Pioneering Nation (DA)

PIONEERING
NATION

FOTOINDEKS:
Side 146
TEKST:
Anders Stenbakken
Anders la Cour Vahl
Mads Pihl
Rebecca Gustafsson
LAYOUT:
Malik Chemnitz
Anders Stenbakken
OVERSÄTTELSER:
Engelsk: Tanny Por
Grønlandsk: Halfdan Pedersen
REDAKTION:
Jonas Løvschall-Wedel
© VISIT GREENLAND, 2017

INDHOLD
FORORD . ................................ 7
ET MANGFOLDIGT LAND. ..................... 9
PIONEERING NATION . ...................... 25
POWERFUL NATURE. ......................... 41
PIONEERING PEOPLE. ...................... 75
FRA GLANSBILLEDE TIL ÄRLIG FORTÄLLING. ...... 97
FOTOARBEJDET. .......................... 101
BRANDINGFOTOS . .......................... 103
OPLEVELSESFOTOS . ....................... 104
PORTRÄTFOTOS . ......................... 107
EN TURIST ER IKKE BARE EN TURIST... . ........ 109
BILLEDER, DER TALER TIL FÖLELSERNE . ......... 111
NYE STEMMER . .......................... 122

FORORD
KÆRE LÆSER, Du sidder med en bog der i billeder
og ord tager dig med på en rejse gennem
det grønlandske brand Pioneering Nations visuelle
univers.
Det er først og fremmest billederne, der bærer
fortællingen, men en serie baggrundsartikler
forklarer samtidig tankerne og værdierne
bag brandet, som har sat retningen for det efterfølgende
fotoarbejde. På den måde kan du
både meningsfuldt bladre igennem bogen som
et fotoportræt af Grønland, og du kan læse om
årsagerne til at brandet ser ud, som det gør.
Pioneering Nation, og dermed også billederne
i denne bog, kredser om Grønlands styrker
og vores fælles værdier på tværs af etnicitet,
bosted og erhverv. Bogen forsøger derfor ikke
at dokumentere alle sider af Grønland, men den
er samtidig ikke begrænset til kun at beskrive
landet som en turistdestination. Først og fremmest
er det derfor en vinklet Grønlandsfortælling,
hvor kodeordene er Powerful Nature og
Pioneering People.
Undervejs mens brandets kerne blev til i
2010 og 2011 stod det mere og mere klart, at Visit
Greenland ikke havde det rigtige billedmateriale
til visuelt at kommunikere Grønland som
en Pioneering Nation. Derfor pakkede vi selv
kameratasken, og det er eksempler fra denne
produktion, som du ser her i bogen..
7

8

ET MANGFOLDIGT LAND
9

10

VORES MÅL MED BRANDET er at definere Grønlands særlige styrker og
unikke karaktertræk og lægge en strategi, hvor vi bruger dem aktivt i den
overordnede kommunikation med omverdenen.
Det er med det udgangspunkt, at brandet Pioneering Nation forsøger
at skabe en inkluderende og overordnet fortælling om vores land, og
de mennesker som bor her. En fortælling, der binder regionale nuancer
sammen, og som repræsenterer alle Grønlands beboere på tværs af etnicitet,
erhverv og bosted. Det er med andre ord en historie om os alle, som
vi alle kan genkende og har lov til at tage ejerskab til.
Pioneering Nation forsøger dog ikke at sige, at vi alle er ens, eller at vi
synes det samme. Budskabet er snarere, at trods store kontraster og forskellighed,
så deler vi nogle grundlæggende fælles værdier i Grønland,
som giver os styrke.
Grønlands befolkning er mangfoldig og mange forskellige hænder
løfter landet. Nogle lever her hele livet, andre er flyttet hertil og har
stiftet familie. Andre igen er kommet hjem efter mange år i udlandet,
og atter andre er her i en årrække eller kun i kort tid – men alle har en
plads og en betydning for landet. Den historie vil vi gerne fortælle. Pioneering
Nation handler derfor om den virkelighed, som vi deler, og de
fælles værdier, som vi er stolte af.
For at være levedygtig og holdbar skal fortællingen om Pioneering
Nation virke to veje. Den skal rette sig indad og tale til os selv om fælles
identitet på en måde vi genkender, og som gør os stolte og giver os lyst
til at dele fortællingen med andre. Den skal også rette sig udad mod
omverdenen, så fortællingen taler til andre på en på måde, der skaber
forståelse og giver mulighed for identifikation.
Vores mål er at skabe et brand, som er både klart og elastisk. Klart, som
at værdierne og fortællingen er tydelige og letforståelige. Elastisk, som
at det giver rum til fortolkninger og nuanceringer både af mennesker og
virksomheder i og udenfor Grønland.
11

