Masterplan

MASTERPLAN 

2020

Indhold 

Introduktion……………………………………………………………..……………………………………..3 

Profil………………………………………………………………………………………………………………..4 

Perspektiver.....………………………………………………………………………………………………..6 

Projekter….......………………………………………………………………………………………………..8 

Komodo…………………………………………………………………………………………….…………..10 

Ørken…………….………………………………………………………………………………………………14 

Bevarelse & Formidling af Danmarks krybdyr & padder……….…………………………18 

Slangernes giganter….......…………………………………………………….………………….…….22 

Afslutning….......…………………….……………………………………………………………………….26

1. Introduktion 

Verdens 8240 arter af krybdyr bebor alle klodens kontinenter med undtagelse af Antarktis. En art af bladkamæleonen bliver 

kun 1 cm mens saltvandskrokodillen kan veje op til 1 ton. Frøer, tudser, salamandre og ormepadder udgør de 6000 forskellige 

arter af padder på jorden. Arterne er vidt forskellige og fascinerende. Desværre er mange krybdyrog paddearter stærkt 

udryddelsestruet. 

Krybdyr- og paddearter har traditionelt set haft en vis 

distance til mennesker. Mange har fra barnsben lært, at man 

skal holde sig fra slanger fordi de giftige, og slimede tudser er 

grimme og ulækre. Begge udsagn er til dels rigtige men langt 

fra hele historien om de to dyregrupper. Både krybdyr og 

padder spiller meget vigtige roller i fødekæden i stort set alle 

habitater. Deres tilpasninger til deres omgivne miljøer er vidt 

forskellige og utrolig fascinerende og har udviklet krybdyrog 

paddearter til at have mange forskellige udformninger, farver 

og evner. De har dog tiden imod sig og det har aldrig været 

vigtigere at bringe mennesker tættere på krybdyr og padder 

og formidle deres betydning i denne verden. Som det ser ud i 

skrivende stund, er 19% af alle krybdyrarter er truet i større 

eller mindre grad. 

Heraf er 12% kritisk udryddelsestruet, 41% udryddelsestruet 

og 47% er sårbare og tæt på at blive klassificeret som 

udryddelsestruede. Endnu værre ser det ud for 6000 arter af 

padder der bebor jorden. De er den mest udryddelsestruede 

gruppe af alle dyregrupper. Hele 32% er truet af udryddelse 

og populations-størrelsen er minimeret i mindst 43% af 

arterne. 122 arter er allerede uddøde siden 1980erne. 

Terrariet er Danmarks centrum for udstilling og formidling om 

krybdyr og padder og deltager i flere nationale og 

internationale bevaringsprojekter. I det følgende materiale 

beskrives Terrariet som zoologisk institution og de 

fremtidsprojekter der skal gøre indsatsen for, at bevare 

verdens krybdyr og padder endnu bedre. 

foto: www.tontantravel.com

2. Profil 

Siden Terrariets åbning i 1973 har fokus været på udstilling og formidling af krybdyr padder fra hele verden. I det seneste årti 

har Terrariet også bevæget sig i en retning hvor der afsættes ressourcer til bevarelsesprojekter. Terrariet vil i fremtiden 

fortsætte sit fokus på krybdyr og padder og udvide sit engagement i bevarelsesprojekter som er koordineret af Terrariet selv 

eller dets samarbejdspartnere. 

Historie 

Terrariet i Vissenbjerg blev stiftet på privat initiativ af Carl 

Aage Gram i 1973. På et tidspunkt kom Carl Aage Gram i 

kontakt med Vissenbjerg kommune, som tilbød den gamle 

præstegårdslade til en favorabel husleje med henblik på at 

danne rammen om et offentligt terrarium. Den 28. juli 1973 

kunne Carl Aage Gram (1920-1992) endeligt slå dørene op for 

publikum til det, der i mange år havde været hans livs drøm: 

sin egen specialzoo. Det var på det tidspunkt Nordens første 

specialzoo og indeholdt den største samling af krybdyr og 

padder. 

I september 1992, hvor Carl Aage Gram efterhånden var 

blevet 72 år og følte behov for aflastning i arbejdet, blev Klaus 

Dræby ansat som daglig leder. Kun seks uger efter døde Carl 

Aage Gram og en epoke i den danske terrarie- og zoo-verden 

var dermed slut. Carl Aage Grams bror, Axel Gram, var arving, 

og han fik skifteretten til at frigive Terrariet fra boet, på 

betingelse af, at der stiftedes en ikke-erhvervsdrivende fond, 

hvis formål var at videreføre Terrariet. Denne driftsform 

benyttes stadig. Klaus Dræby var Terrariets direktør fra 1992- 

2011, hvor han videreudviklede Terrariet, så det blandt andet 

blev involveret i det internationale zoo-arbejde med truede 

krybdyr og padder. 

