Petit Grafiana Nr. 2 - Ziteman

August 2008 20. årgang nr. 2
Den nye særudstilling på Danmarks Mediemuseum
viser et udvalg af fristende
reklamer fra over 100 års markedsføring
af Carlsbergs og Tuborgs produkter. Det
HØJT SKUM!
drejer sig om ca. 150 malede, tegnede og
trykte skilte og plakater, der viser reklamemediets
udvikling i bryggeribranchen, som
har været toneangivende i deres brug af vir-
Åbningen af udstillingen HØJT SKUM! skete naturligvis med en ølvogn fra Carlsberg. Her er det
”Trykker-Hans” og ”Tv-Hans”, der ser nærmere på vogn og heste.

kemidler i reklamer. Plakatmediet begyndte
så småt i 1880erne som trafikreklame, hvor
de var placeret i loftet på tidens hestetrukne
sporvogne.
Gennembruddet kom i 1890erne, hvor
reklamens billeder for alvor indtog bybilledet
på gavle og facader. Plakatsøjler, som
den der kan ses på Danmarks Mediemuseum,
blev almindelige fra 1915 af.
Et andet eksempel på ølreklamer i bybilledet
er den gigantiske Tuborg-flaske, der
blev rejst foran bryggeriet i 1888.
Omkring år 1900 var der stor optimisme
med hensyn til virkningen af reklamer. Cykelhandler
Sylvester Hvid skriver i sin bog
om reklame: ”At reklamere er i kort begreb
at minde Folk om sin eksistens med
forretningsformål for øje. At reklamere så
det batter, er: at plante sit navn hensynsløst
overalt, at brænde det ind i folks hukommelse,
at snige eller lumske eller brøle eller
hamre det ind i bevidstheden, at gentage og
gentage til trivialitet...” (kilde: Dansk Mediehistorie
III).
De tidligste ølreklamer var blot notitser, der
gjorde opmærksom på, hvor der var salg af
øl. Senere reklamerede man med forskel-
Som et nyt markedsføringsstunt har Danmarks
Mediemuseum fået trykt ølbrikker, der reklamerer
for udstillingen HØJT SKUM!. De uddeles på 5
udvalgte cafeer i Odense.
2
lige øltyper som bock og ale. Endnu senere
skulle reklamen etablere produktet som en
mærkevare, der kun adskiller sig ved sin
indpakning og form. Kunsten var at overbevise
forbrugeren om, at der var en forskel
på lignende produkter og en merværdi ved
et bestemt mærke.
Denne merværdi kunne anskueliggøres
ved at bringe vidnesbyrd i annoncerne for
eksempel. ved fremvisning af alle de medaljer,
som bryggeriet havde vundet ved
diverse industriudstillinger. Kronen på etiketten,
som symboliserer Leverandør til
det kgl. Danske hof, er et andet eksempel
(Carlsberg måtte bruge kronen fra 1904 og
Tuborg fra 1914). Bryggeriet Faxe vendte
denne betegnelsen på hovedet, ved at erklære
sig for ”Leverandør til det danske folk”
i 1970erne.
De tidligste reklamer i udstillingen viser
dog slet ikke produktet. Her er det fabriksanlægget
og de rygende skorstene, der er i
centrum for at vise virksomheden som en
driftig gesjæft.
Efter Danmarks første plakatkonkurrence
i 1900 begyndte Carlsberg/Tuborg at benytte
kendte kunstnere til at lave reklamebillederne.
I udstillingen møder man derfor
originale værker af koryfæer som Michael
Ancher, Erik Henningsen, Paul Fischer og
Robert Storm Petersen.
I 1920erne var det de nationale toner,
som reklamen spillede på. Vi havde netop
fået Sønderjylland tilbage i 1920 og folkedragter,
Dannebrog og bølgende kornmarker
var i høj kurs.
