Vores rettigheder – Vores liv

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput
Siunissaq uagut pigaarput
1

Tasiilaq
Nanortalik
2 3

Vores rettigheder – Vores liv
Fremtiden tilhører os
Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput
Siunissaq uagut pigaarput
4 5

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput
Siunissaq uagut pigaarput
Atuagaq una Nanortalimmi Tasiilamilu, aammalu taakku
eqqaanni nunaqarfinni meeqqat, inuusuttut, angajoqqaat
aamma aanaat aataallu tamarmik pissaraat.
Atuagaq ukiuni pingasuni ingerlassami suliniummut ’Siunissaq
uagut pigaarput / The Future Belongs to Us /
Fremtiden tilhører os’ ilaasoq 2015-imi juunimi, aggustimi
septembarimilu Tasiilami Nanortalimmilu atuarfinni
ingerlanneqartunit workshoppeqartitsinernit arlalinnit
inerniliussaavoq.
Suliniutip siunertaa tassaavoq illoqarfinni eqqumiitsuliorneq,
kulturi, suliallu pinngortitaqarfiullutillu timimik
atugaqarfiusut aqqutigalugit meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu
akornanni inoorusussutsip, imminik naleqassutsip
atugarissaarnerullu annertusisinnissaat.
Tasiilap Nanortallullu ukiut pingasut qaangiuppata illoqarfittut
suli pitsaanerulersimasutut inuuffigisinnaneri
kissaatigaarput. Taamatut allanngortitsinermut
peqataarusuppugut, mannalu tassaavoq ingerlassamut
tassunga ilapittuutigisarput siulleq.
Assilisat oqaasertaliussallu uagut suliaraagut
– atuarfinnit makkunanit atuartut: Illoqarfinni taakkunani
marlunni Piorsaavik, Piareersarfik aamma meeqqat
atuarfii.
Atuakkap taaguutigaa ’Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut
Inuunerput’, inuunerissuunermik paasisartakkagut pillugit
imaqarmat. FN-imi Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummi
pisinnaatitaaffinnut aamma illersorneqarnissamut
tunngasut, meeqqanullu 0-init 18-inut ukiulinnut tamanut
tunngasut.
Ilagut suli meeraapput. Ilagut namminneq meeraqalereerput.
Tamatsinnulli assigiittoq tassaavoq toqqissisimasumik
peroriartornissaq, aammalu inuunermik pitsaasumik
atugaqarnissaq kissaatigigatsigu. Siunissaq peqatigiilluta
pilersitarput.
Atuagaq atuaruk. Assilisat qimerluukkit. Pineqartut tassaapput
uagut pisinnaatitaaffigut, uagut inuunerput,
aamma uagut illoqarfipput!
Asannittumik inuulluaqqusilluta
Nanortalimmi aamma Tasiilami, taakkunanilu
nunaqarfinnit meeqqat aamma inuusuttut.
6 7

Vores rettigheder – Vores liv
Fremtiden tilhører os
Denne bog er til alle børn, unge, forældre, bedsteforældre i Nanortalik og
Tasiilaq med omkringliggende bygder.
Bogen er et resultat af en række workshops, som blev gennemført på skolerne
i Tasiilaq og Nanortalik i juni, august og september måned 2015, som en del
af det 3-årige projekt Siunissaq uagut pigaarput / The Future Belongs to Us’/
Fremtiden tilhører os.
Formålet med projektet er gennem kunst, kultur, kreative og fysiske aktiviteter i
byerne at skabe mere livsmod, selvværd og trivsel blandt børn, unge og familier.
Vi ønsker, at Tasiilaq og Nanortalik om 3 år er endnu bedre byer at bo i. Den
forandring vil vi medvirke til og det her er vores første bidrag til den proces.
Alle billeder og tekster er taget og skrevet af os; - elever fra skolerne: Piorsaarvik,
Piareersarfik og folkeskolerne i de to byer.
Bogen hedder ’ Vores Rettigheder – Vores Liv’ fordi den handler om det, vi
forstår ved det gode liv. Om de rettigheder og den beskyttelse, vi har ifølge FN’s
Børnekonvention og som gælder alle børn mellem 0-18 år.
Nogle af os er stadig børn. Nogle af os har allerede børn selv. Fælles for os alle er,
at vi ønsker en tryg opvækst og et godt liv. En fremtid, som vi sammen skaber.
Læs bogen. Se billederne. Den handler om vores rettigheder, vores liv,
og vores by!
Med kærlig hilsen
Børn og unge i Nanortalik og Tasiilaq med omkringliggende bygder.
8 9