Fra 2012 blev Morten Jørgensen (Cand. scient), ansat som ny 

direktør. 

Økonomi 

Terrariet er en ikke-profiterende selvejende fond der 

modtager et årligt tilskud på cirka kr. 500.000 fra Assens 

kommune hvilket i 2015 udgjorde cirka 25% af omsætningen. 

Sponsorater og salg fra café- og souvenirsalg udgjorde begge 

7,5% af indtægterne. Resten af Terrariets indtægter kommer 

fra entré. Terrariet har i årenes løb, ligesom andre danske 

zoologiske haver, haft perioder med økonomiske problemer. 

Økonomien har dog været stabil de seneste 5 år efter 

implementering af en ny strategi i 2011. Strategien indebærer 

at fokusere på opsætning af nye udstillinger med ikoniske dyr 

fra krybdyr og paddeverdenen samt gode nye 

servicefaciliteter. Terrariet havde held med at få mindre 

donationer fra fonde og nogle større tilskud til nye udstillinger 

fra bl.a. Assens kommune. Det har resulteret i, at 4 nye 

udstillinger og gode nye servicefaciliteter er åbnet siden 2013. 

Besøgende 

I Terrariets over 40 årige historie har det årlige besøgstal 

været meget svingende. I en periode i 80´erne gæstede over 

30.000 besøgende Terrariet. Lavpunktet kom i kølvandet på 

finanskrisen, hvor kun 16.000 besøgte udstillingen i 2010. Den 

nye strategi, der blev implementeret i 2011 har dog gradvist 

øget besøgstallet over de seneste 4 år, så der i 2015 var 

25.000 besøgende. Terrariet forventer at minimum 30.000 

besøgende gæster Terrariet i året 2020, hvis der sker en 

succesfuld videreførelse og udvikling af den nuværende 

strategi. 

Gæsterne er typisk børnefamilier eller par over 30 år. En stor 

del af de besøgende kommer fra lokalområderne på Fyn og til 

dels trekantsområdet. I sommermen kommer også en del 

danske turister fra andre dele af landet samt tyskere og 

hollændere. Cirka 1/3 af alle årets gæster besøger udstillingen 

Vissenbjerg i børnenes sommerferie. Også i de andre 

skoleferier ses et langt højere besøgstal end andre perioder af 

året. 

Foto øverst: Malene Thyssen (Vipera berus)

Perspektiver 

En ny bygning med en storslået udstilling af de store majestætiske komodovaraner og deres habitat er en af de nye spændende 

og unikke udstillinger, der skal fortsætte den gode udvikling. Terrariet vil også ud i verden og deltage aktivt i 

bevarelsesarbejdet med krybdyr og paddearter, der er tæt på at uddø. Terrariet vil vokse fra at være Danmarks centrum for 

udstilling og formidling af krybdyr og padder til at være en betydningsfuld international zoologisk organisation. 

Personale og organisation 

Direktøren refererer til Terrariets øverste ledelse, der er en 

bestyrelse sammensat af medlemmer, der dækker forskellige 

faglige og økonomiske interesseområder med fokus på 

udvikling. Terrariet har i øjeblikket 11 medarbejdere, der 

svarer til cirka 7 årsværk. 

Terrariets mission & vision 

Ved at kombinere ekspertviden inden for udstilling, 

formidling, avlsprojekter og gode oplevelser, fokuserer 

Terrariet på at beskytte sjældne krybdyrog paddearter samt 

deres habitater og ikke mindst inspirere besøgende til at gøre 

en forskel for naturen. 

Terrariet skal være landets førende informations- og 

videnscenter omkring krybdyr og padder og give både et 

nationalt og globalt aftryk. Dyreanlæg, dyrehold, forskning og 

formidling skal være af så høj standard, at de besøgende får 

pragtfulde og lærerige oplevelser, samt bidrager til bevarelsen 

af dyrearter og deres naturlige habitater. 

Udstilling og formidling 

Den gode historie i kombination med at se dyret i levende 

live, er den bedste formidling og giver en unik oplevelse til 

den besøgende. Den mest autentiske fortælling er når den 

beskrives på en levende og spændende måde af en fagkyndig 

person. Dyrepassere og biologer holder spændende 

fremvisninger og fodringer ofte. Fortællingerne vil blive 

kombineret med videoer fra storskærme. Besøger gæsterne 

udstillingen uden for de programlagte fortællinger og 

fodringer, kan et hav af informationer om kæmpeslangerne og 

deres habitater findes på interaktive formidlingsskærme. 

