GUIDE FORSTÅ Den diplomatiske krise i Qatar

GUIDE: Forstå den diplomatiske krise i Qatar
Af Kasper Vang Hansen
Den lille golfstat Qatar er i disse dag udsat for
en stor diplomatisk krise. Flere lande og aktører
er indblandet. Mange kalder den diplomatiske
krise for den værste siden Golfkrigen i 1991,
men hvad er der sket og hvem er aktørerne?
Baggrund for krisens begyndelse
Ifølge TV2 ’s Steffen Jensen begyndte krisen sådan her; ”En af de ting, der
denne gang har været med til at udløse konflikten har tilsyneladende været
hele det komplicerede setup omkring en gidseludveksling for halvandet år
siden. I april kom det frem, at Qatar tilsyneladende havde betalt over en
milliard dollars (6,6 milliarder kroner) for at få en gruppe qatarer – blandt
andet et medlem af emir-familien – som var blevet taget til fange af en iranskstøttet
shia-muslimsk gruppe i Irak i slutningen af 2015.
Sagen er yderst snørklet, så hold fast et øjeblik.
Qatarerne var på falkejagt i det sydlige Irak, og blev der taget til fange af en
shi’itisk gruppe. Denne gruppe har nære forbindelser til den libanesiske
Hizbollah-organisation, som kæmper sammen med Assad-regimet i Syrien.
Begge grupper støttes af Iran. Nogle af Hizbollah’s krigere i Syrien var på
samme tidspunkt blevet taget til fange af en sunni-muslimsk jihadistiskgruppe
med tilknytning til Al Qaeda”.
”I den komplicerede ”studehandel”, der blev udarbejdet, betalte Qatar
angiveligt omkring 300 mio. dollars til Al Qaeda-gruppen i Syrien, for at få
Hizbollah-krigerne frigivet, samt 700 mio. dollars til henholdsvis Iran og nogle
militante irakisk-shi’itiske ledere, for at få løsladt jagtselskabet fra Qatar.
Overførslen af de mange penge blev kamufleret, som om det var en del af en
humanitær aftale om at ophæve belejringen af fire landsbyer i Syrien. To som
var omringet af Hizbollah, og to andre der var belejret af Al Qaeda-gruppen.
Men det var blot et skalkeskjul for at sløre, hvor pengene gik hen. Syriske
oppositionsgrupper siger, at det blot var én enkelt sådan fordækt kanalisering
af penge fra Qatar til nogle af de jihadistiske grupper i landet, og at den slags
økonomisk støtte finder sted hele tiden. Iraks præsident Haider al-Abadi har
også sagt, at de irakiske lufthavnsmyndigheder i Bagdad har beslaglagt
milliarder af kontante dollars, som Qatar illegalt har forsøgt at smugle ind i
landet i kufferter og kasser. Sådanne historier giver næring til den mistanke,
mange i Mellemøsten og resten af verden længe har haft, til at Qatar i det

skjulte støtter militante jihadistiske grupper, mens landet udadtil, officielt
støtter koalitionen i krigen imod Islamisk Stat”.
Trump hacker angreb og falske nyheder
Ifølge TV2 er begivenhederne startet sådan her:
USA's præsident Donald Trump mener han har en del af æren for at have
startet krisen. Han holdt en tale under sin rejse i Saudi Arabien hvor han
mente at de mellemøstlige lande, selv skulle ordne deres egne
terroristsympatisyere.
Det hænger ikke sammen med USA's udenrigspolitiske interesser i Qatar, for
her har USA en af de største militærbaser i Mellemøsten, som spiller en rolle
mod IS. Således er Qatar vigtig for USA.
Samtidig er det også kommet frem, at en af de udløsende faktorer i den
aktuelle konflikt også kan have været et russisk hackerangreb i slutningen af
maj, som skulle have plantet ”falske nyheder” i det qatarske nyhedsbureaus
computer-main frame.
Russiske hackerangreb har flere gange været med til at ændre verden - tænk
blot det amerikanske præsidentvalg sidste år. Ifølge CNN skulle
Embedsmænd i begge lande have bekræftet at FBI har sendt eksperter til
Doha, for at assistere myndighederne i Qatar med at optrævle
hackerangrebet.
De falske nyheder skulle have haft til formål at så splid imellem de arabiske
golfstater og koalitionen, der kæmper imod Islamisk Stat i Irak og Syrien,
blandt andet ved at plante et falsk citat fra leder, hvori han skulle udtrykke sin
støtte til både Iran og Israel, samt udtrykke tvivl om, om USA’s præsident
Trump ville kunne magte at forblive på præsidentposten i ret lang tid.
Det var formålet med hackerangrebet, og hvis det virkelig har spillet en rolle i
krisen, så er hackerangreb er en utrolig prisbillig samt effektiv form for
krigsførelse.
Spørgsmålet er imidlertid også, i hvilken udstrækning Qatar og de
amerikanske myndigheder forsøger at bruge det til at skabe en fortælling om,
at den aktuelle krise skyldes udefrakommende indblanding, og bygger på et
falsk grundlag.
Russerne afviser dog hackerangrebet

