Selvhøjtidelighed

SELVHØJTIDELIGHED
Hvor aktuelt er emnet selvhøjtidelighed?
Hvor relevant er emnet/begrebet nu og her?
Er det en særlig befolkningsgruppe, der er selvhøjtidelig?
Prins Henrik?
Utopisten?
Kender du en selvhøjtidelig person?
Er du selv selvhøjtidelig?
Lad os se lidt nærmere på begrebet ”selvhøjtidelighed”. ”Det er vor egen selvhøjtidelighed,
vi sidder og morer os over”, kunne Lone Nørgård have sagt. Det er selvhøjtidelighed, vi
morer os over i Holbergs komedier ”Den politiske kandestøber”, Den Stundesløse” og
”Erasmus Montanus” - foreksempel.
I de komedier belæres vi bl.a. om, at det at være selvhøjtidelig er dumt. Det modsatte er at
være ydmyg, forstående og medfølende. Til gengæld skal vi heller ikke lade os ydmyge,
nedværdige eller underkue. Fx mobning udspringer af trangen til at underkue andre for
derved at hævde sig selv. Mobberen er negativ, og mobberen er selvhøjtidelig i den forstand,
at mobberen – enten det er mand eller en kvinde, en pige eller en dreng, han-hun er negativ
derved, at hun-han forsøger at hævde sig på andres bekostning.
Mobbere trænger til psykolog, vil vi sige. Sådan i det hele taget, så er den rytmiske skiften
mellem selvhøjtidelighed og selvforglemmelse, mellem selviagttagelse og selvindbildning
det, der gør psykologien mulig.
For videre god uddybelse af psykologiens mulighed vil jeg gerne anbefale Harald Høffdings
forelæsninger ved Helsingfors Universitet i foråret 1911: ”Personlighedsprincipper i
filosofien” og Søren Kierkegaards lille værk ”Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet og
Dømmer selv” fra 1851.
Nu ovenpå de anbefalinger vil vi så vende tilbage til mit indledende spørgsmål, nemlig:
Hvor aktuelt er emnet selvhøjtidelighed?
Jo se, aktuelle eksempler på selvhøjtidelige mennesker fik vi præsenteret i TV-serien ”Asger
og de nye danskere”. Der blev vi – og jeg går nu i gang med at refere – der blev vi
præsenteret for syriske Mohammed. Syriske Mohammed har – får vi at vide – en uddannelse
indenfor hotel og turisme i Syrien. Ifølge Mohammed er uddannelsen på bachelorniveau, og
han har arbejdet i lederjob, i et lederjob på et firestjernet hotel i Dubai, siger han. Så her skal
vi så pr. TV overvære, hvad der sker i afsnittet med Mohammed på jobcenter.
Mohammed har åbenbart været i kontakt med jobcenteret før, for integrationskonsulent Araz
Khan siger til Mohammed: ”Du er nødt til at ofre noget, især når du kommer fra et fremmed
land. Du er ny her. Det vigtigste for dig er at forsørge dig selv. Og så kan du træffe dine valg
efterfølgende. Du kan ikke stille krav, når det er skatteyderne, der forsørger dig. Hvis jeg
fandt en restaurant, hvor du skulle gøre noget, du ikke kan lide, men som du kunne leve af,
ville du så gå med til det?
Dertil svarer Mohammed med en selvhøjtidelig mine: ”Nej, fordi jeg ville ikke ende med
det samme problem som før. Ærligt talt: Jeg stræber efter at få mine håb og drømme til at gå
i opfyldelse”.
Her advarer Araz Khan ham: ”I følge loven skal du tage imod det tredje jobtilbud, du får.”
Men Mohammed kræver: ”Jeg vil have noget indenfor mit fag.”

Araz Khan pointerer: ”Men du er nødt til at se det med dit fag med nye øjne.”
– hvortil Mohammed indvender: ”Jeg vil ikke begynde fra bunden af. For mig er det
under bunden. Det er uacceptabelt. Jeg har brugt mit liv på at tage en uddannelse –
og så, bare fordi jeg er taget her til, sætter jeg den overstyr. Jeg beklager, men det gør
mig deprimeret.”
Efter mødet på jobcenteret, som blev vist i DR-TV, konkluderer Mohammed med
grædefærdig stemme: ”Jeg føler, at jeg ikke er menneskeligt ligeværdig med folk her.”
Mohammed – ser vi videre på TV – har været heldig at blive gift med en dansk
sygeplejerske, Camilla, men på hjemmefronten viser det sig at være stejlt op ad bakke for
Camilla. Hun forsøger gang på gang at overtale Mohammed til at sige ja til et af de job, han
får tilbudt, eller i det mindste se bort fra sine krav om ikke at ville servere alkohol og
grisekød, hvis han vil satse på et job her i landet indenfor sit fag.
Men Camillas bønner preller af som vand på en gås. Mohammeds selvhøjtidelighed gør, at
han simpelt hen IKKE vil arbejde under sin stand, og det er fuldstændig udelukket for ham
at have med alkohol og gris at gøre. Mohammed prøver at forklare sin gravide kone hvorfor:
”Det hører ikke til i mit fag at servere alkohol. Under min uddannelse var der mange
forskellige grene. Nogle arbejder i baren eller som tjenere. Jeg arbejdede i salatbaren”,
understregede han.
Når man hører på unge Mohammed, så tænker man, at han alvorligt burde overveje at søge
tilbage til salatbaren i Dubai, eller hvor han hidtil har slået sine folder, for i Danmark har vi
ikke brug for sådan en selvhøjtidelig, selvcentreret og selvynkende uansvarlig mand. Han
har oven i købet gjort sin tålmodige og selvopofrende sygeplejerske-kone gravid.
Hvad i alverden bilder den selvhøjtidelige og frække fyr sig ind?
Der forestår et kæmpe af-islamiseringsarbejde med at få sådan en mand til at tilpasse sig
opgaven som forsørger og en acceptabel rolle som far for hans og Camillas barn. Det har
han nok ikke vidst om. Måske er han offer for Camillas frelserånd.
Men det klogeste for Camilla er nok at se og få sig skilt fra den mand, især inden han får
lyst til at tage sig en kone mere.
Aksel, april 2016