte- og momsrettilknyttet ODMODM har tilknyttet ekspert i skat og momsret, advokatElsebeth Rasmussen, Hulgaard Advokaterne.Elsebeth Rasmussen har rådgivet flere museer i specieltmomsforhold, og ODM har indgået en aftale omat tilbyde en række juridiske opgaver på favorablevilkår.Der har været afholdt møde med Foreningen afKunsthaller i Danmark, primært med henblik på deltagelsei gratisordningen, som tidligere blev anvendtsom bindeled til kunstmuseerne. Det er besluttet, atfor at være med i ordningen skal man som minimumvære associeret medlem. Efterfølgende har en enkeltkunsthal anmodet om optagelse som associeret medlem.11


KommunikationSom brancheorganisation er det vigtigt at være synligog kommunikere på mange planer: fra bestyrelsensmedlemmer, via sekretariatets daglige arbejde oggennem en lang række andre kanaler. Også i 2010har der været et stigende antal henvendelser frapressen – og også fra ODM’s egne medlemmer – ommange forskellige forhold i forbindelse med museumsdrift.I forbindelse med pressearbejdet er detvigtigt at pointere, at ODM ikke udtaler sig om lokaledriftsforhold og interne politiske udfordringer.Den bevidste strategi om at være visibel og synlighar således tydeligvis båret frugt, og ODM har væretmarkant fremme i såvel trykte som elektroniske mediergennem året. Opdaterede presseklip sendes tilbestyrelsen, og der arbejdes med at udvide dennetjeneste til alle ODM’s medlemmer i 2011.ODM´s vigtigste kommunikationsplatform er hjemmesidenwww.dkmuseer.dk, hvortil der kan konstateresstigende trafik, ikke mindst i forbindelse med udsendelseaf nyhedsbrevene af generel karakter og om efteruddannelse.Begge nyhedsbreve får i øvrigt stadigflere abonnenter. Ambitionen er, at nyhedsbreveneogså fremover er medlemmernes væsentligste kildetil information om museernes rammevilkår, samtidigmed at hjemmesiden skal kunne rumme debat oginteraktion mellem ODM og medlemmerne. Derfor erODM, sammen med naboerne i Danmarks Biblioteksforening,i gang med at udarbejde kravspecifikationfor en bedre, mere opdateret og interaktiv hjemmeside.Direktøren har igen i 2010 været inviteret til en langrække møder landet over. Det er sket i forbindelsemed enkelte museers arrangementer, ved regionsmøderog ved møder med museumsledere/bestyrelsersamt en række andre mødepladser, ligesom uddannelseslederenhar afholdt afklarende møder om efteruddannelse,kursusudvikling, samarbejdsaftaler m.m.12


NetværkEt vigtigt fundament for ODM er de fagpolitiske netværk.Vi anslår, at omkring 400 museumsansatte eraktive i disse løse strukturer. ODM har netværk forformidling, museumsforvaltere, bevaring, samlinger,nyere tid, arkæologi, administration, et forskningsnetværkog et chefnetværk. Nye netværk for etnografiskesamlinger og fødevarernes kulturhistorie er underudvikling. Netværkene er baseret på frivillig deltagelse,og gennem årene er netværk opstået og afviklet –og nye kommer hele tiden til!Der er fri adgang til at tilmelde sig netværkene viaODM’s hjemmeside, hvor der også ligger mødeindkaldelser,referater mv. Netværkene fungerer forskelligtog vælger selv tovholdere/styregruppe, som stårfor indholdet af netværksmøder og anden aktivitet.ODM’s sekretariat tilbyder i mindre omfang sekretariatsbistand.Der er også i år grund til at sende en stor tak til demange aktive deltagere i netværkene og ikke mindsttil de ansvarlige styregrupper, tovholdere, koordinatorerog andre bidragydere.ChefnetværketI 2010 opstod et chefnetværk, alene for museernestopchefer. Netværket holdt stiftende møde i Odensei foråret med 50 deltagere og afholdt siden et lige såvelbesøgt chefseminar d. 1.-2. december i Fredericia,der af alle deltagere har fået mange roser. En netværksgruppearbejder videre med kommende projekter.Arkæologisk netværk fornyetDet arkæologiske netværk i ODM blev i 2010 revitaliseret.På et møde i Horsens i august var der samletrepræsentanter for 25 museer med arkæologiskansvar. Her blev arkæologiens vilkår sat til debat, ogkonsensus om forskellige forhold af betydning fordrift og fremtid for feltet blev nået. Der blev endviderenedsat en referencegruppe på 7 personer, der skalvære ODM’s bestyrelse behjælpelig i de ofte kompliceredeforhold på området. På mødet blev der endvidereigangsat en mindre kortlægning af ansættelsesforholdeneved de arkæologisk gravende museer.Forskningsnetværket aktiveretEfter en passiv periode blev forskningsnetværket aktiveretfor at sikre en fornyet forskningspolitisk debati ODM. Netværket har afholdt møde i relation tiludredningen om museumslandskabet og har skreveten række bud på en forskningspolitisk strategi. Se andetstedsi årsberetningen.”Nyere Tids Task Force”Nyere Tids netværk har nedsat en arbejdsgruppemed det formål at afdække arbejdsbetingelser, depraktiske udfordringer og generelle forhold i den nuværendelovgivning for de 52 museer med ansvar fornyere tids kulturhistorie. Arbejdet er blandt andet udmønteti en diger rapport om forholdene for arbejdetmed kapitel 8 i Museumsloven. Rapporten rummerendvidere en række fremadrettede anbefalinger. Arbejdsgruppenhar valgt at fortsætte arbejdet i 2011.13


