Tankebreve 46

Maj 2017 16. Årgang Nr. 1
Sommermøde i Sorø
- på Ingemanns fødselsdag
Kom med turbåden Lille Claus på den smukke Sorø Sø.
Søndag den 28. maj, kl. 15.00 – ca. 17.15
Mødested: Ingemanns Hus (øst for Sorø Akademis hovedbygning)
Kl. 15.00: Velkomst ved formanden
Kl. 15.05: Helge Torm inviterer på en lille byvandring i Ingemanns fodspor, se
næste side !
Kl. 16.15: Sejlads på Sorø Sø med turbåden Lille Claus, se omtale inde i bladet !
Kl. ca. 17.15: Afslutning.
Entre : Kr. 100,- (alt inkl.)

Gå med Torm på en lille byvandring
- i Ingemanns fodspor
Det naturlige udgangspunkt for byvandringen
er Ingemanns Hus lige øst for Sorø
Akademis hovedbygning.
Men en ejendom ved Torvet blev i
særlig grad knyttet til Ingemann-parret,
ja, i et par år var de ejere af den!
Ingemanns Hus ved Sorø Akademi
- udgangspunktet for vores lille byvandring
Her boede Ingemann fra 1822 til sin
død i 1862, og her modtog Ingemann
samtidens skønånder ”i audiens”.
Her på Sorø Torv ligger der et par huse, som i
særdeleshed har med Ingemann af gøre.
Herfra fortsætter turen ned ad Søgade
med flere fine, gamle huse – og på Ingemans
tid beboet af kolleger og andet
godtfolk. For enden af gaden, inde t.v.,
ligger Sorøs ministerbolig, dengang bolig
for Ingemanns kollega Peter Heise.
Helge Torm kender vi som medstifter af Ingemann-Selskabet,
foredragsholder, guide ved
utallige byvandringer samt museumsmand.
Ingemanns have og ø var Ingemanns
daglige åndehuller. Ingemann færdedes
en del i byen, hvor han var velkommen
som den populære digter, han var.
Vi skal også se Trautners Gaard
Jo, der er meget kulturhistorie at berette
om i Sorø, men vi skal jo nå færgen,
så turen slutter betids nede ved anløbsbroen
senest kl. 16.15.
Redaktionen

Sejlads på Sorø Sø med turbåden Lille Claus
Byvandringen munder ud i en sejlads på Sorø Sø med udflugtsbåden Lille Claus. Om bord på Lille
Claus vil der blive serveret kaffe og kage. - Der er meget at se på fra søsiden, skoven, det rige dyreliv
og de historiske mindesmærker, men hvor turbåden præcis fører os hen, ved vi ikke.
Sorø Bådfart er en aktiv forening af frivillige
der har eksisteret siden 1997. Skibet Lille
Claus føres af søkyndige skippere der alle er
godkendt af søfartsstyrelsen, og dæksmatroserne
er alle eksperter i at give passagerere
en rigtig god tur. Sorø Bådfart sejler både
almindelig rutesejlads og charter, og har anløbssteder
flere steder omkring søen. - Rutesejladsen
på Sorø Sø går tilbage til 1870 hvor
Smedemester Friis begyndte med en ni meter
lang dampbåd af jern. Skibet hed Ægir og
var bygget på Nommesens maskinfabrik i
Sorø.
Den blev overtaget af aktieselskabet
Parnas og den fik en benzinmotor da nogle
af passagererne var ved at blive skoldet af
dampen fra maskinen.
Ægir og dens søsterskib Ran, en klinkbygget
træbåd som kom til i 1905, klarede
sejladsen helt frem til 1971 kun afbrudt af
brændstofproblemer under verdenskrigene.
Under 1. Verdenskrig ordnede man det ved
at ansætte folk til at ro Ran til Parnas men
under 2. Verdenskrig måtte man forsyne
Ægir med en elektromotor som kunne klare
turen frem og tilbage på en opladning.
Sorø Akademi og Ingemanns Ø skal vi i al fald se. Øen består af byggeaffald fra det gamle akademi,
som brændte i 1813. Før den fik navn efter Ingemann, hed den Fru Borchs Ø efter hende, som
boede i Ingemanns Hus før ham. - Vi sejler vel forbi det hedengangne forlystelsesetablissement,
Parnas. Historien om Parnas kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor Trolde Margrete serverede te
på stedet til forbipasserende. Interessant for selskabets medlemmer kan det bl.a. være, at Lucie
Ingemann optegnede folkesagn fra sorøegnen, bl.a. om Trolde Margrete fra Parnasgaarden og Karen
Gold Amme fra Slaglille, og at B. S. Ingemann og H. C. Andersen i 1832 drak kaffe i Parnashuset.
Parnas udviklede sig til at være et af Sjællands største traktørsteder, der på sit højdepunkt
havde plads til 1.200 spisende gæster og havde besøg af en lang række af berømtheder, bl.a. Kai
Normann Andersen, Liva Weel og Oswald Helmuth. Parnas havde sin storhedstid fra 1938 til 13.
maj 1970, hvor stedet brændte på grund af et lynnedslag, jfr. https://www.parnas.dk/historien-omparnas/