Atuakkamut allaaserisaqarlutillu
assilissanik
ilanngussuisut atuartut
makku Tasiilamit Nanortalimmillu
pipput, kiisalu
nunaqarfinnit Kuummiunit,
Isortumit, Sermiligaamit,
Narsarmijinit, Aappilattumit,
Tasiusamiillu.
Følgende elever fra Tasiilaq og Nanortalik
samt bygderne Kuummiut,
Isortoq, Sermiligaaq, Narsarmijit,
Aappilattoq, Tasiusaq har bidraget
med tekster og foto til bogen:
Tasiilaq
Piorsaarvik
Maria Uitsatikitseq
Lea Ignatiussen
Eva Bianco
Kamilla Bianco
Frederik Poulsen
Gerth Ignatiussen
Piareersarfik
Charlotte Lennert
Dilare Ertaq
Dorthe Poulsen
Debora Mikiki
Bendt Ignatiussen
Debora Helene Aminaq
Eliaser Taunajik
Asser Konrad Kunuk
Efraim Nathanielsen
Ulrik Nathanielsen
Petrus Larsen
Francis Kunak
Kristian Umerineq
Konrad Kalia
Jonasine Eertaaq
Karina Lennart
Joelsine Ignatiussen
Mathilda Magdikalat
Susanne Sivertsen
Aron Bajare
Meeqqat atuarfianni 10. klasse
Folkeskolens 10 klasse
Elisa Boassen
Kaarale Enoksen
Thomasine Hansen
Danja Ignatuissen
Justus Ignatiussen
Berthe Ikila
Johannes Kalia
Claudia Kilimê
Jakob Kristiansen
Nadia Maratse
Harald Mathiassen
Kamilla Mikaelsen
Bertha Thorning
Karline Uitsatikitsek
Marion Ulriksen
Mikael Utuaq
Gedion Nujagpik
Nanortalik
Piareersarfik
Qivioq Gregersen
Marie Kadi Petrussen
Naja Nuka Gregersen
Edel Dorph
Elias-Isak Taterssen
Karl Kristoffersen
Helene Semionsen
Nikki Johansen
Inutsiaq Abiassen
Meeqqat atuarfianni 10. klasse
Folkeskolens 10 klasse
Natuk Hansen
Akisooq Semsen
Athena Maria Andersen
Nivikka Abelsen
Kali Isaksen
Nuka-Josva Simonsen
Karl Kristensen,
David Kielsen,
Anja Jerimiassen
Jonas m Stach
Inunnguaq Olsen
10 11

12 13

14 15

16 17

18 19

Inuit marluk amerlanerilluunniit imminnut
tatigippata – takuneqarsinnaavoq.
Meeqqatta misigisartagaat pingaaruteqartikkigut
takutissavarput, misilittagaallu
pimoorutissallugit.
Inunnguuvugut mikisuulluta.
Mikingaaratta nunarsuarmi toorneeqqatulluunniit
nuisarpiarata.
Mikigaluarlutali atorfissaqartorujuuvugut.
Allaassutigisarput tassaavoq inuunitsinnik
iliuuserisarput.
Uagutsinnut allanullu iliuuserisagut.
Når to eller flere mennesker har tillid til
hinanden – kan man se det.
Vi skal vise vores børn, at deres oplevelser
har betydning og vi skal tage deres
erfaringer alvorligt.
Vi er så små, os levende.
Så små, at vi end ikke kan ses som
’mikro-prikker’ i verden.
Men vi, der er så små, kan gøre en forskel.
Forskellen er dét, vi gør med livet.
Dét, vi udretter for os selv og for andre.
20
21

22 23

De voksne skal respektere alle
mennesker – også børn.
Inersimasut kikkut tamaasa
ataqqissavaat – aamma meeqqat.
24 25

26 27

28 29

Angajoqqaat sooq imertarpisi? Uanga imertarnersi
nuannarinngilara. Ilissittulli pisinnaatitaaffeqarpunga.
Forældre, hvorfor drikker I? Jeg kan ikke lide, at I drikker.
Jeg har rettigheder, ligesom jer!
Toqqissisimasumik peroriartornissara
pisinnaatitaaffigivara.
Jeg har ret til en tryg opvækst.
Meeqqap angajoqqaaminik oqaloqateqarnissaq
pisariaqartippaa.
Et barn har brug for at kunne tale med sine forældre.
Timikkut tarnikkullu anniaateqaruma
ikiorserneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til hjælp, hvis jeg har ondt i sjæl og krop.
Angajoqqaannit nukissamik tunitinnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til at få styrke fra mine forældre.
Pisinnaatitaaffigivara ingerlariaqqinnissannut
siunnersorneqassallunga.
Jeg har ret til at få vejledning til at komme videre med mit liv.
30
31

