Petit Grafiana Nr. 2 - Ziteman

kemidler i reklamer. Plakatmediet begyndte
så småt i 1880erne som trafikreklame, hvor
de var placeret i loftet på tidens hestetrukne
sporvogne.
Gennembruddet kom i 1890erne, hvor
reklamens billeder for alvor indtog bybilledet
på gavle og facader. Plakatsøjler, som
den der kan ses på Danmarks Mediemuseum,
blev almindelige fra 1915 af.
Et andet eksempel på ølreklamer i bybilledet
er den gigantiske Tuborg-flaske, der
blev rejst foran bryggeriet i 1888.
Omkring år 1900 var der stor optimisme
med hensyn til virkningen af reklamer. Cykelhandler
Sylvester Hvid skriver i sin bog
om reklame: ”At reklamere er i kort begreb
at minde Folk om sin eksistens med
forretningsformål for øje. At reklamere så
det batter, er: at plante sit navn hensynsløst
overalt, at brænde det ind i folks hukommelse,
at snige eller lumske eller brøle eller
hamre det ind i bevidstheden, at gentage og
gentage til trivialitet...” (kilde: Dansk Mediehistorie
III).
De tidligste ølreklamer var blot notitser, der
gjorde opmærksom på, hvor der var salg af
øl. Senere reklamerede man med forskel-
Som et nyt markedsføringsstunt har Danmarks
Mediemuseum fået trykt ølbrikker, der reklamerer
for udstillingen HØJT SKUM!. De uddeles på 5
udvalgte cafeer i Odense.
2
lige øltyper som bock og ale. Endnu senere
skulle reklamen etablere produktet som en
mærkevare, der kun adskiller sig ved sin
indpakning og form. Kunsten var at overbevise
forbrugeren om, at der var en forskel
på lignende produkter og en merværdi ved
et bestemt mærke.
Denne merværdi kunne anskueliggøres
ved at bringe vidnesbyrd i annoncerne for
eksempel. ved fremvisning af alle de medaljer,
som bryggeriet havde vundet ved
diverse industriudstillinger. Kronen på etiketten,
som symboliserer Leverandør til
det kgl. Danske hof, er et andet eksempel
(Carlsberg måtte bruge kronen fra 1904 og
Tuborg fra 1914). Bryggeriet Faxe vendte
denne betegnelsen på hovedet, ved at erklære
sig for ”Leverandør til det danske folk”
i 1970erne.
De tidligste reklamer i udstillingen viser
dog slet ikke produktet. Her er det fabriksanlægget
og de rygende skorstene, der er i
centrum for at vise virksomheden som en
driftig gesjæft.
Efter Danmarks første plakatkonkurrence
i 1900 begyndte Carlsberg/Tuborg at benytte
kendte kunstnere til at lave reklamebillederne.
I udstillingen møder man derfor
originale værker af koryfæer som Michael
Ancher, Erik Henningsen, Paul Fischer og
Robert Storm Petersen.
I 1920erne var det de nationale toner,
som reklamen spillede på. Vi havde netop
fået Sønderjylland tilbage i 1920 og folkedragter,
Dannebrog og bølgende kornmarker
var i høj kurs.
Det er tydeligt, at den typiske forbruger,
som ølreklamerne henvender sig til, er
mand. Der optræder ikke mange kvinder i
reklamerne, og hvis de gør, så er det gerne
i et erotisk skær, der også er møntet på et
mandligt publikum. Reklamerne for Apollinaris
er dog fra starten klart henvendt til
kvinder.
Udviklingen i ølreklamer har på sin vis
bevæget sig i en cirkel, da nogle af de nyeste
reklamer igen er begyndt at benytte kendte
kunstnere som fx Huskmitnavn.
Udstillingen kan opleves på Danmarks
Mediemuseum indtil den 14. september.
Christian Hviid Mortensen