Hvem er hvem og hvilke lande er med
Krisen har mange aktører, og mange lande med.
Vi starter med at få geografien på plads:
Qatar er den lille grønne plet på kortet. De røde lande er
dem som de har brudt forbindelsen med. Det er lande
som, Saudi Arabien, Egypten, Bahrain, De Forenede
Arabiske Emirater.
Senere tilsluttede Yemen sig sammen med den Libyske
østlige regering, men også Afrikanske lande som Niger
Senegal og Mauretanien tilsluttede sig de lande som har brudt
forbindelsen med Qatar.
Nu til hovedpersonerne:
Første hovedperson er Qatars leder
Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani han
blev Emir i 2013. Han støttes af
Tyrkiets præsident Recep Tayyip
Erdoğan og Irans præsident Hassan
Rouhani. Alle tre landes ledere er
Sunnimuslimer, (billederne viser
Dem i rækkefølge)
Over for dem står Saudi Arabien, der ledes af
Kong Salman. Egypten - som ledelse præsident
Abdel Fatah al-Sisi. Bahrain som regeres af Kong
Hamad ibn Isa Al Khalifa og De Forenede
Arabiske Emirater. Som er en føderation af 7
Emirater.
Den øverste politiske myndighed er "Det øverste
Råd", som består af lederne af de 7 emirater.
Rådet vælger en præsident, som sidder for 5 år
ad gangen.
Der er ingen grænse for hvor mange perioder,
en præsident kan sidde.
Den nuværende præsident er Khalifa bin Zayed Al Nahyan.
Alle lederne er Shiamuslimer (billederne viser Dem i rækkefølge)

Hvad Handler den diplomatiske krise om og hvilke krav stilles der`?
Man kan godt sige at det ligner en religiøs konflikt mellem Sunni og Shia
Islam, der er de to hovedgrene inden for Islam.
Det er en gammel strid der går århundreder tilbage.
Skåret ud i pap, så handler konflikten om hvem der er Profeten Muhammeds
efterfølgere.
Saudi Arabien har en lang strid med Qatar, der går langt tilbage blandt andet
har man kæmpet om en grænse siden 1969 og striden blev først løst i 2001.
Der har også været en diplomatisk krise, hvor Saudi-Arabien, Bahrain og De
Forenede Arabiske Emirater kaldte deres ambassadører hjem fra Doha.
Dengang lød det, at Qatar støttede militante grupper. I løbet af den dengang
otte måneder lange konflikt blev der dog ikke lukket for rejser til og fra Qatar,
og qatarere blev ikke udvist af landene.
Landenes krav til Qatar og Mægling
Saudi Arabien og Egypten vil gerne have lukket tv- satellitstationen Al
Jazeera, da den havde en rolle i det arabiske forår. Den findes i to sprog
arabisk og engelsk.
Egypterne og saudierne mener de støtter Terror.
Stationen har også haft en fra det Muslimske broderskab og Hamas på
skærmen, men Tv Kanalen viste også bånd med Osama Bin Laden.
Derudover ønsker landende at Qatar skal stoppe for tilkendelse af
statsborgerskaber og udvise samtlige borgere fra Saudi-Arabien, Oman,
Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. De skal udlevere samtlige
personer, der er eftersøgt for terrorisme i de fire lande. Landende ønsker
ligeledes at Qatar skal stoppe den økonomiske støtte til organisationer, der er
kategoriseret som terrorgrupper af USA.
De skal kappe alle bånd til Det Muslimske Broderskab, Hisbollah, al-Qaeda,
Islamisk Stat og al-Nusra.
Qatar skal udlevere oplysninger om
økonomisk støtte til oppositionen i
Saudi-Arabien og andre nationer
og endnu et krav er at de skal
lukke tyrkisk luftbase i Qatar.
Kuwait's emir Sheikh Sabah Al-
Ahmad Al Sabah og Vladimir Putin
Ruslands præsident har forsøgt at
mægle. Men om der sker noget på onsdag, hvor fristen udløber, må vi se.
Kilder TV 2 Nyheder Dr Nyheder Ap og Washington Post