Vi skal til enhver tid have mulighed
for at opleve glæde.
Glæde og varme følges undertiden af gråd.
Qaqugukkulluunniit nuannaarnermik
misiginissamut periarfissaqassaagut. Nuannaarneq
kissarnerlu ilaannikkut qiamik ilaqartarput.
32 33

34 35

36 37

Når vi viser tillid til vores medmennesker
– og til os selv – bliver livet lettere at leve.
Inoqatigut tatigalugit takutikkutsigu
– uagutsinnullu – inuuneq oqinnerulissaaq.
38 39

40 41

Angajoqqaama ilaginissaat pisariaqartippara.
Angajoqqaat avippata imaluunniit
qimappata meeqqat eqqugaasarput.
Ilaqutariinni peqqissumik inuuneqassagutta
akisussaaffimmik tigusisariaqarpugut
suleqatigiillutalu. Meeqqat nerisassioqataallutillu
torersaasassapput. Ilaquttagullu
inuunermik peqqissumik toqqissisimasumillu
pisinnaatitaaffeqarpugut.
Jeg har brug for at være sammen med
mine forældre. Det går ud over børnene,
når forældrene bliver skilt eller
forlader hinanden.
For at få et sundt familieliv må vi tage
ansvar og arbejde sammen. Børnene skal
være med til at lave mad og til at rydde op
derhjemme. Vi har ret til et sundt og trygt
liv med vores familie.
42 43

44 45

46 47

Jeg har ret til at udtrykke
mine følelser.
Misigissutsima annissinnaanissaat
pisinnaatitaaffigaara.
48 49

50 51

52 53

54 55

Børn har brug for at
være glade og tilfredse.
Meeqqat nuannaarnissartik
iluarisimaarnissartillu pisariaqartippaat.
56 57

58 59

Tillykke med børnenes rettigheder.
Meeqqat pisinnaatitaaffiannik pilluaritsi.
60 61

Peqqissumik inuunissamut
pisinnaatitaaffeqarpunga.
Jeg har ret til et sundt liv.
Meeqqatut atisassaqarnissara nerisassaqarnissaralu
pisinnaatitaaffigaara.
Som barn har jeg ret til at få mad og tøj på kroppen.
Timima anniartinneranut serlersaavigineqarneranullu
illersornissamut pisinnaatitaaffeqarpunga.
Jeg har ret til at beskytte min krop mod vold og overgreb.
Angajoqqaagut oqarfigigutsigit ’Imerunnaarniaritsi!’
– pimooruttussaavaatigut!
Når vi siger til vores forældre ’ stop drikkeriet’
– så skal de tage os alvorligt!
Angerlarsimaffinni nerisaqarnissamut
pisinnaatitaaffeqarpunga.
Jeg har ret til mad hver dag derhjemme.
Inersimasumit tapersersorneqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til få støtte fra en voksen.
62 63

64 65

Du skal elske din næste og passe på hende/ham.
Tullit asassavat, paaralugulu.
66 67

68 69

70 71

Lad ikke alkoholen sejre på
bekostning af dine børn!
Meeqqatit puigorlugit
imigassaq siulliunnagu!
72 73