Det er tydeligt, at den typiske forbruger,
som ølreklamerne henvender sig til, er
mand. Der optræder ikke mange kvinder i
reklamerne, og hvis de gør, så er det gerne
i et erotisk skær, der også er møntet på et
mandligt publikum. Reklamerne for Apollinaris
er dog fra starten klart henvendt til
kvinder.
Udviklingen i ølreklamer har på sin vis
bevæget sig i en cirkel, da nogle af de nyeste
reklamer igen er begyndt at benytte kendte
kunstnere som fx Huskmitnavn.
Udstillingen kan opleves på Danmarks
Mediemuseum indtil den 14. september.
Christian Hviid Mortensen

Svin på plakaten
Danmarks Mediemuseum har netop kunnet
øge samlingerne med endnu et klenodie:
Michael Wittes svineplakat fra maj 1978.
Den vil komme til at indgå i den kommende
basisudstillings afsnit om ytringsfrihed i
Danmark.
Dette blads lidt ældre læsere vil sikkert
kunne huske en meget omtalt episode i slutningen
af 1970’erne, hvor plakatkunstneren
og forfatteren Michael Witte tilsyneladende
havde krænket svineslagteriernes – eller var
det grisenes – ære, ved at tegne en plakat
med et svin (i øvrigt udklippet af en kogebog)
og med teksten ”De danske svin er
sunde. De strutter af penicillin”.
Michael Witte havde egentlig lavet plakaten
som et indlæg i debatten om det
store forbrug af antibiotika i den danske
svineproduktion, der var blevet et hedt
emne i samfundsdebatten i slutningen af
1970’erne.
Sjovere end politiet tillader?
Da De Samvirkende Danske Andelssvineslagteriers
Fælleskontor og ESS-FOOD
blev klar over plakatens eksistens, fik de
nedlagt fogedforbud med henvisning til,
at tegningen var i strid med slagteriernes
varemærke – en gris - og at budskabet var
ærekrænkende.
Michael Witte tegnede derefter en ny udgave
af plakaten, hvor grisen smilte, men
fastholdt i øvrigt teksten. Også denne gang
blev der nedlagt fogedforbud.
Plakatkunstneren ville dog ikke affinde
sig med denne udgang på sagen, hvorfor
han appellerede til Landsretten. Det skete
ud fra et hensyn til det principielle i sagen
og hermed de ytringsretslige konsekvenser,
som fogedforbuddet kunne have. Men det
har sikkert også spillet en væsentlig rolle,
at hele diskussionen om svineopdrættets
sundhedsmæssige perspektiver på denne

måde til stadighed blev holdt i live, og at latteren
helt var på Michael Wittes side. Svineslagterierne
(og svineproducenterne) havde
med andre ord en rigtig dårlig sag.
I Landsretten så man fra starten bort fra
varemærkeproblematikken. Hvis svineslagterierne
havde fastholdt påstanden og fået
ret, ville det i realiteten have hindret kunstneren
og alle andre i at tegne grise! Tilbage
var sagen om ærekrænkelse.
Den anklagede søgte at føre bevis for, at
plakatteksten indeholdt to udsagn, som i
princippet var uafhængige af hinanden.
Sammenkoblingen og tolkningen foregik
i hovedet på folk - ikke på plakaten. Desuden:
hvem krænkede plakaten? Svineslagterierne,
producenterne, svinene – eller måske
forbrugerne?
Landsrettens flertal valgte imidlertid at
følge fogedrettens afgørelse, hvorfor Michael
Witte besluttede at gå videre til Højesteret,
der i oktober 1980 frifandt ham! Det
skete med den begrundelse, at ”hensynet til
den frie meningsudveksling om et så betydeligt
samfundsanliggende” måtte spille en
afgørende rolle for sagens udfald.
4
Satire skal være lovlig
Med Højesterets afgørelse blev ikke kun
sagen om Michael Wittes plakater afgjort.
