DANSKE FOLKEVISER - herthoni.dk

vil have en Mand, der kan værge hendes Jord modMorbrødernes, Overgreb, Og han spørger med lidt afsamme Overlegenhed som Smaasvendene: „Hav Tak,skøn jomfru, for rigen Gave, hvilken af mine Svende davil I have?“ „Havde jeg Kaar“ (Valg) — kommer det lidtnølende — „og maatte jeg tage, Hr. Ove Stigsøn da vildejeg have“. Kongen med let Ironi:„Stat op, Hr. Ove, og svar for dig,her er en Jomfru, vil have dig.“Nu har vi dem overfor hinanden: Hofmanden, besværetaf Spørgsmaalet og lidt blaseret og satirisk:Skøn Jomfru, I faar intet af mig.Langt bedre kan jeg mine Ærmer snøre,end jeg kan den Bomand være.Langt bedre kan jeg med Høg og Hund,end jeg kan drive den Plov i grønne Lund.Og hun lige uforknyt:Da sidder i Karm og ager med mig,saa god en Bondesæd lærer jeg dig.Tager Plov i Haand, lader pløje vel dybt,tager Korn i Haand, saar maadelig tykt.Og lader saa Harven efter gaa,saa maa I vel Jomfruens Fæderne naa.Hun udmaler ham rask, hvad det vil sige at være Mandved sit eget Bord, og hvad der kræves til at være en„Dannemand“ blandt Egnens Godtfolk. Og Hr. Ove erovervunden af Jomfruen til hele Tingets store Fornøjelse.„Hun red til Tinge, hun var saa ene, Kongen fulgte hendehjem med alle sine Svende.“ — Man ved ikke, hvad dermest er at beundre, det Vid og den Overlegenhed,hvormed Digteren holder hver af Personerne indenforderes Begrænsning — selv over sin Heltinde er han lidtironisk —, eller det hele Trin i Samfundsopfattelse, dersætter det legemlige Arbejde i Højsædet, og ikke harBrug for en Stand af ørkesløse; ti det Standpunkt vildenæppe komme til Orde i nogen anden ridderlig Digtning.Den danske Folkevise har taget sit Parti paa tværs af heleTidsretningen.I det middelalderlige Samfund, men udenfor densærlige Folkeviseverden, ligger Kirken, Kirkemændeneog deres Livsmaal staar lidet klart for den danskeHerremand; Friheden er hans Ideal, og han kan ikketænke sig at være bundet til noget som „Munken til sinKappe“ (Niels Ebbesøns Vise). Forholdet er paa Afstand;man lytter gerne foran Jomfruklostret) hvor „Nonnerlæste og sunge“. Kun igennem Klosterskolen, hvor isærunge Jomfruer opdroges, kom man nærmere iForbindelse med Kirken; og ad den Vej siver de religiøseTanker i Tidens Løb noget mere ud i Adelsfolket.Forholdet til Borgerstandener ligeledes paa Afstand,Viserne kender ikke Borgere, men kun Byer: Ribe meddens Købmandsvarer, Klæder og Guldsmedearbejde,Middelfart som Overfartssted osv. (Se vor Nr. 20). Først ien Vise fra 15de Aarh. kommer de rige Borgermænd, der