74 75

Siunissara qaamasuussaaq
Min fremtid skal være lys
I min fremtid vil jeg have et godt liv. Jeg vil have en uddannelse,
et arbejde og et trygt hjem. Tænker på det hver dag. Men uden
hjælp fra de voksne når jeg det ikke. Uden et trygt hjem og uden
skolegang, når jeg det slet ikke.
Børn har ret til at gå i skole. Og børn skal hjælpes til at gå i skole.
Uden omsorg og kærlighed forsømmer vi skolen.
Uden mad og søvn har vi ikke kræfter nok.
Uden kræfter kan vi ikke passe vores skole.
Uden uddannelse har vi ingen fremtid.
Uden fremtid: ingen mad, tøj og arbejde.
Uden kærlighed: ingen børn. Og vi har brug for børnene.
De er vores fælles fremtid.
Mange grønlændere får ingen uddannelse.
De går i stå. Bliver arbejdsløse.
Er det dem, som ikke blev passet ordentligt da de var børn?
Hvad gjorde man for dem, da de var små?
Halvdelen får en uddannelse.
Den anden halvdel går i stå – uden.
Tænk dig om: Du, der er voksen.
Pas på dit barn og pas det ordentligt.
Jeres fremtid er ’os’. Fremtiden er vores - børnenes!
Nivikka Abelsen
Siunissami ajunngitsumik inuuneqassaanga. Ilinniagaqarsimassaanga,
suliffeqarlunga toqqissisimasumillu angerlarsimaffeqarlunga.
Tamakkuupput ullut tamaasa eqqarsaatigisakka. Inersimasunilli
ikiorneqanngikkuma angunavianngilakka. Toqqissisimasumik
anger-larsimaffeqanngikkuma atuanngikkumalu tamakku tamaasa
angunavianngilakka.
Meeqqat atuarnissamut pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqallu atuarnissamut
ikiorneqartariaqarput.
Paarineqanngikkutta asaneqanngikkuttalu atuarfik sumiginnassavarput.
Nerisaqanngikkutta iluamillu sininngikkutta nukissaqassanngilagut.
Nukissaqanngikkutta atuarnerput sumiginnassavarput.
Ilinniagaqanngikutta siunissaqanngilagut.
Siunissaqanngikkutta: nerisassat, atisat suliffik naak?
Asanissuseqanngikkaanni: Meeqqat naak? Meeqqallu pisariaqartippagut.
Tassaapput tamatta ataatsimoorluta siunissagut.
Kalaalerpassuit ilinniagaqanngillat.
Uniinnartarput. Suliffissaaleqisunngorlutik.
Tamakkuuppat meeraanerminni iluamik paaqqutarineqanngitsut?
Inuaraaneranni qanoq pineqartarpat?
Affaat ilinniagaqarput.
Affaasa aappaat uniinnartarput – ilinniarsimanatik.
Eqqarsarit: Illit inersimasuusutit.
Meeqqat paariuk, iluamillu paaralugu.
Ilissi siunissarsi tassaavoq ‘uagut’. Siunissaq uagut pigaarput –
meeqqat!
Nivikka Abelsen
76 77

78 79

80 81

82 83

Et godt familieliv er vejen til et godt liv.
Et langt liv i glæde.
Ilaqutariilluarneq inuunerinnermut aqqutaavoq.
Nuannaarluni inuuneq sivisooq.
84 85

86 87

Fremtiden kalder. Og den ligger inde i byen - langt
væk. Jeg flytter for at uddanne mig. Og siger farvel.
Efterlader mine nære og kære. Det gør ondt og er
svært. Men min fremtid kalder!
Siunissaq qaaqqusivoq. Illoqarfimmiipporlu – ungasissumi.
Ilinniarniarlunga nutserpunga. Inuulluaqqusillungalu.
Qanigisat asasallu qimallugit. Annernarpoq
artornarporlu. Siunissarali qaaqqusivoq!
88 89

90 91

Tillid er, når venner giver hinanden et knus. Når
man holder i hånd og har det godt. Tillid er, når
børn leger med hinanden og har det godt.
Tatiginninneq tassaavoq ikinngutit eqitaarnerat.
Tasioraanni nuannaarlunilu. Tatiginninneq tassaavoq
meeqqat pinnguaqatigiittut nuannaarlutillu.
92 93

94 95

96 97

Jeg har ret til selv at kunne vælge
min identitet og trosretning.
Kinaassutsimut upperisamullu nammineq
aalajangiisinnaatitaavunga.
98 99

Toqqissisimasumik angerlarsimaffeqarnissara,
angajoqqaannillu iluamik pineqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Pisussaatitaavunga atuarnissannut.
Jeg har ret til at gå i skole.
Jeg har ret til et trygt hjem og til at blive retfærdigt behandlet
af mine forældre.
Timikkut tarnikkullu kimilluunniit
atornerlunneqassanngilanga.
Ingen må misbruge hverken min krop eller sjæl.
Killigisakka qaangerneqarpata naaggaarsinnaatitaavunga.
Jeg har ret til at sige fra, hvis mine grænser overskrides.
Arlaannik oqaloqateqarsinnaatitaavunga.
Jeg har ret til at have nogen at tale med.
Isumama aninnissaanut tusaaneqarnissannullu
pisinnaatitaavunga.
Jeg har ret til at sige min mening og til at blive hørt.
100 101

102 103

Acceptér mig som den, jeg er.
Sådan accepterer jeg dig.
Uanga pissuserisara akueriuk.
Taamaliorlunga illit akueraakkit.
104 105