InternationaltsamarbejdeNEMO(Network of European Museum Organisations) er deeuropæiske museumsorganisationers fagpolitisk platformmed reference til EU-systemet, der finansierersekretariatet. Det har til huse i Berlin, knyttet til dettyske museumsforbund. Alle europæiske lande kansende repræsentanter til organisationens aktiviteter,der sætter museer og kulturarv på EU’s dagsorden.ODM er repræsenteret ved ODM’s direktør og FrankBirkebæk, Roskilde Museum, der er grundlægger aforganisationen (i 1992).ODM forestod, med en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen,afholdelse af NEMO’s årsmøde, der fandt stedd. 29. september på Glyptoteket. Mødet, der handledeom de europæiske museer i en finansiel krisetid,var meget velbesøgt med repræsentanter fra mangelande. På mødet blev nye vedtægter stadfæstet ogen ny formand, direktøren for det hollandske museumsforbund,Siebe Weide, valgt. På mødet stoppedeFrank Birkebæk i eksekutivkomiteen. Birkebækhar været primus motor i udviklingen af NEMO sidenstarten, og mødet kan med god ret betragtes som enhyldest til Franks ide om at sikre museernes ve og veli en europæisk sammenhæng. Organisationens resultaterer mange gennem årene, men senest er detf.eks. lykkedes at sætte direkte aftryk på den kommendefælles europæiske kulturstrategi, således atkulturarven har fået en mere fremtrædende placeringpå den europæiske agenda.MuMAE (Museums Meet Adult Educators)konference i VartovDen 23.-24. september afholdt ODM i Vartov denstort anlagte konference ”Museums Meet Adult Educators”som et led i et større EU-finansieret projektom museer og livslang læring. En lang række spændendeprojekter fra hele Europa blev fremlagt ogdebatteret. Projektet blev koordineret fra Regio EmiliaRomagna i Bologna, Italien. ODM havde fået midlertil at stå som ansvarlig for afvikling af slutkonferencen.Konferencen var fuldtegnet med et spændendeprogram og 125 deltagere fra hele Europa. Det var enstor udfordring at medvirke i planlægning og udførelseaf projektet. Der er nu høstet en række erfaringer,af både praktisk og mere politisk karakter, om deltagelsei komplekse EU-projekter. Erfaringer, der kananvendes af ODM’s medlemmer.Norsk Museumsforeningens årsmøde iTrondheimDirektøren deltog i de norske museers årsmøde, derfandt sted i september i Trondheim. Idéudvekslingog andet samarbejde i øvrigt med museumsorganisationernei specielt Norge og Sverige er indlysende,fordi museumsfeltet er så ens i de nordiske lande –og mange forhold sammenlignelige. Samarbejdet vili de kommende år blive yderligere udviklet, og der ertaget initiativ til fælles møder mellem bestyrelsernelandene imellem.ODM agter at intensivere indsatsen i NEMO, der vurderessom en vigtig europæisk platform for udvekslingaf ideer på museumsfeltet og til fremme af museernessag i EU.14


