DANSKE FOLKEVISER - herthoni.dk

40. Jomfru paa Tinge*41. Svar som Tiltale42. Den saarede Jomfru43. Hr. Peders Harpe44. Ebbe Skammelsøn45. Hr. Peders Slegfred46. Valravn og Dankongen47. Hr. Verner i Fangetaarn*48. Kong Erik og den spotske Jomfru49. Falk og SmaafuglSkæmteviser.50. Den sidste Udvej51. Bruden i RibeKilderne for dette Udvalg.OrdsamlingTil de med. mærkede Viser findes Melodier i Tb.Folkeviser med gamie Melodier", 1.-2. Hæfte.SAALEDES som Folkeviserne nu ligger for os, er de delsblevne opskrevne af adelige Damer i det 16de og 17deAarh., dets sungne af Bønderfolk ned mod vore Dage iBindestuer og ved festlige Sammenkomster eller i detenkelte Hjem af Moderen for hendes Børn. Men forudfor den Tid, da de blev førte i Pennen, ligger der langTid — deres Liv i Middelalderen —, hvor de blot lærtesudenad ved Sang, og hvor de ydre Forhold var heltforskellige: de hørte ikke saa meget til vedHaandarbejdet eller ved Gildebordet, men de blevsungne i Dansen. — Dette Forhold kræver en nærmereRedegørelse.INDLEDNING.Dans og Dansevise.Sammen med Ridderlivet optræder hos alle EuropasFolkeslag Dansen som en særlig yndet Idræt, Mænd ogKvinder danner en Kres og danser rundt; Musik har manenten af et Instrument, eller ved at en i Kresen synger enDansemelodi og lægger de Ord under, der i Øjeblikketfalder ham ind: en Opfordring til Dans, et Udbrud afLivsglæde eller Savn, eller af Skæmt. SydfrankrigsTroubadourer og siden Tysklands Minnesangere digtedemange af deres Smaadigte som Dansetekster; og baarenaf Melodi og af Ord trængte Dansen ind allevegne. Denindtog de nordiske Lande i Stormløb, fra DanekongensGaard til de islandske Bondestuer. Selv i Klostret trængteden ind: dengang Absalon blev Biskop i Sjælland, plejede