TERROR I Barcelona langt fra første gang Spanien er ramt af Terrorisme

TERROR I Barcelona: Langt fra første gang Spanien er ramt af terrorisme
Af Kasper Vang Hansen
Terrorangrebet i Barcelona på La Rambla
er langt fra første gang, at Spanien er
ramt af et terrorangreb. Faktisk har
Spanierne gennem det meste af deres
moderne historie, været det land i Europa,
bortset fra briterne, der har oplevet flest
terrorangreb.
Euzkadi Ta Azkatasuna
Terrorgruppen Euzkadi Ta Azkatasuna 'det baskiske hjemland og
frihed' bedre kendt i Danmark, som terrorgruppen ETA, var i
mange år kendte i og berygtede i Europa. ETA dannedes i 1959
af en gruppe studenteraktivister, der var utilfredse med den
svindende nationalisme i det traditionelle baskiske parti.
Terrorgruppen var også i mod Francisco Franco altså regimet, der
sad som den sidste fascistiske diktator i Europa. (Billedet til
venstre viser Franco i 1970’erne). Man ramte også Francoregimet
da ETA henrettede admiral Luis Carrero Blanco. Admiral Blanco
var udset til at efterfølge Franco, og hans død kan have
fremskyndet enden på fascismen.
Da Franco døde i 1976 blev demokratiet genindført i Spanien.
Den nye regering gav de spanske provinser en hel del magt.
Lokale parlamenter blev oprettet og provinserne fik selv
ansvaret for blandt andet uddannelse og skattepolitik. ETA og et
mindretal af den baskiske befolkning mente dog ikke, at denne
form for selvstyre var nok. De mente, at Baskerlandet skulle
løsrives fuldstændigt fra Spanien. Derfor rettede ETA deres
attentater mod sikkerhedsstyrker og politikere. I årene efter blev
netop disse grupper ETA`s primære mål. Felipe Gonzalez'
socialdemokratiske regering prøvede på at bekæmpe
terroristerne ved hjælp af anti-terroristiske grupper, døbt GAL.
Disse grupper var skyld i 28 formodede ETA-medlemmers
død. I 1992 forhandlede ETA og den socialdemokratiske
regering hemmeligt om en løsning på konflikten, men
forhandlingerne mislykkedes. I stedet fortsatte attentaterne
(billedet til højre viser en politiaktion mod ETA i1991).

Da en ung baskisk politiker blev kidnappet og
dræbt fem år senere i juli 1997, blev volden for
meget for den spanske befolkning. Omkring
seks millioner mennesker demonstrerede i
gaderne imod ETA`s voldelige angreb. I 1998
annoncerede ETA en våbenhvile. Meningen
var, at forbedre forholdet mellem ETA`s
politiske gren, Herri Batasuna (HB), og den
spanske regering.14 måneder senere, hvor de
to parter ikke havde nærmet sig hinanden,
offentliggjorde ETA at våbenhvilen var
ophævet, og at organisationen fra den 3. december 1999 ville genoptage den
væbnede kamp for et selvstændigt Baskerland. ETA menes, at være
ansvarlig for mere end 1.000 menneskers død. Med kendte terrorangreb
som: 1980: ETA`s hidtil blodigste år. 118 mennesker mistede livet ved en
række attentater. 1995: De spanske og franske myndigheder afslørede ETA`s
planer om at myrde den spanske konge Juan Carlos. Senere samme år
forsøgte ETA at myrde den konservative præsident, Jose Maria Aznar, med
en bilbombe.
Juli 1997: Byrådsmedlem Miguel Angel Blanco kidnappet og myrdet af ETA.
Juni 1998: Byrådsmedlemmet Manuel Zamarreno dør da en ETA-bilbombe
eksploderer under hans bil.
I december 2006: En bombe i Madrids lufthavn 2008:
en bombe i byen Getxo. Februar 2009: ETA
sprænger en bombe i byen Lazkao. Maj 2009: en
bombe i en varevogn såre 65 mennesker ved en
Politistation i byen Burgos, som vi ser på billedet.
Terrorangrebet 11 marts 2004
Den 11. marts 2004 sprang 10 bomber
i myldretidstog i Madrid. På tre lokaltog
mellem Alcalá de Henares og Atocha
Banegården. 192 døde og
2.050 blev såret.