Nordisk Center for Kulturarvspædagogik (NCK)Direktøren er indsat i referencegruppen bag NCK,der har udgangspunkt i Östersund, Sverige. Centeretsætter bredt fokus på formidlingsarbejdet påkulturarvens institutioner generelt i en videnskabeligkontekst og søger at udvikle formidlingsfeltet genereltog i Norden specifikt. NCM har stærk anknytning tilEU-systemet og de kulturarvspædagogiske tiltag, derinitieres herfra.15


Faglige aktiviteterBestyrelsens arbejdeBestyrelsen afholdt 6 møder i 2010, herunder etseminar, hvor temaet var udredningen om fremtidensmuseumslandskab - og holdninger til en rækkespørgsmål i den sammenhæng. Herudover har derværet markant større mødeaktivitet som følge afdelmøder vedr. udredningsarbejdet samt en langrække andre forhold.Nærmere om bestyrelsens arbejde i bestyrelsesreferaterne,der kan ses på www.dkmuseer.dkFælles kontorfaciliteter med DanmarksBiblioteksforeningI maj måned flyttede Danmarks Biblioteksforening indi Vartov på samme etage som ODM. Efterfølgendehar der været afholdt flere fælles møder og samarbejdetom forskellige forhold, i første omgang primært afpraktisk karakter. Der er indført kvartalsmøder, hvormedarbejdere i de to organisationer lærer hinanden atkende og udveksler ideer og erfaringer. Mest markanter arbejdet med at lave en fælles kravspecifikation pånye hjemmesider og samarbejdet om fælles mødelokaler.Samarbejdet tænkes intensiveret i de kommendeår.Bikubenfondens MuseumsprisODM bakker op om Bikubenfondens generøse museumspris,der på fornem vis sætter fokus på ”excellence”i museumsverdenen - og på branchen somhelhed. Den 31. maj blev Bikubenfondens Museumspriseruddelt på Statens Museum for Kunst. Den DanskeMuseumspris og 500.000 kr. gik til Kunstmuseeti Tønder. Kulturhistorisk Museum Randers modtogMuseumsjuryens Specialpris og 100.000 kroner, ogBikubens Museumslegat på 50.000 kr. blev tildelt museumsdirektørved Davids Samling, Kjeld von Folsach.Første diplomhold på MuseumslederuddannelsendimitteretFredag den 21. maj var en mærkedag i efteruddannelsesafdelingen,for denne dag dimitterede det førstehold af museumsledere, der har gennemført den2-årige diplomuddannelse i Leisure Management. Detblev fejret på behørig vis med chokoladeovertruknejordbær, champagne og klassefoto. Uddannelsen udbydesi et samarbejde mellem ODM og CELF. Tillykketil de første 14 museumsledere, der gennemførteforløbet.Naturfagligt ÅrsmødeMødet blev afholdt d. 22.-23. november på Naturamaog havde 27 deltagere. Undervejs var der spændendeindlæg om fremtidens museumsformidling, blandtandet af fysiker og musiker Peter Bastian, der gav sitsyn på museernes fremtid.16


Kunstfagligt møde 2010Blev desværre udsat – og påtænkes nu afholdt i2011.Kulturhistorisk årsmødeMødet blev, vanen tro, afholdt på Fuglsø Centeret d.17.-19. november. Mødet tangerede sidste års deltagerantalmed 470 deltagere – hvilket spænder defysiske rammer og logistikken til bristepunktet. Samtidigkan det dog konstateres, at mødeformen med parallellesessioner i forskellige faglige grupperinger erpopulær - og skaber den rigtige ramme for netværkog faglig udvikling. Magisterbladet valgte i øvrigt atbringe en reportage fra mødet.”International Symposium on the future ofMuseum Climate seen in the context of GlobalClimate Change and Energy Priority” – eller:Going Green1. marts afholdt Statens Museum for Kunst ved chefkonservatorJørgen Wadum i tæt praktisk samarbejdemed ODM et seminar med ovenstående titel, derhandlede om, hvilke muligheder verdens museer harfor at bidrage til forbedring af det globale miljø. Konferencen,der havde godt 100 deltagere, var megetspændende og vellykket og vil forhåbentlig medvirketil ”grønnere museer” i fremtiden.Internationalt formidlingsseminar 2010Det internationale formidlingsseminar blev afholdtpå Hotel Nyborg Strand d.15.-17. marts. Temaet var”Hvornår giver det mening: Oplevelse og læring somstrategiske værktøjer”. Med ekstra tilførte midler fraKulturarvsstyrelsen til at sikre det internationale perspektivvar det lykkedes at få en række inspirerendemuseumskræfter hentet til Danmark for at give debedste, de nyeste og de stærkeste indspark til debattenom den danske museumsudvikling. På seminaretkunne danske museumsfolk møde internationalemuseologer som John Falk og Georg Hein. Undervejsi forløbet blev der i udpræget grad anvendt it-bårenkommunikation og formidling – og mange af oplæggeneer tilgængelige på nettet. Det internationaleislæt og høje læringspotentiale i seminaret trak igengodt 270 museumsansatte til mødet.Dansk Kulturhistorisk Museumsforening,Foreningen af Danske Kunstmuseer ogNaturhistorisk Museumsforenings arkiverbevaretDe tre foreninger, der dannede ODM, har efterladtsig museumshistorisk spændende og vigtige arkiver.Gennem 2010 har der været arbejdet på at sikredisse arkiver behørigt for eftertiden. En ambitiøs planog et stort praktisk stykke arbejde forestået af WinnieOdder har resulteret i, at mere end halvdelen af densamlede arkivmasse nu er klar til behørig afleveringpå Rigsarkivet. De tre foreningers arkiver som vigtigkilde til museernes samlede historie er hermed reddet.17