Terrariet opbygger også en ”smartphone safari”, hvor gæster 

med deres egne håndholdte enheder kan gå på jagt efter QRkoder 

og derefter blive udfordret på flere niveau med 

spørgsmål om mangfoldigheden blandt dyrene i Terrariet. Er 

dyrene præsenteret i flotte anlæg, hvor der fortælles om 

deres habitat eller forklarer en anden god historie, så er de i 

mange tilfælde selvformidlende. 

Forskning 

Det er dog ofte krybdyr og padders natur at være inaktive det 

meste af tiden. Og arterne i Terrariets udendørsafdeling sover 

vintersøvn i flere af årets måneder. Det giver nogle gange 

nogle udfordringer med at gøre dyrene attraktive for 

gæsterne. Ikke desto mindre er deres rolle i et velfungerende 

økosystem ofte lige så vigtige som deres pelsede venner med 

søde brune øjne fra andre grene af dyreriget. Derfor har 

Terrariet, og vil fortsat gøre det i fremtiden, lægge meget 

vægt på den levende formidling. Krybdyr og padder har 

mange unikke egenskaber som mennesker kan lære meget 

fra. Biologisk Institut fra Syddansk Universitet har et særligt 

samarbejde med Terrariet omkring forskning på mange 

områder. Det kan være alt fra at måle på komodovaraners 

unikke hørelse, til hvordan gekkoer sidder fast på glatte 

overfalder med deres fødder. Ud over at blive publiceret i 

videnskabelige artikler, vil forskningsresultaterne også blive 

formidlet på en god og pædagogisk måde til besøgende i 

Terrariet. Terrariet samarbejder også med en række andre 

højere læreanstalter og andre zoologisk haver omkring 

forskningsprojekter.

Dyrehold og bevarelsesprojekter 

Tiltrækning af gæster afhænger i høj grad af, om de udstillede 

dyr er interessante. Gæsterne vil se, det de ser på populære 

naturprogrammer i TV. Det skal være de største, de farligste, 

de flotteste osv. Det giver nogle gange et dilemma, i det nogle 

af de rigtig sjældne dyrearter for mange mennesker 

fremkommer som kedelige arter. Heldigvis er der også nogle 

truede arter, der også er de mest populære – her tænkes på 

f.eks. komodovaranen. For at tiltrække mange gæster, er det 

Terrariets strategi at udstille populære arter og ind imellem 

deres flotte udstillinger, få fokus over på de sjældne arter 

Terrariet arbejder med. I øjeblikket og i fremtiden vil 

Terrariets bevarelsesarbejde især have fokus på følgende 

arter: 

• Vietnamesisk æskeskildpadde (Cuora galbinifrons) 

• Komodovaran (Varanus komodoensis) 

• Løvfrø (Hyla arborea) 

• Cubakrokodille (Crocodylus rhombifer) 

• Hugorm (Vipera berus) 

Klækning af en af verdens mest sjældne skildpadder; 

Vietnamesisk æskeskildpadde. Terrariet er en af de førende 

institutioner i verden inden for viden om og opdræt af 

vietnamesiske æskeskildpadder. En skildpaddeart der er 

menes at være under 1000 af tilbage af i naturen. 

Nationale og internationale samarbejder 

Allerede i dag involverer Terrariet sig i samarbejder og 

bevarelsesprojekter både nationalt og internationalt. Terrariet 

deltager aktivt i konferencer i EAZA (European Association of 

Zoos and Aquaria), hvor eksperter fra hele Europa mødes for 

at sætte fokus på sjældne dyrearter samt hvilken 

fremgangsmåde, der er den bedste for at sikre artens 

overlevelse. Det kan både foregå in-situ og ex-situ. Et af de 

projekter Terrariet involverer sig i er KSP-Indonesia (Komodo 

Survival Program). Terrariet støtter projektet økonomisk, der 

har til formål at bevare komodovaraner ved, at indsamle data 

om dyrene og formidle om dem til lokale beboere i 

Indonesien. Terrariet udstiller to individer af komodovaran i 

udstillingen i Vissenbjerg og formidler deres historie og det 

arbejde KSP foretager sig i Indonesien. Terrariet yder også 

økonomisk bistand til projektet. 

Det er Terrariets mål at blive fuldgyldige medlemmer af DAZA 

(Danish Association of Zoos and Aquaria) i 2016 og EAZA i 

2017.