Reelt fastslog dommen, at der skulle tillades
meget vide grænser for satiriske indlæg
i debatten om vigtige samfundsanliggender.
Dette er måske værd at huske på i den aktuelle
debat om Jyllands-Postens såkaldte
Muhammedtegninger.
Selv om svineplakaten var ment som et
satirisk-kunstnerisk indslag i samfundsdebatten
i 1978, fik hele sagsforløbet et væsentligt
element af kunstnerisk happening,
udført med stor fantasi og vedholdenhed.
I mediehistorisk perspektiv blev sagen i
kraft af Højesterets dom en vigtig markering
af ytringsfrihedens vilkår i det danske
samfund.
Danmarks Mediemuseums nyerhvervede
svineplakat, der i øvrigt er en gave fra
kunstneren, har med andre ord en rigtig god
historie. Den er tidstypisk, i sammenligning
med mange andre farvestrålende plakater
primitiv, bleg og enkel, men er mediehistorisk
en meget central genstand. Derfor vil
den være at finde i den nye udstilling
Ervin Nielsen
Stort forskningsprojekt om
de nye web 2.0 teknologier
Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter
og fire kunst- og kulturinstitutioner
har fået penge til et stort forskningsprojekt
om digital læring og sociale kompetencer.
Formålet er bl.a. en tværvidenskabelig
forskning i unges digitale kompetencer, således
som de bliver udfoldet i museers og
science centres læringsrum via de nye web
2.0-teknologier.
Danmarks Mediemuseum er en af de
kulturinstitutioner, som tager del i projektet.
Der knyttes en ph.d.-studerende til museet
i tre år, hvor der især lægges vægt på
forskning i brugen af de nye medier i museets
mediehistoriske udstillinger. I denne
forbindelse inddrages museets nye basisud-
stillinger og et planlagt medielaboratorium,
hvor projektets teoretiske del kan omsættes
til praksis i form af undervisningsforløb,
workshops og publikumsoplevelser på museet.
Der vil i denne forbindelse i særlig grad
blive fokuseret på temaet ”De farlige medier”,
forstået som forældregenerationernes
og statsmagtens evige frygt for nye mediers
skadelige påvirkning af børn og unge.
Kort sagt skal forskningen forsøge at
klarlægge, hvorledes børn og unge ved
hjælp af web 2.0 teknologierne kan reflektere
over og lære dansk mediehistorie.
Læs mere om projektet på www.dream.
dk
Ervin Nielsen

Museum i mediemøllen
De læsere, der også læser Fyens Stiftstidende,
har jo nok lagt mærke til, at Danmarks
Mediemuseum har været i mediemøllen
i slutningen af juni med vores nye
særudstilling HØJT SKUM! Allerede inden
udstillingen er åbnet. Artiklerne kan læses
på www.fyens.dk. Sagen drejer sig om, at
mediemuseet beskyldes for at give et forvansket
billede af ølreklamernes historie,
da vi udelukkende viser reklamer fra Carlsberg
og Tuborg. Dette opfattes sågar som
et angreb i den verserende ”ølkrig” mellem
konkurrenterne Carlsberg/Tuborg og Royal
Unibrew.
Vi mener naturligvis, at kritikerne skyder
forbi målet: Både fordi kritikken er adresseret
til Kunsthallen og ikke mediemuseet, og
fordi vi som landsdækkende specialmuseum
forventes, at forholde os nationalt og ikke
lokalt i vor udstillingspolitik. Derfor vælger
vi udstillingstemaer, der ikke nødvendigvis
er lokalt baserede. Dette kan også ses af
de seneste udstillinger, som bl.a. omfattede
Berlingske-konflikten i 1977 og ”Sport og
krig i medierne”.
I lommen på Tuborg?
Mediemuseet kritiseres også for, at Tuborgfondet
har ydet økonomisk støtte til udstillingen.