12

13

14

15

16

17

19

20

21

22

23

24

PIONEERING NATION
25

26

I GRØNLAND BOR VI midt i en storslået og enorm arktisk
natur, spredt ud på en rå og ufremkommelig kyst med indlandsisen
som nærmeste nabo. Verdens største ø fylder det
meste af Vesteuropa og alligevel kan alle, der bor her uden
problemer sidde på et mellemstort fodboldstadion. Hvordan
kan et sådant land overhovedet hænge sammen?
Som land er Grønland unikt i kraft af sin størrelse, natur
og lille befolkning. Udfordringerne er store; der er enorme
afstande mellem de små isolerede samfund, og vi må aktivt
forholde os til sociale problemer og et underskud af kvalificeret
arbejdskraft.
Pioneering Nation fortællingen ignorerer ikke disse udfordringer,
men ser dem som den anden side af en større historie
om Grønland. Den historie, som handler om landets kraft og
menneskelige styrke, for det er heri vi finder forklaringen på,
hvordan Grønland hænger sammen og bevæger sig fremad.
Det handler om at lægge daglige uenigheder og skænderier
lidt til side - for de eksisterer i alle samfund over hele
verden - og i stedet se på, hvad der binder os sammen og gør
os unikke: Den utæmmelige natur og vores stærke sociale
fællesskaber. Det uhøjtidelige og umiddelbare hverdagsliv.
Måden vi møder hinanden og fremmede på. Evnen til at løse
udfordringer med begrænsede ressourcer. Vi er brobyggere
og pionerer, og det er den ånd som definerer Grønland både
historisk og i dag.
Air Greenland og Tele-Post binder os sammen trods de
store afstande og det udfordrende arktiske klima. KNI og Royal
Arctic Line sikrer forsyninger til selv den yderste bygd.
Nukissiorfiit sørger for lys og varme fra Narsarmijit til Siorapaluk,
og Royal Greenland, Polar Seafood og andre selskaber
skaber job og eksportindtægter, for blot at nævne nogle af de
mange virksomheder, som får landet til at hænge sammen.
Alle landes infrastruktur er naturligvis baseret på denne
type virksomheder, men i Grønland er udfordringerne i den
daglige logistik og infrastruktur så meget større - og gruppen
af mennesker, der skal finde løsningerne så meget mindre.
Bliver man urolig over store udfordringer, føler klaustrofobi
i små samfund eller lader sig irritere af vejrets ansvarsløse
opførsel, så er Grønland nok ikke det perfekte match.
Hvis de mange muligheder, de tætte fællesskaber og den
voldsomme natur til gengæld tiltrækker, så er Grønland det
rigtige sted at være.
Vores storslåede og voldsomme arktiske natur er dét, der
bringer os på turismens verdenskort - men ikke uden konkurrence.
Adskillige andre arktiske rejsemål tilbyder også
nordlys, isbjerge, hundeslædekørsel, hvalsafari, små afsidesliggende
lokalsamfund, vandring og så videre. For at styrke
Grønlands position i dette konkurrenceforhold er det nødvendigt,
at vi tydeligt forklarer, hvordan oplevelserne i vores
land adskiller sig fra oplevelserne hos vores naboer.
Argumenterne finder vi i den unikke grønlandske kombinationen
af natur og kultur. Naturen former os kort sagt sådan, at
vi både oplever og bruger omgivelserne på en særlig måde, der
skaber en unik kulturel livsform. Derfor er et gennemgående
element i brandingarbejdet også, at vi langt stærkere end tidligere
portrætterer vores menneskelige og samfundsmæssige
styrker - og især at vi ikke stopper ved en historisk og nostalgisk
fortælling om fangerkulturen, men at vi til stadighed inddrager
nye sider af kulturen og samfundet som det er i dag.
Sagt med andre ord: Pioneering Nation handler om at brede
fortællingen om Grønland ud, fra et snævert turismeunivers
alene baseret på, hvad turisterne forventer, til en bredt
favnende og en mere ærlig fortælling om hele Grønland. En
fortælling der både overrasker og skaber genkendelse.
27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

POWERFUL NATURE &
PIONEERING PEOPLE
Omdrejningspunktet i Pioneering Nation brandet er forholdet
mellem natur og mennesket. De centrale begreber
er Powerful Nature og Pioneering People – den kraftfulde
natur, den tilpasningsdygtige befolkning og den unikke
sammenhæng mellem de to.
39