Danske MuseersEfteruddannelse (DME)Efteruddannelsesafdelingen har konsolideret drifteni løbet af 2010. På personalesiden blev Sofie Paisleyansat som uddannelses- og kommunikationsmedarbejderpr. 1. april, og afdelingen har fået tilknyttet enmedarbejder som praktisk kursussekretær; en stillingder fra februar til september blev varetaget af SallyKragh Jespersen og fra oktober af Susan Tuxen.Der er i 2010 foretaget en justering af afdelingensbudgetstruktur. De tildelte midler fra Kulturarvsstyrelsensrådighedssum anvendes nu i udgangspunktet tilat sikre sekretariatsdriften (personale, lokaler, markedsføring,udvikling, it-drift m.m.), udvikle samarbejdsrelationerog til understøttelse af den kompetencegivendelederuddannelse. De direkte udgifter til dealmindelige kurser afholdes alene af deltagerbetalingen(med undtagelse af kurser understøttet af særligetildelinger som f.eks. Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje),i modsætning til tidligere, hvor en stor del afkurserne fik dele af de direkte udgifter til aflønning afunderviser dækket med midler fra rådighedssummen.Omlægningen bevirker, at der løbende kan udviklesog udbydes kurser i henhold til efterspørgsel – imodsætning til tidligere, hvor kursusudbuddet blevfastlåst for et helt budgetår ad gangen.Justeringen har medført, at det trykte kursuskataloger afløst af et dynamisk online-katalog samt et mereaktivt nyhedsbrev om efteruddannelsesaktiviteterne.Resultaterne af omlægningen har været markante,og medført en stigning i både antal kurser, kursister,årselever – og nyhedsbrevsabonnenter.2007 2008 2009 2010Antal kurser 26 20 25 32Antal kursister 486 299 329 514Antal årselever 7,35 7,95 12,2 16,96Tilvækst nyhedsbrev 82 45 42 12018


En årselev svarer til 200 kursusdage eller 60 ECTSpoints.Det høje antal årselever er i vid udstrækningbåret af diplomuddannelsen i museumsledelse. I2010 var der to sideløbende hold, der tilsammenproducerede 10,5 årselever. Udviklingen i antallet afårselever fremover hænger således snævert sammenmed diplomuddannelsen.10 af de øvrige kurser er blevet udviklet og finansieretinden for rammen af KUAS’s formidlingspulje, såledesat deltagerne alene har betalt for forplejning. De hartilsammen haft knap 3,5 årselever – og nok så væsentligthar de fleste af dem haft meget fornemmeevalueringer.Til at sikre fælles udvikling og tværgående koordineringhar Danske Museers Efteruddannelse i 2010indgået samarbejdsaftaler med de to centre for museumsformidlingog med Skoletjenesten på Sjællandsamt med Center for Museologi, Århus Universitet.Herudover er samarbejdet med Det InformationsvidenskabeligeAkademis efteruddannelse og KonservatorernesEfteruddannelsespulje fortsat. Sidstnævnteer efter nogle indledende vanskeligheder faldet påplads, takket være en bevilling fra Kulturarvsstyrelsenshastesum.Udover de 32 gennemførte kurser har der i årets løbværet 7 aflysninger. To af disse kurser lå under KonservatorernesEfteruddannelsespulje og blev ramt afhenholdsvis flyvestop i forbindelse med askeskyenover Island og sygdom hos underviseren. To af deandre aflysninger var formidlingskurser, hvor en korttilmeldingsperiode henover sommeren formentlig harspillet ind på et lavt antal tilmeldinger. Endelig har treordinære kurser ikke samlet nok tilmeldinger. I taktmed at der planlægges og udbydes flere og flere kurser,må der forventes et vist antal aflysninger – menmålsætningen er at holde en gennemførelsesprocentover 80.19


