Marts_Maj

More documents

Recommendations

Info

Siden sidst: Kære alle. Vi har fået en „ulønnet hjælpepræst“: Anita Hansen Engdahl. For nogen er hun ukendt; andre kender hende rigtigt godt, da hun i perioden 1997 til 2004 var pastoratets præst. Anita er ulønnet hjælpepræst, hvilket betyder, at hun hjælper, når vi har brug for det, og når hun har tid. Det er primært dækning af mine fridage og ferier. Alt andet påhviler mig. Tag godt imod hende, vi har fået en uvurderlig gave i de to sogne. Velkommen til Anita, som har skrevet følgende til os. Lars Den 8. december 2016 blev jeg formelt af Kirkeministeren udnævnt til ulønnet hjælpepræst i Bårse-Beldringe pastorat, og den 15. januar i år blev jeg ved en gudstjeneste i Beldringe Kirke indsat som sådan af provst Mette Magnussen. Jeg vil hermed gerne sige menighedsrådet og sognepræst Lars Foged tak for, at de har givet mig den mulighed at fortælle folk i sognene lidt om, hvad den noget mærkelige titel indebærer. Ansættelsen som ulønnet hjælpepræst er forbeholdt lektorer og professorer ved universiteter eller Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, dvs. nogle personer som i forvejen har en fuldtidsansættelse, men hvis arbejde har en sådan karakter, at det vil være en fordel for dem selv og også gerne kirkegængerne, hvis de en gang imellem var i kjolen og i praksis forestod en gudstjeneste. Ulønnede hjælpepræster må ikke gå ind over sognepræstens ansættelsesområde eller påvirke præstenormeringen i sognene ved at indgå i det daglige arbejde med konfirmander, minikonfirmander, vielser, begravelser, institutionseller hjemmebesøg. Sognepræsten får derfor heller ingen aflastning eller hjælp af, at der er en ulønnet hjælpepræst tilknyttet. En ulønnet hjælpepræst forestår gudstjenester en gang imellem, typisk når sognepræsten alligevel har fri (ca. 8-12 gange om året), og måske et par foredrag. Derudover opnår den ulønnede hjælpepræst en række formelle fordele som ret til at låne kirken, de er ansat ved, og formelt tilhørsforhold til provsti og stift. Siden foråret 2015 har jeg stort set virket som en slags ulønnet hjælpepræst, idet jeg ca. har haft en gudstjeneste om måneden, når Lars havde fri, og sådan kan I have mødt mig til gudstjeneste, dåb eller ved et bryllup i sommerferien. Med min ansættelse er der således ikke tale om, at jeg kommer til at have flere gudstjenester i Bårse-Beldringe, men det bliver nu formelt. Jeg får ligeledes en ret - men ikke en pligt - til at sidde i menighedsrådet. Denne ret har jeg tænkt mig at forvalte således, at jeg følger med fra sidelinjen. Jeg blander mig ikke, men hvis rådet har brug for min hjælp eller kompetencer, bidrager jeg gerne med det, jeg kan. Her i 2017 forestår jeg ikke så meget højmesser ved kirkerne. Lars og jeg har valgt, at jeg særligt har en gudstjenesterække, der markerer, at det i år er 500 år siden reformationen blev gennemført. Oprindelig er jeg nemlig kirkehistoriker og var i min ungdom ansat på Nationalmuseet, og derfor kan jeg særligt bidrage til sognenes fejring af reformationen. Nogle af jer vil måske kende mit navn eller huske mig fra tidligere. Jeg var sognepræst i Bårse-Beldringe fra sommeren 1997 til vinteren 2004 og boede i præstegården sammen med min mand Tom og vores dengang to små piger, Agathe og Kirstine. Jeg var meget glad for embedet, men valgte i 2004 at sige ja 2 tak til en meget spændende stilling som lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Her arbejder jeg stadig med uddannelse og efteruddannelse af præster samt temaer som menigheds- og gudstjenesteudvikling, folkekirkens forhold til ældre og samskabelse mellem kirke, kommune og foreningsliv. Jeg er netop gået i gang med en masteruddannelse i Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitetscenter. Jeg bliver snart 52 år og bor sammen med min familie i den sydlige del af Køge. Min mand er Regulatory Affairs Manager hos ”Radiometer” i Brønshøj; Agathe er snart 21 år, bor i København og læser på Københavns Universitet; Kirstine bor hos os, er på vej til at blive myndig og går på Køge Gymnasium. Det har i de forløbne år været et glædeligt gensyn med folk fra menigheden og et dejligt samarbejde med menighedsråd, det meget dygtige personale og ikke mindre med sognepræst Lars Foged, og jeg ser med stor glæde frem til det fortsatte samarbejde og møde. Med venlige hilsener Anita Hansen Engdahl Juleoffer Juleaftens indsamling til „Børnesagens Fællesråd“ blev igen en stor succes, til trods for at vi endnu ikke har fået Mobile Pay. Mange tak for jeres hjælp. Bårse 1886,00 kr. Beldringe 1314,50 kr.