106 107

Alle mennesker kan være glade og de kan være
triste. Glæden sender de dårlige minder på flugt.
Kikkut tamarmik nuannaarsinnaapput aamma
aliasuuteqarsinnaapput. Nuannaarnerup eqqaamasat
nuanninngitsut piiartarpai.
108 109

FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissutaanit tigusat tassaapput
MIO’p saqqummersitaaneersut. MIO tassaavoq Kalaallit
Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissisarfik, Kalaallit
Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik, aamma inuunerminni
atugaannik oqaaseqartartussaanermik siunertaqartoq.
Uddrag fra FN’s Børnekonvention er MIO’s formidlede version.
MIO er Grønlands børnerettighedsinstitution, som har til formål at
tale for børns rettigheder og levevilkår i Grønland.
FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissutaa meeqqat pisinnaatitaaffiinik
nassuiaasunik artikelinik 54-inik imaqarpoq. MIO’p nittartagaani
www.MIO.gl-imi annermik atuagassaqarpoq.
FN’s Børnekonvention indeholder 54 artikler som definerer børns rettigheder.
Læs mere på MIO’s hjemmeside www.MIO.gl
110
111

Angajoqaama uanga ajunnginnerpaamik
inuuneqarnissara anguniarlugu
akisussaaffigaat perorsarluarneqassasunga
toqqissisimasumillu peroriartussasunga.
Mine forældre har et fælles hovedansvar for at
jeg bliver opdraget og vokser op på en god og
tryg måde, og de skal tage hensyn til hvad der er
bedst for mig.
passe på mig, for eksempel ved at give mig en
plejefamilie eller at jeg kan blive adopteret.
Angajoqqaat, naak immikkut nunaminni
najugaqaraluartut, ataavartumik
toqqaannartumillu attaveqarfigisarnissaat
pisinnaatitaaffigaara.
Kimilluunniit inatsisinik uniqqutitsilluni
nunamut allamut aallaruteqqusaanngilanga,
imaluunniit nunannut uternissara
inerteqqutigisinnaanagu. Tassa
imaappoq, angajoqqaama arlaat tikeraarukku,
angerlaqqinnissara taassuma
akisussaaffigaa.
Ingen har ret til at tage mig ulovligt med til et
andet land, eller forhindre at jeg kommer tilbage.
Pissakillioraluarluta, inuttut toqqissisimasumik
inuuneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til at nyde godt af social sikkerhed,
herunder hvis jeg er fattig eller i nød.
Jeg har ret til at have regelmæssig, personlig og
direkte kontakt med begge mine forældre, hvis de
bor i hvert sit land.
Det betyder at hvis jeg besøger én af mine
forældre i et andet land, har min forælder
ansvaret for at jeg kommer hjem igen.
Angajoqqaanni najugaqarnissara pisinnaatitaaffigaara,
piumanngitsungalu
angajoqqaannit peersitaasinnaanngilanga.
Aatsaalli angajoqqaanniinnera
uannut ajoqutaanngitsoq qulakkeerneqarsinnaappat.
Jeg har ret til at bo sammen med mine
forældre, og må ikke fjernes fra dem mod min
vilje, med mindre myndighederne vurderer at
det skader mig.
Nammineq inuuneqarnissara kisiannili
aamma ilaquttakka najorlugit inuunissara
pisinnaatitaaffigaakka.
Jeg har ret til et privatliv og familieliv. Det betyder
blandt andet at mine dagbøger eller noter
ikke må læses af andre.
Sapinngisaq tamaat peqqillunga inuunissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til at være så sund og rask som muligt,
og have adgang til behandling og pleje.
Inuunermi atugassarititaasut ajunngitsuunissaat
pisinnaatitaaffigaara,
ineriartorluaqqullunga ajunngitsumillu
inuuneqaqqullunga.
Jeg har ret til en god levestandard, så jeg kan
udvikle mig og få få et godt liv.
Mine forældre har ansvaret for at sørge
for mine nødvendige levevilkår så godt de kan.
Angajoqqaanni najugaqarsinnaanngikkallaruma
imaluunniit najugaqarsinnaanngivissoruma,
immikkut
ikiorneqarnissara paarineqarnissaralu
pisinnaatitaaffigaakka. Ikiorneqarneq
tassaasinnaavoq angajoqqaarsiartaarneq
imaluunniit meeravissianngorneq.
Jeg har ret til særlig hjælp og omsorg, hvis jeg
ikke kan bo med min familie i en periode eller for
altid. Myndighederne skal sørge for at andre kan
Tassa imaappoq, ilaquttama, kammalaatima,
allalluunniit, allagarsiakka,
e-mailisiakka sms-isiakkalu atuarsinnaanngilaat.
Aamma allakkat nassiussakka
suulluunniit atuarsinnaanngilaat.
Det betyder at min familie, venner og andre ikke
må læse for eksempel breve, e-mails og sms’er
som jeg har skrevet eller modtaget fra andre –
med mindre jeg giver dem lov til det, eller der er
en god grund til at blande sig.
Qanoq ilillunga peqqissuunissara pillugu
ilinniartinneqarnissara kiisalu suut uannut
peqqinnannginnersut pillugit ilisimatinneqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til at få viden om og undervisning i,
hvordan jeg forbliver sund og rask, og om forhold
der kan være skadelige for min sundhed.
Angajoqqaat tassaapput inuunerissaarnissannut
akisussaasuusut, pisariaqarfikkulli
pisortat sapinngisartik
tamaat isumagisariaqarpaat angajoqqaamma
tapersersornissaat, soorlu
nerisassaqartillunga atisassaqartillunga
inissaqartillungalu.
Hvis det er nødvendigt, skal myndighederne
hjælpe og støtte mine forældre, især med mad,
tøj og et sted at bo. Det betyder at myndighederne
så vidt muligt skal sørge for at hjælpe mine
forældre med at kunne betale deres regninger og
sørge ordentligt for mig.
112 113