40

POWERFUL NATURE
41

GRØNLANDS MÆGTIGE KYSTLINJE rejser sig af havet i en næsten uendelig
række af stejle ufremkommelige fjelde, og bag dem ligger langt hovedparten
af landet gemt under den enorme indlandsis. Gennem umindelige tider
har gletsjere presset sig vej mellem fjeldene og dannet isfjelde i mødet med
havet. Storme, vand og frost har formet landets urgamle fjelde, og skabt et
enestående arktisk landskab af voldsom og rå skønhed.
Det første møde med Grønland kan næsten ikke blive mere dramatisk
og fremmedartet.
Somrene er korte. Det intense dagslys og de lyse nætter tilfører en hektisk
energi til alt levende, men selv i sommervarmen er kulden til stede i skyggerne.
Med vinteren kommer mørket og nordlyset. Havet og fjordene fryser til,
og sneen dækker og runder landet. Ved forårets komme får solen igen styrke,
tøbruddet sætter ind og overalt lyder rislende bække og brusende vandløb.
Landets kølige renhed mærker du i luften, i den nyfaldne sne og du smager
den i vandet fra elvene.
I Grønland kan man se langt, og den klare luft får fjeldtoppe på ubegribelig
afstand til at virke som et stenkast borte.
At bevæge sig igennem den grønlandske vildmark er en tidløs oplevelse,
her eksisterer kun få spor af mennesker, og den fuldstændige stilhed
og naturens egne lyde understreger tidløsheden. Der er stort set ingen
forskel på de landskaber, vi ser i dag, og dem som mennesker for tusinder
af år siden så på samme sted.
Naturen virker uforanderlig i forhold til et kort menneskeliv. På gamle
grønlandske fotos smiler for længst afdøde mennesker til kameraet. Vi har
glemt deres navne, men vi genkender stedet, hvor de står, og vi kender dets
navn. Menneskene er væk, men naturen er uændret. Måske er det derfor, at
stederne ikke bliver opkaldt efter mennesker, men får et navn, der beskriver
hvordan stedet ser ud. Det er en ydmyg logik, som har gjort, at vores viden
om naturen er blevet meningsfuldt overleveret gennem generationer.
Vi er i et land, hvor naturen hersker og ikke lader sig tæmme. I Grønland
tilpasser mennesket sig, og livet leves langs kysterne og på havet – det gælder
i dag som det gjorde for tusind år siden.
42

43

44

45

46

47

48

49

50
UTÄMMELIG

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

PIONEERING PEOPLE
75

DA MENNESKET VANDREDE UD over jorden var
Grønland et af de sidste steder, der blev befolket.
Independence kulturens jægere var de første,
der krydsede det smalle stræde mellem
Canada og Grønland højt mod nord. Her mødte
de en stor ukendt vildmark rig på fangstdyr.
De var alene i et vidtstrakt land, men med sig
bragte de en højt udviklet fangstkultur og et
tæt fællesskab, der begge var forudsætninger
for deres overlevelse.
Vi ved intet om det enkelte menneske, der
dengang vandrede ind i dette ukendte land,
men sammen var de Grønlands første pionerer.
De var handlekraftige praktikere i stand
til at handle rationelt på de muligheder og udfordringer,
som de mødte i vildmarken. De var
fleksible, og de tilpassede sig det nye land ved
at anvende deres kompetencer og være åbne for
nye måder at gøre tingene på.
De blev så længe fangsten var god og naturen
ikke for fjendtlig – blev den det brød de op og
rejste til bedre jagtmarker. De var de første, og
deres erfaringer banede vejen for de næste.
Over flere tusinde år var der adskillige bølger
af indvandringer, men i lange perioder lå
landet også mennesketomt hen.
For cirka tusind år siden, kom nordboerne
til Sydgrønland, hvor de mødte et ukendt og
mennesketomt land. Et land med nye udfordringer
og muligheder. Ligesom jægerne før
dem var nordboerne alene i et enormt landområde,
men med sig bragte de en landbrugs- og
fiskerkultur og et fællesskab, som de baserede
deres liv i Grønland på. Inuit, der indvandrede
nogle hundrede år senere var, som nordboerne,
selvstændige, handlekraftige, fleksible og
åbne mennesker. Også de var pionerer.
Da nordboerne og inuit på et tidspunkt mange
år senere stod ansigt til ansigt, måske et sted
i Sydgrønland, mødtes således også pionerer fra
Øst med pionerer fra Vest og sluttede dermed
menneskets titusind-årige vandring om jorden.
Senere igen kom der nye generationer af pionerer
i form af hvalfangere, missionærer, eventyrere,
håndværkere, minefolk og mange andre
til landet. Deres baggrunde og motiver for at bosætte
sig eller besøge Grønland har været vidt
forskellige. Nogle var drevet af drømmen om et
godt liv og måske rigdom, for andre har det været
berømmelse, andre igen kom med forkyndelsen
af kristendommen og atter andre har måske
bare forelsket sig i landet eller i et menneske.
Fælles for disse meget forskellige skæbner på
tværs af sprog og kulturer var pionerånden. Alle
var handlekraftige, selvstændige og åbne mennesker,
der ikke bare stillede sig tilfredse med
den tilværelse, som lå lige foran dem derhjemme.
De ønskede sig mere af livet, og de var ikke
bange for det ukendte – det mest rigtige ville nok
være at sige, at de var tiltrukket af det.
Det er naturligvis ikke alle, der tænker sig
som pionerer, eller som er det i samme grad -
men vi finder stærke repræsentanter blandt os
selv; både hos de, der har levet hele livet her,
de der er flyttet hertil, og blandt de rejsende,
som Grønland tiltrækker. Derfor er det også
Grønlands tiltrækningskraft på pionerer gennem
tiderne, som er kernen i den fortælling,
der forener os på tværs af etnicitet, sprog og
generationer, frem til den kulturelt flerstrengede
og globaliserede virkelighed, som kendetegner
det grønlandske samfund i dag...
GREENLAND – BE A PIONEER.
76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