PROJEKTER 

Velkendte arter som komodovaran, anakonda og kobra skal tiltrække gæster til Terrariets flotte udstillinger. Ind imellem skal 

truede arters historier, som traditionelt set ikke er så populære hos den almene gæst, formidles. Udstillingerne tematiseres så 

besøgende føler sig i et med omgivelserne og ikke er tvivl om hvilken habitattype de befinder sig i. 

Udstillingsstrategi 

I 2015 åbnede Terrariets nye regnskov med tilknyttet billet-, 

souvenir-, og cafésalg. I den moderne indgang mødes 

gæsterne af et venligt personale der informerer om dagens 

aktiviteter. Disse informationer kan også findes på en 

velkomstskærm. 

Den første habitattype gæsterne møder i deres vej gennem 

Terrariet er regnskoven. Så snart dørene åbnes bliver mange 

sanser påvirket. På huden føles en varm og fugtig luft og ørets 

trommehinder hører tropiske lyde fra vandfald, farverige fugle 

og aber. Flotte og ufarlige fritgående krybdyr og padder går 

frit blandt publikum og kommer helt tæt på. På forskellige 

lokaliteter findes lukkede anlæg hvor farlige og giftige dyr kan 

formidles under gode sikkerheds forhold. I regnskoven kan 

man f.eks. møde den mest aggressive krokodilleart 

Cubakrokodillen. 

Regnskoven er blevet taget rigtig godt imod gæsterne og den 

samme udstillingsstrategi vil blive videreført til en række nye 

udstillingsprojekter blot med en anden habitattype. 

I det følgende beskrives kort en række udstillinger med 

ovenstående princip. Udvidede beskrivelse af de enkelte 

projekter kan findes på Terrariet.dk. I den næste årrække vil 

Terrariet søge hos fonde og sponsorer til gennemførelse af 

disse projekter. 

Andre udstillinger 

Terrariet har også andre tematiserede projekter på 

tegnebrættet. Som eksempler kan nævnes en udstilling med 

nataktive dyr og en afdeling hvor avlsprojekter med særlige 

truede dyrearter udstilles og formidles.

KOMODO 

Med syleskarpe og savene tænder samt dødbringende spyt patruljerer verdens største øgleart sletterne i 

Komodo nationalpark. Selvom de store øgler ser frygtindgydende ud og er til stor fare for mennesker, ser dele 

af lokalbefolkningen de store dinosaur-lignende skabninger som guder. Desværre er komodovaranen alligevel 

nogle steder udryddelsestruet pga. menneskelige aktiviteter. 

• Cirka halvdelen af en ny 150 m2 stor ny tilbygning 

indrettes som anlæg til komodovaraner. Anlægget kan 

om nødvendigt deles i 2. 

• Komodovarananlægget bygges op som en efterligning 

af dyrenes naturlige habitat. En græssavanne med 

bløde bakker og enkelte små klippeformationer 

dominerer anlægget, hvori der er enkelte små områder 

med tæt beplantning af træer. I anlæggets forgrund 

løber en lille bæk, som i nogle måneder af året er 

tørlagt. Baggrundene opføres som en kombination af 

kunstige klippeformationer og flotte videooptagelser 

projekteret stort op på bagvæggen. De imponerende 

optagelser, udført ved hjælp af en drone, svæver hen 

over komodovaranens naturlige og dramatiske levested 

i Indonesien. På optagelserne vises sjove fakta om 

varanerne og om naturbevarelse. 

• Den resterende del af ”komodo-tilbygningen” vil 

indeholde det samme landskabsscenarie som i selve 

komodovarananlægget. Her går besøgende frit blandt 

løsgående dyrearter som findes i Komodo nationalpark. 

Forskellige mindre øgle piler mellem fødderne på 

gæsterne, mens store flotte kakaduer flyver tæt om 

ørene. I et lille sumpet område med mangrovetræer 

holder vinkekrabberne til sammen med 

dyndspringerne. Små lukkede anlæg vil indeholde arter, 

der ikke egner sig til at gå frit. Som eksempel her på kan 

nævnes den meget flotte men også meget giftige 

grønne træhugorm 

• Som en del af adskillelsen mellem varananlægget og 

publikumsdelen står et mindre tårn. Her kan besøgende 

komme en etage over gulvniveau og se udstillingen fra 

oven. I tårnet vil være en masse spændende formidling 

og effekter, så det giver indtrykket af, at man befinder 

sig på en observationsplatform midt i Komodo 

nationalpark. 