Akeqanngitsumik toqqammaviusumik
atuartinneqarluarnissannut pisinnaatitaaffeqarpunga,
atuarnissannullu
pisussaaffeqarlunga. Immaqa atuarneq
nuannarivallaanngikkaluarlugu, pisussaavunga
atuarnissannut. Atuarninni
ajornartorsiuteqaruma ikiorneqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret og pligt til at få en gratis grunduddannelse.
Det betyder at selvom jeg måske ikke altid
synes at det er sjovt at gå i skole, så skal jeg have
en grunduddannelse. Hvis jeg synes det er svært at
gå i skole, skal jeg hjælpes til at kunne gennemføre
min uddannelse.
gisinnaasannik, aamma soqutigisannik
aallussiffigisinnaasannik orniguffissaqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til hvile og fritid. Jeg har ret til at have
et passende sted, hvor jeg kan lege og dyrke mine
fritidsinteresser.
Jeg har også ret til at være med i kulturelle og
kunstneriske aktiviteter.
Aamma sammisanik kulturimut
tunngassuteqartunut peqataanissannut,
meeraqatikka tamaasa
assigalugit pisinnaatitaaffeqarpunga.
Inuuvunga immikkuullarissoq, allanut
sanilliunneqarsinnaanngitsoq. Kinaassusera
kisima pigaara – allat pigilersinnaanngilaat.
Jeg er noget særligt og må aldrig kunne forveksles
med nogle andre. Min identitet er min egen og
ingen må tage den fra mig.
Immikkut ateqarnissara pisortanillu
immikkut akuerineqarnissara
pisinnaatitaaffigaakka.
Aamma nunami innuttaassuseqarnissara
pisinnaatitaaffigaara.
Inuiaqatigiinni ilagerusutakka tapersersorusutakkalu
ilagisinnaavakka tapersersorsinnaallugillu,
allallu tamanna
inerteqqutigisinnaanngilaat.
Det betyder at ingen har ret til at nægte
mig at indgå i et fællesskab med andre
medlemmer af den gruppe, som jeg vil tilhøre.
Meerarsiaaguma meeqqalluunniit
angerlarsimaffianni najugaqaruma katsorsarneqarlungaluunniit
uninngaguma,
pisinnaatitaavunga atukkama
qanoq innerat misissortissallugu.
Ilinniarnera inuttut inerikkiartuutigissavara,
sapinngisakkalu qaffassarlugit,
inuulerniassagama akisussaassusilik
kiisalu inoqatinnik ataqqinnittoq,
inoqatima pingaartitaat, kulturii,
suminngaanneerneri aporfiginagit.
Det betyder at myndighederne skal arbejde for
at fremme mine muligheder for at deltage i disse
aktiviteter på lige fod med andre børn i landet.
Jeg har ret til et navn og til at være officielt anerkendt
af staten. Jeg har ret til et statsborgerskab
(at tilhøre et land).
Jeg har ret til med mellemrum at få kontrolleret min
behandling, boligforhold og andre forhold, hvis jeg
bor i pleje, får beskyttelse eller er under behandling.
Min uddannelse skal blandt andet hjælpe mig med
at udvikle min personlighed og evner, så jeg bliver
et ansvarligt og tolerant menneske, med respekt
for mennesker, værdier, kulturer, miljøet og menneskerettighederne.
Sunngiffinni sammisaqarnissannut
qasuersaarnissannullu pisinnaatitaaffeqarpunga.
Sumiiffimmik pitsaasumik samisaqarfi-
Atuarninnut ajoqutaasumik imaluunniit
ulorianartulerillunga suliffeqassanngilanga.
Aamma suliffiga sunngiffinni
suliarisartakkannik aallussininnut, peqqinnissannut
kiisalu ineriartorninnut
ajoqutaassanngilaq.
Jeg har ret til at blive beskyttet fra arbejde, der kan
være farligt, påvirker min uddannelse, eller skader
min sundhed og udvikling.
Nunami najukkanni minnerussuteqarlunga
inissisimaguma, allatut upperisaqaruma,
nunap inoqqaajuguma
kiisalu inuiaqatigiinnut allanut ilaaguma,
nammineq kulturera, oqaatsikka
upperisaralu malillugit atorlugillu
inuunissannut pisinnaatitaavunga.
Jeg har ret til at følge min egen kultur, udøve min
egen religion og bruge mit eget sprog, hvis jeg
tilhører et etnisk, religiøst eller sprogligt mindretal,
eller et oprindeligt folk.
Tassa imaappoq, ulloq unnuarlu
angerlarsimaffinnut immikkut ittunut
ikiorneqarnissara, ilinniartinneqarnissara
paarilluarneqarnissaralu siunertaralugit
nuutsinneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.
Aamma inuttut nalilittut pineqarnissara,
inuttullu namminiussuseqartutut
pineqarnissara pisinnaatitaaffigaakka.
Det betyder at jeg blandt andet har ret til at komme
på særlige hjem, institutioner, og få undervisning,
omsorg og vejledning. Jeg har også ret til at blive
behandlet værdigt og med respekt for mit privatliv.
114 115