Sproget er ikke for fastholdere
Ved Adventsmødet sidste år havde vi besøg af sprogprofessor Jørn Lund, og
som det er sædvane, skulle der her i det efterfølgende nummer af Tankebreve
have været et indlæg af Jørn Lund. Han er desværre blevet syg, og læserne
må derfor slå sig til tåls med, hvad undertegnede kan huske fra mødet,
krydret med Jørn Lunds klummer fra Politiken samt mine egne betragtninger
om det emne vi havde bedt ham tale over: Sprogets Holdbarhed.
Ingemanns Morgen- og Aftensange en
del af det udenadslærte repertoire for
Jørn Lund; ligesom det er for de fleste af
os andre der har passeret de 60 år.
Sprogprofessor Jørn Lund
- ved Adventsmødet 27.11.2016
Ingemanns morgen- og aftensange var
derimod noget. Jeg har stadig svært ved at
holde fugten væk fra øjnene, når Aksel Schiøtz
synger ”Lysets engel går med glans”. Jeg er
aldrig besvimet under afsyngelsen som Dan
Turèll, men jeg deler mit bløde punkt med
Klaus Rifbjerg. For mig går det galt, når han
under afsyngelsen når frem til ”Os han også
favne vil, englen i det høje”, og når englen
kysser barnet, som ligger i vuggen – men det
er der ingen, der ved.
Sådan skriver Jørn Lund i erindringsbogen
Hørt fra 2008. I en af sine
sprogklummer i efteråret brugte Jørn
Lund netop Ingemanns Morgen- og Aftensange
som eksempler på ældre litteratur,
der stadig er sprogligt forståeligt i
dag. På Adventsmødet kom Jørn Lund
ind på Ingemanns julesalmer, og i en efterfølgende
sprogklumme i Politiken
kunne vi læse: ”Blandt julens oftest sungne
salmer er ’Glade jul, dejlige jul, engle dale ned
i skjul’ (Ingemann lod dog i sin originaltekst
englene flagre, ikke dale), ’Dejlig er jorden’
(ikke kun en julesalme) og ’Julen har bragt
velsignet bud’. Hvem kan ikke forstå og huske
’Julen har bragt velsignet bud?’ Mange teologer
rynker lidt på næsen ad Ingemann, som
vist ikke var nogen avanceret teolog [nej han
var slet ikke teolog! Kjh], og fagfolk vil ofte
gerne have nogle nødder at knække. Men de to
digtere holder sig, og hvis der er et par ord,
man ikke forstår, gør det ikke noget. Helheden
gør dem som regel forståelige.”
”De to digtere” er Ingemann og hans
livslange ven H. C. Andersen; hvis sprog
også bliver fremhævet af Jørn Lund. ”De
to kan læses af mange flere, end de datidige
forfattere kan. Det langtidsholdbare sprog
skyldes nok også, at Ingemann skrev mange
digte til asylbørn for at styrke deres tro og deres
muligheder i livet. Og som bekendt skrev
H. C. Andersen adskillige eventyr for børn.”
Jørn Lund talte på Adventsmødet om
sprogets foranderlighed – og om hvor
hurtigt det skrevne og det talte sprog bliver
uforståeligt for opvoksende generationer;
og også om hans egen generations
manglende evne til at forstå de unges tale-
og skriftsprog.

