12.06.2017 Views

Tankebreve 46

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Marianne Herman Hansen

12. juli 1943 - 4. december 2016

Marianne Herman Hansen, siden ca.

2005 medlem af B. S. Ingemann-Selskabet,

døde 4. december 2016. Marianne Herman

Hansen voksede op i Hellerup. Efter

studentereksamen fra Ordrup Gymnasium

blev hun ansat i DIS’s konferenceafdeling

i Skindergade i det indre København.

Dette engagement førte hende til

Danmarks Hus i Paris og til Haag og herfra

til universitetet i Leyden, hvor hun var

sekretær for en professor i kunsthistorie.

I Leyden læste Marianne Herman

Hansen samtidig med sit sekretærarbejde

kunsthistorie, et studium, hun fortsatte

efter hjemkomsten til København. 1986

blev hun gift med civilingeniør, lic.tech.

Niels Hansen. I slutningen af 1990’erne

blev Marianne Herman Hansen knyttet til

Grundtvig-Selskabet som konferencesekretær

og var som sådan praktisk koordinator

for konferencer i Køge i forbindelse

med Grundtvig-Selskabets 50-årsjubilæum,

og i København og Hamborg i forbindelse

med Golden Days in Copenhagen’s

kulturfremstød i anledning af årtusindskiftet.

Marianne Herman Hansen ved Ingemann-

Selskabets Adventsmøde i Bakkehuset 27. november

2011, fortællende lidt om Ingemanns

Jul i Rom i 1818.

Marianne Herman Hansens gravsted

Ordrup Kirkegård

Interessen for dansk kultur i Guldalderperioden

gjorde det naturligt for Marianne

Herman Hansen at deltage i B. S. Ingemann-Selskabets

organisatoriske arbejde.

Hun har ikke mindst lige til det sidste

deltaget i tilrettelæggelsen og gennemførelsen

af de årlige adventsmøder i Bakkehuset.

Hun havde et stort og bredt kendskab

til dansk og europæisk kultur- og

kunsthistorie, en viden, der i de senere år

i høj grad kom B. S. Ingemann-Selskabet

til gode. Hun havde et analytisk blik, der

satte hende i stand til at se og vurdere

sammenhænge og foreslå konstruktive

løsninger på såvel akademiske som praktiske

spørgsmål.

Indtil kort før sin død var Marianne

Herman Hansen medlem af Vor Frelsers

Kirkes menighedsråd, ligesom hun var

aktiv i Studentermenigheden ved Trinitatis

Kirke i København. Hun var et varmt

og venligt menneske med sine meningers

mod. Æret være hendes minde.

Peter Balslev-Clausen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!