• Indbygget i den ene bagvæg vil et stort 

saltvandsakvarium fortælle historien om det fantastiske 

flotte marine liv, der omgiver øerne i Komodo 

nationalpark. Koraller og fisk i alle regnbuens farver vil 

uden tvivl virke stærkt tiltrækkende på gæsterne og det 

giver muligheden for også at formidle om bevarelsen af 

verdens koralrev, som er en af de mest sårbare 

økosystemer i verden. Foran akvariet vil en naturlig 

græsbakke fungere som et mindre områder, hvor 

skoleklasser kan opholde sig, sidende eller stående, 

mens de modtager spændende formidling i et af 

tilbuddene fra Terrariets skoletjeneste. 

• Formidlingen foregår bl.a. på interaktive skærme, hvor 

der findes masser af spændende information om 

dyrene, deres habitat, bevarelse og om 

komodovaranernes nuværende længde og vægt. 

• I tilknytning til udstillingen opføres en mindre bygning 

som fungerer som ”back stage”. Her kan 

komodovaranerne isoleres, hvis f.eks. tilsyn af en 

dyrelæge bliver nødvendigt.

Budget 

Budget: 

Råbygninger 2.456.000 

Klippeopbygning (80 m2 á 2600 kr.) 208.000 

Saltvandsakvarium inkl. filtrering, koraller og fisk 425.000 

Glas 85.000 

Udvikling af formidling og udstyr 115.000 

5% uforudsete udgifter 164.450 

I alt (eks. moms) 

I alt (inkl. moms) 

DKK 

3.453.450 

4.316.813 

Foto øverst: Ritiks

ØRKEN 

Temperaturene overstiger ofte 50 °C men samtidig er der i nattetimerne målt frostgrader. Det er svært at forestille sig at det er 

nemt at overleve i et så fjendtligt og goldt miljø og dyrelivet er fattigt. Krybdyr er dog eksperter i at tilpasse sig de ekstreme 

omgivelser. Ørkener er en habitattype der ikke ses ofte i zoologiske haver. Og det er på trods af, at det dækker 1/3 af jordens 

landdel. Det skyldes formentlig, at dyrelivet er begrænset og det er svært at gøre en udstilling spændende. Da krybdyr er 

koldblodede har de haft en fordel i at tilpasse sig de barske forhold og mangfoldigheden blandt ørkenkrybdyr er stor. I 

Terrariets ørken vil der være et bredt udvalg af spædende krybdyr med hver deres unikke egenskab og historie. 

ANLÆGSKONSTRUKTION & KONCEPTER 

• Tør og meget varm luft er det første der indikerer, at man 

befinder sig i Terrariets ørkenafdeling. Scenariet er bygget 

op af masser af sand samt ikoniske bygninger, mønstre og 

strukturer der med det samme sender tankerne mod 

Egypten og de store pyramider. 

• Størstedelen af ørkenen bebos af mange fritgående 

krybdyr og en enkel fugleart. Flere forskellige krybdyrarter 

suser rundt i sandet og giver liv til det ellers golde 

landskab. 

• I midten rejser en minikopi af en af de store pyramider fra 

Egypten sig. I pyramiden findes to anlæg og den ene side 

af pyramiden fungerer også som siddepladser for mindre 

grupper. Siddepladserne spejder mod en stor væg hvorpå 

spændende formidling kan projekteres kombineret med 

levende formidling fra en dyrepasser eller biolog. Når der 

ikke er levende formidling projekteres forskellige 

ørkenscenarier sammen naturbevarende budskaber op på 

væggen. 

• Den fritgående del flankeres af mange lukkede anlæg hvor 

der udstilles og formidles om arter der ikke egner sig til at 

gå frit blandt gæsterne. Et eksempel her på er sideruller 

klappeslangen som har en meget kraftig gift. Anlæggene 

her er bygget op som forskellige habitater. 

• Ørkenområder fra Amerika, Australien og Asien er 

repræsenteret sammen med tilhørende krybdyr- eller 

paddearter m.m. 

• Ekstra isolering og et forhøjet antal varmeslanger skal 

sørge for, at denne udstilling får den højeste 

lufttemperatur af alle Terrariets udstillinger. Ekstra 

kraftige-LED lyskilder skal simulere solens høje intensitet. 

• De dyrearter der normalt lever i varme ørkenområder er 

vant til at modtage intensiv varme og UV-belysning. For at 

undgå at gæster skal blive påvirket af disse kilder vil flere 

mindre lokaliteter bliver udstyret med skjult varmelamper 

samt UV-lyskilder. 