FRA GLANSBILLEDE
TIL ÄRLIG FORTÄLLING
Det visuelle billede af Grønland udgøres i dag af en
mangfoldig og dyb billeddatabase fra hele landet, men
sådan har det ikke altid været. Vi fortæller her historien
om, hvordan Pioneering Nation brandet har været
med til at skabe en øget bevidsthed omkring behovet
for, at vi selv tager styring med de visuelle fortællinger.
97

FRA SIN FØDSEL I 2010 udviklede Pioneering Nation fortællingen
sig med tiden til den rebranding af Grønland, der i dag
afspejler et mangfoldigt, idérigt og kontrastfyldt land.
Til at begynde med var brandet mest af alt en skriftlig og
mundtlig fortælling uden et klart visuelt udtryk. Det stod
dog snart klart, at der var behov for at skabe en modvægt
til mange års glansbilleder af en slags mennesketomt, solbeskinnet
ferieparadis i Arktis, hvor de lokale gik i nationaldragter
og mest beskæftigede sig med fangst. Denne
markedsføring af Grønland skabte både forventninger, der
ikke kunne indfries, og det passede dårligt med hverdagslivets
mange udtryk rundt omkring i landet.
Der var altså behov for, at fortællingens billeder og film
blev stærkere forankret i en ærlig fortælling set med Grønlands
egne øjne. En fortælling der kunne afspejle dynamikken
mellem det grønlandske samfund og den natur, som er
landets centrale klangbund.
Vi havde med andre ord alt for længe ladet styringen og
formidlingen af de visuelle historier ligge hos eksterne producenter,
som ofte bragte deres egne velmenende, men nostalgiske
opfattelser af Grønland med ind i arbejdet. Vi forsøgte
på den måde at bruge Pioneering Nation til også at gøre
op med en stivnet Grønlandsfortælling, der ærligt talt godt
kunne virke en smule rodet og uden lokal genklang.
Med tilblivelsen af Pioneering Nation blev næste logiske
skridt derfor at tage ejerskab over både kommunikationskanaler
og fortællingen i det visuelle univers, som nu var blevet
et helt afgørende redskab til at skabe synlighed for brandet.
Vi opbyggede en national foto- og videodatabase med offentlig
adgang til materialerne, og bragte samtidigt de kreative
kompetencer tilbage ind i organisationen, frem for at
se dem forsvinde ud af landet, når et projekt var afsluttet.
Brandfortællingen iscenesætter det særegne ved Grønlands
kultur ved at koble landets natur med den pionerånd, som kendetegner
landets befolkninger gennem flere tusinde år. Pionererne
bliver derved omdrejningspunktet i et univers, hvor kommunikationen
både udadtil og indadtil blander omverdens syn
på Grønland med vores egne billeder af, hvad landet er i dag.
Det er derfor blevet helt naturligt, at Pioneering Nation
danner rammen for historier, hvor vi bruger velkendte
motiver som hundeslæderne, nordlyset, nationaldragter og
kunsthåndværk i kombination med overraskende elementer
og moderne anstrøg.
En vigtig faktor til brandets relativt store succes er, at
mange af de film og fotos, som er blevet til i de senere år skaber
forståelse indefter i samfundet, hvor folk genkender sig
selv i brandet. Det skyldes formodentlig, at de visuelle fortællinger
har et personligt skær og en vedkommende tone - både
for besøgende, men i høj grad også for lokale virksomheder,
organisationer og privatpersoner, som bruger materialerne
fra databasen til at fortælle deres egne, nye historier.
Man kan sige, at vi forsøger at vende vores begrænsede ressourcer
til en central styrke ved at gå helt tæt på mennesker fra
alle dele af samfundet og bruge dem som bærende elementer i
fortællingen. Så selvom vi er en lille befolkning på en enorm ø,
så rummer vores land stor diversitet og mange gemte eventyr,
som lokale og besøgende fortsat fortolker og gendigter.
98