Den 21. november skrev Jørn Lund i
Politiken om de unges uforståelige sprog:
”Her i min sprogklumme har jeg nogle gange
omtalt den orddød, der kan skille generationerne.
Eksemplerne har været de ord, de unge
normalt ikke kender.
Men nu skal der balance i tingene. Her kommer
så en stribe af ord, som er leveret af min
kones gamle klasse på 24, både 24 år og 24
elever, som var til middag her, og som jeg
hæmningsløst bad om at skrive ord ned, som
de ikke mente, den ældre generation kendte.”
I en efterfølgende klumme kom der
så oversættelse på ordene. Jeg bringer her
et udpluk af de unges nye ord med oversættelse:
troll, sb., person på nettet, der lægger usympatiske
kommentarer ud som madding med
det formål at sætte folks sind i kog.
Se mere om fænomenet her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Troll
pop up-butik, midlertidig butik, ofte med
varer fra et nyt eller mindre etableret mærke.
F.eks. i forbindelse med en festival eller et andet
midlertidigt arrangement, jf. pop uprestaurant.
chille, vb., at slappe af
homie, sb. en ven; en, der er med i sjakket
(egentlig kort form af homeboy, som man en
overgang havde en dansk oversættelse af:
hjemmedreng).
OMG, udråbsord, forkortelse af Oh, my god.
Kan også udtales som de engelske bogstaver
eller (mere spøgende) de danske bogstaver
svedig, adj., fed; sej
nøjeren, adj. (alternativ stavemåde noieren,
dannet af noia, forkortelse af paranoia). Mærkelig;
ubehagelig, f.eks. ej .hvor nøjeren, men
også i forbindelsen at have nøjeren på.
loco, adj. (fra spansk). Vanvittig, f.eks. ej,
hvor loco!
facer, sb., en person, der konfronterer folk på
gaden og prøver at få folk til at give penge til
velgørende formål, f.eks. Unicef, eller at tegne
abonnement hos en kommerciel virksomhed.
Mange af disse ord vil være forsvundet
om ganske få år – men nogle vil overleve;
og det er på den måde, at sproget
langsomt men sikkert forandrer sig. Jeg
havde en nu afdød ven af britisk herkomst,
som i hovedparten af sit voksne
liv boede i Sydfrankrig. Han fortalte mig
engang, at han havde svært ved at forstå
sproget i visse amerikanske film! Og faktum
er, at det sprog, som for bare to
hundrede år siden var det samme, det
engelske og det amerikanske, i dag kan
betragtes som to forskellige sprog.
En af Jørn Lunds seneste bøger:
Hvor går gransen? 2016. 55 statusopdateringer
om det danske sprogs umådelige rummelighed
Jeg kan stadig huske, hvordan jeg
undrede mig, da jeg som ung læste Egil
Skallagrimssons Saga og hørte om, hvordan
den islandske viking rejste til England
og fremsagde et kvad for den engelske
kong Adelsten. Hvordan havde han
dog kunne lære sig engelsk? Først mange
år senere gik det op for mig, at de formodentlig
har talt – om ikke helt det samme
sprog – så dog et sprog, der kunne forstås
af de fleste i landene rundt om Nordsøen.
I dag kan vi dårligt forstå vores svenske
naboer på den anden side af Sundet. Jo,
sproget forandrer sig.
Kirsten J. Holm

Fra Bogsamlerens Værksted
Der findes en del originalmateriale fra Ingemanns hånd, dels i offentlig og dels
i privat eje, og et eksempel på dette er nedenstående privatejede dedikationseksemplar.
Redaktionen har fået tilladelse til at gengive og omtale det.
1
Dette smukke dedikationseksemplar (som trænger til nogen restaurering) af Varulven, Den levende
Döde, Corsicaneren (1835), skænkede Ingemann Kronprins Oscar af Sverige. Der står:
Digtningens sindrige Velÿnder / Kronprinds Oscar af Sverrige og Norge / overrækkes disse Blade /
med glad Paaskjönnelse af / Hans Kongelige Höiheds / ædle Velvillie og fÿrstelige Bevaagenhed / fra
Forfatteren.