Vedrørende fondsstøtte så må ethvert
museum her i landet i dag finansiere
deres udstillinger i kraft af sponsorer, fonde
m.v. Det gælder også Danmarks Mediemuseum,
og her er det naturligvis indlysende,
at vi anmoder Tuborgfondet om at støtte
udstillingen, da andre fonde vil forvente, at
det er Tuborgfondet, som bidrager til netop
den udstilling, der fokuserer på det gamle
Carlsberg bryggeris øl-plakater.
Ølkrigen
På beskyldningen om, at Danmarks Mediemuseum
går ind i ølkrigen svarer museumsdirektør
Ervin Nielsen: ”Jeg tror, at De
forenede Bryggerier bliver slemt skuffede,
hvis de har kalkuleret med et ekstra salg af
Carlsberg eller Tuborg-øl, fordi vi
udstiller deres gamle plakater og de kunstneriske
forlæg. Folks motivation til at vælge
forbrugsvarer er noget mere kompliceret
end som så.
Jeg vil i den forbindelse også præcisere,
at Højt Skum ikke er en reklameudstilling
for de to bryggerier. I stedet viser vi det,
som vi bl.a. er sat i verden for: en udstilling
om reklamer og deres historie – i dette tilfælde
med Carlsberg som eksempel.”
Men som en klog mand engang udtalte:
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale!
Christian Hviid Mortensen
Grafiana- kalender 2009
I begyndelsen af august starter produktionen
af næste års kalender. Vi følger op på
den succes, som indeværende års kalender
har haft, idet vi også denne gang har hentet
motiver fra Carlsbergs righoldige plakat- og
skiltearkiv.
Kalenderen har den sædvanlige størrelse,
50 x 70 cm, og består af 17 blade. Den forventes
i handelen primo oktober, og prisen
bliver ca. 195,00 kr. plus forsendelse.
En række sponsorer har gjort det muligt
at fremstille kalenderen, så Mediemuseets
Venner kan få et godt overskud til den
slunkne pengekasse.
Sponsorerne er Køhn Group, K. Rosendahls
Bogtrykkeri, Flint Group, Map Danmark,
Kodak, Konvolut Danmark og Canon
Danmark.
5

Et kig på Newseum...
I perioden 22. til 1. maj var Leslie Ann
Schmidt og undertegnede fra Formidlingscentret
på studietur til USA. Med ophold
først i New York, hvor vi bl.a. besøgte museer
som The Metropolitan Museum of
Art, The Museum of Modern Art (MoMA)
og Guggenheim Museum, og siden i Washington
DC var der rig inspiration at hente
til den fremtidige museumsformidling. Af
særlig interesse i forhold til Danmarks Mediemuseum
var The Newseum, der netop
er genåbnet efter længere tids ombygning, i
Washington DC.
Newseum er et nyhedsmuseum, drevet
af organisation The Freedom Foundation,
der er bygget op omkring fejringen af den
frie presse og de mennesker, der arbejder
for den. Det er på mange måder et meget
amerikansk museum, der fokuserer på at
hylde de amerikanske institutioner (i det tilfælde
ytrings- og pressefriheden) frem for
at forholde sig kritisk til dem.
Newseum er stort og imponerende med
et væld af spændende udstillinger, heriblandt
en interaktiv udstilling om medier
og etik, hvor tilskueren bliver konfronteret
med mediehistoriske dilemmaer og selv bliver
tvunget til at tage stilling til de pågældende
problematikker. Af særlig interesse
var desuden en både tematisk og kronologisk
tilrettelagt udstilling om kommunikation
og en kulturhistorisk udstilling om nyhedsformidling
i radio, tv og på Internettet
med fokus på de store begivenheder samt
mediernes rolle, vilkår og opgave i formidlingen
af disse. Begge var tilrettelagt med
en blanding af billeder, genstande, tekster,
skærme, levende billeder og lyd, og alt fungerede
upåklageligt.
