ALT 22/2010 www.altfordamerne.dk interview 7 »
„Jeg får ikke overdrevent meget medynk fra min kone“ Fortsat fra forrige side elektriske stød fra hoften og ned omkring benene, og om natten var de helt grænseløse. Jeg kom så langt ud, at jeg gik frem og tilbage og bad til Gud om at få det til at holde op. Så en morgen ved morgenbordet sagde min kone Lene, der er læge, at jeg savlede, og at det var tegn på, at jeg var begyndt at blive lam i hovedet („det har du da altid været,“ vil nogen nok sige). Det fik lægerne til at vågne op og indse, at det måtte være en Borrelia-infektion, og så fik jeg en omfattende penicillinbehandling, som hjalp. Jeg kan tydeligt huske den første nat, hvor jeg pludselig fik tre timers søvn i træk. Det var fantastisk, som at se lyset igen. Som 19-årig var jeg… – Forvirret og usikker og havde altid én stor bums, som generede mig helt vildt i forhold til pigerne. Jeg havde så enorme komplekser over, at jeg syntes, jeg havde tynde håndled, at jeg skjulte dem med langærmede bluser og ivrigt studerede andre mænds håndled, der virkede meget bredere. Til gengæld syntes jeg, at min røv var for stor. Udenpå fremstod jeg pjattet og ret selvsikker, men indeni så jeg anderledes alvorlig ud. – Min store drøm var at blive journalist, og netop den sommer havde jeg søgt ind på Journalisthøjskolen for første gang. Jeg var på interrail i Athen og ringede hjem fra et posthus for at høre, hvad svaret var. Jeg var dumpet. Bagefter satte jeg mig 8 i en rendesten med min rygsæk på og tænkte, at livet nu var forgæves. Jeg havde et elendigt eksamensgennemsnit. I gymnasiet havde jeg været flegmatisk og forholdsvis uengageret i alting undtagen at spille fodbold og gå til fester. Jeg var dårlig til at regne og til sprog og i det hele taget forholdsvis talentløs. Det eneste, jeg forestillede mig, jeg kunne blive god til, var at optræde. Og det er jo det, jeg stadig gør. – Det var først, da jeg kom i praktik på Frederiksborg Amts „Jeg var altid bange for ikke at slå til. Og der er stadig rester af den følelse tilbage. Jeg bobler meget indeni, når jeg arbejder“ Avis, at jeg opdagede, at jeg også var ambitiøs. I den periode var jeg kæreste med Hanne- Vibeke Holst, som i den grad ville noget med sit liv og i øvrigt var mere moden end jeg. Jeg fik også andre venner, der var meget målrettede, og det begyndte at smitte af. Men jeg var altid bange for ikke at slå til. Og der er stadig rester af den følelse tilbage. Jeg bobler meget indeni, når jeg arbejder. Det vigtigste, min mor gav mig med… – Jeg er vokset op hos hende i Blidahpark i Hellerup. Min far flyttede, da jeg var tre, og så blev jeg boende, til jeg var 20. Hun er pensioneret skolelærer og positivt ment et gammeldags retfærdigt menneske, som går op i boglige dyder og borgerlig fremtoning. Hun har gjort, at jeg er grundig med mit udtryk: Opfører mig pænt og korrekt over for andre og tænker over at lave så få sproglige fejl som muligt. Hun har også givet mig en stor magelighed. Stadig da jeg var 18-19 år, smurte hun min madpakke og stillede en bakke ind på min seng hver morgen. Jeg havde sikkert boet hos hende endnu, hvis ikke jeg var kommet ind på Journalisthøjskolen i 1980. Da jeg jublende fortalte hende det, sagde hun: „Åh nej, skal du så flytte til Århus“? At være skilsmissebarn var… – Lidt af en sjældenhed dengang i Hellerup i midten af 1960’erne. Ikke fordi vi manglede noget, men det var da anderledes at bo i lejlighed med en enlig mor. Flere af mine kammerater boede jo i store huse med tjenestefolk. Men så havde jeg mit andet liv hos min far, Kaj Dorph-Petersen. Han var chefredaktør på ALT for damerne fra 1958 til 1977, og jeg kom tit ind på redaktionen og besøgte hans store, larmende liv. Så snart jeg kom ud af elevatoren derinde, kunne jeg høre ham. Han var enormt højrøstet, havde en rungende bas. Til frokost stod der altid rødvin på bordet, og der blev grinet og snakket. JES DORPH-PETERSEN, 51 år. Nyhedsvært på TV 2 Nyhederne. Uddannet journalist. Før det gik han et år på arkitektskolen. Har været på TV 2 i Odense siden 1989 og på skærmen siden 1991. Også som vært i andre programmer, bl.a. „Hvem vil være Millionær“, „Station 2” og „Go’Morgen Danmark“. Bor i Hellerup med sin kone Lene, der er praktiserende læge, og sønnen Jens Emil på 10 år. – Den lethed og ironi, der var over måden at arbejde på dengang og også senere, da jeg selv begyndte som journalist, kan jeg godt savne. På det mentale plan er der blevet lavere til loftet, der er kommet en krisedyne ned over det hele, og kravene er hårdere. Alting er så alvorligt. Det jeg elsker mest ved mit arbejde… – Jeg kan godt lide det rum i Odense, vi arbejder i, fyldt med lamper og computere og forvirrede mennesker, der løber. Og så har jeg besluttet, at jeg hver dag i Nyhedsudsendelsen vil lave en eller anden ting, seerne ikke regnede med, break a rule. At finde på den ting, det elsker jeg. Det både at kunne være en klovn og samtidig Mr. News og alvorlig. Det sjoveste jeg har oplevet på det seneste… – Da jeg i april var medvært ved TV 2s Gallashow på Christiansborg i anledning af Dronningens fødselsdag og stod fem meter fra Dronningen, som sad med et stykke tilbudsskinke mellem fingrene og sagde „der er hul i“ til standup-komikeren Rune Klan. Det var absurd, men også cool. Når jeg har en fridag… – Laver jeg lister med firkanter. Afkrydsningsfirkanter. I dag står der f.eks.: Sætte håndværkere i gang, interviewes af ALT for damerne, ud til min mor med en lampe og til dyrlægen med min hund. Så kan jeg sætte krydser i alle boksene i aften og få en følelse af, at det kører. Jeg forestiller mig selv som en hær, der angriber, men hurtigt trækker sig tilbage igen. I dag nåede jeg f.eks. i en pause på ti minutter Fortsættes næste side www.altfordamerne.dk ALT 22/2010
Change language