Kronprins Oscar (Oscar I) (1799-1859) var
konge af Sverige og Norge fra 1844. I 1857
blev Oscar alvorligt syg og overlod regeringsstyrelsen
til sønnen Karl 15.
Han var en varm ven af Danmark og
skandinavismen. Kronprinsen udnævnte
Ingemann til Ridder af Nordstjerneordenen
14.10.1844, med kongelig tilladelse til
at bære samme 5.12.
Ingemann skænkede i øvrigt kongehuset
en stor del af sine værker i smukke
indbindinger, såkaldte Mæcenat=Exemplarer,
men kun få med dedikation. Årsagen
til de udeladte dedikationer i kongehusets
eksemplarer forklarer Ingemann
ved det upassende i en altfor familiair
Hengivenhedsyttring.
Kr. Nielsen
De første portrætter af Ingemann
Der findes portrætter af såvel Ingemann som af hustruen Lucie Marie
Mandix, som er registrerede, men som vi ikke ved hvor er, og der dukker en
sjælden gang et ukendt portræt af Ingemann op på auktion eller i privateje.
Nedenstående portræt (tv.) blev fundet blandt vor afdøde formand, Niels
Kofoeds efterladenskaber, og det kan nok undre, eftersom portrættet længe
har været efterlyst.
Billedet til venstre er efter al sandsynlighed det første portræt af Ingemann, som eksisterer.
Portrætterne er sammenlignelige, men hvornår er de fra? I en beskrivelse af Kjeld Galster i Ingemanns
historiske Romaner og Digte, 1922, s. 17, står der: ”Der findes et, saa vidt jeg ved, ikke
hidtil kendt Billede 1 (Miniaturemaleri) af Ingemann i Profil af en vis Brehdal 2 , der giver et
godt Indtryk af den 22-aarige Digter 3 , den ”visse Candidat til Tæringsdøden”: Ansigtsfarven er
uhyggelig bleg, helt hvid, idet der kun over Læberne er en svag Tone af rødt. Det eneste mørke
1 ”Ejes af Arkitekt Ingemann, Rungsted”.
Med ”ikke hidtil kendt” menes, at det ikke tidligere har været offentliggjort.
2 Niels Iversen Bredal (1772-1831).
3 Ingemann debuterede dette år (1811) med Digte af B. S. Ingemann. Første Deel.

i Ansigtet er de dunkle Rande om Øjnene. Disse er udviskede og drømmende og af en Farvetone,
der næsten fremhæver Blegheden. Det sygelige i Udtrykket forstærkes af Munden, der er
noget aaben, og hvis Overlæbe er smertelig buet. Det mørke Haar er uordnet og saa langt, at
det delvis dækker Ørene”. - Det rigtige i beskrivelsen kan man diskutere, men der er ikke
tvivl om, at det er det portræt, Galster hentyder til. Hvor han har årstallet fra, vides ikke, men
måske fra ejeren, arkitekt Ingemann fra Rungsted, som efter al sandsynlighed arvede en del
efter sine forældre. Hvor Niels Kofoed har portrættet fra, står også hen i det uvisse.
Samme portrætter ubeskårede. Portrættet til højre (af ukendt kunstner) indgår i en samling af
delvis samtidige danske digtere og er efter al sandsynlighed fra efter 1815. Det findes på Det
kgl. Bibliotek i en samling, som er benævnt Gruppe af kunstnere, forfattere og skribenter.
Selskabets Skriftserie
Ingemann-Selskabets Skriftserie tæller 14 bind. De er udgivet i perioden 1995-2013.
Flere er udsolgt, men de resterende sælges ved selskabets arrangementer, ved henvendelse til
Kr. Nielsen : ingemann1859@gmail.com eller via vores hjemmeside: ingemann-selskabet.dk
Da Sommermødet ikke vil foregå i akademiets festsal i år, sælges derfor ikke bøger og postkort.
Skulle man været interesseret i at købe en af delene, kan man skrive til Kr. Nielsen, som så vil
gøre bestillingen klar til sommermødet. ~ Vi har ”fundet” nogle få eksemplarer af Lucie Ingemanns
Et lille Levnetsløb til Bernhard (1996), som er bind to i skriftserien, og de vil kunne bestilles
som angivet. Pris: 100 kr. Ligeledes er det lykkedes at skaffe et par eksemplarer af den efterspurgte
Ingemanns Morgen- og Aftensange. Monotypier, illustrerede af Maja Lisa Engelhardt. Efterskrift
af Niels Kofoed (2008) som er bind ni i skriftserien. Pris: 150,-.