20Kursister fra diplomuddannelsen fejrer eksamensafsluningen i gården i Vartov.Foto: Thorkild Jensen


MuseologiskBibliotekMuseologisk Bibliotek er startet i 1970’erne, i regi afStatens Museumsnævn, og har haft en omflakkendetilværelse. Biblioteket har haft til huse i Nationalmuseetsafdeling i Brede og i Prinsens Palæ, foruden i dennu nedlagte Museumshøjskoles lokaler i Sorø. Det tiltrods, er biblioteket meget velanskrevet for sin dedikeredemuseologiske samling.Igen i 2010 er der registreret stigning i såvel antallånere (5 %) og markant stigning i udlånstallet (54 %!).Det tilskrives et øget antal personligt betjente besøgende(stigning på 22 %) og en generel stigning isøgning efter museologisk litteratur (stigning i Danbib-/bibliotek.dk-bestillingerpå 37 %). 2010-tallenebekræfter en generel positiv udvikling gennem deseneste år. Fokus på at forbedre kommunikationenbl.a. gennem udsendelse af lister over ny litteratur påODM’s hjemmeside og tilstedeværelsen i MuseernesMødested i Vartov gør, at besøgstallet og interessenfor biblioteket, der betragtes som et af de største afsin slags i Nordeuropa, stiger markant.Lånere i alt:792 (stigning på 5 %)Personligt fremmødte:297 (stigning på 22 %)Lånere i øvrigt:495 (fald på 3 %)Lån i alt:1609. 1445 udlån og 164 fotokopierede artikler.(Stigning på 54 %)Fotokopiering (erstatning for udlån):164 (Stigning på 49 %)Referencespørgsmål:37 (Stigning på 9 %)DanBib/bibliotek.dk bestillinger:408 (stigning på 37 %)Det er en stadig udfordring at drive det lille specialbibliotek,der er helt afhængig af central støtte fraKulturarvsstyrelsen. Bestyrelsen har derfor ønsket, atder indledes samarbejde med interessenter på biblioteksområdetfor at sikre biblioteket en solid og bæredygtigfremtid. Der har derfor i årets løb været mødermed bl.a. Danmarks Kunstbibliotek om samarbejdeog yderligere professionalisering. Det forventes, atder i 2011 vil blive indledt et forpligtende og professioneltbibliotekssamarbejde om Museologisk Bibliotekmed en ekstern part.Hertil kommer den populære tidsskriftcirkulation med15 internationale tidsskrifter, der sendes til 31 museerog universiteter landet over.21


Årsrapport 2010– med noter til regnskab 2010 og budget 2011Noterne, markeret med *, relaterer sig til nøgletallenefor ODM’s virksomhed – se resultatopgørelsen.På generalforsamlingen vil Årsregnskab 2010, revideretaf statsautoriseret Revisionsaktieselskab Beierholm,være fremlagt til gennemsyn.Ved læsning af ODM’s budget og resultatopgørelsefor 2010 og budget 2011 er det væsentligt at holdesig for øje, at den samlede opgørelse består af todelregnskaber. Et regnskab for sekretariatets drift oget regnskab, der dækker driften af efteruddannelsesogkursusvirksomheden samt driften af MuseologiskBibliotek. De to regnskaber gennemgås i det følgendeadskilt, men udgør tilsammen ODM’s regnskab for2010 og budgetforslag for 2011.GenereltRapporten udviser et samlet positivt resultat for 2010på dkk 583.000 (*1); henholdsvis et plus på dkk625.000 (*2) vedr. efteruddannelse og et minus pådkk 42.000 (*3) vedr. sekretariatet, hvilket modsvareret samlet budget 2010, der balancerede med etminus på dkk 262.000 (*4). Det budgetterede minusi budgettet fremkom som følge af budgettekniskeforhold og ønsket om at investere i ny it-teknologi(pc’er m.m.) i undervisningslokalet og ikke-realiseredefordringer (primært endnu ikke-afholdte, men finansieredekurser). Det samlede resultat er således dkk845.000 bedre end budgetteret.Adskillelsen er ført så langt, at lønsummer og en langrække andre ordinære driftsudgifter (husleje, forbrugm.m.) konteres adskilt. Det er således et ganske nøjagtigtbillede af udgifterne for henholdsvis A) ODM’spolitiske arbejde i sekretariatets drift, og B) driftenaf efteruddannelses-/kursusaktivitet og MuseologiskBibliotek, der fremkommer. Det er vigtigt at understrege,at det politiske arbejde i ODM således alenedrives for medlemmernes kontingent.Den økonomiske årsrapport 2010 ses som henholdsvisbudget 2010, realiserede tal for 2010 samt forslagtil budget 2011, der stilles til godkendelse på generalforsamlingen.22