99

FOTOARBEJDET
Visit Greenlands fotoproduktioner fordeler sig
i tre hovedgrupper Brandingfotos, Oplevelsesfotos
og Portrætfotos. Der er ikke nogen skarpe
grænser mellem kategorierne, og spredt ud
gennem materialet væver vi landskaber, hverdagsskildringer,
dyreliv og mange andre typer
af fotos ind, som alle bidrager til billedet af det
moderne Grønland, som vi ønsker at vise.
101

102

BRANDINGFOTOS
DET VI KALDER BRANDINGFOTOS er ikke højtflyvende visioner og
generelle værdier – det er konkrete fotos og historier baseret på hverdagens
virkelighed. Det er de interessante kontraster, overraskende
elementer samt positive og finurlige vinkler på grønlandsk kultur, og
historie fortalt med et tydeligt mål for øje.
Derfor giver det også god mening, at et af Visit Greenlands mest
profilerede brandingfotos de senere år er den unge slædekusk Ulloriaq
Kreutzmann, som med en avis i hænderne og espressobryggeren i
fuld sving holder en pause sammen med sit slæng af slædehunde en
lys vinteraften. Hans udtryk og professionelle tilgang til slædekørsel
blandet med overraskende kosmopolitiske elementer er netop den form
for kombinationsfortælling, som vi mener udtrykker både Pioneering
Nation brandet og mange moderne grønlandske identiteter i dag.
103

OPLEVELSESFOTOS
DISSE BILLEDER ER GRUNDLÆGGENDE set små, fokuserede indblik i en oplevelse,
set både fra gæstens og turistaktørens synspunkt. Vi er på vandring
i Sydgrønland med et ungt par, der udforsker regionen på egen hånd. Vi
tilbereder mad på en strandbred ved Narsaq sammen med to grønlandske
kvinder og deres to gæster. Og vi er på hundeslædetur i Diskobugten med to
erfarne slædekuske og deres gæster.
Uanset hvilken form disse historier tager, så er deres rolle især at skabe
et jordnært og direkte anvendeligt materiale, som både turistaktøren,
eksterne turudbydere og Visit Greenland kan bruge til markedsføring.
Samtidig bygger de bro mellem brandingens kerne, hverdagslivet og den
oplevelsesverden som turisterhvervet både er med til at skabe og lever af.
104

105

PORTRÄTFOTOS
DEN TREDJE HOVEDKATEGORI er portrætfotos, som med årene er blevet en
stadigt mere bevidst fortælleform for Visit Greenland, hvilket igen afspejler
hvor centralt mennesker står i Pioneering Nation værdisættet.
Pionerfolket er jo ikke kun grønlænderne selv eller de berømte opdagelsesrejsende
eller de vilde og vovede, som kaster sig ud i storslåede og langstrakte
eventyr. Pionerfolket er alle de mennesker, som i dag genfortæller
deres version af historien om den pionerånd, der over flere tusinde år har
skabt nutidens Grønland.
Derfor er serien af portrætter central i databasen for at vise den menneskelig
forskellighed, som vi synes at kunne genkende i både det succesfulde
rockband, den ingeniørstuderende, den unge landmand med pibe, modellen
for et kendt grønlandsk tøjmærke og den garvede trommedanser.
Men den enkeltperson som måske mest udtryksfuldt har iscenesat de
kontraster som brandet rummer, er Navarana Lennert fra Sisimiut. Hun
kom selv på ideen med at blive portrætteret i isbjørnebukser foran sin
crossmaskine. At Visit Greenland har anvendt dette portræt igen og igen
skyldes både den ærlighed og værdighed som Navarana bringer med ind i
historien, men også den debat som det ofte vækker, når omverdenen skal
forsøge at forstå, hvad dagens Grønland rummer.
Det har også ofte været diskuteret, hvorfor vi ikke fotograferer Julemanden
eller tager modelbilleder af hotelværelser, interiørfotos på restauranter
og så videre. Egentlig er det ikke så mærkeligt, for brandet er båret af de
mennesker, stemninger og budskaber, som skaber den grønlandske virkelighed
i hverdagen. Og dér har det ikke givet mening at tage fotos af tomme
hotelværelser eller en julemand, som grundlæggende set ikke hænger sammen
med det nationale brands kerneværdier.
Således er der med årene også opstået en stadigt tydeligere ramme for,
hvordan Visit Greenland fortæller historier i fotos og film. Arbejdet er på
den måde gået fra at være en temamæssigt lidt usammenhængende og strittende
serie af fotos til i dag at være en tydeligt styret proces, der danner
grundlag for en offentligt tilgængelig fotodatabase med godt 3000 billeder.
107