Vi brugte selvfølgelig en del tid på udstillingerne
og de øvrige tilbud, bl.a. en 4-D
film med nogle af højdepunkterne i den
amerikanske presses historie. Derudover
havde vi et møde med Barbara McCor-

mack, leder af Newseums undervisningsafdeling,
hvor vi fik lejlighed til at diskutere
og udveksle erfaringer i forhold til formidling
af medier.
Som en særlig oplevelse (dog ikke mere
særlig, end at alle kan købe sig til den for 8
$) fik vi mulighed for at rapportere live fra
Newseum. Det vil sige, at vi kastede os ud
i aktiviteten BE A TV REPORTER. Studierne
ligger på rad og række – man starter
med at vælge baggrund, og hvad man vil
sige, og så stiller man sig ellers op foran de
snurrende tv-kameraer...
Ganske underholdende – og så gav det
en forsmag på, hvad Danmarks Mediemuseums
kommende projekt Mediescenen
kan blive til.
Det var alt i alt en utrolig spændende,
informationsgivende og idéskabende studierejse,
der bekræftede os i, at Formidlingscentrets
nuværende linje mht. undervisnings-
og formidlingstilbud klarer sig
flot i sammenligning med lignende formidlingstilbud
på amerikanske kunst- og kulturhistoriske
museer. Enkelte gange måske
endda bedre. Barbara McCormack udtrykte
fx ærgrelse over, at Newseum ikke kunne
tilbyde undervisning i et professionelt tvstudie.
Det kan Danmarks Mediemuseum
til gengæld!
Lise Kapper
Jubilæum på museet
Vore aktive kustoder, der ikke forsømmer en god lejlighed til at feste, fejrede forleden 90-års jubilæum.
Tilsammen har bogbinder Emil Rønved, typograf Oluf Rasmussen, papirmager Henry Raunborg og
bogholder Hanne Andersen været på museet i de mange år. Emil og Oluf har været knyttet til museet i 25
år, Henry og Hanne kun i 20 år.
7

DM i håndsætning
I år var det »Det gamle Trykkeri« i Slagelse,
som arrangerede DM i håndsætning. De
kustoder, som har deres gang på museet er
bare gode til at stille sådan et arrangement
på benene. De har før afholdt Sjællandsmesterskaber,
så de er dus medkonceptet.
Vi var 20 deltagere og med supportere
og kustoder blev vi 40.
Vi dystede tre pr. hold.
Vi fra Mediemuseet startede kl. 8.17 fra
Odense, og i Slagelse gik vi sammen med
Kolding-deltagerne til museet.
Vi startede, efter morgenkaffe, konkurrencen
kl. 10.15, og så gik det med skift
hver halve time afbrudt a middagspause.
Menuen var bøf med løg.
Kl. 15 sluttede dysten, og kl. 1 var der
præmieoverrækkelse.
Jørgen Ole, Kolding, gik som sædvanligt
med 1. præmien, men så jørgen Jepsen fra
Odense 2. præmie, så det var jo godt.
I pauserne kunne man gå en tur på Slagelse
Museum, som ligger samme sted. Det
er et besøg værd med inddeling af forskellige
værksteder og butikker m.m.
Det var en fin dag, og man ønsker, Danmarks
Mediemuseum igen tager de ulige
årstal.
Bent Stentoft.
8
Medlemsblad for
Mediemuseets Venner,
udgivet august 2008
•
Redaktion:
Flemming Steen Nielsen
•
Tilrettelægning:
Erling Struve
•
Sats og produktion
Kustoderne på mediemuseeet
•
Petit Grafiana udsendes til
medlemmer af Mediemuseets Venner
hvert kvartal.
•
Stof, der ønskes optaget i kommende
numre bedes sendt til
Danmarks Mediemuseum,
Brandts Torv 1,
5000 Odense C,
tlf. 5 20 70 52
eller mailes til
flemming@mediemuseum.dk
ISSN 0904- 87X