COLLECTION PLAN 

• Gilaøgle (Heloderma suspectum) 

• Vorteøgle (Heloderma horridum) 

• Egyptisk landskildpadde (Testudo kleinmanni) 

• Sideruller (Crotalus cerastes) 

• Afrikansk sporeskildpadde (Centrochelys sulcata) 

• Pandekage skildpadde (Malacochersus tornieri) 

• Kæmpebæltehale (Cordylus giganteus) 

• Nordlig blå tornhaleagam (Sceloporus cyanogenys) 

• Majorpladeøgle (Gerrhosaurus major) 

• Almidelig Chuckwalla (Sauromalus ator) 

• Vestlig tornhaleskink (Ergernia stokesii) 

• Surikat (Suricata suricatta) 

• Skarabæbille (Scarabaeus sacer) 

• Europæisk biæder (Merops apiaster) 

• Gopher skildpadde (Gopher 

• Ørkenkamæleon (Chameleo namaquensis) 

Foto forrige side: Yathin Sk 

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chamaeleo_namaquensis_(Namib-Naukluft,_2011).jpg

$ 

Budget 

DKK 

Pyramide 

• Konstruktion af pyramide 

• Struktur og maling af pyramide i egyptisk design (ud-og indvendig – 100m2 á 1600 kr.). 

• Stolper i egyptisk design (20m2 á 1600 kr.) 

• Glas og glaslåger inkl. montering 

• Interiør (klipper, kaktusser, effekter m.m.) 

50.000 

160.000 

32.000 

85.000 

27.500 

Nye anlæg 

• Opbygning 

• Glas og glaslåger inkl. montering 

• Struktur og maling af egyptiske blokke (120m2 á 1600 kr.) 

• Interiør (klipper, kaktusser, effekter m.m.) 

120.000 

66.000 

192.000 

15.700 

Andre byggeopgaver 

• Gulvkonstruktion 

• Montering af nyt loft 

• Struktur og maling af facader i egyptisk design (60m2 á 1600 kr.) 

Formidling 

• Projekter 

• Formidlings touch-skærme (inkl. udarbejdelse af formidlingsindhold) 

• Skilte (Udarbejdelse og produktion) 

• Diverse formidlingseffekter 

5 % uforudsete udgifter 

149.000 

125.000 

120.000 

25.000 

20.000 

5.000 

10.000 

60.110 

I alt (eks. moms) 1.262.310 

I alt (inkl. moms) 1.577.888

MASTERPLAN 

2015 BEVARELSE OG FORMIDLING AF 

DANMARKS KRYBDYR OG PADDER

BEVARELSE & FORMIDLING AF 

DANMARKS KRYBDYR & PADDER 

Antallet af krybdyr og padder er gået voldsomt tilbage i Danmark i løbet af de sidste 5-6 årtier. Det skyldes 

især nedlæggelse af vandhuller og andre habitattyper til brug som landbrugsjord, men desværre også af 

mange andre menneskelige påvirkninger såsom: Kemikalieforgiftninger, fiskeudsætning, tilgroede vandhuller 

mf. Derudover hærger en ny dødelig svamp i verden, kaldet cythrid. Den har allerede udslettet nogle 

paddearter på verdensplan og måske rammer den også snart Danmarks arter. Selvom der ses en lille positiv 

fremgang for nogle arter i Danmark er fremtiden uvis. 

• Terrariets nuværende formidlingscenter omdannes til et 

nyt formidlings- og avlscenter som vil være et univers af 

spændende og levende formidling om danske krybdyr 

og padder samt deres vigtige betydning i 

økosystemerne. Alle danske arter vil være udstillet i 

specialbyggede terrarier og aqua-terrarier, og de 

befinder sig i publikums øjenhøjde samtidig med, at 

dyrenes naturlige behov er opfyldt. Nogle af terrarierne 

ville kunne ses både inde- og udefra. Nogle terrarier vil 

også være mobile, så de kan flyttes i forbindelse med 

undervisninger eller flyttes inden- og udendørs 

afhængig af vejret. 

• Sjældne arter som strandtudse og klokkefrø vil blive 

udstillet og historien om nuværende bevarelses- og 

avlsprojekter formidles. Formidlingsindsatsen vil være 

sådan, at informationerne kommer helt ind under 

huden på gæsterne og alle informationer om både 

almindelige og truede danske krybdyrog paddearter 

kan opleves på et samlet sted. 

• Terrariet vil tage initiativ til et nyt og unikt projekt der 

skal estimere bestandsstørrelser på udvalgte lokaliteter 

på Fyn og starte et avls- og genudsætningsprojekt i 

samarbejde med Assens kommune og Syddansk 

Universitet. 

• I formidlingscentret tillader en glasdør til avlscentret 

sammen med et ”gennemkig”-terrarium, at gæsterne 

kan følge med i opdrættet og projektets fremgang. 