Mindeord for Marianne Den 29. juli 2006 blev Marianne Pietens valgt som Beldringes nye graver. Jeg læser i min dagbog, at Præstø/ Beldringe blev ramt af et tordenvejr, mens vi besluttede os for Marianne. Det var måske et lille fingerpeg i en god retning, fordi vejret skiftede, og efter endt torden fik vi solrigt og varmt sommervejr igen. Marianne tog arbejdet op på Beldringes kirkegård. Flere smukke gravsten kom til syne under hendes hænders arbejde, og hele kirkegården blev lysere i løbet af de næste år. Med kærlig hånd tog hun sig af herregårdsgravstedet, ryddede buske og små vildtvoksende træer og klippede rundt omkring, så gravstedet igen kunne ses i sin helhed. Hun tog sig også af „junglen“ over for kirken, ryddede op, og efter Beldringes borgerforening havde genetableret kilden og den smukke omgivelse, sørgede Marianne for, at stauder og blomster blev til pynt for stedet. Marianne var ikke bange for hårdt arbejde, og hun tog sig af alle slags graveraktiviteter, selv om hun for det meste var alene på kirkegården. Jeg husker en oplevelse, som jeg havde en sommerdag med Marianne: Jeg skulle køre til Præstø for at handle, og jeg skulle lige forbi Beldringe for at aflevere nogle plakater, som Marianne skulle hænge op i Bårses og Beldringes udhængsskabe. Da jeg gik ind på kontoret, stod Marianne bag ved skrivebordet og var gået i gang med at tage overtøjet af. Hun råbte, at jeg var lige kommet på det rette tidspunkt til at køre hende til lægen, fordi hun var blevet stukket af 13 hvepse. Jeg fik et chok, vi skyndte os i bilen, og i mine tanker bad jeg om, at Marianne ikke besvimede undervejs. Vi nåede til klinikken, og da de i kø ventende patienter og lægesekretærerne bag disken hørte, hvad der var sket, kom der gang i det hele. Patienterne veg til side, sekretærerne tog sig af Marianne, og lægen kom løbende. Marianne fik en indsprøjtning og var næste dag på arbejde igen. Da graveren i Bårse gik på pension, blev Marianne „chefgraver“ for begge kirkegårde. Hun tog sig suverænt af arbejdet, og dem, der kendte hende, kan begge steder se sporene af hendes hænders arbejde. Den 3. februar 2017 døde Marianne. På Bårse-Beldringe menighedsrådets vegne siger jeg en stor tak for Mariannes utrættelige arbejde gennem mange år i Beldringe og Bårse sogne. Ære være Mariannes minde. Bårse-Beldringe menighedsråd Uta Tønnesen, formand Fredag den 3. februar døde vores graver Marianne Pietens. Det satte et punktum for et langt og sejt sygdomsforløb. Men det sætter ikke et punktum for de oplevelser, vi hver især nåede at have med Marianne. En af mine første oplevelser med Marianne var, at hun slog græs i Beldringe. Hun kørte rundt på den lille havetraktor, ferm og uden frygt, og jeg tænkte: Der er ikke mange kvinder som Marianne. Og mit første indtryk var sandt; Marianne var ikke bleg for at smøge sine ærmer op og klø på. En anden oplevelse var et skrigende dåbsbarn, der drev mange til frustration, hvorpå Marianne spontant tog barnet i sin favn, og dåbsbarnet stoppede med at græde og begyndte at grine: her viste Marianne tydeligt sin moderlige kærlighed, men også „nu har vi hørt nok gråd“. Vi vil alle huske Marianne for sin dejlige og varme humor. Jeg tror sjældent, at nogen er gået fra Marianne uden godt humør. For Marianne var sin egen. Jeg kunne som kontaktperson give Marianne besked om tiltag eller andet. Men efter kort tid fandt jeg ud af, at Marianne nok svarede „ja“, men også, at det var „ja, jeg gør det på min måde“. Måske synes en kirketjeners arbejde under en gudstjeneste ubetydeligt, men tag ikke fejl. Jeg tror aldrig, at jeg får en kirketjener, der er så dygtig og opmærksom, som Marianne var. Jeg skulle dårligt kigge på hende, så vidste hun, hvad jeg manglede. Marianne var uden sidestykke opmærksom, i som uden for sine kirker. 3 Siger man Marianne, siger man passioneret blomsterelsker og en velholdt kirkegård. Marianne plantede og såede blomster, hvor hun kunne se sit snit til det, og herfra bar hun dem ind i kirken, uanset om det var en almindelig højmesse eller en høstgudstjeneste. Som ny præst i Bårse-Beldringe skylder jeg Marianne meget. Hun tog mig i forsvar, og hun lærte mig op, og hun gav mig modspil. Jeg tror, vi alle kan nikke genkendende til de fine egenskaber, Marianne besad. Jeg vil savne Marianne, og jeg sender hendes familie og veninder mine varmeste tanker i sorgens stund. Jeg er Marianne et stort tak skyldig. Ære være Mariannes minde. Lars
Page 1: Kirkeblad for Bårse og Beldringe s
Page 5 and 6: Skærtorsdag d. 13. april kl. 17:00
Page 7 and 8: Døbte 23.10.2016 - Døbt i Bårse

Marts_Maj

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?