Mindeord over Elna Bækdorf (1931-2016)
- Ingemann-Selskabets grand old lady
Den 8. december sidste år afgik Elna
Bækdorf, Sorø, ved døden, 85 år gammel.
Hun var kendt som en utraditionelt virkende
og lige så utraditionelt optrædende
præst ved Klosterkirken i Sorø igennem
mange år, lige fra 1964, til hun måtte
stoppe som 70-årig i 2001.
Elna Bækdorf under Marstrands portræt af Ingemann
ved selskabets sommermøde 19.5.2007
(Sorø Akademi). - Elna Bækdorf har spillet en
afgørende rolle i selskabets udvikling og for
forståelsen af Ingemanns hele liv og virke.
Her er det imidlertid Bækdorfs pionérindsats
og vedvarende betydning for
B. S. Ingemann-Selskabet, der skal lægges
vægt på.
Er man præst i Sorø, vil det være
mærkeligt, hvis man ikke interesserede
sig for Sorøs gamle koryfæ, salmedigteren
B. S. Ingemann, der havde sit levebrød
som lektor ved Sorø Akademi fra 1822-49.
For Elna Bækdorf, der udover sine
teologiske kompetencer i høj grad også
var optaget af litteraturhistoriske emner,
var det meget naturligt at inddrage Ingemann
i sit arbejde på dette felt, men det
skete lidt ad omveje, læs: via H. C. Andersen!
Elnas vel nok første trykte omtale af
Ingemann går nemlig tilbage til en artikel
med titlen ”H. C. Andersen og Sorø”, der
udkom i Jul i Sorø 1972. Her kommer Elna
især ind på Andersens forhold til hans
16 år ældre digterven Ingemann.
Artiklen lå til grund for en endnu
mere gennemarbejdet artikel om samme
emne fem år senere, i Anderseniana 1977.
En fremstilling, som i øvrigt var til megen
nytte ved min udarbejdelse af værket ”H.
C. Andersens Sorø”, bd. I, Sorø 2005.
Midt i 1970’erne beskæftigede Elna
sig igen med Ingemann med en anden
person som indfaldsvinkel. Denne gang
handlede det om tilblivelsen af musikken
til Ingemanns Morgen- og Aftensange fra
1836-37, hvilken som bekendt skyldes C.
E. F. Weyse. En artikel om samarbejdet
mellem de to guldalder-skønånder med
overskriften ”Weyse og Ingemann” blev
bragt i Roskilde Stiftsblad januar 1975,
men uden at føje noget nyt til det, man
vidste i forvejen.
Herefter synes en længere pause i
Elnas Ingemann-studier at være indtrådt.
Til gengæld tog hun voldsom revanche,
da Ingemann fyldte 200 år i 1989. Jubilæet
skulle naturligvis markeres i Sorø, som
blev mere end Ingemanns halve liv og
endestation.
Helge Torm, Elna Bækdorf og Arne Gjerum
- initiativtagere til oprettelse af Ingemann-
Selskabet og fejringen af Ingemanns 200-
årsdag i 1989. Ingemanns Hus i baggrunden.