SekretariatetIndtægter: Økonomien i sekretariatet er alene funderetpå indtægter fra medlemskontingenter (i 2010budgetteret til dkk 2.000.000 (*5) og realiseret meddkk 2.087.000 (*6). Samlet er årets resultat for sekretariatetdkk 374.000 bedre end budgetteret (*3). Detrealiserede budgets merforbrug finansieres planmæssigtaf resultatet fra efteruddannelsesenheden, hvoren række budgetterede indtægter fra driften af defaglige møder figurerer. Alle ODM’s renteindtægterbogføres på sekretariatets del af regnskabet.Udgifter: Der kan konstateres et mindre forbrug påmedlems- og kursusaktiviteter dkk 134.000 (*7), hvilketskyldes, at netværkenes møder har været finansieretved egenbetaling i højere grad end hidtil. Udgiftentil bestyrelsens arbejde er større dkk 59.000 (*8).Det skyldes overvejende markant stigende udgifter tiltransport og ophold i forbindelse med ekstraordinæremødeaktiviteter som følge af udredningsarbejdetvedr. evt. ny museumslov m.m.. De større udgifterbalanceres af et bevidst mindre forbrug på administrationskontoen.EfteruddannelseIndtægter: Kursusaktiviteter afspejler indtægter fraalle kurser og faglige seminarer m.m. (bespisning,overnatning, kursusafgifter m.m.). Som følge af stigendeaktivitetsniveau var omsætningen i forbindelsemed kursusaktiviteterne større end budgetteret (budget:dkk 3.704.000 – realiseret dkk 4.022.000 (*9),(dkk 318.000 i alt).De statslige tilskud var samlet budgetteret til dkk5.346.000 (*10) (til driften af samtlige efteruddannelsesaktiviteterinkl. støtte til Museologisk Bibliotek, detinternationale formidlingsseminar i marts på NyborgStrand, kunstseminar, naturhistorisk årsmøde og tilforvalter- og sikringsseminar). Derudover rummer beløbetikke-realiserede midler til ekstra efteruddannelsesaktiviteter,aftalt via Formidlingspuljen, hvor ODM iårene 2007-2010 modtog dkk 3.200.000.Ved årets udgang var der realiseret indtægter fordkk 4.256.000 (*11) (en mindre indtægt på dkk1.090.000). Disse midler figurerer som del af balancepostenunder ej forbrugte tilskudsmidler (*12). Desamlede indtægter ses derfor at være dkk 771.000mindre end budgetteret for året.Udgifter: Der var i 2010 budgetteret med samledemedlems- og kursusaktiviteter for dkk 6.401.000(*13). De realiserede udgifter androg dog kun dkk5.307.000 (*14), hvilket primært skyldes at en rækkeaktiviteter er udsat til 2011, hvorfor udgifterne vilblive afholdt her (primært kurser i forbindelse medformidlingspuljen). Mindreforbruget på lønninger dkk70.000 (*15) skyldes primært ubesat stilling i efteruddannelsesenhedeni årets første måneder. Samleter der forbrugt dkk 7.654.000 (*16) i efteruddannel-23