Timikkut tarnikkullu annersinneqarnissannut
atornerlunneqarnissannullu
illersugaasariaqarpunga.
Jeg har ret til at blive beskyttet mod at blive gjort
fortræd og mishandlet på kroppen og i sindet af
mine forældre eller andre.
Tassa imaappoq, kialluunniit kinguaassiuutitigut
pinngitsaalillunga
pisinnaanngilaanga, attuualaaqqusaanngilaanga
sioorasaarlunga,
assileqqusaanngilaanga, filmilioqqusaanngilaanga
– atornerloqqusaanngilaanga.
Det betyder, at ingen må tvinge, true eller
lokke mig til at gøre noget seksuelt, enten ved at
røre ved mig, ved at tage billeder, filme mig eller på
nogen anden måde at udnytte mig.
Atornerlunneqarsimaguma arlaatigulluunniit
ajortumik pineqarsimaguma,
ikiorneqarnissannut pisinnaatitaavunga,
inuuneq nuannersoq atoqqilerniassagakku.
Hvis jeg har været udsat for misbrug eller
udnyttelse uanset på hvilken måde, så har jeg ret
til at få den hjælp jeg har brug for, så jeg kan få et
godt liv igen.
Pisortat uannut peqqinnartumik, tatiginnittumik
ataqqinnittumillu katsorsarneqarnissara
isumagissavaat.
Myndighederne skal sørge for at min
behandling sker under forhold, der giver mig sundhed,
selvrespekt og værdighed.
paasisitsiniuteqartassapput, uanga
tamakkununnga naaggaarsinnaanissara
anguniarlugu.
Myndighederne skal så vidt muligt sørge for at jeg
kan lære om de skadelige effekter af narkotika, så
jeg bedre kan sige fra.
Qanorluunniit ilillunga isummama
aninnissaa pisinnaatitaaffigaara.
Tamannalu taaneqartarpoq: isummersinnaanermik
pisinnaatitaaffik.
Jeg har ret til at udtrykke hvad jeg har lyst til, på
hvilken som helst måde jeg har lyst til – det kaldes
for ytringsfrihed.
Når jeg bruger min ytringsfrihed, skal jeg dog tage
hensyn til andre menneskers rettigheder. Det betyder
at selvom jeg har ret til at sige hvad jeg vil, skal
jeg stadig stå til ansvar for hvad jeg siger.
Tusaaneqartuarnissara pisinnaatitaaffigaara,
inersimasullu oqaatiginiakkakka
tusaasussaavaat ataqqillugillu. Annermik
uannut tunngasunik
aalajangiiniartoqarpat, isummama
tusaaneqarnissaat pingaaruteqarpoq.
Jeg har ret til at udtrykke min egen mening, og
voksne skal lytte, respektere og tage min mening
alvorligt – især når der skal tages beslutninger i
sager, der har med mig at gøre.
Pisortat pisussaapput atornerlunneqarnissara
pinngitsoortissallugu,
taakkumi pisussaapput isumannaatsumik
illersussallunga.
Myndighederne skal give mig den bedst mulige
beskyttelse mod enhver form for misbrug og
udnyttelse.
Pisortat ikiaroornartunik atornerluinermik
pinaveersaartitsissapput, uangalu
illersorneqarnissara anguniarlugu
suliniuteqartarlutillu inatsisiliussapput.
Myndighederne skal forebygge
misbrug og beskytte mig ved blandt
andet at lave love og tiltag.
Aamma pisortat sapinngisartik malillugu
ikiaroornartut ajoqutai pillugit
Tassa imaappoq, oqalunnikkut, titartaanikkut,
allannikkut allatigulluunniit isummama
aninnissaa pisinnaatitaaffigaara.
Det betyder at jeg må udtrykke mig ved
for eksempel at tale, skrive, tegne eller på en
hvilken som helst anden måde som jeg vælger.
Kisianni inoqatima pisinnaatitaaffii
ataqqissavakka. Taamaammallu inoqatinnut
qinngasaarisussaanngilanga,
oqaatsikkalu nammineq akisussaaffigisussaallugit.
Atuakkat aqqutigalugit, internettikkut,
fjernsynikkut, radiukkut allatigullu
paasissutissanik pinissara pisinnaatitaaffigaara.
Jeg har ret til at have adgang til, og få informationer
fra bøger, internettet, fjernsynet, radioen og
alle mulige andre steder.
Paasissutissat paaserusutakka
pillugit inersimasut ikiussavaannga.
Voksne skal så vidt muligt hjælpe mig med at finde
og forstå de informationer, jeg har brug for.
116 117