• Avlscentret er klinisk bygget op og personalet vil bære 

kitler under arbejde i avlscentret. Et fodbad ind og 

andre hygiejniske forhold indføres for at sikre at 

rummet ikke kontamineres med bakterier eller vira 

udefra. Spændende levende formidling kombineres 

med interaktive historier på touch-skærme omkring 

projektet. 

• Den gode historie i kombination med at se dyret i 

levende live er den bedste formidling og giver en unik 

oplevelse til den besøgende. Den mest autentiske 

fortælling er når den beskrives på en levende og 

spændende måde af en fagkyndig person 

• En nyansat biolog vil fungere som formidler i 

skoletjenesten og for dagsgæster. Biologen vil også 

være koordinator på løvfrøsprojektet. De to områder 

overlapper flere steder og biologen vil arrangere ture til 

både løvfrøenes naturlige habitat og til andre krybdyrog 

paddehabitater i nærheden af Terrariet. 

Foto øverst: Piet Spaans (Bufo calamita) 

Foto forrige side: Andrei Daniel (Hyla arborea)

Formidlings- & Avlscenter 

COLLECTIONPLAN 

• Aqua-terrarie 1 

- Grøn frø (Rana esculenta) 

- Latterfrø (Rana ridibunda) 


- Grønbroget tudse (Pseudepidalea viridis) 

- Strandtudse (Bufo calamita) 


- Klokkefrø (Bombina bombina) 

- Bjergsalamander (Ichthyosaura alpestris) 


- Spidssnudet frø (Rana arvalis) 

- Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 

- Skrubtudse (Bufo bufo) 

- Løgfrø (Pelobates fuscus) 


- Springfrø (Rana dalmatina) 

- Butsnudet frø (Rana temporaria) 

- Lille vandsalamander (Lissotriton vulgaris) 

• Terrarie 1 

- Hugorm (Vipera berus) 


- Skovfirben (Lacerta vivipara) 


- Stålorm (Anguis fragilis) 

- Markfirben (Lacerta agilis) 


- Snog (Natrix natrix) 

• Avlscenter 

- Løvfrøen (Hyla arborea) 

Foto (øverst): Darkone

$ 

Anlæg: 

Budget 

Renovering – formidlingscenter 

• Nye energivenlige vinduer (inkl. montering), 5 stk. vindueshuller og ny hoveddør 

• Reparation, vandskuring og maling af murværk 

• Reparation og maling af tapet 

DKK (eks. moms) 

120.000 

100.000 

29.200 

Tilbygning – avlscenter 

• 20 m2 tilbygning på centrets vestside 

• El-varmepumpe 

• 9 stk. avlsakvarier inkl. filtrering 

• 2 stk. avlsterrariet inkl. filtrering 

• Diverse udstyr 

462.000 

28.000 

19.188 

10.840 

4.000 

Aquaterrarier 

• 5 stk. aquaterrarier inkl. vintertildækning (H: 1,5m x B: 1m x D: 0,4m) 

• 3 stk. åbne 6 kantede terrarier (B 1 m x H: 0,5 m) 

• Pumpe og filtre 

31.940 

4.305 

8.800 

Formidling 

• Smartboard 

• 2 stk. interaktive PCér (inkl. udarbejdelse af formidlingsindhold) 

• Dyreskilte (inkl. udarbejdelse) 

• Borde og stole 

• Formidlingsudstyr (net, bakker, akvarier, nøgler mv.) 

5 % uforudsete udgifter 

25.600 

16.000 

4.000 

16.000 

4.000 

44.194 



Ansættelse af biolog: 

Formidling (960 timer p.a. á gns. 170 kr./time) 

928.067 

1.160.083 

DKK 

163.200 

Koordinering af avlsprojekt og tilhørende forskning (960 timer p.a. á gns. 170 kr/time) 

163.200 

Pension (5%) 16.320 

I alt i 5 år (inkl. eventuelle løntilpasninger): 1.713.600 

Samlede projektomkostninger: 2.873.683 kr. (inkl. moms)

SLANGERNES GIGANTER 

De to slangearter kan sluge hele byttedyr på størrelse med voksne mennesker. De kan blive op til 9 m lange og 

veje over 200 kg, men hvilken art er længst, tungest og farligst? Med en ny spændende udstilling vil Terrariet 

sætte de to arter op mod hinanden, lave spændende formidling om kæmpeslangerne, deres habitater og deres 

vigtighed i økosystemerne. 

• To store slangeanlæg flankerer udstillingen der også 

indeholder et antal mindre anlæg. 