108

EN TURIST ER IKKE
BARE EN TURIST...
MED PIONEERING NATION var retningen sat for,
hvad vi ville kommunikere om Grønland, og med
en åben foto- og video database var der etableret
en effektiv platform til at gøre det visuelle univers
bredt tilgængeligt for erhvervets aktører.
Men at vide, hvad man vil fortælle uden at
have et publikum skaber ikke en fortælling,
men forbliver blot en idé.
For at aktivere brandet fuldt ud og gøre det
anvendeligt i turismemarkedsføringen måtte vi
derfor opbygge en nuanceret forståelse for hvem,
vi ville kommunikere til – altså turisterne.
Den almindelige antagelse var, at turister i
Grønland var +50 år, fra den øvre middelklasse,
veluddannede og primært kom for at opleve naturen.
Det var ikke forkert, men gav heller ikke
det fulde billede. For vi vidste også, at turisterne
ønskede at opleve Grønland på forskellige
måder – vi vidste bare ikke hvorfor.
Vi havde derfor brug for at vide mere om
de mennesker, som Grønland tiltrækker, så vi
kunne skabe positive og attraktive billeder af
Grønland for mennesker med vidt forskellige
interesser og behov.
Besøgende i Grønland er, som mennesker
generelt, forskellige og kan derfor reagere meget
forskelligt på det samme. Vi kan derfor ikke
bare fortælle historien på den samme facon til
alle, men skal for at nå ud med det samme budskab,
fortælle det på forskellige måder.
Dette afsnit handler om de forskellige typer
turister, der besøger Grønland, og hvordan forskellige
billeder påvirker dem afhængigt af deres
adfærd, interesser og behov.
109

BILLEDER, DER TALER
TIL FÖLELSERNE
DE MENNESKER, der tiltrækkes af tanken om at besøge Grønland, er næsten
alle rejsende, der ønsker at opleve og lære noget nyt om destinationerne,
de besøger. Men selvom de fleste besøgende har dette til fælles er de også
meget forskellige.
Interview med besøgende har vist, at der er 11 forskellige typer turister i
Grønland. Hvilken type man er, afhænger af hvad man interesserer sig mest
for, og hvor engageret man ønsker at være på destinationen.
Det betyder, at hvad den ene besøgende synes er spændende og værd at
rejse for, enten kan være helt uinteressant eller ligefrem skræmmende for
en anden. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om hvilke billeder og tekster,
vi bruger overfor forskellige typer besøgende.
De billeder og tekster vi bruger skal ideelt tale til modtagerens følelser.
De skal pirre nysgerrigheden, inspirere til at man forestiller sig selv i situationen
og ikke mindst vække et ønske om at opleve det selv.
VI OPDELER DE BESÖGENDE TYPER AF
TURISTER I FIRE HOVEDGRUPPER;
1. De, der hovedsageligt rejser for at opleve og lære om kultur, samfund og
historie på de destinationer, de besøger.
2. Dem, som tiltrækkes af naturen.
3. De, der både lader sig motivere af kultur- og naturoplevelser.
4. Og endelig dem, der rejser for at virkeliggøre en personlig interesse. For
hver af disse typer er der forskelle i, hvor aktivt den besøgende ønsker at
engagere sig på destinationen.
Alle disse forskelle afspejler sig i valget af motiver og udtryk. Her er en række
eksempler, der viser, hvordan forskellige billedlige udtryk henvender sig
til forskellige typer rejsende...
111

