Marts_Maj
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Mindeord for Marianne<br />
Den 29. juli 2006 blev Marianne Pietens<br />
valgt som Beldringes nye graver.<br />
Jeg læser i min dagbog, at Præstø/<br />
Beldringe blev ramt af et tordenvejr,<br />
mens vi besluttede os for Marianne.<br />
Det var måske et lille fingerpeg i en<br />
god retning, fordi vejret skiftede,<br />
og efter endt torden fik vi solrigt og<br />
varmt sommervejr igen.<br />
Marianne tog arbejdet op på Beldringes<br />
kirkegård. Flere smukke gravsten<br />
kom til syne under hendes hænders<br />
arbejde, og hele kirkegården blev lysere<br />
i løbet af de næste år. Med kærlig<br />
hånd tog hun sig af herregårdsgravstedet,<br />
ryddede buske og små vildtvoksende<br />
træer og klippede rundt<br />
omkring, så gravstedet igen kunne<br />
ses i sin helhed.<br />
Hun tog sig også af „junglen“ over for<br />
kirken, ryddede op, og efter Beldringes<br />
borgerforening havde genetableret<br />
kilden og den smukke omgivelse,<br />
sørgede Marianne for, at stauder og<br />
blomster blev til pynt for stedet.<br />
Marianne var ikke bange for hårdt<br />
arbejde, og hun tog sig af alle slags<br />
graveraktiviteter, selv om hun for det<br />
meste var alene på kirkegården. Jeg<br />
husker en oplevelse, som jeg havde<br />
en sommerdag med Marianne:<br />
Jeg skulle køre til Præstø for at handle,<br />
og jeg skulle lige forbi Beldringe<br />
for at aflevere nogle plakater, som<br />
Marianne skulle hænge op i Bårses<br />
og Beldringes udhængsskabe. Da jeg<br />
gik ind på kontoret, stod Marianne<br />
bag ved skrivebordet og var gået i<br />
gang med at tage overtøjet af. Hun<br />
råbte, at jeg var lige kommet på det<br />
rette tidspunkt til at køre hende til<br />
lægen, fordi hun var blevet stukket af<br />
13 hvepse. Jeg fik et chok, vi skyndte<br />
os i bilen, og i mine tanker bad jeg<br />
om, at Marianne ikke besvimede undervejs.<br />
Vi nåede til klinikken, og da<br />
de i kø ventende patienter og lægesekretærerne<br />
bag disken hørte, hvad<br />
der var sket, kom der gang i det hele.<br />
Patienterne veg til side, sekretærerne<br />
tog sig af Marianne, og lægen kom<br />
løbende. Marianne fik en indsprøjtning<br />
og var næste dag på arbejde<br />
igen.<br />
Da graveren i Bårse gik på pension,<br />
blev Marianne „chefgraver“ for begge<br />
kirkegårde. Hun tog sig suverænt af<br />
arbejdet, og dem, der kendte hende,<br />
kan begge steder se sporene af hendes<br />
hænders arbejde.<br />
Den 3. februar 2017 døde Marianne.<br />
På Bårse-Beldringe menighedsrådets<br />
vegne siger jeg en stor tak for Mariannes<br />
utrættelige arbejde gennem<br />
mange år i Beldringe og Bårse sogne.<br />
Ære være Mariannes minde.<br />
Bårse-Beldringe menighedsråd<br />
Uta Tønnesen, formand<br />
Fredag den 3. februar døde vores<br />
graver Marianne Pietens. Det satte<br />
et punktum for et langt og sejt sygdomsforløb.<br />
Men det sætter ikke et punktum for<br />
de oplevelser, vi hver især nåede at<br />
have med Marianne.<br />
En af mine første oplevelser med Marianne<br />
var, at hun slog græs i Beldringe.<br />
Hun kørte rundt på den lille havetraktor,<br />
ferm og uden frygt, og jeg<br />
tænkte: Der er ikke mange kvinder<br />
som Marianne. Og mit første indtryk<br />
var sandt; Marianne var ikke bleg for<br />
at smøge sine ærmer op og klø på.<br />
En anden oplevelse var et skrigende<br />
dåbsbarn, der drev mange til frustration,<br />
hvorpå Marianne spontant tog<br />
barnet i sin favn, og dåbsbarnet stoppede<br />
med at græde og begyndte at<br />
grine: her viste Marianne tydeligt sin<br />
moderlige kærlighed, men også „nu<br />
har vi hørt nok gråd“.<br />
Vi vil alle huske Marianne for sin<br />
dejlige og varme humor. Jeg tror sjældent,<br />
at nogen er gået fra Marianne<br />
uden godt humør. For Marianne var<br />
sin egen. Jeg kunne som kontaktperson<br />
give Marianne besked om tiltag<br />
eller andet. Men efter kort tid fandt<br />
jeg ud af, at Marianne nok svarede<br />
„ja“, men også, at det var „ja, jeg gør<br />
det på min måde“.<br />
Måske synes en kirketjeners arbejde<br />
under en gudstjeneste ubetydeligt,<br />
men tag ikke fejl. Jeg tror aldrig, at<br />
jeg får en kirketjener, der er så dygtig<br />
og opmærksom, som Marianne var.<br />
Jeg skulle dårligt kigge på hende, så<br />
vidste hun, hvad jeg manglede. Marianne<br />
var uden sidestykke opmærksom,<br />
i som uden for sine kirker.<br />
3<br />
Siger man Marianne, siger man passioneret<br />
blomsterelsker og en velholdt<br />
kirkegård. Marianne plantede<br />
og såede blomster, hvor hun kunne<br />
se sit snit til det, og herfra bar hun<br />
dem ind i kirken, uanset om det var<br />
en almindelig højmesse eller en høstgudstjeneste.<br />
Som ny præst i Bårse-Beldringe skylder<br />
jeg Marianne meget. Hun tog<br />
mig i forsvar, og hun lærte mig op, og<br />
hun gav mig modspil. Jeg tror, vi alle<br />
kan nikke genkendende til de fine<br />
egenskaber, Marianne besad.<br />
Jeg vil savne Marianne, og jeg sender<br />
hendes familie og veninder mine varmeste<br />
tanker i sorgens stund.<br />
Jeg er Marianne et stort tak skyldig.<br />
Ære være Mariannes minde.<br />
Lars