sesenheden til regulære efteruddannelsesaktiviteterog til en række andre arrangementer, hvilket er dkk1.242.000 mindre end budgetteret. Et tal, der opvejesaf overførte opgaver til 2011.Årets resultat er derfor et plus på dkk 625.000 (*2)mod et forventet resultat på dkk 154.000 (*17).ODM. Samlet balance pr. 31.december 2010Egenkapitalen er med årets udgang steget med dkk583.000 til dkk 3.507.000 (*18), hvilket isoleret seter tilfredsstillende. En egenkapital i nærheden af dkk3.500.000 må anses for passende. Ikke mindst fordiODM i begyndelsen af kalenderåret har et vist likviditetsbehov(til medlemskontingenterne er opkrævetefter fastsættelse af kontingent på generalforsamlingeni april). Der er dog ikke grund til at lade egenkapitalenstige. Midlerne skal hellere arbejde i medlemmernesinteresse. I det lys regnes der i budget 2011med investering i en bedre hjemmeside (på op til dkk150.000), der finansieres i egenkapitalen.Aktiverne fremstår med udgangen af 2010 på dkk6.041.000 (*19). Det skyldes dog primært ikke-afholdteudgifter til en lang række efteruddannelsesaktiviteter,der er budget- og programsat til 2011. Disse posterfigurer som henholdsvis kreditorer dkk 623.000(*20) og ej forbrugte tilskudsmidler dkk 1.574.000(*12). Dertil kommer en række skyldige lovpligtigehensættelser til feriepengeforpligtigelser, skat, atp oglønsumsafgift m.m. dkk 337.000 (*21). Tilsammenudgør posten kortfristet gæld dkk 2.534.000 (*22).24


Budget 2011SekretariatetDer er i budgettet for 2011 taget udgangspunkt i, atkontingentet fastholdes på niveau som i 2010. Detgøres i lyset af tilgang af 8 nye medlemmer. Et visttab af kontingent er i øvrigt indregnet i forbindelsemed, at det forventes, at flere museer i det kommendeår vil fusionere. Medlemskontingentet budgetteresderfor til dkk 2.150.000 (*23) (mod dkk 2.000.000 i2010).Udgifterne til sekretariatets drift er samlet budgetterettil dkk 5.636.000 (*24). Når andre indtægter(medlems- og mødeaktiviteter, der har figureretuhensigtsmæssigt i regnskabet under efteruddannelsesbudgettet)tillægges, anslås resultatet herefter atvære dkk 2.000 (*25).EfteruddannelseIndtægterne i forbindelse med kursusaktiviteter forventesat blive dkk 902.000 (*26). Tallet er væsentligtlavere end for 2010, hvilket skyldes, at regnskabspraksisfra 2011 ændres, så alle netværksmøder,faglige årsmøder og andre aktiviteter, der udgør storomsætning i det samlede regnskab, fremover figurerpå sekretariatets budget (*31) Se ovenover.Det forudsættes i budgettet, at det nuværendehøje deltagerantal ved ODM’s faglige arrangementerfastholdes. De statslige tilskud i budgettet er ensamlet fremskrivning til efteruddannelsesaktiviteterog de akkumulerede beløb til ekstra aktiviteter viaFormidlingspuljen. Der er således tale om markantfald i budgettet på grund af ovenstående omlægningeraf regnskabspraksis fra 2011. Der budgetteressåledes med indtægter på dkk 4.683.000 (*27).Udgifter til planlægning og afholdelse af efteruddannelses-og kursusaktiviteter er samlet budgetteret tildkk 4.835.000 (*28). Den samlede lønsum stiger somfølge af vakancer i efteruddannelsesenheden (*29).Det samlede resultat (*30) udviser et merforbrug pådkk 152.000, hvilket reflekterer, at der i budgettet erafsat midler til investering i en ny webportal.25


Resultatopgørelsen 2010 - ODM Budget Realiseret Budget2010 2010 2011TDKK TDKK TDKKKursusaktiviteter 3704 4022 4320 *31Medlemskontingent 2000 2087 2150Statslige tilskud 5346 4256 3811Andre indtægter 0 2 0Indtægter i alt 11050 10367 10281Medlems- og kursusaktiviteter 6622 5394 5669Bestyrelsen 260 319 300Lønninger 2660 2659 2841Administration 1854 1457 1661Udgifter i alt 11396 9829 10471Resultat før finansiering -346 538 -190Renteindtægter 84 45 40Renteudgifter 0 0 0Årets resultat -262 *4 583 *1 -150Resultatopgørelsen 2010 - Sekretariatet Budget Realiseret Budget2010 2010 2011TDKK TDKK TDKKKursusaktiviteter 0 0 3418Medlemskontingent 2000 *5 2087 *6 2150 *23Statslige tilskud 0 0 30Andre indtægter 0 1 0Indtægter i alt 2000 2088 5598Medlems- og kursusaktiviteter 221 87 *7 3361Bestyrelsen 260 319 *8 300Lønninger 1251 1320 1366Administration 768 449 609Udgifter i alt 2500 2175 5636 *24Resultat før finansiering -500 -87 -38Renteindtægter 84 45 40Renteudgifter 0 0 0Årets resultat -416 -42 *3 2 *2526