DEN ETNOFILE
Den etnofile rejsende er stærkt motiveret af at forstå og komme tæt på lokalbefolkning og den
kultur hun besøger. Derfor vil særligt motiver, der udtrykker intimitet og nærhed med lokale i
dagligdags situationer vække positive følelser og interesse.
112

113

114

KULTURVÄRDSÄTTEREN
Kulturværdsættere er typisk optaget af historie og traditioner, mere end hverdagslivet i dag. De
bliver tiltrukket af billeder, der fortæller om historiske steder eller traditionelle begivenheder,
som de vil kunne opleve og se, når de besøger Grønland.
115

VILDMARKSSÖGEREN
vildmarkssøgere er drevet af et stærkt ønske om at opleve uberørt natur. Motiver, der viser
storslået natur og landskaber uberørt af mennesker, hvor de kan se sig selv i den mægtige natur
virker stærkt tiltrækkende.
116

117

NATURELSKEREN
Naturelskere er aktive og holder meget af at opleve naturen, gerne i form af arrangerede aktiviteter
som vandreture eller kajaksejlads. Billeder, der viser konkrete fysiske aktiviteter man kan opleve
i Grønland, tiltrækker og motiverer denne type rejsende.
119

SÄRLIGE INTERESSER
De special interesserede har en særlig passion, som de rejser for at udleve. De rejser mere for aktiviteten
end for destinationen. De er ikke en ensartet gruppe, men defineret ved deres interesse.
I Grønland kan det være f.eks. heli-skiing, fuglekiggeri, trofæjagt eller fotografering. De bliver
tiltrukket af billeder, der illustrerer hvordan de kan udleve deres særinteresse i Grønland.
120

NYE STEMMER
I BRANDINGARBEJDETS BEGYNDELSE havde
vi stærkt brug for selv at skabe det første
visuelle udtryk for Pioneering Nation, for at
vise hvordan Grønland kunne portrætteres i
dette nye univers. Vi ville vise et inkluderende
Grønlandsportræt, som var en historie om os
alle, som alle kunne genkende og havde lov til
at tage ejerskab til.
De første år producerede vi derfor selv store
mængder af fotos. I dag, hvor brandet er etableret,
er det fuldstændigt logisk lade andre
fotografer og videografer i og udenfor Grønland
fortolke Pioneering Nation set gennem
deres øjne.
Ved at sætte brandfortællingen fri til fortolkning
sikrer vi et bredere ejerskab og tilfører
nye, interessante og overraskende måder at
portrættere Grønland på. Dette sikrer igen at
brandet udvikler sig og bevarer sin relevans.
Rebecca er en af disse nye stemmer...
122

REBECCA GUSTAFSSON
MIT NAVN ER REBECCA GUSTAFSSON. Jeg studerer fotografi i Danmark og
tilbragte tre måneder i praktik hos Visit Greenland fra september 2016.
Før jeg startede hos Visit Greenland var jeg i praktik hos et foto- og videobureau
i Malmø, der fokuserer på at lave visuelt materiale til virksomheder;
både livsstilsbilleder og portrætter af de ansatte. Jeg vidste, at arbejdet
med Visit Greenland ville involvere nogle mere konceptuelle idéer,
men at der også ville være arbejde med livsstil og med at portrættere livet i
Nuuk, ved både at vise bylivet og de mennesker, der bor der.
Det var vigtigt at arbejde helt tæt på pioneering-tanken, og det var
helt bestemt en sjov udfordring for mig. Jeg var hele tiden tvunget til at
overveje, hvilket foto, der ville skille sig ud fra mængden og adskille sig
fra et tilsvarende skud i et andet land.
For eksempel skulle jeg en dag tage billeder i Malik, der er en indendørs
svømmehal i Nuuk. Her skulle jeg fotografere en familie, og en kvinde
der nød et afslappende wellness øjeblik. Men spørgsmålet var jo, hvad der
gør Malik så speciel og adskiller den fra alle mulige andre svømmehaller?
Placeringen! Der er masser af svømmehaller i verden, men meget få har
panoramaudsigt til et bjerg, der rejser sig stejlt op fra havet.
Det var den slags ting, jeg skulle overveje, hver gang jeg tog billeder.
Hvordan kan jeg sætte en streg under, at vi er i Nuuk, i Grønland, med
disse mennesker i disse omgivelser?
Jeg vil gerne vise jer et af de projekter, vi lavede med Pioneering People
brandet, og fortælle jer lidt om, hvordan og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.
Pioneering People of Greenland kalder vi de mennesker, der har hjemme
i Grønland; både de, der er født her og de, der har valgt at bo her. Historisk
har de været pionerer gennem folkevandringer over den frosne is, og i
dag er de pionerer ved tilpasse sig og omfavne ekstreme forhold, både når
det gælder naturen, det sociale liv og infrastrukturen.
Ideen bag projektet var ganske simpel. Vi ville vise nogle af Nuuks borgere,
som pionerer på forskellige måder. For at fange deres personligheder
bedst muligt, besluttede vi at portrættere dem i omgivelser, de følte sig tilpas
i og følte kunne repræsentere dem eller deres profession bedst muligt.
For nogle var de trygge rammer deres hjem, for andre deres arbejdsplads.
For yderligere at understrege hvem de var, bad vi dem om at medbringe
ting, de altid havde ved hånden. Hvad tager du altid med dig? Hvad
bruger i din hverdag? Har du noget, som du sætter særligt stor pris på? De
ting der var essentielle for dem.
Det første vi gjorde var at kontakte de forskellige mennesker, vi gerne
ville have med og fortælle dem om projektet. Så tog vi ud til dem, i
stedet for at lade dem komme til os. Vi fotograferede en sygeplejestuderende
på biblioteket. Vi mødte en kok i køkkenet og vi drak kaffe med en
kunstner i hendes hjem.
Portrætterne viser personerne på arbejde eller trygge i deres hjem. Og
de arrangerede billeder viser personernes vigtigste ejendele, som hjælper
dem til at være dem de er. Arrangeret ved siden af hinanden giver de to
billeder et kig ind i portrætpersonens personlighed.
123