Jeg er noget særligt og må aldrig kunne forveksles
med nogle andre. Min identitet er min egen og ingen
må tage den fra mig.
Det betyder at hvis nogen forsøger at tage min
identitet fra mig, skal myndighederne give mig den
hjælp og beskyttelse jeg har brug for, så jeg hurtigst
muligt kan få min identitet igen.
Inuuvunga immikkuullarissoq, allanut
sanilliunneqarsinnaanngitsoq. Kinaassusera kisima
pigaara – allat pigilersinnaanngilaat.
Kinaassusera tiguarneqarniaraluarpat, pisortat
pisussaapput illersussallunga, uterteqqinnissaanullu
ikiussallunga.
118 119

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput
Vores rettigheder – Vores liv
Ukununnga qujanaq:
Tasiilami aamma Nanortalimmi meeqqat atuarfiini,
Piorsaavimmi/Piareersarfimmi ilinniartitsisut atuarfinnilu pisortat.
Nanortalimmi suliniummut isumaginnittut, Anders Stephensen & Jens
Korneliussen aamma Eli Abelsen, Tasiilaq.
Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutip saqqummiunneqartup
atorneranut MIO-mut qujanaq.
Atuakkamit: Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit
Isumaqatigiissut, 2012
Tak til:
Lærere og skoleledere på folkeskolerne, Piorsaavik/Piareersarfik i Tasiilaq og Nanortalik.
Tovholderne for projektet i Nanortalik, Anders Stephensen & Jens Korneliussen og
Eli Abelsen, Tasiilaq.
Tak til MIO for brug af Børnekonventionen i en formidlet udgave. Fra bogen:
Jeg har rettigheder! Børnekonventionen, 2012
ISBN 978-87-998583-0-9
Copyright ©
Atuakkap ilusilersornera
Design og layout:
Tina Enghoff
Aaqqissuisoq
Redaktion:
Anette Molbech
Kalaallisuunngortitsisoq
Oversættelse:
PolarInfo
Naqiterneqarfia
Tryk:
2015 Narayana Press, Odder, Danmark
Suliniut makkunanit tapiiffigineqarpoq
Projektet er støttet af:
Namminersorlutik Oqartussat / Grønlands Selvstyre
Kommune Kujalleq / Kommune Kujalleq
Kommuneqarfik Sermersooq / Kommuneqarfik Sermersooq
120 121

122