Premierminister Aznar (som ses på billedet), prøvede at
skyde skylden på ETA, for at kunne den sikre sig genvalg tre
dage senere. Aznar fremstod som den utvetydige fjende af
de baskiske separatister. Aznar regeringen gik derfor
øjeblikkeligt i gang med spredningen af løgne om attentater.
Aznar ringede personligt til redaktørerne af de største
spanske aviser og fortalte dem, at der var sikre
efterretningsbeviser for, at ETA stod bag. Det spanske TV
blev af regeringen pålagt, at viderebringe denne version, og
efter spansk pres vedtog FN's Sikkerhedsråd samme dag en
resolution, hvor ETA blev gjort til ansvarlig for attentatet. Den
spanske regering oplyste endvidere, at sprængstoffet der var
blevet anvendt, var det samme som det ETA plejer at
anvende.
Der var blot et problem. Oplysningerne var alle forfalskede af den spanske
regering. En mere kildekritisk analyse af begivenhederne burde nok have
manet til større forsigtighed. ETA har som praksis, altid at ringe til politiet før
et attentat, og dette var ikke sket; ETA har aldrig gennemført et attentat af så
enormt omfang; og spanske separatister afviste blankt, at ETA skulle stå bag.
To dage efter attentatet lå der imidlertid ret sikre indicier, der pegede i retning
af islamisk terrorisme. En eksploderet bombe skulle være udløst med en
mobiltelefon, der stod i en marokkansk indvandrers navn; der blev fundet en
varevogn med tændsatser og et bånd med korancitater. Samtidig kom det
frem, at påstanden om at de anvendte sprængstoffer skulle være de samme
som de ETA anvender, var frit opfundet af regeringen. Desuden var datoen
også en mærkedag. Angrebet skete præcis to et halvt år efter terrorangrebet
11. september 2001. Gerningsmændene var ikke tilknyttet Al Qaeda, men var
inspireret Al Qaeda. Nøjagtig som mange terrorangreb de sidste par år, har
været det af Islamisk stat i Europa.
Disse oplysninger kom frem i de udenlandske medier,
men pga. regeringens totale kontrol med de spanske
medier, blev de først spredt i Spanien gennem SMS
beskeder. Aftenen før valget arrangeredes den første
vredesdemonstration mod den spanske regering, og
dens manipulation af den tragiske begivenhed. Vreden
spredtes, og på selve valgdagen led regeringen et
sviende nederlag. Aznar der følte sig sikker på sit
partis genvalg, og sin egen fremtidige politiske

karriere, blev på de tre dage forvandlet til en historisk parentes
i Spaniens historie. Vreden i den spanske befolkning skyldtes ikke blot
regeringens manipulation, men også at attentaterne kunne
kobles sammen med den spanske krigsdeltagelse på USA's
side. Det var derfor krigsmodstanderne med
socialdemokratiet PSOE i spidsen, der vandt og dets leder
José Luis Zapatero (billedet), kunne i april overtage
premierministerposten. Allerede inden da, havde han
erklæret, at alle 1.500 spanske soldater trækkes ud af Irak
30. juni, med mindre de har fået et FN mandat at forblive på.
Catalonien er en Spaniens mest velhavende regioner.
Angrebet i Barcelona mulige eftervirkninger
Angrebet i Barcelona og i Cambrils syd for Barcelona
og i byen Alcanar kan også få en betydning. Byerne
ligger alle i den spanske region som hedder
Catalonien. Siden 2015 har Catalonske politikere
arbejdet på at få en folkeafstemning om
selvstændighed. Det har den spanske
forfatningsdomstol dog fået erklæret ulovlig,
Afstemningen skal finde sted i oktober, fordi den
Catalonske regering insistere på at afholde den.
Regionen stod i 2014 for 18,8 procent af landets BNP, mod
Madrids 17,6 procent. I 2013 besøgte over 15 millioner
turister Catalonien. Catalonien opnåede første gang selvstyre
helt tilbage i 1932. Men allerede i 1939 gik regionens
selvstyre fløjten, da diktator Francisco Franco tog magten i
Spanien. 40 år senere, ved Francos død i 1975, fik regionen
igen genvundet en vis grad af kontrol, og Catalonien har
siden 1978 fået stadig mere selvstyre. Catalonien er i dag
den region i landet, som har den tredjehøjeste grad af
selvstyre, efter Baskerlandet og Andalusien. Udover eget
parlament, La Generalitat, råder Catalonien blandt andet
også over egen politistyrke, kulturinstitutioner, offentlig
transport og miljø. Retsvæsen og uddannelse forvaltes af den
spanske stat. En meningsmåling lavet i 2014 viste at 81% af
Catalonierne ville stemme ja mens fire % ville stemme nej.
Kilder Dr Nyheder TV 2 den store danske
http://bln.vufintern.dk/Spansk/spaniens_historie http://catalanmonitor.com/
magasinet Europa