Resultatopgørelsen 2010 - Efteruddannelse Budget Realiseret Budget2010 2010 2011TDKK TDKK TDKKKursusaktiviteter 3704 4022 *9 902 *26Medlemskontingent 0 0 0Statslige tilskud 5346 *10 4256 *11 3781Andre indtægter 0 1 0Indtægter i alt 9050 8279 4683 *27Medlems- og kursusaktiviteter 6401 *13 5307 *14 2308Bestyrelsen 0 0 0Lønninger 1409 1339 *15 1475Administration 1086 1008 1052 *29Udgifter i alt 8896 7654 *16 4835 *28Resultat før finansiering 154 625 -152Renteindtægter 0 0 0Renteudgifter 0 0 0Årets resultat 154 *17 625 *2 -152 *30Balance pr. 31. december 2010 - ODM2010 2009TDKKTDKKAktiverDebitorer 370 101Debitorer KUAS 1483 0Depositum 83 83Periodeafgræningsposter 296 147Tilgodehavende Int. Projekter 206 0Likvide beholdninger 3603 5222Aktiver i alt 6041 *19 5553PassiverKapitalindestående 3507 *18 2924Egenkapital i alt 3507 2924Kreditorer 623 *20 669Ej forbrugte tilskudsmidler 1574 *12 1629Skyldig løn omkostninger 337 *21 331Kortfristet gæld i alt 2534 *22 2629Gæld i alt 2534 2629Passiver i alt 6041 555327


Hvem er hvem i ODM?Bestyrelsens sammensætning eftergeneralforsamling i 2010· Rasmus Vestergaard, SNYK / Museum Salling,formand (kunst)· Lise Ræder Knudsen, Konserveringscenteret iVejle; næstformand (kultur)· Henrik Sell, Naturhistorisk Museum i Aarhus;næstformand (natur)· Dagmar Warming, Ribe Kunstmuseum (kunst)· Anne Højer Petersen, Fuglsang Kunstmuseum(kunst)· Hans Munk Petersen, Nordjyllands Kystmuseum(kultur)· Ole Nielsen, Holstebro Museum (kultur)· Anne Bjerrekær, Horsens Museum (kultur)· Jesper Stub Johnsen, Nationalmuseet (kultur)· Berit Anne Larsen, Statens Museum for Kunst(kunst)· Morten Meldgaard, Statens NaturhistoriskeMuseum (natur)Sekretariatets medarbejdere gennem 2010· Direktør Nils M. Jensen· Administrativ koordinator Lene Larsen· Uddannelsesleder / souschef Hans Henrik Appel· Uddannelses- og kommunikationsmedarbejderSofie Paisley, fra d. 1. april· Bibliotekar Sara Fruelund (24 timer)· Kursussekretær Sally Kragh Jespersen (37 timer),fra 1. februar til september· Kursussekretær Susan Tuxen (25 timer),fra 1. oktober· Ekstern bogholder og administrativ assistanceTove Kusier, ”Resultatkompagniet” (en dag ugentligt)· Studentermedhjælpere: Louise Nygaard Sørensen;Marlene Kloster Hedegaard; Louise Krogsriis(vekslende timetal)Suppleanter· Bo Schultz, Fur Museum / Museum Salling (natur)· Ervin Nielsen, Danmarks Mediemuseum (kultur)· Iben Overgaard, Skovgaard Museet, siden StormP. - Museet (kunst)28


4PLUS4Association of Danish MuseumsFarvergade 27 D · Vartov1463 København KDenmarkT +45 4914 3966F +45 4914 3967www.dkmuseer.dkVESTER VOLDG. ······················ ····· VESTER VOLDG.VESTERBROG.Tivoli··············STRØGET/FREDERIKSBERGG.LAVENDELSTR.FARVERGADELØNGANGSSTR.STORMG.27 DH.C. ANDERSENS BOULEVARDBERNSTORFFSG.RådhuspladsenNationalmuseetHovedbanegårdenTIETGENSG.

More magazines by this user
Similar magazines