• Netpyton-anlægget bygges op som et overgroet asiatisk 

tempel med en stor guddommelig figur i midten. Et mindre 

vandområde er også tilgængelig. Baggrundene opføres 

som en kombination af kunstige klippeformationer og store 

plakater fra netpytonens naturlige habitater i Sydøstasien. 

Lige præcis denne kombination vil give effekten af at 

anlægget går i et med den bagvedliggende regnskov. 

Samtidig giver det et fremragende billedligt indtryk af 

hvilken habitat slangearten lever i i naturen. 

• Anakonda-anlægget tematiseres som et floddelta fra 

Amazonas. Da anakondaen for det meste opholder sig i 

vand vil denne del fylde det meste af anlægget. Vanddelen 

vil desuden have undervandsindkig. Et mindre landområde 

som efterligner flodbanke fra en af amazonasfloderne. 

Også her benyttes effekten med store plakater med 

billeder fra Amazonas der få vil anlægget til at se meget 

større ud og samtidig formidle slangens habittype. 

• I anakondaanlæggets ene væg vil være et indbygget 

akvarium. Heri vil der være piratfisk. Piratfiskene er kendt 

for, at være rene dræbermaskiner som med deres hidsige 

temperament hurtigt forvandler et tidskadekommet dyr til 

rene knogler. 

• I akvariet vil forskellige tørre kamre fungere som 

bladskæremyrebo hvor det ene kammer er hovedbo, et 

andet losseplads og et helt tredje en foderstation. I 

hovedboet vokser en svamp som er bladskæremyrernes 

føde. Svampen fodres med grønne afskårne stykker af 

blade. I denne udstilling vil gæsterne kunne se 

bladskæremyrer, der hver især går med et lille afskåret 

stykke grønt blad, i lange klare plastrør. Rørene føres 

igennem Terrariets toiletafdeling så der også findes lidt 

underholdning og formidling her. 

• I midten af udstillingen findes to søjleterrarier med 

henholdsvis den mindste pytonslange-art og den mindste 

boa-slangeart. Det vil give et fascinerende indtryk til 

gæsterne omkring mangfoldigheden inden for både slanger 

og naturen generelt. At sammenligne både store og små 

giver et glimrende udgangspunkt til f.eks. formidling om 

evolution. 

• Formidlingen foregår på interaktive skærme hvor bl.a. 

slangernes længde, vægt, temperament mv. 

sammenlignes. 

• Specialdesignet, computerstyret og energivenlig belysning 

vil sikre en god oplevelser for gæsterne samtidig med, at 

det efterligner de naturlige rytme og solintensiteter dyrene 

vil finde i deres respektive habitater. 

COLLECTION PLAN 

• Grøn anaconda (Eunectes marinus) 

• Netpyton (Python reticulatus) 

• Bladskærermyre (Atta cephalos) 

• Piratfisk (Pygocentrus nattereri) 

• Pygmæpyton (Antaresia perthensis) 

• Haiti dværgboa (Tropidophis haetianus) 

Foto øverst: www.tontantravel.com

Budget 

Budget: 

DKK 

Murer (grundelementer) 142.000 

Klippeopbygning (80 m2 á 2600 kr.) 208.000 

Vandtætning & vandfiltre 28.000 

Glas 20.000 

Formidlingsskærme inkl. udvikling af indhold 17.600 

Elinstallationer, vvs og belysning 30.000 



445.600 

557.000 

Foto : https://www.flickr.com/photos/frted 

Foto øverst: Mark Oakley - www.flickr.com/photos/mrmoaks/8199740598

Afslutning 

Projekterne i denne masterplan er langt hen ad vejen unikke og vil sætte Terrariet som zoologisk institution endnu mere 

på landkortet. Ikke kun for besøgende og elever i skoletjenesten, men også hos internationale kollegaer som Terrariet 

vil samarbejde med omkring udstilling, formidling og bevaring af krybdyr og padder. Samtidig vil realisering af 

projekterne helt sikkert også gøre Terrariet, Assens kommune og Fyn til et mere attraktiv sted. Det er svært, at sætte en 

tidsplan på de enkelte projekter, da det afhænger af forskellige faktorer. Terrariet arbejder dog konstant på at tiltrække 

interesserede fonde og sponsorer til at føre visionerne ud i virkeligheden. 

På vegne af Terrariets medarbejdere og bestyrelse - tusind tak for jeres interesse. 

Direktør – Terrariet 

Tel.: 24476567 

E-mail: mj@terrariet.dk 

Samlet investering: 

DKK (inkl. moms) 

Komodo 4.316.813 

Ørken 1.577.888 

Bevarelse & formidling af Danmarks krybdyr & padder 2.873.683 

Slangernes giganter 557.000 

I alt 9.325.384

Masterplan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?