Til den ende blev der nedsat et triumvirat
med Elna som frontfigur, bistået
af nu afdøde lektor Arne Gjerum og undertegnede.
Et fornemt program for dagen,
den 28. maj 1989, blev stablet på benene,
bl.a. med besøg af kirkeministeren
og undervisningsministeren, men det var
ikke Elnas skyld, at dronningen, der var
inviteret, ikke også kom. Skuffende var
det dog.
Elna Bækdorf og Niels Kofoed under kransenedlæggelsen
i anledning af 150-året for Ingemanns
død 24.2.2012. - Nu er de begge væk.
Og skuffelsen over, at Danmarks
fjernsyn foretrak at sende fra et jubilæumsarrangement
i Torkilstrup, Ingemanns
fødested, er måske forklaringen
på, at et Ingemann-Selskabet først så dagens
lys tre år senere.
Igen stillede Elna sig til rådighed ved
at lade sig vælge til den første bestyrelse
ved det stiftende møde den 19. september
1992 i Sorø Akademis festsal, hvor en ikke-soraner,
Niels Kofoed, blev formand.
Efter nogle år blev Elna næstformand og
var det frem til 2006, da hun grundet alder
trak sig ud af bestyrelsen.
I midthalvfemserne skulle Elna for
første gang behandle et af Ingemanns
værker på litteraturhistorisk vis. Det drejede
sig om ”Tankebreve fra en Afdød”,
hvor Elna med sine talenter indenfor både
teologi og litteratur havde gode forudsætninger
for at bedømme værket i en
samtidshistorisk belysning. Det skete første
gang i Kirkehistoriske Samlinger 1994,
og da selskabet fik planer om at genudgive
hele værket, vel netop inspireret af Elnas
artikel, blev Elna bedt om at stå for et
efterskrift, hvor hun kun ændrede lidt på
den oprindelige artikel. Genudgivelsen af
Tankebreve i 1995 blev det første bind i
selskabets skriftserie.
Ingemanns kristendomsopfattelse
har alle dage været omdiskuteret i præstelige
kredse. Især hans fornægtelse af
leddet om kødets opstandelse i vores
trosbekendelse vækker stadig furore. Det
tog Elna ufortrødent op i en kronik den
28. maj 1996 (Ingemanns fødselsdag!) i
Kristeligt Dagblad Bækdorf, betitlet ”Den
kontroversielle Ingemann”.
Endnu så sent som i 2012 kom der et
produkt fra Elnas hånd. I samarbejde
med fhv. lektor Niels Steen Jensen begik
hun sin sidste artikel: ”I 150 året for digteren
B. S. Ingemanns død”, publiceret i Jul
i Sorø 2012.
150-året for Ingemanns død blev
selvfølgelig også markeret i Klosterkirken
og ved hans grav den 24. februar 2012 –
med Elna som idéskabende og udøvende
kraft.
Elna Bækdorf på talerstolen under et arrangement
på Københavns Bymuseum 2007 i anledning
af 200-året for Københavns Bombardement.

Også i form af foredrag øste Elna
gennem årene af sin viden om Ingemann
og hans hustru Lucie, f. Mandix. Det blev
eksempelvis udnyttet, da selskabet og
Blicher-selskabet i 2007 markerede 200-
årsdagen for bombardementet på København.
Ved arrangementet på Københavns
Bymuseum den 2. september fortalte Elna
om den purunge pige Lucie Mandix’s oplevelser
i forbindelse med det forfærdelige
luftangreb.
Elna Bækdorf og veninden Zofia (Zofy) Maria
Paamand ved Thorvaldsens Atelier, Nysø.
Ingemann-Selskabets sommerudflugt 1.6.2002.
Elnas slagfærdige lune og fine, frederiksbergske
diktion, værdsat af daværende
provst, nu biskop Peter Fischer-Møller,
ved afskedsreceptionen for Elna i Sorø
Sognegård, samt hendes altid elegante
fremtoning hører til de kvaliteter, som
gjorde Elna til et ganske særligt menneske,
som det altid var en stor fornøjelse at
være sammen med.
Vi har således megen grund til at bevare
et godt minde om Elna Bækdorf. Vi
må være hende taknemlig for en livslang
interesse for Ingemann, herunder ikke
mindst for hendes afgørende rolle ved
Ingemann-Selskabets tilblivelse og efterfølgende
lange og meget aktive indsats til
gavn for selskabet og for dets medlemmer.
Elna Bækdorf hviler nu på det mødrene
gravsted på Sorø Gl. Kirkegård.
Helge Torm
Afdøde formand Niels Kofoeds gravsted på Søllerød Kirkegård
Umiddelbart efter bisættelsen
- og for få måneder siden
- med Søllerød Sø i baggrunden
Inger Gunhild Kofoed
16.12.1927 r 7.11.2014
Niels Vilhelm Kofoed
25.3.1930 r 20.9.2016