124

125

127

128

129

130

131

132

133

135

136

137

138

139

140

141

142

#GREENLANDPIONEER

FOTOKREDITERING:
Cover front: MADS PIHL
s. 2 - 3: MADS PIHL
s. 6 - 7: DAVID TROOD
s. 8 - 16: MADS PIHL
s. 17: ULANNAQ INGEMANN
s. 18: Venstre: REBECCA GUSTAFSSON
Højre: MADS PIHL
s. 19 - 26: MADS PIHL
s. 28: CARLO LUKASSEN
s. 29 - 35: MADS PIHL
s. 36 - 37: JESPER FRANK, ROYAL GREENLAND
s. 38 - 43: MADS PIHL
s. 44: Øverst venstre: PER ARNESEN
Øvrige: MADS PIHL
s. 45 - 52: MADS PIHL
s. 53: Øvre højre: CAMILLA HYLLEBERG
Øvrige: MADS PIHL
s. 54: Øvre: STIAN KLO
Øvrige: MADS PIHL
s. 55: MADS PIHL
s. 56: URI GOLMANN
s. 57: Øvre venstre: URI GOLMANN
Øvre højre: JACQUES IOSET/GREA
Nedre venstre: TIKKI GEISLER
Nedre højre: JULIE SKOTTE
s. 58 - 59: MADS PIHL
s. 60 - 61: RINO RASMUSSEN
s. 62: JEREMY BERNARD
s. 63: PAUL ZIZKA
s. 64: ANDRÉ SCHOENHERR
s. 65 - 74: MADS PIHL
s. 77: DAVID TROOD
s. 88: MADS PIHL
s. 79: Højre: REBECCA GUSTAFSSON
Øvrige: MADS PIHL
s. 80 - 83 : MADS PIHL
s. 85 - 87: REBECCA GUSTAFSSON
s. 88: Venstre: REBECCA GUSTAFSSON.
Øvrige: MADS PIHL
s. 89: MADS PIHL
s. 90: MADS PIHL
Række 2, højre: REBECCA GUSTAFSSON
Række 3, venstre: REBECCA GUSTAFSSON
Række 4 midt: REBECCA GUSTAFSSON
s. 91: MADS PIHL
Række 1, venstre: REBECCA GUSTAFSSON
Række 4, venstre: REBECCA GUSTAFSSON
Række 2, venstre: ANDRÉ SCHOENHERR
s. 92: MADS PIHL
s. 93: Øvre venstre: DAVID TROOD
Nedre venstre: DAVID TROOD
Øvre højre: MADS PIHL
Nedre højre: MADS PIHL
s. 94 - 99: MADS PIHL
s. 102: PAUL ZIZKA
s. 102 - 119: MADS PIHL
s. 119: JEREMY BENARD
s. 121: KT MILLER
s. 123 - 141: REBECCA GUSTAFSSON
s.142: MADS PIHL
Cover back: ULANNAQ INGEMANN