Marianne Herman Hansen
12. juli 1943 - 4. december 2016
Marianne Herman Hansen, siden ca.
2005 medlem af B. S. Ingemann-Selskabet,
døde 4. december 2016. Marianne Herman
Hansen voksede op i Hellerup. Efter
studentereksamen fra Ordrup Gymnasium
blev hun ansat i DIS’s konferenceafdeling
i Skindergade i det indre København.
Dette engagement førte hende til
Danmarks Hus i Paris og til Haag og herfra
til universitetet i Leyden, hvor hun var
sekretær for en professor i kunsthistorie.
I Leyden læste Marianne Herman
Hansen samtidig med sit sekretærarbejde
kunsthistorie, et studium, hun fortsatte
efter hjemkomsten til København. 1986
blev hun gift med civilingeniør, lic.tech.
Niels Hansen. I slutningen af 1990’erne
blev Marianne Herman Hansen knyttet til
Grundtvig-Selskabet som konferencesekretær
og var som sådan praktisk koordinator
for konferencer i Køge i forbindelse
med Grundtvig-Selskabets 50-årsjubilæum,
og i København og Hamborg i forbindelse
med Golden Days in Copenhagen’s
kulturfremstød i anledning af årtusindskiftet.
Marianne Herman Hansen ved Ingemann-
Selskabets Adventsmøde i Bakkehuset 27. november
2011, fortællende lidt om Ingemanns
Jul i Rom i 1818.
Marianne Herman Hansens gravsted
Ordrup Kirkegård
Interessen for dansk kultur i Guldalderperioden
gjorde det naturligt for Marianne
Herman Hansen at deltage i B. S. Ingemann-Selskabets
organisatoriske arbejde.
Hun har ikke mindst lige til det sidste
deltaget i tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af de årlige adventsmøder i Bakkehuset.
Hun havde et stort og bredt kendskab
til dansk og europæisk kultur- og
kunsthistorie, en viden, der i de senere år
i høj grad kom B. S. Ingemann-Selskabet
til gode. Hun havde et analytisk blik, der
satte hende i stand til at se og vurdere
sammenhænge og foreslå konstruktive
løsninger på såvel akademiske som praktiske
spørgsmål.
Indtil kort før sin død var Marianne
Herman Hansen medlem af Vor Frelsers
Kirkes menighedsråd, ligesom hun var
aktiv i Studentermenigheden ved Trinitatis
Kirke i København. Hun var et varmt
og venligt menneske med sine meningers
mod. Æret være hendes minde.
Peter Balslev-Clausen

Siden sidst
Adventsmødet 27. november 2016: Selskabets nye formand, Peter Balslev-Clausen indleder mødet.
Dagens hovedtaler, sprogprofessor Jørn Lund taler om sprogets holdbarhed, og tidligere skuespiller,
medlem af bestyrelsen, Kirsten Jensen Holm, læser Ingemanns Den Fremmede. Mødet var vel
besøgt og interessant og hyggeligt på enhver tænkelig måde.
Her er det Kirsten Jensen Holm, der læser Ingemanns Den Fremmede. Hendes uddannelse som
skuespiller fornægter sig ikke, og sjældent er det i vore dage at høre et så formfuldendt dansk.
Til højre: Tilhørere betaget af Ingemanns tankevækkende historie.
En lille flok havde samlet sig på en nærliggende beverding for at ønske Julen velkommen.
God vin til maden sætter vi alle pris på. Den bringer smilet og eftertænksomheden frem.

Foromtale af B. S. Ingemann-Selskabets
efterårsmøde - og 25års-jubilæum.
Vi kan allerede nu annoncere B. S. Ingemann-Selskabets
kommende jubilæum
(selskabet stiftedes 19. september 1992),
som vil blive markeret med en Ingemannkoncert
i Sorø Klosterkirke i tilslutning til
den årlige generalforsamling, søndag den
17. september 2017. Koncerten vil bestå i
et program med titlen Livets gang og vilkår
– et salmeportræt af salmedigteren B.
S. Ingemann, fremført af Duo Danica,
sammen med Bo Grønbech (orgel) og
Lars Thodberg (baryton).
Formandens Spalte
Hvorfor Ingemann?
Hvorfor beskæftige sig med Ingemann
i dag, 155 år efter hans død i 1862 ?
Sammen med H. C. Andersen og
Grundtvig hører Ingemann til de få
guldalder-digtere, der stadig er alment
kendt. Ingemann, Andersen og
Grundtvig repræsenterer sammen med
billedkunstnere som Eckersberg,
Lundbye, P. C. Skovgaard, Marstrand
og Sonne og komponister som Kuhlau,
C. E. F Weyse, Niels W. Gade og I. P. E.
Hartmann den generation af nationalromantiske
kunstnere, der har været
grundlæggende for al senere forståelse,
også vores forståelse i dag af, hvad det
vil sige at være dansk. Det er deres forståelse
af os danskere, Danmarks natur
og historie, af hvad vi tænker og tror,
der stadig er grundlæggende for vores
både bevidste og ubevidste selvforståelse
som danskere. Derfor er det værd
at beskæftige sig med Ingemann og
hans store og mangefacetterede forfatterskab.
God læsning og god fornøjelse!
Peter Balslev-Clausen,
26. april 2017
Nogle af de mange personer, som Peter Balslev-Clausen kalder guldalder-digtere,
billedkunstnere og komponister. Alle har de været i berøring med Ingemann.

Notitser :
Når Tankebreve kun udkommer tre gange årligt,
kan der meget vel være arrangementer vedrørende
Ingemann, som ikke bliver annonceret
her. Der har f.eks. lige været et par foredrag i
det storkøbenhavnske område. Derfor kan det
anbefales, at man frekventerer hjemmesiden
kultunaut.dk, hvor der nu og da er henvisning
til Ingemann-foredrag rundt i landet. - Billederne
her stammer fra den aftensang af Ingemann,
som er afskrevet under citater overfor.
Ingemann-Citater :
Ikke mindre end tre dødsfald det seneste år
blandt selskabets bestyrelsesmedlemmer, har
vi været vidne til: Niels Kofoed, Elna Bækdorf
og Marianne Herman Hansen.
Nedenstående aftensang af Ingemann var
tidligere benyttet ved bisættelser og begravelser,
men sjældent nu til dags, heller ikke af
selskabets medlemmer, nok fordi den fokuserer
meget på døden og fordi man ikke rigtig
forstår, hvor Ingemann vil hen. - Ingemann
beskriver et forløb, som fører hen til den største
lykke, til Guds Fred, og hvad kan en troende
ønske sig mere!? Der er en enkelhed og en
rytme i sangen, som er typisk for Ingemann.
Afskrevet efter Morgen- og Aftensange af B. S.
Ingemann. Illustrerede af Carl Thomsen. 1889
Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred!
Dog ingen kjender Dagen før Solen gaar ned.
God Morgen! God Morgen! sang Fuglen paa
Kvist;
Tit saa han Aftensolen bag Fængselets Rist.
Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred
Tegningen stammer formentlig fra Skamstrup
Kirke, hvor illustratoren hentede flere af sine
motiver til Ingemanns Morgen- og Aftensange.
Tit dufted, tit nikked Smaablomster ved Gry;
Før Aften laa de knust under Haglvejrets Sky.
Tit leged Smaabarnet i Morgensol rød;
Ved Kvæld det laa paa Lejet, saa stille og død.
Paa Jorden ej lever saa salig en Sjæl,
Jo Lykken kan omskiftes fra Morgen til Kvæld.
Lyksalig dog Sjælen, som kjender Guds Fred,
Skjønt ingen kjender Dagen før Solen gaar ned!
Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rød,
Om ogsaa jeg før Aften er stille og død.
Modtag Nyhedsmail
Forud for alle møder sendes en Nyhedsmail
ud til alle de medlemmer, som har tilmeldt
sig denne ordning, og samtidig linkes det nye
nummer af Tankebreve.
Der kan desuden være vigtige meddelelser,
såsom ændringer i programmet, m.v. ― Seneste
nyt vedrørende Kulturkalenderen - og
Hjemmesiden kan også læses i nyhedsmailen.
Send en mail til undertegnede på :
ingemann1859@gmail.com
Kr. Nielsen
God Morgen! vi sjunge med Fugle helt fro,
Skal selv i mørke Fængsel til Natten vi bo.
Guds Børn kan sig glæde som Blomster ved
Gry,
Skal selv de ligge knust under Aftenens Sky.
Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rød,
Om ogsaa jeg før Aften er stille og død.
Guds Fred og God Aften! vi sjunge ved Kvæld:
Vor Herre selv bevarer hver flygtende Sjæl.
Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred!
Guds Fred er Sjælesolen, som aldrig gaar ned.

Området omkring Sorø Torv, som selskabet vil passere på den byvandring, som indleder sommermødet.
Billedet er udateret, men formentlig fra begyndelsen af det 20. århundrede. Tilhører H. Torm.
Medlemskab kan tegnes ved henvendelse til vores sekretariat, v/ Jørgen From Andersen:
jfa@bgsbroby.dk eller Giro : +01